Igår fik Wilma endelig langt om længe lov til at hyrde igen.
Jeg var på Feddet hos Erik Holmgaard for at træne med Asta og havde besluttet at Wilma også skulle ha' en tur.
Og hun var bare lykkelig og fuldstændig fantastisk. Tog alle kommandoer, flotte udløb og fine optag. Og kom hurtigt ind i deling. Ingen diskussioner med hende, hun gjorde bare det hele rigtigt og så fuldstændig lykkelig ud. Faktisk var hun nærmest bedre end før skaden. Så hun er da tæt på at være klar til en konkurrence, men det venter jeg nu lidt med under alle omstændigheder.
Nøj hvor har jeg savnet den Wilma, min glade arbejdsnarkoman. Men jeg har næsten ikke turdet træne med hende.
Wilma ser ud til at ha' det fint idag. Ingen problemer med skulderen efter hyrdning. Hverken lige efter, efter at ha' ligget i bilen eller nu dagen efter.
Burde jo også være i orden, men jeg er nærmest rædselsslagen for at hun skal blive skadet igen, så jeg tør jo nærmest ikke træne med hende, selvom hun faktisk blev raskmeldt i januar og jeg så skulle starte langsomt op. Det har vi så også gjort kan man vel roligt sige.
Så nu tror jeg hun får lov til at træne lidt mere normalt fremover. Men dog ikke så meget ad gangen.
Efter ca. 135 dage med at gå i snor, water walking, fysioterapiøvelser, bliven løftet ud af bil m.m. og absolut ingen træning af nogen slags blev Wilma d. 4. januar endelig erklæret for rask. Dyrlæge Claus Sloth kunne denne gang ikke finde noget som helst galt med hendes skulder - uanset hvilke usandsynlige vinkler han vred hendes skulder i.
Så nu må vi begynde at træne lidt igen og hun har nu fået lov til at gå løs på turene. Vi har gået rigtig meget på stranden, da den har været isfri (så hun ikke har skullet gå på is og risikere at skride ud og ødelægge skulderen igen) og desuden er det at gå i sand god træning for hendes skulder ifølge fysioterapeuten.
Vi går stadig til water walking, men har nu kun en gang tilbage. Jeg tror aldrig at den ellers meget vandglade ilma kommer til at elske water walking, men det er blevet meget bedre jo flere gang vi har været der. Her ses Wilma til træningen:
Wilma må jo så nu gerne træne igen, men hun skal starte LANGSOMT op og vi skal ha' bygget hendes muskler op igen. Heldigvis har water walking været med til at holde hende i nogenlunde form og begrænset hendes muskeltab, men stadig er hun langt fra normal form.
Men bare det at hun nu må gå løs hjælper meget, både på hendes humør (hun har godt virket noget depri i perioder) og på hendes form. Hun har stadig ikke helt vænnet sig til at gå løs igen. Hun kommer tit hen til mig og ser næmest lidt forvirret og går så lidt ved siden af mig indtil hun så løber lidt afsted igen.
Også det at hun nu må lege lidt med Asta igen er en lettelse for os alle. Det har været vildt svært og meget belastende hele tiden at skulle stoppe og vildt syndt for både Wilma og Asta og for deres indbyrdes forhold. Wilma har jo været mere eller mindre skadet siden før Asta flyttede ind hos os.
I fredags fik hun lov til at komme en lille tur på får. Hun hylede i bilen da hun fandt ud af hvor vi var på vej hen. Og hun var bare lykkelig for at komme igang igen. Hun fik kun lov til at drive lidt i en lille fold, ikke noget med store fine udløb eller noget andet meget krævende. Bagefter var hun bare så glad og havde fået det rigtige glimt tilbage i øjnene og hun rullede og rullede rundt i den smule sne der var faldet mens vi trænede. Ingen tvivl om at hun havde savnet det.
Nu skal jeg så også finde ud af hvordan vi kommer igang med agility igen. Men det varer lidt endnu. Hun må ikke træne for koldt sted eller med for hård bund, så ridehustræning lige nu er udelukket. Jeg planlægger at starte hende op på lave højder og så mp jeg se om jeg kan styre hendes hastighed bare lidt (ved ikke helt hvordan - for Wilma har normalt kun en hastighed til agility og det er "full speed").
Nå, men vi ser frem mod normale tilstande og jeg åber, at jeg kan slippe den frygt jeg lige for tiden har hvis jeg ser Wilma lave noget der potentielt kunne skade hendes skulder. Jeg ved ikke om hun nogensinde kommer til at kunne deltage i konkurrencer i hyrdning og agility igen, men jeg håber da meget. 6 år gammel er jo alt for tidligt til pension.
Men nu tror jeg mere på det end jeg har gjort længe. Jeg har godt nok haft tabt modet i perioder. Nu går det mod lysere tider både vejrmæssigt, træningsmæssigt og helbredsmæssigt.
Ja, det er ikke meget jeg får opdateret min hjemmeside eller skrevet i bloggen for tiden.
De som kender mig bli'r mest opdateret via facebook, hvor jeg også uploader en masse billeder, men de andre ting er blevet forsømt. Det skyldes mange ting:
1. Hvalp
Asta er jo flyttet ind og fylder idag 6 måneder. Jeg må jo nok indrømme at jeg havde glemt hvor meget sådan en hvalp kræver.
Når man bor i lejlighed, så er det jo op og i tøjet og ned med hvalpen HELE TIDEN. Hold da op hvor sådan skal tisse mange gange ;O) Så det blev ikke til meget nattesøvn i den første tid. Hun er nu renlig, men når vi står op om morgenen så skal hun altså akut ned og tisse. De fleste morgener når hun lige ud af døren så tisser hun flere liter...
2. Træning af hvalp
Sådan en hvalp skal jo også trænes, så vi har gået til Hvalpemotivation hos Johanna Allanach i Ll. Skensved, til pre-school agility i Vallensbæk, har været på trick kursus med Silvia Trkman:
Nu er vi meldt på unghunde hold hos Annette Dalgaard i Hillerød. Så vi kommer jo lidt omkring. Hun er rigtig fin at træne med og gør alt for en frikadelle, men hun vil også gerne lige stikke af og lave ballade midt i undervisningen ;O)
Der udover er vi startet lidt på hyrdning og her viser Asta rigtig fint potentiale. Hun har været på får 3 forskellige steder og det er alle steder gået godt.
Hun har tilpas med eye, fint gå på mod og dejligt stil. Hun har fuld fart på, men tænker alligevel over hvad hun laver.
Hun mangler selvfølgelig meget træning endnu, men vi ta'r det stille og roligt. Jeg havde regnet med at ha' Wilma som trænerassistent på fårene, men da hun er skadet er det desværre ikke en mulighed. Det havde ellers gjort alting meget nemmere og sjovere.
Jeg havde også glemt hvor meget man får løbet rundt på marken med sådan en unghund. Med Wilma kan jeg jo bare sende hende efter fårene og så nærmeste bare stå stille og dirigere hende rundt på marken, men sådan fungerer det jo ikke med en nybegynder hund.
Men vi har jo masser af tid fremover til at træne på fårene.
3. Wilma er skadet
En gang i foråret kom Wilma til skade med skulderen. Den blev rettet på plads og hun fik nogle ugers pause. Det samme skete igen kort tid efter og hun fik pause til efter sommerferien. Vi trænede lidt agility og var til et par agilitystævner (hvor jeg forvred mit knæ, hvilket jeg staig har problemer med). Men jeg syntes stadig ikke Wilma virkede helt "rigtig" kan ikke sige hvad det præcis var, men der var noget galt.
Hun blev undersøgt af dyrlæge Claus Sloth og det viste sig at hun havde ødelagt mere end jeg regnede med ved at rykke skulderen så voldsomt, som den var inden den sat på plads. Ledbånd, ledkapsel m.m. er skadet. Hun skal derfor gå i snor. Først gik hun i 6 uger og var til kontrol. Der var bedring men ikke det helt store. Hun er nu i snor på 9. uge og ved at blive vanvittig af ikke at lave noget. Det er bare ikke noget for en aktiv hund der elsker at bruge sin krop. Hun har tabt ca. 2 kilo muskler. Men hvis ikke jeg ta'r det her alvorligt nu så risikerer jeg at hun aldrig blir rask.
Hun går nu til fysioterapi med water walking for at træne muskler op, hun har vægtmanchetter på forbenene når vi går tur og jeg har et program af øvelser som vi er i gang med og der ud over skal hun også gerne til svømning ind i mellem. Hun går også til noget "touch" behandling, som ser ud til at virke rigtig godt. I hvert fald reagerer Wilma meget positivt på behandling og efter sidste behandling begyndte hun at strække sig både fremad og bagud. Noget hun ikke rigtig gjort meget længe.
Jeg har meldt hende til rallytræning så hun får lov til at komme ud og bruge hovedet lidt.
Det er bare så svært at ha en hund, der ikke må noget men gerne vil alt sammen med en hvalp. De vil så gerne lege sammen og det må jeg stoppe hele tiden for at det ikke blir for vildt og går ud over Wilma's skulder. Heldigvis er Asta og Wilma ved at finde ud af at lege stille lege sammen.
Jeg savner vildt at træne med Wilma, jeg savner den totale glæde hun plejer at udvise ved agility eller på fårene. Nu kigger hun bare lidende på mig og forstår ikke hvorfor hun ikke må noget mere. Det er en af grundene til at jeg ikke er så tit på får med Asta. Jeg hader at være så "ond" ved Wilma. Ifølge fysioterapeuten kan Wilma være klar til foråret hvis jeg betragter vinteren som genoptræningsperiode. Men om hun nogensinde blir helt i orden tvivler jeg på.
Så Wilma og Asta ta'r rigtig meget af min tid. Frida er heldigvis dejlig nem og jeg prøver virkelig ikke at glemme hende, hvilket kan være nemt for hun gør ikke aå meget opmærksom på sig selv. Har nok ikke givet hende den opmærksomhed hun burde ha', men hun er heldigvis begyndt selv at komme og kræve min opmærksomhed bla. ved at komme op i sengen og putte. Noget hun ellers aldrig gør. Hun løber desværre ikke agility i denne sæson for jeg vil ikke løbe med hende på det sene hold, så jeg skal køre hjem efter arbejde og så køre afsted senere dvs. Lynge - Helsingør - Hillerød - Helsingør. Det er alt for meget kørsel og alt for meget tid der går til at løbe et par løb med en gammel hund, der jo ikke skal løbe så meget som de andre på holdet. Så vil jeg hellere bruge tiden på en tur i skoven som alle hundene får noget ud af.
Frida får så lov til at gå et par rallybaner når jeg er til træning med Wilma og det elsker hun. Hun gøer og fjoller og hopper rundt og vælter skiltene og tar det ikke særlig seriøst, men hun har det sjovt.
Hun er jo ellers frisk og fin, udover at hun er døv har hun det rigtig fint og på torsdag fejrer vi hendes 14 års fødselsdag. Jeg har købt gaver ;O)
Dette billede af Frida er taget af Åsa Eriksson i september 2010 (det samme gælder billedet af Asta med fåret).
Så det vat lidt om hvorfor jeg ikke har haft overskud til at opdatere så meget.
Ved dagens hyrdekonkurrence i Frederikssund vandt Wilma kl. 2 med 79 point. 10 point foran nr. 2.
Jeg må indrømme at jeg hvade været meget i tvivl om hvor vidt hun var klar til konkurrence igen oven på den meget lange pause hun har holdt, men hun var rigtig god at arbejde med og hørte fint efter.
Udløb var rigtig flot til fulde 20 point. Optag stille og roligt. Tildrivningen blev noget skæv fordi fårene absolut ville løbe ud til den ene side så hun skulle rette dem meget ind. Første bens drivning gik nogenlunde, men fårene prøvede at stikke af flere gange. På tværdrivningen havde jeg helt ro på Wilma og hun tog alle kommandoer, men fårene var ikke helt enige om retningen og zigzaggede nåede i forsøg på at stikke af, men vi fik dem da igennem alle grinder.
Ved træningen i torsdag var jeg meget i tvivl mht. deling. Det virkede som om Wilma helt havde glemt hvad det gik ud på. Men straks jeg havde hul i flokken og kaldte hende ind kom hun i fuld fart.
