Nu havde jeg ellers lige fundet den perfekte parfume. Den var kraftig duftende og langtidsholdbar.
Men får man så lov til at beholde den vidunderlige duft?? Nej selvfølgelig ikke. Janne sagde at jeg stank af rådden mose. Ja selvfølgelig gjorde jeg det. Det var jo der jeg fandt den perfekte parfume.
Og lige meget hvor meget jeg prøvede at forklare hende at seje hyrdehunde ikke går i bad, så insisterede hun og sagde jeg var et lille svin. Det kan man da ikke tillade sig at kalde en lille superhund, som hun ellers kalder mig.
Og så sagde hun, at hvis vi nogensinde flytter et sted hen hvor jeg kan få lov til at blive ude i hundegården, så kan jeg beholde min parfume, men så længe jeg skal med ind i lejligheden så gider hun altså ikke at lugte til mig.OG HVORFOR ER DET SÅ VI IKKE BARE FLYTTER? Hvis nogen har et lille landsted med plads til lidt får til en billig penge så vil jeg gerne høre om det.
Jeg hader at komme i bad. Heldigvis var det noget rigtig godt mudder jeg har været i, så hun var tæt på at opgi at få det af. Jeg skal vist bare rulle mig endnu bedre næste gang.... he he.Nu har jeg så hygget mig med at tørre mig i håndklædet. Det er bare det bedste ved at komme i bad - hvis der absolut skal være noget godt ved det.
Hilsen Wilma (våd, stinkende af parfume og ret utilfreds)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar