Ny sø i haven

Hermed lige et hurtig billede taget i haven idag. Jeg overvejer om der måske skal sættes fisk ud;-)

Men både Frida og Wilma synes det er fedt med soppebassin.

Så er regntøjet da gennemtestet

Har været ude og hyrdetræne her til aften. Og at sige at det regnede er da en underdrivelse. Det stod bare ned og flere steder på vej ud til fårene stod vejen under vand og vi måtte "padle" os igennem.

I sidste weekend var vi jo 3 dage i Jylland og træne hos Erik Holmgaard og hvem tog afsted med 2 regnjakker og ingen regnbukser? Nå, men en hurtig smuttur til Jem & Fix i Skjern lige inden lukketid resulterede i et drønbilligt regnsæt til 198 kr. Men det er bare det bedste jeg nogensinde har haft og det holder mig helt tør.

Kørte direkte til træning fra arbejde idag og måtte stå i læ under bagklappen på bilen og klæde om. Og så ellers ud på marken med Wilma. Fårene troede ellers de havde skjult sig godt i en lille skov, men Wilma lod sig ikke narre og kom med dem alle. Og så blev der ellers trænet deling, deling, deling og deling. Lad os bare sige at det er vores største problem, men nu begynder det vidst at sive ind hos Wilma og jeg er også ved at forstå fidusen. Det hjælper med sådan et par dages træning hos Erik.

Men Dutch Open nærmer sig, så det hjælper ikke med en pjækkedag uanset hvad vejret planlægger. Heldigvis så er Wilma fuldstændig ligeglad med om det regner eller ej, hun skal bare arbejde med fårene. Det er det eneste der tæller i hendes verden. Og så elsker hun jo vand.På vejen hjem måtte vi køre en lang omvej fordi den normale vej var blevet lukket pga. vand på kørebanen.

Wilma er testet fri for TNS

Endelig kom resultatet på DNA testen for TNS tilbage fra Australien. Fik lige et sug i maven da jeg skulle åbne mailen, men resultatet var heldigvis godt. Wilma er ikke bærer af TNS.

Her er mailen:

Dear Janne Litgov

We have completed testing of some of the samples you submitted for TNStesting.

UNSW_ID BC2717

Dogs Name WILMA (ISDS 271510)

Microchip Number ´208224000026909´

Registration No DKK 13547/2004

DOB 16 Jun 2004

Sex F

Result not TNS

This test is for inheritance of the TNS mutation. WILMA (ISDS 271510) didNOT inherit the chromosome with the mutation from one of its parents, MOSS(ISDS 246157) or SPUNKY (ISDS 248305).This animal does NOT carry the known TNS mutation.

Alan Wilton

Head of Canine Research

UNIVERSITY OF NSW---------------------

Dermed er Wilma nu DNA testet fri for CEA (collie eye abnomality - øjensygdom), MDR1 (overfølsomhed overfor ivermetin) og nu TNS. Kombineret med hendes dejlige sind og gode hofter (HD=A) er vi nu et skridt nærmere at være klar til hvalpe.

Og hvad er så TNS tænker mange nok?? Her er lidt info om det taget fra Border Collie Klubbens hjemmeside:TNS (Trapped Neutrophil Syndrome)TNS står for Trapped Neutrophil Syndrome, som er en arvelig sygdom, hvor knoglemarven producerer neutrophile granulocytter (hvide blodlegemer), men som ikke på en effektiv måde kan videregive disse til blodet. Hvalpe, som har sygdommen, har et svækket immunforsvar, og de vil med tiden dø af infektioner, som de ikke kan bekæmpe, ej heller ved hjælp af penicillin eller lignende.

Tidligere troede man, at denne sygdom var ret sjælden, men den seneste forskning i TNS peger på, at lidelsen bare ikke bliver diagnosticeret, og det er der flere grunde til. For det første er der ikke ret mange dyrlæger, som kender til sygdommen, og derfor ikke falder over den. For det andet, hvis dyrlægen kender til sygdommen og ”leder” efter den, er det ikke altid sådan, at en blodprøve viser et lavere antal neutrophile end normalt. Desuden vil de ”angrebne” hvalpe vise flere forskellige typer af symptomer, alt afhængigt af hvilken type infektion de har fået. En del af tilfældene bliver diagnosticeret som ”Fading Puppy Syndrome” — en samlebetegnelse for svage hvalpe.Det, som gør diagnosticeringen endnu mere besværlig, er, at alt afhængigt af infektionstypen hvalpen/hunden bliver angrebet af, viser sygdommen sig i forskellig alder — den længst kendte overlevende border collie blev 2 år og 8 måneder. De fleste af de angrebne hvalpe dør eller bliver aflivet allerede i 6-18 ugers alderen.

Forskningen i TNS foregår på University of New South Wales i Australien, her er der også udviklet en DNA test. Denne test er en såkaldt markør test, hvor man leder efter 4 forskellige markører, og derefter dobbeltchecker dette med stamtavlestudier. Hvis man ønsker at få sin hund testet, skal man kontakte Dr. Alan Wilton på email: a.wilton@unsw.edu.au.

Han fremsender så det nødvendige testmateriale, selve blodprøveudtagningen foretages af en dyrlæge, og blodprøven sendes så til University of New South Wales i Australien. Efter 3-4 uger kan man forvente at få resultatet.TNS er blevet diagnosticeret i New Zealand, Australien, USA og England. Den seneste forskning viser ifølge Dr. Alan Wilton, at TNS-genet er meget udbredt i hele border collie racen. Det kan således også forventes, at TNS forekommer hos danske border collier.TNS formodes at have såkalt autosomal recessiv arvegang - den samme type arvegang som f.eks. CEA. Det vil sige, at begge forældre skal (som minimum) være bærere af TNS-genet, for at der kan avles angrebne hvalpe.

Endelig fik jeg taget mig sammen...

Så har jeg langt om længe fået taget mig sammen og digtet tekster om hundene til Border Collie Klubbens Årbog. Det er en årlig parade af border collier og det er altid sjov læsning.

Mine hunde er altid med, men det kræver jo at jeg får skrevet noget tekst om hvad de har bedrevet i det forgangne år. Sidste dag er den 1. juli og eftersom jeg skal til Jylland og træne fra fredag så var det ved at være ret meget oppe over.

Man har max. 700 tegn til hver beskrivelse og det prøver jeg altid at ramme.

Årets tekst om Frida blev:

Frida nærmer sig hastigt 11 år, men pensionsplanerne udskudt lidt endnu. Hun er i fin form og elsker stadig agility. Hendes glæde er smittende og så længe hun kan og vil får hun lov. I 2006 deltog Frida i Border Collie Classics — Europamesterskab for border collier i Holland. Her blev hun og resten af det danske hold nr. 3 i finalen. Vi fortsatte videre til European Open i Luxembourg, hvor hun søndag i agility blev nr. 33 af 329 hunde og kvalificerede sig til finalen. Hun kvalificerede sig også til DM i agility for 7. gang og blev nr. 9 individuelt. Ved DM for hold blev hun nr. 2 på hold med bl.a. sin kuldbror Acer. I 2007 har hun igen kvalificeret sig til DM. Læs mere her: www.litgov.dk(697 tegn)

Og Wilma's tekst blev:

Wilma er stadig verdens dejligste møgunge. Vi tilbringer al den tid vi kan med at hyrde og kører jævnligt til Jylland på træningsophold. Og hun er virkelig kommet langt det sidste års tid. Ved Landskonkurrencen i kl. 1 fik hun søndag 90 point af 100 og en 2. plads. Hun deltager pt. i kl. 2 og fik i November 2006 titlen HYRDPR2. Vi arbejder nu mod deltagelse i kl. 3. Wilma deltager også i agilitykonkurrencer og her er hun lynhurtig. Hun mangler stadig lidt erfaring og sikkerhed, men hun har stort potentiale og skal nok nå langt. Til BCK’s klubmesterskab fik hun 1. præmie på udstilling og vandt Brugshundeklassen. I 2008 er det planen at hun skal ha’ et kuld hvalpe. Læs mere her: www.litgov.dk(699 tegn)

Og så skulle der jo også vælges billeder. Det blev de 2 billeder vist her som jeg valgte.

I kan læse mere om Årbogen på http://www.bordercollieklubben.dk/

Så har vi også prøvet det...

Normalt er agilitystævner en hel dags forestilling, men man har jo lov til at blive ovverrasket.

Dagens stævne i Ølstykke blev afviklet på 3 baner. Jeg startede med banegennemgang kl. 8.30 og kl. 13.00 var jeg færdig og havde løbet 6 løb, 3 med hver hund og så kunne jeg jo bare køre hjem.

Nu er klokken lidt over 14 og jeg er hjemme. Underlig fornemmelse. Så nu vil jeg kaste mig over lidt rengøring hvilket jeg jo slet ikke havde regnet med at kunne nå i denne weekend.

Jeg håber at dagen i morgen bli'r lige så kort.

PS. Har nu fået min egen bil tilbage - det er vel nok dejligt efter over en uge i den skramlende lånebilen - Peugeot Partner - med 50 cm revne i forruden, der vandrer og underlig gearkasse der hellere ville i 5. gear end 1.

Frida fortsætter stilen

Efter dagens stævne i Hillerød har Frida nu 2 DM-udtagelser mere. Dvs. at hun nu har 3 for meget, for hun er jo allerede udtaget. Hun kører bare med klatten... Min dejlige gamle hund er bare så dejlig, glad og nem at løbe med. Hun kan bare alle de svære ting og hun udstråler en utrolig glæde ved at løbe. Det er svært at forstå at hun om 4 måneder bli'r 11.

Ellers var dagens stævne en blandet fornøjelse med både sol og regn. Jeg var faldet lidt i søvn i teltet, da det pludselig tordnede og Frida som ellers bare lå og sov røg ud af teltet og gøede. Hun er rædselsslagen for torden og fyrværkeri.

Jeg lagde hende ind i hendes bur og der lå hun og smågøede og stressede over vejret. Så tog jeg hende ud og i snor og så lagde hun sig bare ned i teltet og kiggede roligt på vejret med lyn og torden, på hundene der løb og sagde ikke en lyd. Nogen gange så fatter jeg ikke hvad der foregår... men det var åbenbart det der skulle til.

Det blev en and...

Så er vi hjemme fra hundebutikken og som sædvanlig var det lidt af et show at ha' hundene med. De ELSKER bare at komme med ind og kigge på alle de spændende ting.

Både Frida og Wilma får altid lov til at vælge en ting selv på deres fødselsdag og det er svært, men pludselig er der en eller anden ting, som de bare må ha' og som er det helt store hit.

Idag blev det en and, som Wilma valgte og hun hoppede rundt i butikken og rystede den. Frida fik så en kanin. Det er jo ikke nemt at gøre forskel på "børnene" i legetøjsbutikken.

Nu har Wilma så suset rundt og leget med anden og er faldet i søvn. Resten af dagen bli'r vi inde, det er godt nok blevet et rigtig møgvejr. Håber sandelig det bli't bedre imorgen når vi skal til agilitystævne....Men det kan under ingen omstændigheder være Wilma's skyld at det er sådan et møgvejr, for hun har været sød hele året. Der må godt nok være nogle med fødselsdag idag som har meget dårlig samvittighed ;-)

Wilma 3 år

Idag bli'r Wilma så 3 år. Hold da op hvor tiden er fløjet.Jeg ved ikke hvad jeg var så nervøs for mht. at få hund nr. 2.

