I 2006 deltog jeg i Border Collie Classic Open European Agility Championships i Holland. Der deltog 217 border collier fra hele Europa. Fra Danmark deltog kun Lone Sommer med Panik og DuDer, Klaus Osterhoff med Tani og så selvfølgelig mig selv med Frida og Wilma.
Det var en dejlig oplevelse med spændende baner, godt arrangement og en masse søde mennesker og sjovt nok en masse border collier. Og hold da op hvor de løber hurtigt.Frida havde faktisk en del rigtig gode løb, men kun et helt fejlfrit. Hun havde svært ved at nå under de stramme banetider og jeg kunne simpelthen ikke presse hende mere i fart. Trods nogle meget lette vipper og meget anderledes belægninger påfeltforhindringerne så havde hun ikke en eneste feltfejl ellerflyvervipper. Hun fik en 24. og en 25. plads.
Men hun fik da alligevel kvalificeret sig til Country Team finalen. Danmark og Slovakiet var slået sammen fordi vi ikke var nok og 4 hunde blev udtaget til finaleløbet. Trods en del fejl i finalen endte vi alligevel på en 3. plads og fik fine rosetter, medaljer og en sæk foder hver.Wilma's løb i fredag i kl. 1 er ikke rigtig noget at prale af. Hun kunne simpelthen ikke finde ud af de meget lette vipper og endte med nærmest at nægte at gå op på den. Men ellers løb hun faktisk meget pænt, men vi endte alligevel med en del disk.
Her er 2 videor af Frida fra BCC:
PS. Glemte lige: Opvarmningsforhindringer er FORBUDT i Holland.
Fordi de har haft problemer med at folk trænede med for unge hunde eller var for hårde ved deres hunde før de skulle på banen. Så det er der bare ingen mulighed for. De fleste hiver deres hunde direkte fra buret og ind på banen og skridter dem heller ikke af bagefter.
Derimod stresser de deres hunde helt vildt op ved at lade dem stå og gø som sindsyge. Ham som skulle løbe efter mig hele lørdagen, gik ind foran mig og stillede sig ved start så hans hund kunne stå og stresse totalt op over at se løbet før mig. Hamrende irriterende og stressende for mig fordi Frida skulle tæt forbi en total vild hund på vej til start. Til sidst fattede han vist at jeg ikke ville ha' det og holdt sig lidt tilbage.
Men jeg kunne aldrig finde på at løbe med en hund, der ikke var opvarmet ordentlig og jeg bruger også tid på "varme ned" bagefter. Måske er det grunden til at Frida stadig kan løbe som snart 11 årig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar