Fototur del 2: Smukke Wilma

På fototuren med Camilla (www.grafiko.dk) i lørdags blev der også taget billeder af Wilma og fjolletøsen er jo bare smuk (og jeg er jo slet ikke forudindtaget ;O)

Glæder mig vildt til DVDen med alle billederne kommer. 483 billeder er det endt med efter sorteringen.

På fototur

Igår var vi på fototur med Camilla Johannesen (www.grafiko.dk).
Jeg havde bedt Camilla om at tage nogle billeder af min dejlige gamle Frida. Jeg synes efter at hun er blevet døv at det er lidt svært selv at tage billeder af hende. Sætter Frida i position, tilbage til kameraet, fokusere, trykke, kamera tænker, tage billedet og på det tidspunkt er Frida for længst trasket afsted.

Vi tog en masse billeder af Frida, både siddende pænt og legende m.m. og til sidst kunne vi ikke finde på flere positioner og Frida begyndte at blive lidt træt og måske lidt mæt af alle ocktailpølserne som hun fik som guffer.

Så jeg hentede Wilma og Asta frem også og så blev der ellers skudt en masse billeder af de 2 fjollehoveder. Vi fik søreme også taget nogle billeder af mig med hundene. Det er første gang der nogensinde er taget et billede af mig med alle 3 piger.

I løbet af 1½ time tog Camilla 1200 billeder, så mon ikke der er blevet en masse gode. Jeg glæder mig til at få CDen med dem alle. Foreløbig har Camilla lagt et par stykker på min fb-side som kan ses nedenfor.

Men det var en hyggelig tur og jeg er glad for at ha' fået en masse billeder af mine dejlige hunde, især af min gamle Frida.

Wilma på får igen

Igår fik Wilma endelig langt om længe lov til at hyrde igen.

Jeg var på Feddet hos Erik Holmgaard for at træne med Asta og havde besluttet at Wilma også skulle ha' en tur.

Og hun var bare lykkelig og fuldstændig fantastisk. Tog alle kommandoer, flotte udløb og fine optag. Og kom hurtigt ind i deling. Ingen diskussioner med hende, hun gjorde bare det hele rigtigt og så fuldstændig lykkelig ud. Faktisk var hun nærmest bedre end før skaden. Så hun er da tæt på at være klar til en konkurrence, men det venter jeg nu lidt med under alle omstændigheder.

Nøj hvor har jeg savnet den Wilma, min glade arbejdsnarkoman. Men jeg har næsten ikke turdet træne med hende.

Wilma ser ud til at ha' det fint idag. Ingen problemer med skulderen efter hyrdning. Hverken lige efter, efter at ha' ligget i bilen eller nu dagen efter.

Burde jo også være i orden, men jeg er nærmest rædselsslagen for at hun skal blive skadet igen, så jeg tør jo nærmest ikke træne med hende, selvom hun faktisk blev raskmeldt i januar og jeg så skulle starte langsomt op. Det har vi så også gjort kan man vel roligt sige.

Så nu tror jeg hun får lov til at træne lidt mere normalt fremover. Men dog ikke så meget ad gangen.

Wilma 7 år

Idag er det Wilmas fødselsdag. Hun bli'r 7 år. Kan slet ikke forstå at min lille wimsebimse nu faktisk kan betegnes som seniorhund, men det ved hun heldigvis ikke selv.

Efter en lang skadespause pga. skulderen er hun nu ved at være på toppen igen. Hun har løbet agility på mellemhøjde hele denne sæson, men jeg tror at jeg tar hende op på almindelig højde efter sommerferien. På søndag har jeg også besluttet at hun lov til at træne på fårene på Feddet.

Idag har Wilma fejret sin fødselsdag på stranden. Der er vist ikke meget hun hellere vil end komme en tur i vandet. Fødselsdagsgaven var et Rogz Lighthouse - simpelthen det perfekte flydelegetøj og helt sikkert den perfekte gave til Wilma.

Her Wilma og hendes gave:



Fødselsdagsmiddagen var lammekød med ris og sjældent er 3 skåle blevet tømt så hurtigt ;O)

TILLYKKE MIN SØDE DEJLIGE KÆRLIGE VIDUNDERLIGE WILMA!

Førstehjælp til hunde – foredrag torsdag 28. april

For et par måneder siden var Wilma ved at blive kvalt af noget hun havde siddende i halsen. Det var en frygtelig oplevelse og jeg frygtede virkelig at det skulle gå helt galt. Det varede i flere timer og Wilma var helt udmattet bagefter. Mens det stod på krampede hun alle muskler i kroppen for at prøve at presse det der sad i halsen ud.

Ved hjælp af videoer på youtube fandt jeg 2 metoder til at hjælpe hende. Bl.a. Heimlich manøvren (som vi jo kender fra førstehjælp til mennesker, hvor man holder om personen bagfra og giver et hårdt kraftigt klem på mellemgulvet som skyder det der sidder fast i halsen ud). Men hvordan gør man lige det på en hund?

Denne videoer af Melanie Montero hjalp mig:


Link til filmen.

Jeg kan anbefale Melanie's youtube kanal hvor hun lægger videoer ud om forskellige førstehjælpsteknikker og sikkerhedsråd til hunde.