Wilma har vist sig at være alt det jeg ønskede mig og meget mere.Jeg har sat lidt billeder sammen om hendes liv indtil nu: http://www.litgov.dk/images/wilma/Wilma-3aar.gif

Fylder ca. 1 MB - så bredbånd anbefales ;-)

Wilma er jo i mine øjne intet mindre end fantastisk. Hun er den sødeste, mest kærlige og omgængelige hund man kan tænke sig. Hun elsker at putte og kramme. Men samtidig er hun en lækker arbejdshund. Hun elsker at hyrde og hun knokler på uden nogen som helst forbehold. Hun flytter ehvert får og er ved at være nået så langt at kl. 3 ikke mere er noget fjernt, som jeg kun kunne drømme om, men et reelt og opnåeligt mål.

Hun løber også agility hvilken hun gør med super hastighed. Hun er lynhurtig, men hun kræver meget mere præcision fra min side, så det er en konstant udfordring af mine evner at løbe med hende. Hun mangler pt. 1 placering i agility og i spring for at flytte op i kl. 2. Selv agility ikke er højeste prioritet med Wilma, så har hun vist sig at have store evner i den retning også. Så det prøver vi sideløbende med hyrdningen.Og nu vil vi så køre en tur i hundeforretningen og se hvad hun vælger på hylderne i gave og så ud og se om vi ikke kan få fat i et par kødben.

Ny håndtaske

Idag har jeg så afleveret min dejlige bil på værksted, så jeg kan få repareret skaden efter spadenakken, der kørte op bag i mig.

Peugeot har været så flinke at udlevere mig en ny håndtaske at køre rundt i....En 107, den er godt nok lille. Man åbner ikke en bagsmæk, men åbner bagruden og der er så ca. 30 cm "bagagerum", som nu er totalt proppet af en sæk foder og en taske.

Hundene kan lige være på bagsædet. Jeg har fundet deres sikkerhedsseler frem så de sidder i det mindste godt fast.

Jeg nævnte for Peugeot at jeg jo havde sagt at det var nødvendigt med plads til hunde og bagage (men det havde de åbenbart "glemt") og har brokket mig lidt over at jeg jo slet ikke kunne være der, så nu har de fundet en større bil til mig som jeg kan få i aften. Det var håbløst at skulle køre rundt i den lille bitte bil i en hel uge, med stævner og træning de kommende dage.Skridtet fra 807 ned til 107 er godt nok enormt. Jeg ville ikke ane hvordan jeg skulle komme rundt og ha' alle mine ting med mig hvis jeg havde sådan en til daglig.

Og agilitystævner er da nærmest umuligt. Stængerne til mit stævnetelt er længere end bilen er bred (den er søreme hele 1,63 m bred og 3,43 m lang).

JEG ELSKER MIN 807!!! Den har plads til alt og lidt til.

Han har da i det mindste accepteret skylden

Spadenakken der kørte op bag i mig d. 22. maj har nu accepteret at det var hans skyld. Se tidligere indlæg: http://kennellitgov.blogspot.com/2007/05/sadan-en-spadenakke.html

Har fået brev fra forsikrings selskabet om det. Ikke fordi jeg var i tvivl om hvis skyld det var, men det er nu rart at ha' det sort på hvidt.Jeg syntes først ikke rigtig at jeg var skadet, men hold da kæft hvor har jeg fået ondt siden hen. Min venstre skulder og nakken gør bare vildt ondt. Jeg har nærmest uafbrudt været på smertestillende piller den sidste uges tid.

Min lænd er simpelthen så stiv som et brædt og jeg kan næsten ikke rejse mig. Når jeg er kommet op og gå hjælper det lidt.Jeg går til fysioterapeut med nakken og skulderen, men det hjælper kun kort tid. Fysioterapeuten siger jeg har rykket et led i nakken lidt.Mandag skal jeg heldigvis endelig til kiropraktor (hun havde selvfølgelig ferie) og så håber jeg at hun kan rette op på nakken og få løsnet min lænd op.

Jeg er total træt og det går ud over min træning med hundene. Jeg burde jo knokle rundt og træne med Wilma, så hun kan blive klar til Dutch Open, men jeg har måttet pjække et par gange pga. smerter. Pt. er Wilma så også HØJLØBSK (virkelig seriøst højløbsk) så hun har haft mistet hjernen et par dage.

Heldigvis er min mor hjemme fra Frankrig for at besøge mig, men det var jo ikke meningen at hun skulle rende rundt og hjælpe mig, men at vi skulle ha' shoppet og gået på familievisitter. Nå, men hun siger da at hun hygger sig alligevel og det vigtigste er at vi er lidt sammen.

For fanden hvor ville det være rar hvis folk kunne holde deres bremseafstand og være lidt mere opmørksomme på hvad der foregår i trafikken. Jeg prøver altid selv at forudse hvad der sker længere fremme og være på forkant med situationen, men det virker desværre ikke når man bli'r braget op i bagfra.

Det begynder at ligne noget...

Sidste weekend var Wilma jo i skarp træning hos Erik Holmgaard. Vi trænede nok næsten 5 timer på 2 dage. Hun fik bare lov til at drive, drive, drive, drive og drive. Og hun rykkede virkelig meget på de 2 dage. Se tidligere indlæg: http://kennellitgov.blogspot.com/2007/05/hyrdetrning-og-badning-af-far.html

I denne weekend har Erik så været på djævleøen og gi kursus og Wilma har igen trænet drivning i lange baner. Og det går virkelig fremad, hun er ganske enkelt ved at få godt fat i det. Hun har fået næsten styr på de helt små sidebevægelser. Og det mest fantastiske er hendes tempo, hun har fået et helt fantastiskt roligt drive tempo og fårene har bare fuld tillid til hende når hun drive afsted med dem. De stoler helt på, at der ikke sker dem dem noget og lader hende arbejde med dem i fuldkommen ro.

