Skovtur i yndlingsskoven Egebæksvang:
Lagkage med levercreme og den var et hit:
Også selvfølgelig gaver:
torsdag den 28. oktober 2010
onsdag den 27. oktober 2010
TILLYKKE FRIDA
Min dejlige vidunderlige Frida bli'r idag d. 28.10.2010 14 år.
Hun mener selv det er 14 måneder ;O)
Frida er min bedste ven og tro følgesvend, som jeg har været så mange ting igennem med både gode og dålige. Glemmer aldrig da vi kørte gaalt i bilen og hun lå ved siden af mig en hel uge ville ikke ud at gå eller ud i haven. Da jeg begyndte at få det lidt bedre begyndte hun stille og roligt at presse mig til at gå lidt. Og uden hende var jeg ikke kommet igang så hurtigt som jeg gjorde. Et brækket led i ryggen er jo ikke bare sjov. Men Frida var min trofaste støtte.
Vi har så mange dejlige ture sammen. Og jeg håber hun holder mange år endnu.
Her er en lille film om Frida i dagens anledning:
Hun mener selv det er 14 måneder ;O)
Frida er min bedste ven og tro følgesvend, som jeg har været så mange ting igennem med både gode og dålige. Glemmer aldrig da vi kørte gaalt i bilen og hun lå ved siden af mig en hel uge ville ikke ud at gå eller ud i haven. Da jeg begyndte at få det lidt bedre begyndte hun stille og roligt at presse mig til at gå lidt. Og uden hende var jeg ikke kommet igang så hurtigt som jeg gjorde. Et brækket led i ryggen er jo ikke bare sjov. Men Frida var min trofaste støtte.
Vi har så mange dejlige ture sammen. Og jeg håber hun holder mange år endnu.
Her er en lille film om Frida i dagens anledning:
lørdag den 23. oktober 2010
Øhhh Touch behandling?
I mit tidligere indlæg idag nævnte jeg at Wilma får noget touch behandling.
Og hvad er så det? Jeg kender ikke ret meget til det selv, men fik det tilbudt af en bekendt og eftersom det ikke på nogen måde er noget der ødelægger noget, så er jeg villig til at prøve det. Jeg er faktisk snart villig til hvad som helst bare jeg kan få en rask Wilma igen.
Har fundet disse beskrivelser af Canine Touch (bruges også til heste (equine touch) og til mennesker):
What Is The Canine Touch
The Canine Touch is a hands on technique that has the capability to affect the whole animal - body and mind. Optimizing the function of soft tissue, balancing the nervous system and positively affecting the body energetically can ‘open the door' for the natural healing (physical and emotional) to work to its potential.
One of the primary goals of Canine Touch is to encourage and promote relaxation of the dog. Relaxation leads to decreased stress and triggers the releases of many important substances and hormones important to the healing process. In this state the body can maximize its inborn ability to heal and cure itself, thus returning to a healthy and balance state.
The technique can help to release tight muscles, reduce the pain spiral, improve the blood and lymphatic circulation, allow neuro-muscular re-education and increase awareness of the nervous system.
Se mere her: Equinetouch Ireland
Her er en anden beskrivelse:
Canine Touch Description
Canine Touch is aimed at encouraging the relaxation of the dog, which is believed to decrease stress. By lessening the canine’s stress levels, many hormones that are important to healing are triggered to be released into the nervous system. The treatment itself is holistic, and addresses the dog as a system rather than focusing on any particular problem areas. It also takes into consideration the emotional well-being of the canine as an individual, as this is believed to alter from breed to breed. It uses body balancing procedures to encourage an general canine wellness.
Canine Touch is intended to assist a dog on both a cellular and over-arching level. The techniques promote homoeostasis in the canine, which in turn allows its innate healing ability to function at peak levels. The treatment is believed to release tight muscles and reduce pain. It is also credited with improving blood and lymphatic circulation, which are important for the maintenance of the immune system and encourage system detoxification.
Kilde: http://www.methodsofhealing.com/Types_of_Healing/canine-touch/
Og hvad er så det? Jeg kender ikke ret meget til det selv, men fik det tilbudt af en bekendt og eftersom det ikke på nogen måde er noget der ødelægger noget, så er jeg villig til at prøve det. Jeg er faktisk snart villig til hvad som helst bare jeg kan få en rask Wilma igen.
Har fundet disse beskrivelser af Canine Touch (bruges også til heste (equine touch) og til mennesker):
What Is The Canine Touch
The Canine Touch is a hands on technique that has the capability to affect the whole animal - body and mind. Optimizing the function of soft tissue, balancing the nervous system and positively affecting the body energetically can ‘open the door' for the natural healing (physical and emotional) to work to its potential.
One of the primary goals of Canine Touch is to encourage and promote relaxation of the dog. Relaxation leads to decreased stress and triggers the releases of many important substances and hormones important to the healing process. In this state the body can maximize its inborn ability to heal and cure itself, thus returning to a healthy and balance state.
The technique can help to release tight muscles, reduce the pain spiral, improve the blood and lymphatic circulation, allow neuro-muscular re-education and increase awareness of the nervous system.
Se mere her: Equinetouch Ireland
Her er en anden beskrivelse:
Canine Touch Description
Canine Touch is aimed at encouraging the relaxation of the dog, which is believed to decrease stress. By lessening the canine’s stress levels, many hormones that are important to healing are triggered to be released into the nervous system. The treatment itself is holistic, and addresses the dog as a system rather than focusing on any particular problem areas. It also takes into consideration the emotional well-being of the canine as an individual, as this is believed to alter from breed to breed. It uses body balancing procedures to encourage an general canine wellness.
Canine Touch is intended to assist a dog on both a cellular and over-arching level. The techniques promote homoeostasis in the canine, which in turn allows its innate healing ability to function at peak levels. The treatment is believed to release tight muscles and reduce pain. It is also credited with improving blood and lymphatic circulation, which are important for the maintenance of the immune system and encourage system detoxification.
Kilde: http://www.methodsofhealing.com/Types_of_Healing/canine-touch/
Lidt opdatering
Ja, det er ikke meget jeg får opdateret min hjemmeside eller skrevet i bloggen for tiden.
De som kender mig bli'r mest opdateret via facebook, hvor jeg også uploader en masse billeder, men de andre ting er blevet forsømt. Det skyldes mange ting:
1. Hvalp
Nu er vi meldt på unghunde hold hos Annette Dalgaard i Hillerød. Så vi kommer jo lidt omkring. Hun er rigtig fin at træne med og gør alt for en frikadelle, men hun vil også gerne lige stikke af og lave ballade midt i undervisningen ;O)
Frida får så lov til at gå et par rallybaner når jeg er til træning med Wilma og det elsker hun. Hun gøer og fjoller og hopper rundt og vælter skiltene og tar det ikke særlig seriøst, men hun har det sjovt.
De som kender mig bli'r mest opdateret via facebook, hvor jeg også uploader en masse billeder, men de andre ting er blevet forsømt. Det skyldes mange ting:
1. Hvalp
Asta er jo flyttet ind og fylder idag 6 måneder. Jeg må jo nok indrømme at jeg havde glemt hvor meget sådan en hvalp kræver. 
Når man bor i lejlighed, så er det jo op og i tøjet og ned med hvalpen HELE TIDEN. Hold da op hvor sådan skal tisse mange gange ;O) Så det blev ikke til meget nattesøvn i den første tid. Hun er nu renlig, men når vi står op om morgenen så skal hun altså akut ned og tisse. De fleste morgener når hun lige ud af døren så tisser hun flere liter...
2. Træning af hvalp
Sådan en hvalp skal jo også trænes, så vi har gået til Hvalpemotivation hos Johanna Allanach i Ll. Skensved, til pre-school agility i Vallensbæk, har været på trick kursus med Silvia Trkman:
Nu er vi meldt på unghunde hold hos Annette Dalgaard i Hillerød. Så vi kommer jo lidt omkring. Hun er rigtig fin at træne med og gør alt for en frikadelle, men hun vil også gerne lige stikke af og lave ballade midt i undervisningen ;O)
Der udover er vi startet lidt på hyrdning og her viser Asta rigtig fint potentiale. Hun har været på får 3 forskellige steder og det er alle steder gået godt.
Hun har tilpas med eye, fint gå på mod og dejligt stil. Hun har fuld fart på, men tænker alligevel over hvad hun laver.
Hun mangler selvfølgelig meget træning endnu, men vi ta'r det stille og roligt. Jeg havde regnet med at ha' Wilma som trænerassistent på fårene, men da hun er skadet er det desværre ikke en mulighed. Det havde ellers gjort alting meget nemmere og sjovere.
Jeg havde også glemt hvor meget man får løbet rundt på marken med sådan en unghund. Med Wilma kan jeg jo bare sende hende efter fårene og så nærmeste bare stå stille og dirigere hende rundt på marken, men sådan fungerer det jo ikke med en nybegynder hund.
Men vi har jo masser af tid fremover til at træne på fårene.
3. Wilma er skadet
En gang i foråret kom Wilma til skade med skulderen. Den blev rettet på plads og hun fik nogle ugers pause. Det samme skete igen kort tid efter og hun fik pause til efter sommerferien. Vi trænede lidt agility og var til et par agilitystævner (hvor jeg forvred mit knæ, hvilket jeg staig har problemer med). Men jeg syntes stadig ikke Wilma virkede helt "rigtig" kan ikke sige hvad det præcis var, men der var noget galt.
Hun blev undersøgt af dyrlæge Claus Sloth og det viste sig at hun havde ødelagt mere end jeg regnede med ved at rykke skulderen så voldsomt, som den var inden den sat på plads. Ledbånd, ledkapsel m.m. er skadet. Hun skal derfor gå i snor. Først gik hun i 6 uger og var til kontrol. Der var bedring men ikke det helt store. Hun er nu i snor på 9. uge og ved at blive vanvittig af ikke at lave noget. Det er bare ikke noget for en aktiv hund der elsker at bruge sin krop. Hun har tabt ca. 2 kilo muskler. Men hvis ikke jeg ta'r det her alvorligt nu så risikerer jeg at hun aldrig blir rask.
Hun går nu til fysioterapi med water walking for at træne muskler op, hun har vægtmanchetter på forbenene når vi går tur og jeg har et program af øvelser som vi er i gang med og der ud over skal hun også gerne til svømning ind i mellem. Hun går også til noget "touch" behandling, som ser ud til at virke rigtig godt. I hvert fald reagerer Wilma meget positivt på behandling og efter sidste behandling begyndte hun at strække sig både fremad og bagud. Noget hun ikke rigtig gjort meget længe.
Jeg har meldt hende til rallytræning så hun får lov til at komme ud og bruge hovedet lidt.
Det er bare så svært at ha en hund, der ikke må noget men gerne vil alt sammen med en hvalp. De vil så gerne lege sammen og det må jeg stoppe hele tiden for at det ikke blir for vildt og går ud over Wilma's skulder. Heldigvis er Asta og Wilma ved at finde ud af at lege stille lege sammen.
Jeg savner vildt at træne med Wilma, jeg savner den totale glæde hun plejer at udvise ved agility eller på fårene. Nu kigger hun bare lidende på mig og forstår ikke hvorfor hun ikke må noget mere. Det er en af grundene til at jeg ikke er så tit på får med Asta. Jeg hader at være så "ond" ved Wilma. Ifølge fysioterapeuten kan Wilma være klar til foråret hvis jeg betragter vinteren som genoptræningsperiode. Men om hun nogensinde blir helt i orden tvivler jeg på.
Så Wilma og Asta ta'r rigtig meget af min tid. Frida er heldigvis dejlig nem og jeg prøver virkelig ikke at glemme hende, hvilket kan være nemt for hun gør ikke aå meget opmærksom på sig selv. Har nok ikke givet hende den opmærksomhed hun burde ha', men hun er heldigvis begyndt selv at komme og kræve min opmærksomhed bla. ved at komme op i sengen og putte. Noget hun ellers aldrig gør. Hun løber desværre ikke agility i denne sæson for jeg vil ikke løbe med hende på det sene hold, så jeg skal køre hjem efter arbejde og så køre afsted senere dvs. Lynge - Helsingør - Hillerød - Helsingør. Det er alt for meget kørsel og alt for meget tid der går til at løbe et par løb med en gammel hund, der jo ikke skal løbe så meget som de andre på holdet. Så vil jeg hellere bruge tiden på en tur i skoven som alle hundene får noget ud af.