Fangefold gik stille og roligt. Fårene skulle overbevises om at det var der de skulle ind, men det gik fint med lidt pres og stop. Det ene får ville ikke lige ha' rumpen helt ind, så jeg stod og ventede på at kunne smække lågan i. Wilma måtte lige hen og lægge lidt pres på den før den flyttede sig de sidste 10 cm som jeg skulle bruge for kunne smække lågen.
Alt i alt var jeg rigtig godt tilfreds med hendes præstation idag.
Vejret var ikke rigtig med os. Regnen væltede ned, men heldigvis blæste det dog ikke så meget som vejrudsigten havde truet med.
Frida var jo selvfølgelig med, men måtte nøjes med at gå rundt og hygge sig og være tilskuer.
Wilma var lige en tur til dyrlægen igen i går for at få tjekket operationsarret.
Det har ellers set rigtig fint med, men i fredags begyndte det at blive lidt rødt og hævet i den ene halvdel. Jeg var bange for om der måske var betændelse i det. Det har så været mere eller mindre hævet og rødt siden.
Den anden halvdel er næsten helt groet sammen og man kan kun se en fin streg i huden, hvor der blev skåret. Under huden kan man så stadig se den blå sytråd.
Det viste sig så at Wilma's hud istedet for at absorbere sytråden, prøver at udstøde den. Tråden burde ellers forsvinde af sig selv efter 14-21 dage, men den ser ud som da den blev syet i.
I den røde halvdel af såret var tråden skubbet så meget ud at den var lige til at få fat i og fjerne. I den anden halvdel ligger tråden som en blå streg under huden. Den del ville dyrlægen ikke fjerne for så skulle vi til at snitte i Wilma igen. Så nu må jeg bare vente og se hvad der sker og evt. selv prøve at fjerne tråden, hvis den kommer helt ud til overfladen. Men der var heldigvis ikke noget betændelse.
Ellers har Wilma det rigtig godt og er begyndt at træne lidt på får igen og det nyder hun. Selvom det er meget varmt at løbe rundt på den måde. Igår tømte hun 4 skåle vand, a vi kom ud fra fårene og lå bare totalt stønnende i skyggen. Men det er dejligt at se hvor glad hun er for at komme igang igen. Nu holder vi så ferie fra træning i hele juli.
Wilma er nu ved at se ud til at ha' det rigtig godt igen.
Lige efter kejsersnittet var hun totalt forvirret, virkede meget trist og træt.
Igår var hendes sår meget hævet og rødt, men idag er det helt fint og flot igen.
Hun får stadig penicillin mod evt. infektion og det skal hun ha' i 2 dage mere. Igår var sidste dag hun fik smertestillende, men det ser ikke ud til at hun mangler det.
Patterne ser ud til at forsvinde stille og rolig og det ser ikke ud som om hun producerer mere mælk, så det kommer vist ikke til at give nogle problemer.
Hun er nu også ved at ha' fået sit sædvanlige gode humør tilbage og er begyndt at pjatte og lege igen. Og vigtigst af alt: hun har fået det glade glimt tilbage i øjnene. Det har jeg godt nok savnet.
Så det ser ud til at Wilma hurtigt kommer sig, både fysisk og psykisk. Det er vist mig der tager det hårdest.
Men jeg er nu igang med at planlægge ferie, træning og konkurrencer. Alt er jo pludselig anderledes nu hvor jeg ikke skal bruge tid på hvalpe alligevel.
Jeg glæder mig til at Wilma igen kan komme ud og hyrdetræne på over 2 måneder. Det har godt nok været en lang pause.
Og så jeg har faktisk meldt Wilma til en rally konkurrence, så må vi se hvordan det går. Det er jo ikke lige hendes normale aktivitet, men vi prøver.
Billedet af Wilma er taget idag, hvor vi gik en dejlig tur i Hornbæk Plantage. Det hjælper altid på humøret at blive blæst godt igennem og se de 2 fjollede hunde hoppe rundt og lege og hygge sig.
Har været ude og hyrdetræne her til aften. Og at sige at det regnede er da en underdrivelse. Det stod bare ned og flere steder på vej ud til fårene stod vejen under vand og vi måtte "padle" os igennem.
I sidste weekend var vi jo 3 dage i Jylland og træne hos Erik Holmgaard og hvem tog afsted med 2 regnjakker og ingen regnbukser? Nå, men en hurtig smuttur til Jem & Fix i Skjern lige inden lukketid resulterede i et drønbilligt regnsæt til 198 kr. Men det er bare det bedste jeg nogensinde har haft og det holder mig helt tør.
Kørte direkte til træning fra arbejde idag og måtte stå i læ under bagklappen på bilen og klæde om. Og så ellers ud på marken med Wilma. Fårene troede ellers de havde skjult sig godt i en lille skov, men Wilma lod sig ikke narre og kom med dem alle. Og så blev der ellers trænet deling, deling, deling og deling. Lad os bare sige at det er vores største problem, men nu begynder det vidst at sive ind hos Wilma og jeg er også ved at forstå fidusen. Det hjælper med sådan et par dages træning hos Erik.
Men Dutch Open nærmer sig, så det hjælper ikke med en pjækkedag uanset hvad vejret planlægger. Heldigvis så er Wilma fuldstændig ligeglad med om det regner eller ej, hun skal bare arbejde med fårene. Det er det eneste der tæller i hendes verden. Og så elsker hun jo vand.På vejen hjem måtte vi køre en lang omvej fordi den normale vej var blevet lukket pga. vand på kørebanen.
Så har jeg langt om længe fået taget mig sammen og digtet tekster om hundene til Border Collie Klubbens Årbog. Det er en årlig parade af border collier og det er altid sjov læsning.
Mine hunde er altid med, men det kræver jo at jeg får skrevet noget tekst om hvad de har bedrevet i det forgangne år. Sidste dag er den 1. juli og eftersom jeg skal til Jylland og træne fra fredag så var det ved at være ret meget oppe over.
Man har max. 700 tegn til hver beskrivelse og det prøver jeg altid at ramme.
Årets tekst om Frida blev:
Frida nærmer sig hastigt 11 år, men pensionsplanerne udskudt lidt endnu. Hun er i fin form og elsker stadig agility. Hendes glæde er smittende og så længe hun kan og vil får hun lov. I 2006 deltog Frida i Border Collie Classics — Europamesterskab for border collier i Holland. Her blev hun og resten af det danske hold nr. 3 i finalen. Vi fortsatte videre til European Open i Luxembourg, hvor hun søndag i agility blev nr. 33 af 329 hunde og kvalificerede sig til finalen. Hun kvalificerede sig også til DM i agility for 7. gang og blev nr. 9 individuelt. Ved DM for hold blev hun nr. 2 på hold med bl.a. sin kuldbror Acer. I 2007 har hun igen kvalificeret sig til DM. Læs mere her: www.litgov.dk(697 tegn)
Og Wilma's tekst blev:
Wilma er stadig verdens dejligste møgunge. Vi tilbringer al den tid vi kan med at hyrde og kører jævnligt til Jylland på træningsophold. Og hun er virkelig kommet langt det sidste års tid. Ved Landskonkurrencen i kl. 1 fik hun søndag 90 point af 100 og en 2. plads. Hun deltager pt. i kl. 2 og fik i November 2006 titlen HYRDPR2. Vi arbejder nu mod deltagelse i kl. 3. Wilma deltager også i agilitykonkurrencer og her er hun lynhurtig. Hun mangler stadig lidt erfaring og sikkerhed, men hun har stort potentiale og skal nok nå langt. Til BCK’s klubmesterskab fik hun 1. præmie på udstilling og vandt Brugshundeklassen. I 2008 er det planen at hun skal ha’ et kuld hvalpe. Læs mere her: www.litgov.dk(699 tegn)
Og så skulle der jo også vælges billeder. Det blev de 2 billeder vist her som jeg valgte.
Sidste weekend var Wilma jo i skarp træning hos Erik Holmgaard. Vi trænede nok næsten 5 timer på 2 dage. Hun fik bare lov til at drive, drive, drive, drive og drive. Og hun rykkede virkelig meget på de 2 dage. Se tidligere indlæg: http://kennellitgov.blogspot.com/2007/05/hyrdetrning-og-badning-af-far.html
I denne weekend har Erik så været på djævleøen og gi kursus og Wilma har igen trænet drivning i lange baner. Og det går virkelig fremad, hun er ganske enkelt ved at få godt fat i det. Hun har fået næsten styr på de helt små sidebevægelser. Og det mest fantastiske er hendes tempo, hun har fået et helt fantastiskt roligt drive tempo og fårene har bare fuld tillid til hende når hun drive afsted med dem. De stoler helt på, at der ikke sker dem dem noget og lader hende arbejde med dem i fuldkommen ro.
Hun lavede idag en rigtig flot kl. 3 tværdrivning (iflg. Erik). Hun mangler stadig lidt selvtillid eller hvad det nu er, når hun driver der ud af. Så skal hun lige ha' et par støtte kommandoer "fremad", så tøffer hun videre.
Jeg skal arbejde meget mere med det og især med at hun er utrolig bange for at miste fårene. Og hun prøver hele tiden at kompensere for træk i fårene. Det er selvfølgelig en rigtig god egenskab, men når jeg vil ha' fårene i en anden retning, så skal hun lære at høre hvad jeg siger og ikke blive ved med at prøve at holde fårene fra at løbe. Det er jo ikke sikkert at hun ved hvor jeg vil ha' fårene hen. Men på neutralt område uden træk er hun utrolig lydhør og tar alle sidekommandoer fint og flanker rigtig godt.
Nu havde jeg ellers lige fundet den perfekte parfume. Den var kraftig duftende og langtidsholdbar.
Men får man så lov til at beholde den vidunderlige duft?? Nej selvfølgelig ikke. Janne sagde at jeg stank af rådden mose. Ja selvfølgelig gjorde jeg det. Det var jo der jeg fandt den perfekte parfume.
Og lige meget hvor meget jeg prøvede at forklare hende at seje hyrdehunde ikke går i bad, så insisterede hun og sagde jeg var et lille svin. Det kan man da ikke tillade sig at kalde en lille superhund, som hun ellers kalder mig.
Og så sagde hun, at hvis vi nogensinde flytter et sted hen hvor jeg kan få lov til at blive ude i hundegården, så kan jeg beholde min parfume, men så længe jeg skal med ind i lejligheden så gider hun altså ikke at lugte til mig.OG HVORFOR ER DET SÅ VI IKKE BARE FLYTTER? Hvis nogen har et lille landsted med plads til lidt får til en billig penge så vil jeg gerne høre om det.
Jeg hader at komme i bad. Heldigvis var det noget rigtig godt mudder jeg har været i, så hun var tæt på at opgi at få det af. Jeg skal vist bare rulle mig endnu bedre næste gang.... he he.Nu har jeg så hygget mig med at tørre mig i håndklædet. Det er bare det bedste ved at komme i bad - hvis der absolut skal være noget godt ved det.
Hilsen Wilma (våd, stinkende af parfume og ret utilfreds)
Ja jeg kan jo godt regne ud at jeg lige så godt kan fortælle historien.
I torsdags efter det meget våde agilitystævne i Gundsølille kørte jeg direkte videre til Fyn og overnattede hos Rikke (hende med Bailey, ikke Daff's chef). Vi havde en rigtig hyggelig aften og fik da også lige trænet en smule på Rikke's får.
Næste morgen kørte jeg så over til Erik Holmgaard i Sdr. Felding og trænede med Wilma. Gitte og Jeppe var der også med Zia og deres 2 unghunde. Vi arbejde især på hendes fradrivning. Sidst jeg var hos Erik og træne arbejdede vi meget med hendes optag og det virker bare så godt nu. Jeg tror faktisk Erik var lidt imponeret over hvor meget der var sket med hendes optag. Hun kan nu levere fårene for fødderne af mig i stille og rolig tempo uden overhovedet at fårene bliver det mindste stressede. Hun har før haft tendens til at komme blæsende med dem i ret høj fart, men det er nu slut. På kursus i påsken med Bobby Dalziel fik jeg også lagt en "time" kommando på, så hun lige sætter farten ned og den virker også rigtig godt.