Hun lavede idag en rigtig flot kl. 3 tværdrivning (iflg. Erik). Hun mangler stadig lidt selvtillid eller hvad det nu er, når hun driver der ud af. Så skal hun lige ha' et par støtte kommandoer "fremad", så tøffer hun videre.

Jeg skal arbejde meget mere med det og især med at hun er utrolig bange for at miste fårene. Og hun prøver hele tiden at kompensere for træk i fårene. Det er selvfølgelig en rigtig god egenskab, men når jeg vil ha' fårene i en anden retning, så skal hun lære at høre hvad jeg siger og ikke blive ved med at prøve at holde fårene fra at løbe. Det er jo ikke sikkert at hun ved hvor jeg vil ha' fårene hen. Men på neutralt område uden træk er hun utrolig lydhør og tar alle sidekommandoer fint og flanker rigtig godt.

Så vi nærmer os da at være klar til Dutch Open.

Billeder fra Border Collie Classics 2006

Dejlige billeder fra BCC 2006. Nogle af dem taget af en proffesionel fotoraf.

Border Collie Classic 2006 - videofilm

I 2006 deltog jeg i Border Collie Classic Open European Agility Championships i Holland. Der deltog 217 border collier fra hele Europa. Fra Danmark deltog kun Lone Sommer med Panik og DuDer, Klaus Osterhoff med Tani og så selvfølgelig mig selv med Frida og Wilma.

Det var en dejlig oplevelse med spændende baner, godt arrangement og en masse søde mennesker og sjovt nok en masse border collier. Og hold da op hvor de løber hurtigt.Frida havde faktisk en del rigtig gode løb, men kun et helt fejlfrit. Hun havde svært ved at nå under de stramme banetider og jeg kunne simpelthen ikke presse hende mere i fart. Trods nogle meget lette vipper og meget anderledes belægninger påfeltforhindringerne så havde hun ikke en eneste feltfejl ellerflyvervipper. Hun fik en 24. og en 25. plads.

Men hun fik da alligevel kvalificeret sig til Country Team finalen. Danmark og Slovakiet var slået sammen fordi vi ikke var nok og 4 hunde blev udtaget til finaleløbet. Trods en del fejl i finalen endte vi alligevel på en 3. plads og fik fine rosetter, medaljer og en sæk foder hver.Wilma's løb i fredag i kl. 1 er ikke rigtig noget at prale af. Hun kunne simpelthen ikke finde ud af de meget lette vipper og endte med nærmest at nægte at gå op på den. Men ellers løb hun faktisk meget pænt, men vi endte alligevel med en del disk.

Her er 2 videor af Frida fra BCC:





PS. Glemte lige: Opvarmningsforhindringer er FORBUDT i Holland.

Fordi de har haft problemer med at folk trænede med for unge hunde eller var for hårde ved deres hunde før de skulle på banen. Så det er der bare ingen mulighed for. De fleste hiver deres hunde direkte fra buret og ind på banen og skridter dem heller ikke af bagefter.

Derimod stresser de deres hunde helt vildt op ved at lade dem stå og gø som sindsyge. Ham som skulle løbe efter mig hele lørdagen, gik ind foran mig og stillede sig ved start så hans hund kunne stå og stresse totalt op over at se løbet før mig. Hamrende irriterende og stressende for mig fordi Frida skulle tæt forbi en total vild hund på vej til start. Til sidst fattede han vist at jeg ikke ville ha' det og holdt sig lidt tilbage.

Men jeg kunne aldrig finde på at løbe med en hund, der ikke var opvarmet ordentlig og jeg bruger også tid på "varme ned" bagefter. Måske er det grunden til at Frida stadig kan løbe som snart 11 årig.

Jeg er skuffet...

Da Bjarne Riis i 1996 var sikker på at vinde Tour de France sad min lillebror og jeg om fredagen før og snakkede og pludselig var vi enige om at vi var da bare nødt til at køre til Paris og se ham komme på podiet. For det var jo bare den mest fantastiske præstation som vi havde fulgt tæt i TV.

Der var ikke langt fra tanke til handling. Jeg susede ud og købte gule trøjer og flag og lidt proviant. Vores mor stegte frikadeller og lavede kartoffelsalat og tidligt næste morgen susede vi afsted mod Paris.

Vi kørte i min lillebror's lille bitte gamle Nissan Cherry, som med jævne mellemrum blev for varm og skulle ha' en kølepause og vand på køleren. Men afsted gik det og tidlig søndag morgen var vi i Paris.

Vi havde en fantastisk dag i Paris, stemningen blandt de mange danske som havde fået samme ide var helt i top og vi hyldede Bjarne Riis og var vildt stolte over at være danske.Da hele "showet" var slut begyndte vi på hjemturen. Vi var dog noget trætte og ved midnats tid måtte vi køre ind og sove. Og så sov vi til næste morgen. Det var jo ikke lige meningen. De lød godt en smule forbavsede da jeg ringede ud på arbejde og sagde at jeg desværre ikke kom for jeg holdt på en motorvej langt nede i Tyskland. "Jammen du sagde da ikke noget om at du skulle derned i fredags". Sådan er det med impulsive beslutninger.

Min lillebror og jeg havde den mest fantastiske tur med mange sjove oplevelser og det er en tur som tit bli'r nævnt stadig.

En oplevelse for livet - som nu desværre bli'r skæmmet af oplysningerne om at Bjarne var dopet da han vandt.Øv hvor er jeg skuffet, Bjarne.......

Jeg har siden også haft mange gode oplevelser med Tour de France. I albummet er lidt billeder fra 2005 hvor jeg har været i en af målbyerne under touren. Min far og jeg havde nærmest lavet en tradition ud af at besøge den målby, som er nærmest ved hvor de bor. Men om vi snart gider det mere ved jeg ikke. Der har været for mange dårlige ting ved cykelsporten de sidste par år og det ødelægger glæden ved at se det.

Michael Ramussen

Sådan en spadenakke...

Igår på vej til arbejde bremser jeg ned fordi lastbilen foran blinker og skal svinge.

Men i sidespejlet ser jeg bare bilen bagved komme bragende i fuld fart - jeg kan intet gøre - så kommer braget.Heldigvis er min bil jo ret stor og tung og den tog sammenstødet ret godt. Hvilket man ikke kan sige om ham bagved. Den var total krøllet i fronten og der løb vand ud.

Min første tanke var Frida og Wilma, men de lå heldigvis i deres bure og havde det fint. De så ikke engang bange ud. Jeg holder lidt øje med dem de næste par dage og ser om der kommer nogle skader frem.

Det var sådan en ung fyr i starten af 20'erne. Og han var pissesur: "Nu var det fandeme 2. gang i denne måned". Sådan et kvaj, hvis skyld er det lige? Hvis han ikke kan nå at bremse op, ja, så kører han jo for stærkt.Det viste sig så at det var en vens bil (eller måske ex-ven nu?) og den er ikke kaskoforsikret. Men selvfølgelig havde den den lovpligtige ansvarsforsikring.Jeg fik noteret alt ned og har heldigvis også lastbil chaufføren som vidne. Han havde også fået både fingeren og meget andet af idioten, som jo var møgsur over at "der plejer aldrig at være nogen der drejer her".

Jeg fik også en sludder med politiet, der dog ikke gad køre forbi når vi ikke holdt i vejen for trafikken eller skulle bruge ambulance.

Skaden er nu anmeldt til forsikringen, men jeg kan først få bilen lavet d. 13.6. Den kan heldigvis køre. Men bagkofangeren er godt bulet og bagsmækken er også skadet. Jeg kunne ikke åbne den, men nu er kofangeren trykket lidt ned, så jeg kan komme ind alligevel. Heldigvis har jeg jo sidedørene.

I løbet af aftenen fik jeg så ret ondt i nakken og havde haft underlig susen for ørerne hele dagen, så jeg kontaktede lægevagten og blev bedt om straks at komme ud på sygehuset.

Jeg har fået et mindre piskesmæld og skal ta' den med ro nogle dage og derefter skal jeg så til fysioterapeut. Men det skal jeg først når hævelsen og forstrækningen har fortaget sig.Men nu er jeg så glad for at jeg placerede hundenes bur midt i bilen og ikke bagerst. Jeg har nemlig før prøvet at få en bil op bag i. Den gang holdt jeg stille i kø på motorvejen.

Nå men vi har det ellers godt nok alle 3.

DM i Agility 2005 - videofilm

Juuuha, endelig kan jeg uploade videofilm på bloggen.
Så her starter vi lige med en film af Frida til DM i agility 2005.

Det var desværre ikke jordens bedste løb. Frida lå ellers rigtig godt placeret efter springløbet, men så mistede hun lige hovedet i agilityløbet og tog alt mulig hun ikke skulle. Men da vi så var disket løb hun rigtig fint.

Men jeg var totalt ligeglad med at vi blev disket. Jeg var bare så lykkelig over at hun overhovedet var i live og i stand til at at løbe. Måneden før d. 14.08.05 blev Frida nemlig opereret for en kræftknude. Og hun måtte genoplives efter operationen - se tidligere indlæg: http://kennellitgov.blogspot.com/2007/03/vi-slap-med-skrkken.html

Ganske useriøst men jeg elsker den bare - videofilm

Og at det så er en af mine yndlingssange gør det jo ikke værre.

European Open 2006 i Luxembourg - videofilm

I 2006 var Frida og jeg for 3. gang til European Open og Wilma var også med for 1. gang. Det var i Luxembourg d. 29.-30. juli og det var som altid en stor oplevelse. Hele arrangementet var gennemført fra ende til anden og der var virkelig tænkt på at gøre det bedst muligt for deltagerne, både hunde og mennesker.Det er utroligt at et stævne med næsten 700 deltagende hunde kan fungere så godt og så gnidningsløst og næsten efter tidsplanen. Det er noget de danske stævnearrangører kan lære noget af.

Der deltog som sædvanlig kun en lille håndfuld danskere nemlig Regin Reinhard og Acer, Kirsten Nielsen og Spike, Jørn Platz og Quincy, Lena Rahbek og Tarco (alle fra NPA) og Annett Rasmussen med Zoey.

Frida løb ikke særlig godt om lørdagen i de individuelle. Et løb med 10 fejl og en disk, men trods det var hun en af de 2 danske hunde med bedst resultat og hun blev derfor udtaget til finalen. I finalen havde den finske dommer Mia Laamanen lavet en meget nordisk bane, som passede meget bedre til Frida og min handling end de baner vi havde i dagens løb. Mange af deltagerne fra de sydlige lande var virkelig på den med hvordan de skulle handle banen. Frida løb rigtig godt, men desværre endte det med en disk alligevel.

Søndag løb Frida rigtig godt og jeg følte vi virkelig havde fået kontakt igen. Hun løb to dejlige fejlfrie, det samme gjorde hendes bror Acer, men desværre blev vores 2 holdkammerater begge disket i begge deres løb og vores løb talte derfor ikke med i holdfinalen. Øv altså. I Agility blev Frida nr. 33 af 329 hunde og i spring nr. 76. Ikke dårligt af en gammel dame på næsten 10 år.

Wilma deltog også i alle løb, men hun var dengang kun lige startet i kl. 1 herhjemme og banerne var alt alt for svære for hende, hun kom igennem et løb med mange fejl og 3 med disk. Men hun havde det vildt sjovt (lidt for sjovt måske ;-) og heldigvis får man jo lov til at løbe banerne færdig uanset hvad.