Frida får så lov til at gå et par rallybaner når jeg er til træning med Wilma og det elsker hun. Hun gøer og fjoller og hopper rundt og vælter skiltene og tar det ikke særlig seriøst, men hun har det sjovt.Hun er jo ellers frisk og fin, udover at hun er døv har hun det rigtig fint og på torsdag fejrer vi hendes 14 års fødselsdag. Jeg har købt gaver ;O)
Dette billede af Frida er taget af Åsa Eriksson i september 2010 (det samme gælder billedet af Asta med fåret).
Så det vat lidt om hvorfor jeg ikke har haft overskud til at opdatere så meget.
fredag den 11. juni 2010
Trist årsdag
Idag er det så præcis et år siden Wilma var igang med at føde. Det varede hele dagen indtil der pludselig kom noget mærkeligt slimet ud. Efter en snak med dyrlægen susede vi afsted og en scanning viste at den ene hvalp som jeg godt vidste der kun var tilbage var død. Så istedet for glæden ved en fødsel blev det til et akut kejsersnit for at redde Wilma.
Flere års planlægning af et fantastisk kuld hvalpe blev til skuffelse og sorg. Endnu en gang må jeg sende en taknemme´lig tanke til Lone, som var med under hele den skrækkelige oplevelse. Jeg er meget glad for at jeg ikke skulle klare det hele alene.
Heldigvis overlevede Wilma og hun kom ret hurtigt oven på. Vi tilbragte en måned i Frankrig hos mine forældre. Væk fra det hele, hvilket var tiltrængt.
I det forløbne år er Wilma så istedet blevet Rallychampion - noget som jeg aldrig havde tænkt mig hun skulle.
Og jeg har langsomt acccepteret at Wilma bare ikke skal ha' hvalpe. Og om præcis en uge flytter lille Asta ind her istedet for den Wilma hvalp som jeg drømte om.
Asta er Wilma's niece så lidt Wilma får jeg da i hende og samtidig noget af den familie som hannen Wilma var parret med. Nok det nærmeste jeg kan komme på det jeg selv ville ha' lavet ;O)
I denne uge er Asta blevet chippet og hvalpetestet. Ifølge hvalpetesten er Asta den der er mest glad for mennesker og vil meget gerne putte, men er stadig en stærk tæve og på ingen måde en kylling, så hun passer vist lige til mig. Men det vidste jeg godt uden testen ;O) Har jo mødt hende et par gange og hun er uden tvivl den hvalp jeg skal ha'. Ingen af de andre "taler" til mig. Men ellers var det ifølge testen nogle super fine meget ens hvalpe. Ikke en eneste bange eller nervøs trækning ved nogen overhovedet.
Så nu skal jeg bare igennem en meget laaaaaaaaaaaaaaang uge inden jeg kan hente hende hjem og begynde vores forhåbentligt meget lange liv sammen.
Flere års planlægning af et fantastisk kuld hvalpe blev til skuffelse og sorg. Endnu en gang må jeg sende en taknemme´lig tanke til Lone, som var med under hele den skrækkelige oplevelse. Jeg er meget glad for at jeg ikke skulle klare det hele alene.
Heldigvis overlevede Wilma og hun kom ret hurtigt oven på. Vi tilbragte en måned i Frankrig hos mine forældre. Væk fra det hele, hvilket var tiltrængt.
I det forløbne år er Wilma så istedet blevet Rallychampion - noget som jeg aldrig havde tænkt mig hun skulle.
Og jeg har langsomt acccepteret at Wilma bare ikke skal ha' hvalpe. Og om præcis en uge flytter lille Asta ind her istedet for den Wilma hvalp som jeg drømte om.
Asta er Wilma's niece så lidt Wilma får jeg da i hende og samtidig noget af den familie som hannen Wilma var parret med. Nok det nærmeste jeg kan komme på det jeg selv ville ha' lavet ;O)
I denne uge er Asta blevet chippet og hvalpetestet. Ifølge hvalpetesten er Asta den der er mest glad for mennesker og vil meget gerne putte, men er stadig en stærk tæve og på ingen måde en kylling, så hun passer vist lige til mig. Men det vidste jeg godt uden testen ;O) Har jo mødt hende et par gange og hun er uden tvivl den hvalp jeg skal ha'. Ingen af de andre "taler" til mig. Men ellers var det ifølge testen nogle super fine meget ens hvalpe. Ikke en eneste bange eller nervøs trækning ved nogen overhovedet.
Så nu skal jeg bare igennem en meget laaaaaaaaaaaaaaang uge inden jeg kan hente hende hjem og begynde vores forhåbentligt meget lange liv sammen.
mandag den 7. juni 2010
Besøg hos Asta
Igår var jeg så på besøg hos Asta igen. Vejret var ret varmt så hvalpene var ikke så aktive, men sov en del i skyggen. Idag hvor det er koldere har jeg set på webcam at de har knoklet rundt og leget meget mere.
Men så blev der jo en masse tid til at nusse, kramme, kysse på Asta, mens hun småsov. Hun er utrolig tryg ved at blive flyttet rundt og man kan vende og dreje hende uden at hun vågner. Jeg benyttede tiden til at børste hende, nusse hendes poter, kigge i ørerne m.m. så hun vænner sig til den slags (negleklipning f.eks.).
Det er næsten uhyggeligt så meget Asta ligner Wilma. Jeg havde faktisk ikke lagt mærke til hvor meget det var før jeg så dem ved siden af hinanden på billede.
Generelt er alle hvalpe meget trygge og tillidsfulde og meget lidt lydfølsomme. De elsker at lege på et omvendt børnebassin og når man trommer på bunden, så kommer de allesammen susende og kravler op. Et tabt bundt nøgler som landede på bassinbunden var bare et sjovt stykke legetøj.
Asta fik også mødt både Frida og Wilma. Wilma synes hun er en sjov størrelse og hun er lidt bange for at træde på hende. Frida synes hun er ganske uinteressant og prøvede at undgå hende mest muligt. Frida har aldrig været specielt glad for hvalpe, men hvis bare de lader hende være så må de gerne være der.
Det var mit sidste besøg hos Asta inden jeg henter hende d. 18.6. Men jeg er stadig ikke i tvivl om at hun er den helt rigtige hvalp til mig. Så jeg glæder mig vildt til splitface duoen bli'r til en trio ;O)
Næste spændende dato er d. 14.6. hvor hvalpene skal øjenspejles.