Vi trænede ret meget lørdag og Wilma havde besluttet sig for at teste både mine og Erik's grænser grundigt. Bare fordi stor mand siger "lie down" så betyder det sikkert ikke at han mener det... Wilma er under ingen omstændigheder en lille kylling og hun er ret overbevist om at hun ved bedst mht. får. Men hun kender jo ikke min plan, så det kræver af og til noget seriøs overbevisning at få hende til at gøre præcis hvad der blir sagt og ikke hvad hun mener der burde være blevet sagt. Men det gik rigtig godt og hun flyttede sig et stykke i den rigtige retning.Om aftenen kørte vi ned til Maria Christensen i Holsted og sov. Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi blev inviteret på middag hos Maria's mor og der fik Wilma også lige en lille omgang massage.
Lørdag kørte jeg op til Erik igen. Vi tog ned til et lækkert kuperet område ved Skjern Å. Og Wilma havde åbenbart tænkt seriøst over træningen dagen før, for det var tydeligt at se at hun var kommet meget længere i fradrivning og hun er blevet helt god til små sidebevægelser uden at sætte i fuld fart fordi man skal 2 meter. Hun knoklede løs og vi arbejde meget på at ramme linier. Hun mangler stadig en del selvstændighed i drivningen, men vi er helt sikkert på rette vej.På et tidspunkt stod fårene i en lavning. Jeg sendte Wilma "away" for at hent fårene. Hun kunne slet ikke se dem men hun spænede afsted. Desværre kom hun lige lidt for kort ud, så hun kom på den forkert side af fårene. Hun krydsede så og fik vendt flokken og kom tilbage med dem. På nær et får som sprang modsat flokken og ned på bredden ved åen. Fåret kom ikke efter de andre, så Erik gik ned for at se hvad det lavede. Og gud hjælpe mig om det ikke svømmede rundt midt ude i åen (som på det sted er ca. 6 meter bred og 4 meter dyb).
Både Erik og jeg var overbevist om at nu druknede fåret helt sikkert. Men det svømmede afsted over mod den modsatte bred. Jeg fik hentet resten af flokken og dem gik vi så med langs åen indtil fåret så dem. Så vendte det om og svømmede mod den modsatte bred. Det kom så tæt på at Erik lige kunne få fat i det. Og så måtte vi ellers slæbe det kæmpe store får (Erik mente det var den største han har, en Suffolk med kæmpe uld) op på bredden lidt ad gang og fåret lå bare stille og hjalp aldeles ikke til. Da vi så fik det op på bredden rejste det sig og gik fint afsted mod resten af flokken. Jeg holdt Wilma mellem fåret og åen så den ikke fik flere gode ideer.
Erik var bare gennemblødt op til livet. Men han fortsatte bare med at træne en af sine egne hunde.Wilma var på fårene 2 gange og det var 2 lange omgange hvor hun virkelig blev arbejdet igennem. Hun fik lidt pauser, hvor hun hoppede i åen og nød vandet (hun kunne modsat fåret selv komme op). Så holdt vi frokost og Erik fik en lur og tørt tøj. Så spurgte han om jeg mente at hun kunne klare mere og jeg havde været ude og kigge på Wilma og hun var frisk igen.
Så hun fik en tur til, hvor vi så også fik arbejdet med deling. Erik er ret imponeret over hvor sej og udholdende Wilma er. Hun gir bare ikke op. Hun kører på også selvom hun er træt. Og selv om hun er træt mister hun ikke hovedet. Hun er en lille superhund.
Jeg kan ikke lade være med at grine når jeg tænker på den første gang jeg havde Wilma på en udstilling. Der sagde dommeren at hun var for lille og tynd til at kunne arbejde en hel dag. Ja for søren hvor kan hun ikke holde til det... Hvis hun kan imponere en som Erik med sin udholdenhed, så betyder det en del mere for mig end hvad en udstillingsdommer, der aldrig har set hende arbejde siger.Men efter den sidste omgang, så var det endelig lykkedes at gøre Wilma træt. Jeg tror det er første gang det er lykkedes mig. Hun sov hele vejen hjem i bilen og gik direkte i seng da vi kom hjem.
Idag tror jeg at hun har kvalificeret sig til et bad. Hun skulle selvfølgelig lige rulle sig i en mose. Og hun stinker bare stadig af råddent vand.