På videoen kan ses de første 19 deltagere i finalen. Frida løber som 3. sidste hund og er selvfølgelig den hvide border collie. Frida's løb starter så 12.25 minutter inde i filmen.

Lige før Frida er det Jørn Platz og Quincy der løber. Nr. 2 løb på videoen er Alen Marekovich fra Kroatien med sin bc Cap, de vandt finalen.

Wilma som hvalp - videofilm

Så tager vi lige en lille film fra da Wilma var hvalp. Det er hele kuldet der spiser i kassen.

Adrrr jeg lugter af parfume.....

Nu havde jeg ellers lige fundet den perfekte parfume. Den var kraftig duftende og langtidsholdbar.

Men får man så lov til at beholde den vidunderlige duft?? Nej selvfølgelig ikke. Janne sagde at jeg stank af rådden mose. Ja selvfølgelig gjorde jeg det. Det var jo der jeg fandt den perfekte parfume.

Og lige meget hvor meget jeg prøvede at forklare hende at seje hyrdehunde ikke går i bad, så insisterede hun og sagde jeg var et lille svin. Det kan man da ikke tillade sig at kalde en lille superhund, som hun ellers kalder mig.

Og så sagde hun, at hvis vi nogensinde flytter et sted hen hvor jeg kan få lov til at blive ude i hundegården, så kan jeg beholde min parfume, men så længe jeg skal med ind i lejligheden så gider hun altså ikke at lugte til mig.OG HVORFOR ER DET SÅ VI IKKE BARE FLYTTER? Hvis nogen har et lille landsted med plads til lidt får til en billig penge så vil jeg gerne høre om det.

Jeg hader at komme i bad. Heldigvis var det noget rigtig godt mudder jeg har været i, så hun var tæt på at opgi at få det af. Jeg skal vist bare rulle mig endnu bedre næste gang.... he he.Nu har jeg så hygget mig med at tørre mig i håndklædet. Det er bare det bedste ved at komme i bad - hvis der absolut skal være noget godt ved det.

Hilsen Wilma (våd, stinkende af parfume og ret utilfreds)

Hyrdetræning og badning af får...

Ja jeg kan jo godt regne ud at jeg lige så godt kan fortælle historien.

I torsdags efter det meget våde agilitystævne i Gundsølille kørte jeg direkte videre til Fyn og overnattede hos Rikke (hende med Bailey, ikke Daff's chef). Vi havde en rigtig hyggelig aften og fik da også lige trænet en smule på Rikke's får.

Næste morgen kørte jeg så over til Erik Holmgaard i Sdr. Felding og trænede med Wilma. Gitte og Jeppe var der også med Zia og deres 2 unghunde. Vi arbejde især på hendes fradrivning. Sidst jeg var hos Erik og træne arbejdede vi meget med hendes optag og det virker bare så godt nu. Jeg tror faktisk Erik var lidt imponeret over hvor meget der var sket med hendes optag. Hun kan nu levere fårene for fødderne af mig i stille og rolig tempo uden overhovedet at fårene bliver det mindste stressede. Hun har før haft tendens til at komme blæsende med dem i ret høj fart, men det er nu slut. På kursus i påsken med Bobby Dalziel fik jeg også lagt en "time" kommando på, så hun lige sætter farten ned og den virker også rigtig godt.

Vi trænede ret meget lørdag og Wilma havde besluttet sig for at teste både mine og Erik's grænser grundigt. Bare fordi stor mand siger "lie down" så betyder det sikkert ikke at han mener det... Wilma er under ingen omstændigheder en lille kylling og hun er ret overbevist om at hun ved bedst mht. får. Men hun kender jo ikke min plan, så det kræver af og til noget seriøs overbevisning at få hende til at gøre præcis hvad der blir sagt og ikke hvad hun mener der burde være blevet sagt. Men det gik rigtig godt og hun flyttede sig et stykke i den rigtige retning.Om aftenen kørte vi ned til Maria Christensen i Holsted og sov. Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi blev inviteret på middag hos Maria's mor og der fik Wilma også lige en lille omgang massage.

Lørdag kørte jeg op til Erik igen. Vi tog ned til et lækkert kuperet område ved Skjern Å. Og Wilma havde åbenbart tænkt seriøst over træningen dagen før, for det var tydeligt at se at hun var kommet meget længere i fradrivning og hun er blevet helt god til små sidebevægelser uden at sætte i fuld fart fordi man skal 2 meter. Hun knoklede løs og vi arbejde meget på at ramme linier. Hun mangler stadig en del selvstændighed i drivningen, men vi er helt sikkert på rette vej.På et tidspunkt stod fårene i en lavning. Jeg sendte Wilma "away" for at hent fårene. Hun kunne slet ikke se dem men hun spænede afsted. Desværre kom hun lige lidt for kort ud, så hun kom på den forkert side af fårene. Hun krydsede så og fik vendt flokken og kom tilbage med dem. På nær et får som sprang modsat flokken og ned på bredden ved åen. Fåret kom ikke efter de andre, så Erik gik ned for at se hvad det lavede. Og gud hjælpe mig om det ikke svømmede rundt midt ude i åen (som på det sted er ca. 6 meter bred og 4 meter dyb).

Både Erik og jeg var overbevist om at nu druknede fåret helt sikkert. Men det svømmede afsted over mod den modsatte bred. Jeg fik hentet resten af flokken og dem gik vi så med langs åen indtil fåret så dem. Så vendte det om og svømmede mod den modsatte bred. Det kom så tæt på at Erik lige kunne få fat i det. Og så måtte vi ellers slæbe det kæmpe store får (Erik mente det var den største han har, en Suffolk med kæmpe uld) op på bredden lidt ad gang og fåret lå bare stille og hjalp aldeles ikke til. Da vi så fik det op på bredden rejste det sig og gik fint afsted mod resten af flokken. Jeg holdt Wilma mellem fåret og åen så den ikke fik flere gode ideer.