Så nu vil jeg fortsætte min hvalpesikring af hjemmet: altanen har fået fintmasket net hele vejen rundt, de rå trægulve er sæbemættet så de ikke suger så meget (og skulle nu kunne klare en lille tissetår) og jeg har kigget på de elektriske ting og fjernet tilgængelige ledninger. Er der mon andet jeg skal huske?
Men så blev der jo en masse tid til at nusse, kramme, kysse på Asta, mens hun småsov. Hun er utrolig tryg ved at blive flyttet rundt og man kan vende og dreje hende uden at hun vågner. Jeg benyttede tiden til at børste hende, nusse hendes poter, kigge i ørerne m.m. så hun vænner sig til den slags (negleklipning f.eks.).
Det er næsten uhyggeligt så meget Asta ligner Wilma. Jeg havde faktisk ikke lagt mærke til hvor meget det var før jeg så dem ved siden af hinanden på billede.
Generelt er alle hvalpe meget trygge og tillidsfulde og meget lidt lydfølsomme. De elsker at lege på et omvendt børnebassin og når man trommer på bunden, så kommer de allesammen susende og kravler op. Et tabt bundt nøgler som landede på bassinbunden var bare et sjovt stykke legetøj.
Asta fik også mødt både Frida og Wilma. Wilma synes hun er en sjov størrelse og hun er lidt bange for at træde på hende. Frida synes hun er ganske uinteressant og prøvede at undgå hende mest muligt. Frida har aldrig været specielt glad for hvalpe, men hvis bare de lader hende være så må de gerne være der.
Det var mit sidste besøg hos Asta inden jeg henter hende d. 18.6. Men jeg er stadig ikke i tvivl om at hun er den helt rigtige hvalp til mig. Så jeg glæder mig vildt til splitface duoen bli'r til en trio ;O)
Næste spændende dato er d. 14.6. hvor hvalpene skal øjenspejles.
Så nu vil jeg fortsætte min hvalpesikring af hjemmet: altanen har fået fintmasket net hele vejen rundt, de rå trægulve er sæbemættet så de ikke suger så meget (og skulle nu kunne klare en lille tissetår) og jeg har kigget på de elektriske ting og fjernet tilgængelige ledninger. Er der mon andet jeg skal huske?
fredag den 4. juni 2010
Asta 6 uger
Idag bli'r Asta så 6 uger. Så nu er der kun 2 uger til hun flytter hjem til os.
Glæder mig vildt, men begynder da også at få lidt betænkeligheder ved at skulle ha' 3 hunde, men heldigvis er de 2 andre jo så nemme i det daglige.
Miss Naugthy ser ud til at vokse godt til og blive større og større, men det er lidt svært at forestille sig ud fra billederne. Så søndag smutter jeg lige over og gramser lidt ;O) Men her er lige et par dejlige billeder af Asta taget af Åsa Eriksson.
Glæder mig vildt, men begynder da også at få lidt betænkeligheder ved at skulle ha' 3 hunde, men heldigvis er de 2 andre jo så nemme i det daglige.
Miss Naugthy ser ud til at vokse godt til og blive større og større, men det er lidt svært at forestille sig ud fra billederne. Så søndag smutter jeg lige over og gramser lidt ;O) Men her er lige et par dejlige billeder af Asta taget af Åsa Eriksson.
lørdag den 29. maj 2010
Asta 5 uger
Igår blev Asta så 5 uger. Så nu er der kun 3 uger til hun flytter ind. Uh, hvor jeg glæder mig. Idag vil jeg gå igang med at kigge på hvad jeg har liggende af ledninger som en Med Frida og Wilma er den slags jo ikke et problem - de kunne jo ikke finde på at røre dem. Men en lille hvalp med kløe i bisserne er noget helt andet.
Jeg har allerede sat fintmasket net op hele altanen rundt så hun i hvert fald ikke kan komme til at falde ned fra den.
Lader til at Asta nu har fået øgenavnet Miss Naughty af opdrætteren. Mon det tegner godt ;O)
Her er et par billeder af Asta fra 5 ugers dagen taget af Åsa Eriksson:
Hun bli'r jo bare mere og mere nuttet og fræk at se på.
Jeg har allerede sat fintmasket net op hele altanen rundt så hun i hvert fald ikke kan komme til at falde ned fra den.
Lader til at Asta nu har fået øgenavnet Miss Naughty af opdrætteren. Mon det tegner godt ;O)
Her er et par billeder af Asta fra 5 ugers dagen taget af Åsa Eriksson:
Hun bli'r jo bare mere og mere nuttet og fræk at se på.
mandag den 24. maj 2010
Familieforøgelse ventes
Igår var jeg på hvalpebesøg på Fyn for at møde min forhåbentligt kommende hvalp.
Jeg har fulgt med i kuldet siden parringen blev annonceret og har nu kigget på hvalpene via webcam i 4 uger, men nu var det tid til at møde den hvalp som jeg havde udset mig og se om hun virkelig var den rigtig hvalp til mig.
Så det blev til over 7 timers hvalpegrams. Jeg synes selv at jeg har brugt rigtig meget tid med min hvalp både med at kramme og nusse, men også med at observere hende blandt de andre hvalpe.
Og efter dette besøg er jeg ikke i tvivl - det er den helt rigtige hvalp til mig.
Så Asta flytter hjem til os d. 18.6. Hun er bare så sød og kær og fin. Hun er også en lille frækkert og jeg blev bidt i både næse, fingre, ører og hår ;O)
Så må jeg præsentere Asta - DK08177/2010 - født d. 23.4.2010:
På billederne ses:
1. Lille søde Asta.
2. Puttesove Asta.
3. Helt trygge Asta
4. Kramme Asta.
5. Ædedolken Asta. Kan godt være hun ikke er stor, men hun æder konstant ;O)
6. Wilma mødte også Asta. Tvillinger?
Men hvorfor så lige denne hvalp?
Jeg har kendt moren, Bailey, i mange år. Hun er halvsøster til Wilma idet de har samme far, nemlig Moss of Clwyd. Og Bailey har det samme glade sind som Wilma og er samtidig en lækker arbejdshund.
Faren, Theo, har jeg også kunnet følge de sidste par år, da jeg kender hans ejer.
Begge forældrene er meget samarbejsvillige og arbejder godt. Bailey på får og Theo mest LP, men også på får.