Hun har også en gruppe på Facebook "The Safe Dog Handbook".
Jeg skrev til hende og takkede hende for at lave disse videoer som var med til at redde Wilma. Og hun blev meget glad for at høre at hun havde hjulpet en hund helt i Danmark. Om gnaveben til hunde skrev hun bl.a.:

"By the way, I don't like pig ears and raw hide because in addition to being a choking hazard, they can also get stuck in the intestines and cause a blockage (they are VERY slow to digest). Especially if your dog is an enthusiastic chewer. So be careful with those!

I'm glad to hear your dog is all better, and you are a great dog owner for being so concerned about her safety!"

Normalt synes jeg ellers jeg har ret godt styr på førstehjælp til mine hunde når de skær en pote eller noget lignende, men at stå med en hund der er ved at blive kvalt en sen lørdag aften var en grim oplevelse. Efterfølgende har jeg snakket med flere og foreslået at der bliver lavet nogle Førstehjælpskurser, så vi hundejere kan være lidt bedre forberedte på de ting, der kan ramme vores elskede hunde. Kan jo også være skader til konkurrencer og træning. Se bare denne video hvor en hund er faldet om til træning, men blir reddet ved hjælp af CPR (hjertemassage og mund til snude metode);



Link til filmen.

Ejerens frygt for hendes hunds liv går bare lige i hjertet på mig.

Lene Dyrner var hurtigt til at tage ideen op og har nu arrangeret et kursus. Tusind tak til Lene for det flotte initiativ:

Førstehjælp til hunde – foredrag torsdag 28. april
Fagdyrlæge Troels Dalgaard fra Himmelev Dyreklinik kommer, og holder foredrag om førstehjælp. Han fortæller om hjertemassage, mund til snude metode, transport af tilskadekomne hunde, Heimlich-metoden, hvad skal der være i en førstehjælpskasse, hvilken fødevarer der er giftige for hunde, forbinding af poter osv.

Troels Dalgaard blev uddannet som dyrlæge i 1990, og fagdyrlæge i hunde-og kattesygdomme i foråret 2006.

Denne spændende aften finder sted torsdag den 28. april 2011 kl.19.00 i kantinen hos DSV Miljø A/S, Kumlehusvej 1, Øm (Lejre/Roskilde), 4000 Roskilde (tæt på Holbækmotorvejen).

Tilmelding sker ved indbetaling af kr. 60,00 pr. person. Alle er velkommen. Betalingsfrist er inden den 15. april 2011. Tilmelding er bindende.

Denne aften er uden hunde, da det elles vil komme til at tage alt for lang tid, hvis alle skal prøve de forskellige øvelser.

Hvis du ønsker at deltage så send mig en mail , så sender jeg besked videre til Lene.

Klonerne

Folk har det jo med at drille mig med at Asta og Wilma ligner hinanden så meget at man slet ikke kan se forskel på dem. Kun ører er forskellige. Så her er de i flere versioner med de samme ører.

Og øverst originalen.

Jeg synes nu de begge er kønnest med deres egne ører.

Det er Åsa der har leget i Photoshop ;O)

Klik på på billedet hvis du vil se det i større udgave.

Wilma update

Efter ca. 135 dage med at gå i snor, water walking, fysioterapiøvelser, bliven løftet ud af bil m.m. og absolut ingen træning af nogen slags blev Wilma d. 4. januar endelig erklæret for rask. Dyrlæge Claus Sloth kunne denne gang ikke finde noget som helst galt med hendes skulder - uanset hvilke usandsynlige vinkler han vred hendes skulder i.

Så nu må vi begynde at træne lidt igen og hun har nu fået lov til at gå løs på turene. Vi har gået rigtig meget på stranden, da den har været isfri (så hun ikke har skullet gå på is og risikere at skride ud og ødelægge skulderen igen) og desuden er det at gå i sand god træning for hendes skulder ifølge fysioterapeuten.

Vi går stadig til water walking, men har nu kun en gang tilbage. Jeg tror aldrig at den ellers meget vandglade ilma kommer til at elske water walking, men det er blevet meget bedre jo flere gang vi har været der. Her ses Wilma til træningen:



Wilma må jo så nu gerne træne igen, men hun skal starte LANGSOMT op og vi skal ha' bygget hendes muskler op igen. Heldigvis har water walking været med til at holde hende i nogenlunde form og begrænset hendes muskeltab, men stadig er hun langt fra normal form.

Men bare det at hun nu må gå løs hjælper meget, både på hendes humør (hun har godt virket noget depri i perioder) og på hendes form. Hun har stadig ikke helt vænnet sig til at gå løs igen. Hun kommer tit hen til mig og ser næmest lidt forvirret og går så lidt ved siden af mig indtil hun så løber lidt afsted igen.

Også det at hun nu må lege lidt med Asta igen er en lettelse for os alle. Det har været vildt svært og meget belastende hele tiden at skulle stoppe og vildt syndt for både Wilma og Asta og for deres indbyrdes forhold. Wilma har jo været mere eller mindre skadet siden før Asta flyttede ind hos os.

I fredags fik hun lov til at komme en lille tur på får. Hun hylede i bilen da hun fandt ud af hvor vi var på vej hen. Og hun var bare lykkelig for at komme igang igen. Hun fik kun lov til at drive lidt i en lille fold, ikke noget med store fine udløb eller noget andet meget krævende. Bagefter var hun bare så glad og havde fået det rigtige glimt tilbage i øjnene og hun rullede og rullede rundt i den smule sne der var faldet mens vi trænede. Ingen tvivl om at hun havde savnet det.

Nu skal jeg så også finde ud af hvordan vi kommer igang med agility igen. Men det varer lidt endnu. Hun må ikke træne for koldt sted eller med for hård bund, så ridehustræning lige nu er udelukket. Jeg planlægger at starte hende op på lave højder og så mp jeg se om jeg kan styre hendes hastighed bare lidt (ved ikke helt hvordan - for Wilma har normalt kun en hastighed til agility og det er "full speed").

Nå, men vi ser frem mod normale tilstande og jeg åber, at jeg kan slippe den frygt jeg lige for tiden har hvis jeg ser Wilma lave noget der potentielt kunne skade hendes skulder. Jeg ved ikke om hun nogensinde kommer til at kunne deltage i konkurrencer i hyrdning og agility igen, men jeg håber da meget. 6 år gammel er jo alt for tidligt til pension.

Men nu tror jeg mere på det end jeg har gjort længe. Jeg har godt nok haft tabt modet i perioder. Nu går det mod lysere tider både vejrmæssigt, træningsmæssigt og helbredsmæssigt.

Øhhh Touch behandling?

I mit tidligere indlæg idag nævnte jeg at Wilma får noget touch behandling.
Og hvad er så det? Jeg kender ikke ret meget til det selv, men fik det tilbudt af en bekendt og eftersom det ikke på nogen måde er noget der ødelægger noget, så er jeg villig til at prøve det. Jeg er faktisk snart villig til hvad som helst bare jeg kan få en rask Wilma igen.

Har fundet disse beskrivelser af Canine Touch (bruges også til heste (equine touch) og til mennesker):

What Is The Canine Touch
The Canine Touch is a hands on technique that has the capability to affect the whole animal - body and mind. Optimizing the function of soft tissue, balancing the nervous system and positively affecting the body energetically can ‘open the door' for the natural healing (physical and emotional) to work to its potential.

One of the primary goals of Canine Touch is to encourage and promote relaxation of the dog. Relaxation leads to decreased stress and triggers the releases of many important substances and hormones important to the healing process. In this state the body can maximize its inborn ability to heal and cure itself, thus returning to a healthy and balance state.

The technique can help to release tight muscles, reduce the pain spiral, improve the blood and lymphatic circulation, allow neuro-muscular re-education and increase awareness of the nervous system.

Se mere her: Equinetouch Ireland

Her er en anden beskrivelse:


Canine Touch Description

Canine Touch is aimed at encouraging the relaxation of the dog, which is believed to decrease stress. By lessening the canine’s stress levels, many hormones that are important to healing are triggered to be released into the nervous system. The treatment itself is holistic, and addresses the dog as a system rather than focusing on any particular problem areas. It also takes into consideration the emotional well-being of the canine as an individual, as this is believed to alter from breed to breed. It uses body balancing procedures to encourage an general canine wellness.

Canine Touch is intended to assist a dog on both a cellular and over-arching level. The techniques promote homoeostasis in the canine, which in turn allows its innate healing ability to function at peak levels. The treatment is believed to release tight muscles and reduce pain. It is also credited with improving blood and lymphatic circulation, which are important for the maintenance of the immune system and encourage system detoxification.

Kilde: http://www.methodsofhealing.com/Types_of_Healing/canine-touch/

Lidt opdatering

Ja, det er ikke meget jeg får opdateret min hjemmeside eller skrevet i bloggen for tiden.

De som kender mig bli'r mest opdateret via facebook, hvor jeg også uploader en masse billeder, men de andre ting er blevet forsømt. Det skyldes mange ting:

1. Hvalp

Asta er jo flyttet ind og fylder idag 6 måneder. Jeg må jo nok indrømme at jeg havde glemt hvor meget sådan en hvalp kræver.

Når man bor i lejlighed, så er det jo op og i tøjet og ned med hvalpen HELE TIDEN. Hold da op hvor sådan skal tisse mange gange ;O) Så det blev ikke til meget nattesøvn i den første tid. Hun er nu renlig, men når vi står op om morgenen så skal hun altså akut ned og tisse. De fleste morgener når hun lige ud af døren så tisser hun flere liter...

2. Træning af hvalp

Sådan en hvalp skal jo også trænes, så vi har gået til Hvalpemotivation hos Johanna Allanach i Ll. Skensved, til pre-school agility i Vallensbæk, har været på trick kursus med Silvia Trkman:

Nu er vi meldt på unghunde hold hos Annette Dalgaard i Hillerød. Så vi kommer jo lidt omkring. Hun er rigtig fin at træne med og gør alt for en frikadelle, men hun vil også gerne lige stikke af og lave ballade midt i undervisningen ;O)

Der udover er vi startet lidt på hyrdning og her viser Asta rigtig fint potentiale. Hun har været på får 3 forskellige steder og det er alle steder gået godt.

Hun har tilpas med eye, fint gå på mod og dejligt stil. Hun har fuld fart på, men tænker alligevel over hvad hun laver.

Hun mangler selvfølgelig meget træning endnu, men vi ta'r det stille og roligt. Jeg havde regnet med at ha' Wilma som trænerassistent på fårene, men da hun er skadet er det desværre ikke en mulighed. Det havde ellers gjort alting meget nemmere og sjovere.

Jeg havde også glemt hvor meget man får løbet rundt på marken med sådan en unghund. Med Wilma kan jeg jo bare sende hende efter fårene og så nærmeste bare stå stille og dirigere hende rundt på marken, men sådan fungerer det jo ikke med en nybegynder hund.

Men vi har jo masser af tid fremover til at træne på fårene.

3. Wilma er skadet

En gang i foråret kom Wilma til skade med skulderen. Den blev rettet på plads og hun fik nogle ugers pause. Det samme skete igen kort tid efter og hun fik pause til efter sommerferien. Vi trænede lidt agility og var til et par agilitystævner (hvor jeg forvred mit knæ, hvilket jeg staig har problemer med). Men jeg syntes stadig ikke Wilma virkede helt "rigtig" kan ikke sige hvad det præcis var, men der var noget galt.

Hun blev undersøgt af dyrlæge Claus Sloth og det viste sig at hun havde ødelagt mere end jeg regnede med ved at rykke skulderen så voldsomt, som den var inden den sat på plads. Ledbånd, ledkapsel m.m. er skadet. Hun skal derfor gå i snor. Først gik hun i 6 uger og var til kontrol. Der var bedring men ikke det helt store. Hun er nu i snor på 9. uge og ved at blive vanvittig af ikke at lave noget. Det er bare ikke noget for en aktiv hund der elsker at bruge sin krop. Hun har tabt ca. 2 kilo muskler. Men hvis ikke jeg ta'r det her alvorligt nu så risikerer jeg at hun aldrig blir rask.

Hun går nu til fysioterapi med water walking for at træne muskler op, hun har vægtmanchetter på forbenene når vi går tur og jeg har et program af øvelser som vi er i gang med og der ud over skal hun også gerne til svømning ind i mellem. Hun går også til noget "touch" behandling, som ser ud til at virke rigtig godt. I hvert fald reagerer Wilma meget positivt på behandling og efter sidste behandling begyndte hun at strække sig både fremad og bagud. Noget hun ikke rigtig gjort meget længe.

Jeg har meldt hende til rallytræning så hun får lov til at komme ud og bruge hovedet lidt.

Det er bare så svært at ha en hund, der ikke må noget men gerne vil alt sammen med en hvalp. De vil så gerne lege sammen og det må jeg stoppe hele tiden for at det ikke blir for vildt og går ud over Wilma's skulder. Heldigvis er Asta og Wilma ved at finde ud af at lege stille lege sammen.

Jeg savner vildt at træne med Wilma, jeg savner den totale glæde hun plejer at udvise ved agility eller på fårene. Nu kigger hun bare lidende på mig og forstår ikke hvorfor hun ikke må noget mere. Det er en af grundene til at jeg ikke er så tit på får med Asta. Jeg hader at være så "ond" ved Wilma. Ifølge fysioterapeuten kan Wilma være klar til foråret hvis jeg betragter vinteren som genoptræningsperiode. Men om hun nogensinde blir helt i orden tvivler jeg på.

Så Wilma og Asta ta'r rigtig meget af min tid. Frida er heldigvis dejlig nem og jeg prøver virkelig ikke at glemme hende, hvilket kan være nemt for hun gør ikke aå meget opmærksom på sig selv. Har nok ikke givet hende den opmærksomhed hun burde ha', men hun er heldigvis begyndt selv at komme og kræve min opmærksomhed bla. ved at komme op i sengen og putte. Noget hun ellers aldrig gør. Hun løber desværre ikke agility i denne sæson for jeg vil ikke løbe med hende på det sene hold, så jeg skal køre hjem efter arbejde og så køre afsted senere dvs. Lynge - Helsingør - Hillerød - Helsingør. Det er alt for meget kørsel og alt for meget tid der går til at løbe et par løb med en gammel hund, der jo ikke skal løbe så meget som de andre på holdet. Så vil jeg hellere bruge tiden på en tur i skoven som alle hundene får noget ud af.

Frida får så lov til at gå et par rallybaner når jeg er til træning med Wilma og det elsker hun. Hun gøer og fjoller og hopper rundt og vælter skiltene og tar det ikke særlig seriøst, men hun har det sjovt.

Hun er jo ellers frisk og fin, udover at hun er døv har hun det rigtig fint og på torsdag fejrer vi hendes 14 års fødselsdag. Jeg har købt gaver ;O)

Dette billede af Frida er taget af Åsa Eriksson i september 2010 (det samme gælder billedet af Asta med fåret).

Så det vat lidt om hvorfor jeg ikke har haft overskud til at opdatere så meget.

Trist årsdag

Idag er det så præcis et år siden Wilma var igang med at føde. Det varede hele dagen indtil der pludselig kom noget mærkeligt slimet ud. Efter en snak med dyrlægen susede vi afsted og en scanning viste at den ene hvalp som jeg godt vidste der kun var tilbage var død. Så istedet for glæden ved en fødsel blev det til et akut kejsersnit for at redde Wilma.

Flere års planlægning af et fantastisk kuld hvalpe blev til skuffelse og sorg. Endnu en gang må jeg sende en taknemme´lig tanke til Lone, som var med under hele den skrækkelige oplevelse. Jeg er meget glad for at jeg ikke skulle klare det hele alene.

Heldigvis overlevede Wilma og hun kom ret hurtigt oven på. Vi tilbragte en måned i Frankrig hos mine forældre. Væk fra det hele, hvilket var tiltrængt.

I det forløbne år er Wilma så istedet blevet Rallychampion - noget som jeg aldrig havde tænkt mig hun skulle.

Og jeg har langsomt acccepteret at Wilma bare ikke skal ha' hvalpe. Og om præcis en uge flytter lille Asta ind her istedet for den Wilma hvalp som jeg drømte om.

Asta er Wilma's niece så lidt Wilma får jeg da i hende og samtidig noget af den familie som hannen Wilma var parret med. Nok det nærmeste jeg kan komme på det jeg selv ville ha' lavet ;O)

I denne uge er Asta blevet chippet og hvalpetestet. Ifølge hvalpetesten er Asta den der er mest glad for mennesker og vil meget gerne putte, men er stadig en stærk tæve og på ingen måde en kylling, så hun passer vist lige til mig. Men det vidste jeg godt uden testen ;O) Har jo mødt hende et par gange og hun er uden tvivl den hvalp jeg skal ha'. Ingen af de andre "taler" til mig. Men ellers var det ifølge testen nogle super fine meget ens hvalpe. Ikke en eneste bange eller nervøs trækning ved nogen overhovedet.

Så nu skal jeg bare igennem en meget laaaaaaaaaaaaaaang uge inden jeg kan hente hende hjem og begynde vores forhåbentligt meget lange liv sammen.

Wilma vandt

Igår var vi til stævne i Skælskør. Et rigtig hyggeligt stævne i et forfærdeligt møgvejr. Jeg kørte hjemme fra kl. 5.15 og var der nede lidt over 7.

Så satte jeg telt op sammen med Nete og vi fik indrettet os sammen med Tina.Det småregnede lidt og vi tænkte at hvis det bare er sådan så gør det ikke noget det regner. Men snart åbnede sluserne og regnen væltede bare ned næsten uafbrudt hele tiden. Heldigvis kunne bilerne stå lige bag ved teltene, så hundene kunne ligge der i tørvejr og nogenlunde lunt.

Inde i teltet sad vi andre pakket ind i tæpper, alskens vintertøj og regntøj og var våde og frøs og undrede os over at vi reelt gjorde det frivilligt.

Ved de sidste 2 sævner har Wilma løbet forbi vippen, men ville gerne ta' den til træning? Jeg var totalt frustreret og anede ikke hvad jeg skulle gøre. For en sikkerheds skyld kom hun en tur til kiropraktor og det viste sig at hun var skredet i ryggen mellem skulderbladene og venstre skulder. Skaden kunne være opstået ved at hun har trådt ned i et hul f.x. til hyrdetræning. Jeg har ikke set det ske, men skadet var hun og som den skøre border collie hun er viser hun jo ikke smerte.

Efter behandlingen fik hun 2 dages fred og ro, hvilket jo var en nem opgave ;O) Fredag tog jeg så ud og trænede en smule vippe med hende for at hun kunne mærke at det ikke længere gjorde ondt (hvis altså det der var blevet rettet havde været skyld i at hun ikke ville ta' vippen). Hun tog vippen fint til træning og fik en masse guffer når hun stod på nedgangsfeltet.

Mit succeskriterie for agilityløbene i Skælskør var derfor at hun tog vippen uden problemer. Og det gjorde hun i begge løbene. At hun så blev disket i begge løb ærgrede mig nu alligevel.

I denne sæson har jeg ikke rigtig kunnet få det til at fungere med Wilma´og agility. Hun er vildt på, super tændt og lynende hurtig, men desværre har hun ikke rigtig haft hverken hjerne eller ører med på banen. Vi har ikke haft et eneste fejlfrit løb hele forårs sæsonen og jeg må indrømme at jeg har været ved at opgive totalt. Og det irriterer mig for Wilma kan så mange ting på en agilitybane, som Frida aldrig har kunnet plus at hun har farten. Men Frida har altid villet løbe agility MED mig. Wilma løber mere agility MED Wilma og tror hun kan det hele selv. Hun er vildt selvstændig hvilket Frida aldrig har været. Men det gør det så meget svært når vi skal løbe SAMMEN og jeg bestemmer banen.

I det aller sidste løb igår havde jeg sagt til Wilma inden løbet "Nu ta'r jeg kontrollen og det er mig der bestemmer" om det var der virkede ved jeg ikke. Men vi havde et fantastisk løb. FEJLFRIT og i en super tid på 29,59. Til trods for at jeg kæmpede rundt i mudder og var ved at glide å røven flere gange. Det var bare en så fed fornemmelse. Og jeg var så glad da jeg kom ud. Nete og Tina havde heppet vildt og jeg fik krammere efter løbet.


Så var det bare at vente. Jeg besluttede at køre min bil udenfor området for mange havde allerede hængt fast. Og det var jeg fast besluttet om ikke at gøre, men lige før udkørslen skred bilen ud og havde retning lige mod hegnet, så jeg var nødt til at bremse op og så hang jeg der. Ubehjælpeligt fast og måtte skubbes fri. Tak til dem der hjalp ;O) Mens jeg kørte bilen ud ringede Nete "du skal ind med din bog".



















Så jeg susede ind med min bog og fik skrevet i den. Og YES YES YES.
WILMA VANDT SPRING KL. 2.

(Billedet er fra 2.5. i Hillerød)

Det var hendes 2. oprykning i spring, så nu mangler der kun en før hun rykker i kl. 3. Men hvis Wilma fortsætter sin stil, så går der mange disk igen før hun pludselig vinder igen. Hende første oprykning fik hun også ved at vinde klassen. Der er åbenbart ikke rigtig nogen mellemvej med hende.



Så trods vejret og kulden så endte det med at være en god dag. Nu er alle tæpper og tøj så hængt til tørre. Og mine nye agilitysko er vasket rene. Men hold da op hvor er jeg glad for dem. Ingen problemer med min skade på foden. Jeg kan ha' dem på hele dagen uden at få ondt i fødderne. Jeg får ikke lige så ondt i ryggen efter stævner pga. lidt affjedring (modsat mine gamle fodstøvler) og så hold de mine fødder tørre hele dagen trods nærmest knæhøjt mudder. De har godt været en god investering.
(Billedet er fra den dag jeg købte dem)

Idag slapper vi så af. Wilma er stadig ikke stået op. Vi har været i haven et par gange men hun går direkte i seng og putter når vi kommer op.

Wilma i beboerbladet

I sidste nye nummer af Helsingør Boligselskabs beboerblad Tagryggen er der lige sneget sig et billede ind af Wilma.

Der var en herude for at interviewe min nabo om vores nye altaner og da han så skulle ned og tage billeder fik han jo øje på Wilma der lå på sin snart faste plads på altanen. Sådan nogle (border collier) havde han da i set i Australien og de var jo bare fantastiske ;O) Klik på billedet for at få en større udgave.



Teksten til billedet lyder: "Naboens Wilma er en hund efter frisk luft og holder et vågent øje med livet på plænen nedenfor."

Og det kan man jo kun give ham ret i. Wilma elsker "sin" altan.

Er foråret mon virkelig kommet?

Igår startede jeg op på hyrdetræning med Wilma igen efter en laaaaang pause. Jeg var i Frankrig et par par uger ved juletid, så blev der for meget sne, så havde Wilma skåret poten og så var der stadig for meget sne.

Men igår lykkedes det. Godt nok i øsregnvejr, hvilket vi selvfølgelig godt kunne ha' undværet. Men den slags er Wilma ligeglad med og jeg måtte jo bare hoppe i regntøjet.

Wilma var som sædvanlig super tændt, men trods den lange pause var hun meget fornuftigt, lydhør og kunne huske alle kommandoer. Det var nærmest som om vi ikke havde holdt pause. Eneste hun ikke lige var så god til var deling, men efter hver pause skal jeg starte forfra med det. Men efter nogle forsøg så begyndte hun at komme hurtigt ind igen.

Hun afsluttede træningen med at åbne badesæsonen i en sø på marken. Hun lå bare pladask midt i den og drak af vandet. Typisk Wilma! Om sommeren må hun jo gerne, men hun er åbenbart ligeglad med temperaturen på vandet.

Så afsluttede hun lige dagen med at rulle sig i mudder. Så det var en meget lidt lækker hund jeg havde med hjem. Hun blev som altid puttet i sit dækken inden hun kom i bilen og det hjalp meget på det våde.

Fra april starter vi som vanligt op på at træne 3 gange om ugen.

Idag har stået i oprydningens tegn. Vejret var så fint imorges at jeg startede med at åbne altanedøren for at lufte lidt ud. Så Wilma indtog straks altanen og har opholdt sig derude siden kl. 7 indtil jeg lukkede døren ved 12tiden. Hun kom ind en gang imellem og smed en bold til mig. Og når jeg havde kastet den løb hun ud på altanen og lå og hyggede sig med den. Jeg tror hun nok skal få meget glæde af altanen nu hvor vejret blir bedre og bedre.

Jeg har også gået og gjort altanen klar til sommeren. Jeg har købt en hjørnereol i IKEA, som jeg har samlet og stillet der ud. Den skal bruges til bl.a. krydderurter, andre små planter og hvad jeg nu finder på. Reolen er faktisk ret stabil og kostede kun 260 kr.



Jeg har også fået monteret 2 altankasser idag. Den ene kan ses på billedet med Wilma øverst. Her skal jeg ha' plantet blomster. Jeg har sået asters i blandede farver i et minidrivhus, som skal stå til spiring indendørs til vejret er så lunt at de kan plantes ud. Har også sået basilikum og persille på samme måde. På billedet kan man også se den ene af de solcellelamper jeg har købt. Jeg håber at de vil gi lidt hygge der ude og lyse så man kan sidde længe ude om aftenen.

Nu er døren til altanen lukket for idag. Det begyndte at blive for koldt inde og blæste en del op og fuglene skal også ha en chance for at komme til maden. Nu har Frida været ude og rydde op efter dem ;O)

Wilma er blevet Dansk Rally Champion

Ved Border Collie Klubbens konkurrencer i Sorø idag blev Wilma DANSK RALLY CHAMPION!

Så nu kan hun smykke sig med følgende titler: HYRDPR, HYRDPR2, GK VALLH PR, RBM, RVM, DKRCH.

Wilma er jo slet ikke "beregnet" til lydighed, men rally gør hun altså godt. Hun fik idag 99 point ud af 100 mulige. Og blev nr. 3 på dagen.

Wilma startede sin rallykarriere d. 28.6.2009 og idag d. 13.2.2010 er hun så champion.

Hun har haft følgende rallyresultater på vejen - alle har været bestået:



28.6.2009: 95 point i Begynderklassen
23.8.2009: 100 point i Begynderklassen og Rallybegyndermester
12.9.2009: 93 point i Øvet klasse
26.9.2009: 73 point i Øvet klasse - Ups, den var ikke så god ;O)
18.10.2009: 100 point i Øvet klasse og Rallyøvetmester
25.10.2009: 97 point i Ekspertklassen og 1. cert
14.11.2009: 93 point i Ekspertklassen
05.12.2009: 98 point i Ekspertklassen og 2. cert.
13.2.2010: 99 point i Ekspertklassen og 3. cert. Og dermed DANSK RALLY CHAMPION.