Erik var bare gennemblødt op til livet. Men han fortsatte bare med at træne en af sine egne hunde.Wilma var på fårene 2 gange og det var 2 lange omgange hvor hun virkelig blev arbejdet igennem. Hun fik lidt pauser, hvor hun hoppede i åen og nød vandet (hun kunne modsat fåret selv komme op). Så holdt vi frokost og Erik fik en lur og tørt tøj. Så spurgte han om jeg mente at hun kunne klare mere og jeg havde været ude og kigge på Wilma og hun var frisk igen.

Så hun fik en tur til, hvor vi så også fik arbejdet med deling. Erik er ret imponeret over hvor sej og udholdende Wilma er. Hun gir bare ikke op. Hun kører på også selvom hun er træt. Og selv om hun er træt mister hun ikke hovedet. Hun er en lille superhund.

Jeg kan ikke lade være med at grine når jeg tænker på den første gang jeg havde Wilma på en udstilling. Der sagde dommeren at hun var for lille og tynd til at kunne arbejde en hel dag. Ja for søren hvor kan hun ikke holde til det... Hvis hun kan imponere en som Erik med sin udholdenhed, så betyder det en del mere for mig end hvad en udstillingsdommer, der aldrig har set hende arbejde siger.Men efter den sidste omgang, så var det endelig lykkedes at gøre Wilma træt. Jeg tror det er første gang det er lykkedes mig. Hun sov hele vejen hjem i bilen og gik direkte i seng da vi kom hjem.

Idag tror jeg at hun har kvalificeret sig til et bad. Hun skulle selvfølgelig lige rulle sig i en mose. Og hun stinker bare stadig af råddent vand.

Nu skulle den altså være god nok!!!!

Den 5. maj fik jeg jo råbt ud til alle og enhver at NU var Frida kvalificeret til årets DM i agility. Og jeg var da heller ikke det mindste i tvivl. Jeg var 1.000 % sikker, men åbenbart kan jeg ikke hverken regne eller huske. Og desværre viste det sig at Frida havde 3 kvalifikationer i spring og kun 1 i agility. For at kvalificere sig skal man ha' 2 af hver.

Men i torsdags i Gundsølille på en dødsyg regnvejrsdag, hvor alt var vådt og gennemblødt og hvor jeg seriøst overvejede hvorfor jeg frivilligt tog til agilitystævner og endda betalte for det, gjorde hun det så.I agility åben løb hun et dejligt fejlfrit løb med fine sikre felter. Hun løb i tiden 37,49 og banetiden var 42 sek.

Og dermed er hun så virkelig kvalificeret til DM. I en alder af 10½ år er det 8. gang i hendes lange karriere at hun er kvalificeret.

Wilma løb også et par rigtig gode løb, men desværre får vi altid liiige en enkelt fejl, men det kommer. Hun fik ros af dommeren for sit A-felt og sin slalom. Vi er på rette vej, der mangler bare den sidste præcision og lide mere erfaring, så skal hun nok begynde at blande sig i toppen. Farten fejler i hvert tilfælde ikke noget.

2. del af cykelprojektet

Ja så blev det igen tid til at øve cykling med 2 hunde og denne gang gik det meget bedre. Faktisk helt uden problemer.

Det er gået meget hurtigere end jeg havde turde håbe på at lære dem begge at følge med cyklen.

Der er nu gået næsten 14 dage siden vi prøvede sidste gang, men vi har simpelthen ikke haft nogle fridage til det. Og så var jeg lige med arbejdet i Stuttgart nogle dage.

Vi er jo inde i årets travleste tid. I maj måned har vi f.eks. 21 trænings- eller konkurrencedage. Og de få dage vi har haft hjemme har vi brugt til hvile og rengøring.

Men idag skulle vi så prøve igen. Turen ned til parken gik fint. De var slet ikke i tvivl om at de skulle holde sig på højre side og helst løbe på fortovet, men skal med uden om de parkerede biler.

I parken er det jo ikke noget problem for der er de løs - eneste problem var at cyklen på vej op ad en bakke pludselig pludselig besluttede sig for at hoppe i det tungeste gear, så jeg var nødt til at stå af og trække cyklen op på toppen.

Fra parken til skoven kører vi et stykke på en blind vej. Her løber hundene løs inde på fortovet. Der er små træer på stykket mellem vejen og fortovet, så det er ikke til at ha' dem i snor. Men idag blev de begge (dvs. også Wilma) inde på fortovet og løb bare fint ved siden af cyklen. Når vi krydsede små sideveje stoppede de pænt og ventede til de fik besked på at krydse over.

Så gik vi en dejlig tur rundt i den meget flotte grønne skov, mens hundene fik ordnet og snuset hvad de nu skulle. Og Wilma fandt selvfølgelig et vandhul hun kunne hoppe i.... Se tidligere indlæg om "Hvordan man opnår det perfekte resultat?" - http://kennellitgov.blogspot.com/2007/05/hvordan-man-opnar-det-perfekte-resultat.html

Og så cyklede vi stille og roligt hjem igen. Nu er de godt nok meget trætte begge 2.

Men det var en fin tur uden forsøg på at vælte mig af cyklen. Men at det skulle gå så nemt med at lære dem begge at cykle havde jeg ikke troet.

Billeder af hunde

Jeg har lige fået dette dejlige billede tilsendt af Wilma.

Det er taget ved stævnet i Hillerød for et par uger siden af Gitte Hoffmeister og jeg er utrolig glad for at ha' fået det flotte billede. I kan se flere af Gitte's dejlige billeder her: http://www.hoffmeister.dk/gitte/foto/fotoindex.htm

Jeg elsker at blive glædeligt overrasket over at nogen har taget et billede af min hunde i aktion. Jeg ta'r selvfølgelig selv en masse billeder af dem, men det er jo ikke muligt for mig at tage billeder når vi løber agility eller er til hyrdekonkurrencer. Og så er det jo dejligt at man pludselig får en mail med nogle flotte billeder af hundene.

Det er blevet meget populært at folk tager billeder til stævner og andre konkurencer og lægger dem ud på deres hjemmesider i albums og så annoncerer de at her er der billeder fra det og det arrangement. Og når man så kigger og ser et godt billede af sin egen hund, så kræver de penge for at man kan få billedet.

Jeg betaler af princip ikke mere for billeder af mine egne hunde. Jeg har gjort det en gang og købte samtidg rettighederne til billedet - troede jeg (det var i hvert fald hvad aftalen lød på). Men jeg er da blevet snydt godt og grundigt. Og billedet af Frida bliver stadig brugt i en reklame, som jeg overhovedet ikke har godkendt og heller ikke fik det mindste at vide om før jeg begyndte at få opringninger fra folk, som ville høre hvad min erfaringer med produktet var.

Læs mere om det her:http://www.litgov.dk/nyheder.htm#Nej%20jeg%20bruger%20ikke%20D...

PS: Billedet af Wilma fik jeg kvit og frit af Gitte og tusind tak for det. Jeg nyder at se på det.

Hvordan man opnår det perfekte resultat?

Wilma demonstrerede sin fantastiske teknik ved træningskonkurrencen d. 4.5.2007.

Vi har lavet en lille demofilm som kan ses her: http://www.litgov.dk/images/wilma/Perfekt_beskidt.gif


Det virker desværre ikke når man uploader gif-filer her på bloggen. Men se billederne nedenfor:

Wilma underviser gerne i teknikken og I er altid velkomne til at se en demonstration.

Frida gjorde det igen

Ja så er vi hjemme fra dagens stævne i Hvalsø. Målet idag var at få den sidste DM kvalifikation i Spring.

Og Frida løb et drømmeløb med god fart og dejligt flow. Hendes tid var lidt over 31 sekunder. Hun blev nr. 19 i klassen.

Men det vigtigste var at Frida dermed fik den sidste kvalifikation. På kun 3 stævner er hun nu kvalificeret til Årets DM i agility. Jeg tror faktisk det et det hurtigste hun nogensinde har gjort på.Det er 8. år Frida er kvalificeret, i hendes snart lange karriere har der kun været 1 år hvor hun ikke kom med. Det år havde hun 6 kvalifikationer i agility, men kun 1 i spring og eftersom man skal ha' 2 i hver så kom hun ikke med.

DM afholdes i september kun et par måneder før Frida bli'r 11 år.

Senere PS:

Ja hvor dum har man lov til at være?

Frida er alligevel ikke kvalificeret til DM, det var en AG hun manglede og ikke en SP. Så hun har 3xSP og kun 1xAG.FUFA har langt om længe opdateret deres hjemmeside med kvalifikationer og så kunne jeg jo se at noget var galt. Jeg har tjekket efter og det passer desværre.

Hold kæft hvor er jeg sur på mig selv lige nu.

Men vi må på den igen d. 17.5. og så håber jeg at den sidste så kommer i hus.

Hilsen Janne

Vores nyeste projekt ... eller hvordan man cykler med 2 hunde

Janne har fået den fikse ide at vi skal noget hun kalder "at cykle". Hun har derfor købt den her blå metalgenstand - en cykel. (Der var vist noget om at hun ikke orkede at sætte den gamle racercykel istand).

Idag var så den store dag hvor planen skulle sættes i værk. Så vi fik vores seler på - dem vi plejede at ha' på som sikkerhedsseler i den gamle bil. Og så hentede Janne ellers det der blå monstrum op af kælderen.

Frida mente jo nok hun havde styr på hvad der skulle ske for hun har cyklet meget før Wilma kom til. Men nu er Wilma voksen nok til at cykle. Vi var kun lige nået ud på fortovet med cyklen, da den 1. mand kørte grinende forbi og spurgte "om Janne kunne styre os" - hvad mon han mente med det?

Nå, men Janne satte sig op på cyklen og vi begyndte stille og roligt at løbe ved siden af. Og det var da meget sjovt. Wilma mente hun burde løbe forrest og da vi skulle krydse en vej mente Wilma det måtte være tid til at skifte side, så hun løb lige ind foran cyklen. Det var ikke populært. Janne sagde: "at hun var ved at vælte cyklen" og hvad så?

Efter endnu et forsøg på det der "at vælte cyklen" (hvor Janne fandt ud af bremserne virkede aldeles godt - næsten for godt) nåede vi ned til parken. Her blev vi sluppet løs og det var jo bare fedt. Men åbenbart kan Janne og cykle meget hurtigere uden os, så hun spurtede afsted i parken så vi pludselig var nødt til at løbe rigtig stærkt for at følge med.

Vi cyklede fra parken ud til skoven og vi fandt et rigtig godt tempo som passede til både Frida og til Wilma. Et godt jævnt trav, som også skulle være det der gi'r bedst motion.

Der er ca. 4 km ud til skoven og da vi nåede der ud var det meningen at vi skulle ha' cyklet en runde i skoven. Men Frida var for træt til det, så istedet blev cyklen parkeret og vi gik en dejlig tur rundt istedet og fik lidt vand.

Da vi nåede tilbage til cyklen var Frida helt på dupperne og klar igen. Så løb vi i det fineste trav hele vejen hjem.

Nu må vi vist indrømme at vi faktisk er lidt trætte begge 2, så vi har lagt os og sat Janne til tasterne.

Hilsen Frida & Wilma