Via denne kombination får jeg både Wilma's linier og jeg får de linier som jeg ville ha' fået hvis Wilma havde fået de planlagte hvalpe med Moel Hugo. Hvalpens oldefar er nemlig Moel Nap (Jaran Knive, Norge), som er samme kombination som Hugo, men et par år ældre. Moel Nap har været på det norske landshold i hyrdning i mange år og vundet norsk mesterskab flere gange. Samtidig er han både svensk og norsk lydigshedschampion. Moel Nap's far er den berømte Bwlch Hemp. En anden berømt hyrdehund i hvalpens familie er Serge van der Sweep's Glen (3. plads v. World Trial 2005 - European Champion 2005 (Continental, National Champion 2006 - 2. plads v. European Championship 2007 (Continental).
Forældrenes sundhedsresultater er som følger:
Bailey:
HD: B/B
Øjenspejling: 2007, 2010 FRI
SPONDYLOSIS: Intet
DNA CEA/CH: Normal
DNA TNS: Normal
DNA CL: Normal
Theo:
HD: A/A
Ad: 0/0
OCD: Fri
SPONDYLOSIS: Fri 25.11.2009
DNA CEA/CH: Normal
DNA TNS: Normal
DNA CL: Normal
DNA MDR1: Normal)
Øjenspejling: 02.05.2007, 06.07.2009 Fri
GLAUCOMA: Fri 06.07.2009
DNA profil (ISAG Dog Comparison Test 2006)
Se mere på www.bc-world.dk
Alle hvalpene i kuldet (10 stk.) er søde og virkelig dejlige og jeg tror alle køberne får nogle rigtig gode hvalpe. Der en enkelt der stadig er til salg, hvis nogen skulle være interesserede ;O)
Her er en lille video af Asta og hendes søskende:
Jeg har fulgt med i kuldet siden parringen blev annonceret og har nu kigget på hvalpene via webcam i 4 uger, men nu var det tid til at møde den hvalp som jeg havde udset mig og se om hun virkelig var den rigtig hvalp til mig.
Så det blev til over 7 timers hvalpegrams. Jeg synes selv at jeg har brugt rigtig meget tid med min hvalp både med at kramme og nusse, men også med at observere hende blandt de andre hvalpe.
Og efter dette besøg er jeg ikke i tvivl - det er den helt rigtige hvalp til mig.
Så Asta flytter hjem til os d. 18.6. Hun er bare så sød og kær og fin. Hun er også en lille frækkert og jeg blev bidt i både næse, fingre, ører og hår ;O)
Så må jeg præsentere Asta - DK08177/2010 - født d. 23.4.2010:
På billederne ses:
1. Lille søde Asta.
2. Puttesove Asta.
3. Helt trygge Asta
4. Kramme Asta.
5. Ædedolken Asta. Kan godt være hun ikke er stor, men hun æder konstant ;O)
6. Wilma mødte også Asta. Tvillinger?
Men hvorfor så lige denne hvalp?
Jeg har kendt moren, Bailey, i mange år. Hun er halvsøster til Wilma idet de har samme far, nemlig Moss of Clwyd. Og Bailey har det samme glade sind som Wilma og er samtidig en lækker arbejdshund.
Faren, Theo, har jeg også kunnet følge de sidste par år, da jeg kender hans ejer.
Begge forældrene er meget samarbejsvillige og arbejder godt. Bailey på får og Theo mest LP, men også på får.
Via denne kombination får jeg både Wilma's linier og jeg får de linier som jeg ville ha' fået hvis Wilma havde fået de planlagte hvalpe med Moel Hugo. Hvalpens oldefar er nemlig Moel Nap (Jaran Knive, Norge), som er samme kombination som Hugo, men et par år ældre. Moel Nap har været på det norske landshold i hyrdning i mange år og vundet norsk mesterskab flere gange. Samtidig er han både svensk og norsk lydigshedschampion. Moel Nap's far er den berømte Bwlch Hemp. En anden berømt hyrdehund i hvalpens familie er Serge van der Sweep's Glen (3. plads v. World Trial 2005 - European Champion 2005 (Continental, National Champion 2006 - 2. plads v. European Championship 2007 (Continental).
Forældrenes sundhedsresultater er som følger:
Bailey:
HD: B/B
Øjenspejling: 2007, 2010 FRI
SPONDYLOSIS: Intet
DNA CEA/CH: Normal
DNA TNS: Normal
DNA CL: Normal
Theo:
HD: A/A
Ad: 0/0
OCD: Fri
SPONDYLOSIS: Fri 25.11.2009
DNA CEA/CH: Normal
DNA TNS: Normal
DNA CL: Normal
DNA MDR1: Normal)
Øjenspejling: 02.05.2007, 06.07.2009 Fri
GLAUCOMA: Fri 06.07.2009
DNA profil (ISAG Dog Comparison Test 2006)
Se mere på www.bc-world.dk
Alle hvalpene i kuldet (10 stk.) er søde og virkelig dejlige og jeg tror alle køberne får nogle rigtig gode hvalpe. Der en enkelt der stadig er til salg, hvis nogen skulle være interesserede ;O)
Her er en lille video af Asta og hendes søskende:
søndag den 16. maj 2010
Wilma vandt
Igår var vi til stævne i Skælskør. Et rigtig hyggeligt stævne i et forfærdeligt møgvejr. Jeg kørte hjemme fra kl. 5.15 og var der nede lidt over 7.
Så satte jeg telt op sammen med Nete og vi fik indrettet os sammen med Tina.Det småregnede lidt og vi tænkte at hvis det bare er sådan så gør det ikke noget det regner. Men snart åbnede sluserne og regnen væltede bare ned næsten uafbrudt hele tiden. Heldigvis kunne bilerne stå lige bag ved teltene, så hundene kunne ligge der i tørvejr og nogenlunde lunt.
Inde i teltet sad vi andre pakket ind i tæpper, alskens vintertøj og regntøj og var våde og frøs og undrede os over at vi reelt gjorde det frivilligt.
Ved de sidste 2 sævner har Wilma løbet forbi vippen, men ville gerne ta' den til træning? Jeg var totalt frustreret og anede ikke hvad jeg skulle gøre. For en sikkerheds skyld kom hun en tur til kiropraktor og det viste sig at hun var skredet i ryggen mellem skulderbladene og venstre skulder. Skaden kunne være opstået ved at hun har trådt ned i et hul f.x. til hyrdetræning. Jeg har ikke set det ske, men skadet var hun og som den skøre border collie hun er viser hun jo ikke smerte.
Efter behandlingen fik hun 2 dages fred og ro, hvilket jo var en nem opgave ;O) Fredag tog jeg så ud og trænede en smule vippe med hende for at hun kunne mærke at det ikke længere gjorde ondt (hvis altså det der var blevet rettet havde været skyld i at hun ikke ville ta' vippen). Hun tog vippen fint til træning og fik en masse guffer når hun stod på nedgangsfeltet.
Mit succeskriterie for agilityløbene i Skælskør var derfor at hun tog vippen uden problemer. Og det gjorde hun i begge løbene. At hun så blev disket i begge løb ærgrede mig nu alligevel.
I denne sæson har jeg ikke rigtig kunnet få det til at fungere med Wilma´og agility. Hun er vildt på, super tændt og lynende hurtig, men desværre har hun ikke rigtig haft hverken hjerne eller ører med på banen. Vi har ikke haft et eneste fejlfrit løb hele forårs sæsonen og jeg må indrømme at jeg har været ved at opgive totalt. Og det irriterer mig for Wilma kan så mange ting på en agilitybane, som Frida aldrig har kunnet plus at hun har farten. Men Frida har altid villet løbe agility MED mig. Wilma løber mere agility MED Wilma og tror hun kan det hele selv. Hun er vildt selvstændig hvilket Frida aldrig har været. Men det gør det så meget svært når vi skal løbe SAMMEN og jeg bestemmer banen.
I det aller sidste løb igår havde jeg sagt til Wilma inden løbet "Nu ta'r jeg kontrollen og det er mig der bestemmer" om det var der virkede ved jeg ikke. Men vi havde et fantastisk løb. FEJLFRIT og i en super tid på 29,59. Til trods for at jeg kæmpede rundt i mudder og var ved at glide å røven flere gange. Det var bare en så fed fornemmelse. Og jeg var så glad da jeg kom ud. Nete og Tina havde heppet vildt og jeg fik krammere efter løbet.
Så var det bare at vente. Jeg besluttede at køre min bil udenfor området for mange havde allerede hængt fast. Og det var jeg fast besluttet om ikke at gøre, men lige før udkørslen skred bilen ud og havde retning lige mod hegnet, så jeg var nødt til at bremse op og så hang jeg der. Ubehjælpeligt fast og måtte skubbes fri. Tak til dem der hjalp ;O) Mens jeg kørte bilen ud ringede Nete "du skal ind med din bog".
Så jeg susede ind med min bog og fik skrevet i den. Og YES YES YES.
WILMA VANDT SPRING KL. 2.
(Billedet er fra 2.5. i Hillerød)
Det var hendes 2. oprykning i spring, så nu mangler der kun en før hun rykker i kl. 3. Men hvis Wilma fortsætter sin stil, så går der mange disk igen før hun pludselig vinder igen. Hende første oprykning fik hun også ved at vinde klassen. Der er åbenbart ikke rigtig nogen mellemvej med hende.
Så trods vejret og kulden så endte det med at være en god dag. Nu er alle tæpper og tøj så hængt til tørre. Og mine nye agilitysko er vasket rene. Men hold da op hvor er jeg glad for dem. Ingen problemer med min skade på foden. Jeg kan ha' dem på hele dagen uden at få ondt i fødderne. Jeg får ikke lige så ondt i ryggen efter stævner pga. lidt affjedring (modsat mine gamle fodstøvler) og så hold de mine fødder tørre hele dagen trods nærmest knæhøjt mudder. De har godt været en god investering.
(Billedet er fra den dag jeg købte dem)
Idag slapper vi så af. Wilma er stadig ikke stået op. Vi har været i haven et par gange men hun går direkte i seng og putter når vi kommer op.
Så satte jeg telt op sammen med Nete og vi fik indrettet os sammen med Tina.Det småregnede lidt og vi tænkte at hvis det bare er sådan så gør det ikke noget det regner. Men snart åbnede sluserne og regnen væltede bare ned næsten uafbrudt hele tiden. Heldigvis kunne bilerne stå lige bag ved teltene, så hundene kunne ligge der i tørvejr og nogenlunde lunt.
Inde i teltet sad vi andre pakket ind i tæpper, alskens vintertøj og regntøj og var våde og frøs og undrede os over at vi reelt gjorde det frivilligt.
Ved de sidste 2 sævner har Wilma løbet forbi vippen, men ville gerne ta' den til træning? Jeg var totalt frustreret og anede ikke hvad jeg skulle gøre. For en sikkerheds skyld kom hun en tur til kiropraktor og det viste sig at hun var skredet i ryggen mellem skulderbladene og venstre skulder. Skaden kunne være opstået ved at hun har trådt ned i et hul f.x. til hyrdetræning. Jeg har ikke set det ske, men skadet var hun og som den skøre border collie hun er viser hun jo ikke smerte.
Efter behandlingen fik hun 2 dages fred og ro, hvilket jo var en nem opgave ;O) Fredag tog jeg så ud og trænede en smule vippe med hende for at hun kunne mærke at det ikke længere gjorde ondt (hvis altså det der var blevet rettet havde været skyld i at hun ikke ville ta' vippen). Hun tog vippen fint til træning og fik en masse guffer når hun stod på nedgangsfeltet.
Mit succeskriterie for agilityløbene i Skælskør var derfor at hun tog vippen uden problemer. Og det gjorde hun i begge løbene. At hun så blev disket i begge løb ærgrede mig nu alligevel.
I denne sæson har jeg ikke rigtig kunnet få det til at fungere med Wilma´og agility. Hun er vildt på, super tændt og lynende hurtig, men desværre har hun ikke rigtig haft hverken hjerne eller ører med på banen. Vi har ikke haft et eneste fejlfrit løb hele forårs sæsonen og jeg må indrømme at jeg har været ved at opgive totalt. Og det irriterer mig for Wilma kan så mange ting på en agilitybane, som Frida aldrig har kunnet plus at hun har farten. Men Frida har altid villet løbe agility MED mig. Wilma løber mere agility MED Wilma og tror hun kan det hele selv. Hun er vildt selvstændig hvilket Frida aldrig har været. Men det gør det så meget svært når vi skal løbe SAMMEN og jeg bestemmer banen.
I det aller sidste løb igår havde jeg sagt til Wilma inden løbet "Nu ta'r jeg kontrollen og det er mig der bestemmer" om det var der virkede ved jeg ikke. Men vi havde et fantastisk løb. FEJLFRIT og i en super tid på 29,59. Til trods for at jeg kæmpede rundt i mudder og var ved at glide å røven flere gange. Det var bare en så fed fornemmelse. Og jeg var så glad da jeg kom ud. Nete og Tina havde heppet vildt og jeg fik krammere efter løbet.
Så var det bare at vente. Jeg besluttede at køre min bil udenfor området for mange havde allerede hængt fast. Og det var jeg fast besluttet om ikke at gøre, men lige før udkørslen skred bilen ud og havde retning lige mod hegnet, så jeg var nødt til at bremse op og så hang jeg der. Ubehjælpeligt fast og måtte skubbes fri. Tak til dem der hjalp ;O) Mens jeg kørte bilen ud ringede Nete "du skal ind med din bog".
Så jeg susede ind med min bog og fik skrevet i den. Og YES YES YES.
WILMA VANDT SPRING KL. 2.
(Billedet er fra 2.5. i Hillerød)
Det var hendes 2. oprykning i spring, så nu mangler der kun en før hun rykker i kl. 3. Men hvis Wilma fortsætter sin stil, så går der mange disk igen før hun pludselig vinder igen. Hende første oprykning fik hun også ved at vinde klassen. Der er åbenbart ikke rigtig nogen mellemvej med hende.
Så trods vejret og kulden så endte det med at være en god dag. Nu er alle tæpper og tøj så hængt til tørre. Og mine nye agilitysko er vasket rene. Men hold da op hvor er jeg glad for dem. Ingen problemer med min skade på foden. Jeg kan ha' dem på hele dagen uden at få ondt i fødderne. Jeg får ikke lige så ondt i ryggen efter stævner pga. lidt affjedring (modsat mine gamle fodstøvler) og så hold de mine fødder tørre hele dagen trods nærmest knæhøjt mudder. De har godt været en god investering.
(Billedet er fra den dag jeg købte dem)
Idag slapper vi så af. Wilma er stadig ikke stået op. Vi har været i haven et par gange men hun går direkte i seng og putter når vi kommer op.
søndag den 25. april 2010
Frida til agilitystævne
Frida er jo ved at være en gammel dame og jeg overvejer tit om jeg skal blive ved med at løbe agility med hende. Men hun er så glad og lykkelig når hun løber, så hun får lov lidt endnu. Hun er aldrig træt eller stiv efter den almindelige træning. Hun springer enten som lille eller mellem hund alt efter hvad der passer den dag og hun erligeglad hvad højde det er.
Da jeg skulle til at melde til de første agilitystævner i år var jeg meget i tvivl om hun skulle deltage. Men jeg meldte hende til et par løb ved hvert stævne. Og det er jeg glad for idag.
Ved denne weekends stævne i Albertslund har hun bare løbe så godt. Hun er ikke så hurtig mere og hun vandt ikke noget, men hun var lykkelig. Og så har hun oplevet en masse og nydt det gode vejr. Så nu er hun godt nok træt og ligger under sofaen og snorker højlydt.
Her hendes løb fra idag:
lørdag den 17. april 2010
Wilma i beboerbladet
I sidste nye nummer af Helsingør Boligselskabs beboerblad Tagryggen er der lige sneget sig et billede ind af Wilma.
Der var en herude for at interviewe min nabo om vores nye altaner og da han så skulle ned og tage billeder fik han jo øje på Wilma der lå på sin snart faste plads på altanen. Sådan nogle (border collier) havde han da i set i Australien og de var jo bare fantastiske ;O) Klik på billedet for at få en større udgave.
Teksten til billedet lyder: "Naboens Wilma er en hund efter frisk luft og holder et vågent øje med livet på plænen nedenfor."
Og det kan man jo kun give ham ret i. Wilma elsker "sin" altan.
Der var en herude for at interviewe min nabo om vores nye altaner og da han så skulle ned og tage billeder fik han jo øje på Wilma der lå på sin snart faste plads på altanen. Sådan nogle (border collier) havde han da i set i Australien og de var jo bare fantastiske ;O) Klik på billedet for at få en større udgave.
Teksten til billedet lyder: "Naboens Wilma er en hund efter frisk luft og holder et vågent øje med livet på plænen nedenfor."
Og det kan man jo kun give ham ret i. Wilma elsker "sin" altan.
lørdag den 10. april 2010
Citat...
Nogle gange støder man tilfældigt på et citat på nettet, som bare siger så meget.
Her er et af dem som jeg fandt idag:
"I can't think of anything that brings me closer to tears than when my old dog -- completely exhausted after a hard day in the field -- limps away from his nice spot in front of the fire and comes over to where I'm sitting and puts his head in my lap, a paw over my knee, and closes his eyes and goes back to sleep. I don't know what I've done to deserve that kind of friend."
af Gene Hill
Hertil passer et par helt nye billeder af min dejlige gamle Frida - nu 13½ år:
Her er et af dem som jeg fandt idag:
"I can't think of anything that brings me closer to tears than when my old dog -- completely exhausted after a hard day in the field -- limps away from his nice spot in front of the fire and comes over to where I'm sitting and puts his head in my lap, a paw over my knee, and closes his eyes and goes back to sleep. I don't know what I've done to deserve that kind of friend."
af Gene Hill
Hertil passer et par helt nye billeder af min dejlige gamle Frida - nu 13½ år:
søndag den 21. marts 2010
Er foråret mon virkelig kommet?
Igår startede jeg op på hyrdetræning med Wilma igen efter en laaaaang pause. Jeg var i Frankrig et par par uger ved juletid, så blev der for meget sne, så havde Wilma skåret poten og så var der stadig for meget sne.
Men igår lykkedes det. Godt nok i øsregnvejr, hvilket vi selvfølgelig godt kunne ha' undværet. Men den slags er Wilma ligeglad med og jeg måtte jo bare hoppe i regntøjet.
Wilma var som sædvanlig super tændt, men trods den lange pause var hun meget fornuftigt, lydhør og kunne huske alle kommandoer. Det var nærmest som om vi ikke havde holdt pause. Eneste hun ikke lige var så god til var deling, men efter hver pause skal jeg starte forfra med det. Men efter nogle forsøg så begyndte hun at komme hurtigt ind igen.
Hun afsluttede træningen med at åbne badesæsonen i en sø på marken. Hun lå bare pladask midt i den og drak af vandet. Typisk Wilma! Om sommeren må hun jo gerne, men hun er åbenbart ligeglad med temperaturen på vandet.
Så afsluttede hun lige dagen med at rulle sig i mudder. Så det var en meget lidt lækker hund jeg havde med hjem. Hun blev som altid puttet i sit dækken inden hun kom i bilen og det hjalp meget på det våde.
Fra april starter vi som vanligt op på at træne 3 gange om ugen.
Idag har stået i oprydningens tegn. Vejret var så fint imorges at jeg startede med at åbne altanedøren for at lufte lidt ud. Så Wilma indtog straks altanen og har opholdt sig derude siden kl. 7 indtil jeg lukkede døren ved 12tiden. Hun kom ind en gang imellem og smed en bold til mig. Og når jeg havde kastet den løb hun ud på altanen og lå og hyggede sig med den. Jeg tror hun nok skal få meget glæde af altanen nu hvor vejret blir bedre og bedre.
Jeg har også gået og gjort altanen klar til sommeren. Jeg har købt en hjørnereol i IKEA, som jeg har samlet og stillet der ud. Den skal bruges til bl.a. krydderurter, andre små planter og hvad jeg nu finder på. Reolen er faktisk ret stabil og kostede kun 260 kr.
Jeg har også fået monteret 2 altankasser idag. Den ene kan ses på billedet med Wilma øverst. Her skal jeg ha' plantet blomster. Jeg har sået asters i blandede farver i et minidrivhus, som skal stå til spiring indendørs til vejret er så lunt at de kan plantes ud. Har også sået basilikum og persille på samme måde. På billedet kan man også se den ene af de solcellelamper jeg har købt. Jeg håber at de vil gi lidt hygge der ude og lyse så man kan sidde længe ude om aftenen.
Nu er døren til altanen lukket for idag. Det begyndte at blive for koldt inde og blæste en del op og fuglene skal også ha en chance for at komme til maden. Nu har Frida været ude og rydde op efter dem ;O)
lørdag den 13. februar 2010
Wilma er blevet Dansk Rally Champion
Ved Border Collie Klubbens konkurrencer i Sorø idag blev Wilma DANSK RALLY CHAMPION!
Så nu kan hun smykke sig med følgende titler: HYRDPR, HYRDPR2, GK VALLH PR, RBM, RVM, DKRCH.
Wilma er jo slet ikke "beregnet" til lydighed, men rally gør hun altså godt. Hun fik idag 99 point ud af 100 mulige. Og blev nr. 3 på dagen.
Wilma startede sin rallykarriere d. 28.6.2009 og idag d. 13.2.2010 er hun så champion.
Hun har haft følgende rallyresultater på vejen - alle har været bestået:
28.6.2009: 95 point i Begynderklassen
23.8.2009: 100 point i Begynderklassen og Rallybegyndermester
12.9.2009: 93 point i Øvet klasse
26.9.2009: 73 point i Øvet klasse - Ups, den var ikke så god ;O)
18.10.2009: 100 point i Øvet klasse og Rallyøvetmester
25.10.2009: 97 point i Ekspertklassen og 1. cert
14.11.2009: 93 point i Ekspertklassen
05.12.2009: 98 point i Ekspertklassen og 2. cert.
13.2.2010: 99 point i Ekspertklassen og 3. cert. Og dermed DANSK RALLY CHAMPION.
Så jeg er faktisk ret stolt af min lille Wilma.
Nu venter vi så bare på at få den flotte championroset fra Border Collie Klubben, som blir med både navn og dato. Så kommer der nok lige lidt flere billeder ;O)
Frida gjorde det også rigtig godt idag. Hun fik 93 point i championklassen. Utroligt at hun kan blive ved den gamle pige, men hun elsker det.
søndag den 24. januar 2010
Besøg på altanen
Endelig lykkedes det at få fuglene til at spise af alle de ting jeg har hængt op til dem på altanen. Har hængt der et par uger nu uden besøg.
De snakkede i nyhederne om hvor hård vinteren var for fuglene så jeg kørte straks ud og købte lidt af hvert: fedtkugler, nødder, solsikkefrø og et neg og hængte det op på min nye altan i håb om at de ville komme på besøg.
Men jeg var bange for om det var for højt oppe for dem, selvom jeg bor i stuen. Når jeg står i haven kan jeg lige nå bunden af altanen, så kuglene hænger vel 2,5 meter oppe.
Idag så jeg pludselig den første gæst, en lille sød musvit i gang med nødderne. Heldigvis sad jeg i stuen og havde kameraet indenfor rækkevidde og med en kraftig gang zoom kunne det lige lade sig gøre at tage et billede. Da den var fløjet igen trak jeg gardinerne for så den ikke blir forstyrret af at jeg går rundt og gør rent.
Solsortene finder deres mad på jorden og til dem har jeg haft købt en hel pakke æbler, som jeg har lagt rundt omkring i bedene i haven og de forsvinder som dug for solen.
Jeg kan kun opfordre alle til at fodre fuglene og give dem en hjælpende hånd her i kulden. Den meget lange frostperiode vi har er hård for dem. Og så er det jo hyggeligt med besøg ;O)
I denne uge har jeg ellers også fået købt bord og stole til min nye altan, så nu kan foråret bare komme an. Jeg er klar!
lørdag den 23. januar 2010
Vintertur i Hornbæk Plantage
Idag har vi gået en dejlig tur i Hornbæk Plantage jeg tog lidt billeder og film af Frida og Wilma. Jeg er begyndt at filme lidt hverdagssituationer med Frida, så jeg kan huske også de små ting, når hun en gang ikke er her mere (som at hun letter ben når hun tisser). Hun er jo ved at være gammel (13 år og 3 måneder), hun har været døv siden juni og nu begynder jeg at være lidt bekymret for hendes syn også. Men hun er stadig frisk og rørig og vil hellere end gerne lave noget, så det får hun lov til så længe hun kan.
Træning er det ikke blevet til noget af her i januar. Wilma startede året med at skære sin ene store trædepude på forbenet i et grimt V formet snit dvs. der var en stor løs flap. Alt for stor til at blive skåret af så den skulle gro fast. Men det har godt nok taget lang tid. Nu er såret ved at se pænt ud og det forsvinder gradvis, men der er stadig en lille flap som ikke rigtig vil som den skal. Håber, at hun kan være klar til agility på onsdag.
Abonner på:
Opslag (Atom)