søndag den 23. august 2009

Frida i konkurrencen om Den Gyldne Apport

Som fortalt i det sidste indlæg så deltog Frida igår i konkurrencen om Den Gylne Apport. Det kan du læse mere detaljeret om her: http://kennellitgov.blogspot.com/2009/08/dejlig-dag-til-bck-klubmesterskab.html

Men nu har jeg så også fået en masse dejlige billeder af Frida fra konkurrencen. De er taget af Helle Larssen - http://www.cookie-doggie.blogspot.com/

Tusind tak til Helle for billederne!



Frida med tennisbold.



Vandflaske - den var ret tung, hvilket flere hunde ikke kunne li.




Pølse - den var svær, men det lykkedes.


Stadig pølsen. Den "onde" dommer ser grinende til.



Hvis jeg får pølsen får du en frikadelle... hun fik så også pølsen.

Plastikform

Plastik vandkande. Frida var den eneste der tog den i håndtaget og hun spildte ikke en dråbe.
Kaninskind

Den sidste opgave. Det her er efter at frikadellen som lå i kurven på mystisk vis er forsvundet ;O)

Dejlig dag til BCK Klubmesterskab

Igår var vi til Border Collie Klubbens årlige klubmesterskab. Det foregik i Sorø. Vejret var fantastisk - ikke så vildt varmt, ingen vind og sol. Og så var det som sædvanlig hyggeligt at møde alle de andre "sektmedlemmer" ;O)


Vi ankom kl. 9 og så at de var igang med gå bane i rallybegynderklassen, men jeg skulle jo først op i ekspertklassen med Frida, så det tog jeg mig ikke af. Fik sat telt op og ellers flyttet ind og gik lidt rundt og kiggede. Så blev det tid til banegennemgang i spring på agilitybanen. Frida skulle løbe som nr. 6 i seniorklassen. Jeg varmede Frida op og gik på toilettet og på vej tilbage møder jeg Johanna som spørger om jeg ikke skal op i rally. Jo, da men Frida er først i ekpertklassen. "Du har tilmeldt Wilma i begynderklassen", svarede hun. UPS, det havde jeg bare totalt svedt ud. Begynderklassen var næsten færdig, så jeg fik lov til at få 2 minutter til banegennemgang efter sidste hund og så kunne jeg gå op med Wilma.


Jeg løb over på agilitybanen med Frida. Fik hende rykket frem, så vi kunne løbe straks. Ind og løbe med Frida. Hun løb rigtig fint og var også på vej i den rigtige retning, da jeg pludselig mente at vi skulle dreje. Så hun blev disket.


Ind med Frida i buret. Ud med Wilma. Over til rally og gå bane. Og ind på banen med Wilma. Hun gik bare så fint, helt fantastisk lydhør og gjorde bare alt jeg sagde.


Og hun må virkelig ha' gået godt for hun fik 100 point ud af 100 mulige og dermed blev hun RALLYBEGYNDERMESTER og rykkede direkte op i øvet klasse.


Jeg må sige, at jeg er lidt imponeret over Wilma. Hun er jo min ikke-lydighedshund, som kun har gået på hvalpehold. Hun træner ikke lydighed og jeg har kun et par gang haft hende hevet ind på Frida's rallyhold og gå en bane, mens hun var gravid. Men hun er bare så glad for at arbejde og gør alt hvad man ber om.





















Nå, men direkte fra rallyprøven løb vi over til agilitybanen. Der var nu 2 hunde til det var Wilma's tur. Ind og løbe og det gjorde hun rigtig fint. Hun rev en enkelt pind, men løb ellers godt.


Så det var lige 3 ting overstået på 10 min. Puha, hvor jeg trængte til at sidde lidt og få noget at drikke.


Så blev det Frida's tur til at skulle op i Ekspertklassen i rally. Hun virkede fint opmærksom, da jeg varmede op med hende, men på banen mistede hun fokus og var meget ukoncentreret. Da vi nåede til det "fristende 8-tal" med frikadeller i skålene mistede jeg hende totalt. Jeg måtte hoppe rundt og klappe i hænderne (hvilket man ikke må i ekpsertklassen) for at få fat i hende. Det er sq ikke nemt med en døv hund. Og derefter havde jeg bare ingen kontakt med hende og hun sejlede afsted i sin egen verden. Det er meget ulig Frida at være så ukoncentreret. Så det var en rigtig dårlig prøve - kun 80 point og altså ikke et skridt nærmere mod at blive champion.


På agilitybanen blev så tur til at løbe agility. Frida løb et rigtig godt og fejlfrit agilityløb og blev nr. 2. Bagefter var der en der sagde: "hvor er det bare dejligt at se hende løbe, hun er så glad" og ja, det er hun. Hun elsker jo bare agility og selvom hun nærmer sig de 13 år, så nyder hun det.
Wilma startede rigtig godt ud. Men da jeg så siger "fremad spring" - drejer hun istedet 90 grader og løber lige ind foran mig så jeg er ved at falde og løber op på A'et. Øh, hvad skete der lige, Wilma?


Som det sidste på dagen deltog Frida i kampan om Den Gyldne Apport. Jeg var meget i tvivl om hun skulle være med i år. Har ikke trænet apport med hende efter hun blev døv. Jeg prøvede lige et par gange i løbet af dagen og det så egentlig ud til at hun godt kunne aligevel. Så jeg meldte hende til.


Den Gyldne Apport går som sædvanlig ud på at hundene skal apportere alle mulige mærkelige ting. De som ikke apportere en ting ryger ud og den som står tilbage til sidst er vinderen.

Vi apporterede f.x. en avis, en plastiksandkasseform, en 1½ liter blød sodavandsflaske med en 1/3 vand i (den var tung for hundene), et papkrus, en pølse, en stor kiks, en tennisbold, et kaninskind, en næseprøvepind, en lille børnevandkand med vand (tingene er ikke nævnt i den rigtig rækkefølge).


Ved den lille vandkande var vi 3 hunde tilbage. Vandkanden blev stillet ude på banen og så skulle hundene hente den. Mads's Haley så slet ikke vandkanden som noget der havde noget med apport at gøre. Lis's Frøken løb ud og væltede den, men bar den så ind. Frida derimod gik lige ud til den. Tog forsigtigt håndtaget i munden og bar den lige så fint ind og satte sig på plads uden at spilde en dråbe.


Så var vi 2 tilbage. Lis m. Frøken og Frida og jeg. Så skulle vi apportere en lille børnecykelkurv hvor i der lå en frikadelle som de ikke måtte spise. Frøken løb direkte ud og spiste frikadellen og kom så tilbage med kurven. Frida løb direkte ud og spiste frikadellen og syntes ikke hun så gad ta' kurven med, men jeg fik hende da til sidst til at komme med den.... Men så blev Frøken kåret som vinder. Øv, jeg havde ellers håbet at det endelig var Frida's tur til at vinde den.


Så frikadeller var generelt Frida's problem igår. Jeg havde ellers selv frikadeller med til hende, som hun fik som godbidder, så det var ikke fordi hun manglede.


Efter apporten sagde en til mig "hun bliver 10 år yngre når hun skal ud efter apporten". Ja, det er også altid noget hun har syntes var sjovt ;O)


Så alt i alt var det det en hyggelig dag i godt selskab. Som altid når man er sammen med andre border collie freaks ;O)