Så jeg er faktisk ret stolt af min lille Wilma.



Nu venter vi så bare på at få den flotte championroset fra Border Collie Klubben, som blir med både navn og dato. Så kommer der nok lige lidt flere billeder ;O)

Frida gjorde det også rigtig godt idag. Hun fik 93 point i championklassen. Utroligt at hun kan blive ved den gamle pige, men hun elsker det.

Vintertur i Hornbæk Plantage

Idag har vi gået en dejlig tur i Hornbæk Plantage jeg tog lidt billeder og film af Frida og Wilma.

Jeg er begyndt at filme lidt hverdagssituationer med Frida, så jeg kan huske også de små ting, når hun en gang ikke er her mere (som at hun letter ben når hun tisser). Hun er jo ved at være gammel (13 år og 3 måneder), hun har været døv siden juni og nu begynder jeg at være lidt bekymret for hendes syn også. Men hun er stadig frisk og rørig og vil hellere end gerne lave noget, så det får hun lov til så længe hun kan.

Træning er det ikke blevet til noget af her i januar. Wilma startede året med at skære sin ene store trædepude på forbenet i et grimt V formet snit dvs. der var en stor løs flap. Alt for stor til at blive skåret af så den skulle gro fast. Men det har godt nok taget lang tid. Nu er såret ved at se pænt ud og det forsvinder gradvis, men der er stadig en lille flap som ikke rigtig vil som den skal. Håber, at hun kan være klar til agility på onsdag.

Rallyprøve i Sorø og 2 x nr. 2 i Årets Rallyhund

I lørdags var vi til BCKs store julekonkurrence i Sorø Hallerne. Der var lydighed, udstilling, dogdancing og rally. Og selvfølgelig masser af border collier og "sekt"medlemmer ;O) så det var som altid hyggeligt.

Vi skulle deltage i rally. Ekspertklassen stod til at starte kl. 13, men jeg ville være i god tid, så jeg kørte så jeg kunne være dernede ca. 11.45. Men nej, jeg nåede ind på Motorring 3 og det årelange vejarbejde, hvor vi skulle flette sammen fra 3 til 1 bane. Og det kunne jo bare ikke fungere, så der holdt jeg. Jeg var ikke en gang nået til Jyllingevej afkørslen da telefonen ringer: "Hvor er du?" - "Ved Jyllingevej" - "De går altså bane i Ekpertklassen lige om lidt" ...... Og der holdt jeg og holdt og holdt. Det blev så arrangeret sådan at der var banegennemgang for første halvdel og så gik dommeren til 45 min. frokost og så ville der være banegennemgang igen. Dejligt at det kunne lade sig gøre og at folk hjælper på den måde. TAK! Jeg nåede efter 45 min i kø nåede jeg lige derned 5 minutter inden 2. banegennemgang og stressede ind med Wilma på slæb, uden at hun blev luftet eller noget. Hvilket så resulterede i at hun brillierede med at tisse på gulvtæppet. Heldigvis ikke inde på banen.

Wilma var nr. 4 hund der skulle op efter noget bytten rundt fordi der var et par hanner som helst ikke skulle være på banen samtidig, så kom søde Wilma ind imellem.

Ud og lufte, finde frikadeller frem og varme lidt op og så ind på banen. Wilma gik rigtig godt. Hun hoppede lidt op ad mig en enkelt gang. Hun mente vist at hun snart havde fortjent en guf. Så skulle vi sidder Æresplads men den næste hund var inde og jeg mener "sidde". Wilma har aldrig lært at sidde ret længe ad gange. Hun er meget bedre til "lie down", så hun altid bruger til hyrdning og som hun kan selvom der galoperer får forbi hende, så den er ret sikker. Og på selve banen havde der været rigtig mange gange sit, så hun var noget urolig og gad ikke. Men jeg fik hende ned og sidde, lige så stille begyndte hun at glide ned for at lægge sig, op og sidde, så gled hun ned ad igen, op og sidde, så prøvede hun at køre baglæns på rumpen. Heldigvis blev hun i sit hele tiden, men det holdt hårdt. Men jeg var godt nok nervøs for at Ærespladsen ikke blev godkendt for så var det farvel til 10 point.

Men den var godkendt og Wilma fik 98 ud af 100 point, blev nr. 4 og fik dermed sit 2. cert, så hun nu kun mangler et for at blive Rallychampion. Det håber jeg så, at vi kan få ved BCKs næste konkurrence i februar.

Frida skulle op i championklassen og der var 8 champions tilmeldt. Det er vist den største championklassen endnu. Banen var egentlig fin, en del skift fra højre til venstre side og omvendt og springvand på højre side, men de ting kan Frida. MEN til min skræk skulle vi lave 3 skridt baglæns på højre side. UPPS, det har jeg bare aldrig tænkt over at man kunne blive udsat for og har ALDRIG trænet det med Frida.

Det har i forvejen været rigtig svært at lære Frida at bakke på venstre side. Hun har lært det efter hun blev døv og hun gør det ikke særlig godt, men nok til at det blir godkendt. Jeg prøvede at se om hun tilfældigvis bare lige kunne gøre det på højre side, men nej, hun blev totalt forvirret og gøede og anede simpelthen ikke hvad jeg ville. Så jeg besluttede at vi ville prøve på banen og lykkedes det ikke ville jeg bare gå videre.

Frida startede rigtig fint, så kom vi til bakke og det gik bare ikke, vi prøvede igen og hun blev totalt forvirret og så helt ulykkelig ud over at hun ikke fattede hvad jeg ville, så vi gik videre. Næste øvelse var spiral med hund inderst (på højre side) her var hun stadig lidt forvirret og havde mistet fokus. Snusede til skiltene og var ikke rigtig på. Men så fik jeg hende igang igen og hun kørte resten af banen fint. Hun fik kun 80 point, minus 10 for en mistet øvelse og lidt snus til skiltene, så jeg er rigtig godt tilfreds alligevel.

Så skulle ÅRETS RALLYHUNDE kåres.

Og utroligt nok blev Wilma nr. 2 i Begynderklassen. Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Så jeg er da rigtig stolt af wimsebimsen.

I championklassen blev Frida nr. 2 kun slået af Lis Steen Hansen og Gigi som bl.a. havde fået 98 point på dagen. Ikke dårligt af en gammel hund på 13 år der er døv. Jeg er ret stolt af hende.

Det er nogle gang sjovt som tingene udvikler sig. Da jeg begyndte at træne rally med Frida sidste år var det udelukkende for at hun havde en aktivitet som pensionist. Nu hvor jeg har trappet meget ned på agility med hende.

Men så viste det sig jo at hun faktisk var rigtig god til det og elskede det. Så jeg kom jo til at melde hende til en prøve. og det gik jo rigtig godt og "pludselig" næsten 13 år gammel og døv var hun Rallychampion.

I sommers da Wilma var gravid tænkte jeg at lidt rally kunne hun da godt prøve nu hvor jeg alligevel var til træning med Frida og hun holdt pause fra hyrdning. Det viste sig så at Wilma som aldrig har trænet lydighed faktisk er skidegod til rally. Så jeg kom jo lige til at melde hende til en prøve og det gik rigtig godt. Wilma har fået 100 point af 100 både i begynderklassen og øvet. I ekspertklassen har hun været oppe 3 gange og indtil videre fået 2 certer med henholdsvis 97 og 98 point. Og nu mangler hun så kun et cert for at blive Rallychampion også. Det havde jeg godt nok aldrig troet om min lille vildhund og superspurter.

Tak til Iben M K Pedersen for billederne.

Man skal høre meget før ørerne falder af

Ifølge en norsk artikel (klik her for at læse den) er agility dyreplageri på linie med tyrefægtning.

Man kan jo kun ta' sig selv til hovedet og tænke "hvilken uvidende idiot har dog skrevet det?"

Det er i hvert fald en som aldrig har set hverken Frida eller Wilma på agilitybanerne. Frida har nu løbet agility siden hun var 15 mdr. og nu i en alder af 13 år elsker hun det stadig overalt og er ikke til at holde fra banen.

Der er aldrig taget et billede af Frida på agilitybanen, hvor hun ikke smiler og hele hovedet og bare udstråler total glæde ved agility. Så hvis det er dyreplageri så fortsætter jeg med at "plage" mine hunde.

Frida blev Rallychampion og Wilma blev Rallyvideregåendemester

Igår var vi i Holmegaard til rallyprøve. Jeg må indrømme at jeg var meget tæt på ikke at tage afsted for jeg var bare syg og snotforkølet og havde det bare generelt aht. Men afsted kom vi.


Jeg skulle først ind med Wilma i øvet klasse. Jeg havde besluttet at gå lidt hurtigere end normalt for det passer bedre til Wilmas tempo og det virekde. Hun gik bare så flot og var helt på og opmærksom.

Hun fik 100 ud af 100 mulige point, så det kan jo ikke være bedre. Hun blev dermed Rallyvideregåendemester og var nr. 2 på dagen. Nr. 1 havde en lidt bedre tid på banen end Wilma.

Det var Wilma's 5. rallyprøve og hendes 2. gang med 100 point. Så jeg er da lidt stolt af min ikke lydighedshund, som åbenbart kan det hele alligevel. Nu skal hun så op i ekspertklassen i næste weekend og nu begynder det vist at kræve at vi træner lidt ;O) Bl.a. med at lære at bakke.





























Så blev det Frida's tur i ekspertklassen. Frida havde i forvejen 2 certer med Frank Kuhfeld som dommer, så hun manglede et cert for at blive rallychampion, men det skulle være ved en anden dommer. Så da Trine Dyrgaard var dommer her var det jo chancen.


Og Frida gik rigtig fint, kun et par små skævsidninger og en enkelt gang hvor hun mistede fokus, men ellers var hun fint på og fulgte mine håndtegn flot.


Vi kom igennem banen med kun 5 minuspoint og så var der bare den forhadte Æresplads tilbage. Her skal hunden sidde eller ligge (alt efter hvad dommeren har valgt) inde på banen, mens den næste hund går banen.


Vi skulle heldigvis dække. Frida er meget nemmere at fastholde i en dæk end en sit. I sit begynder hun at tilbyde giv pote, sidde pænt og dæk m.m. efter et stykke tid, mens dæk håndtegnet virker meget bedre.


Jeg dækkede Frida af og næste hund gik igang. Da Frida havde ligget lidt syntes hun åbenbart at nu var det nok og overvejede er rejse sig, hun løftede lige maven lidt, men beholdt albuerne i jorden og jeg var straks over hende og fik hende helt ned igen og så lå hun bare stille og fint resten af tiden. Men jeg var jo lidt bekymret for hvad dommeren ville dømme. Ærespladsen blev heldigvis godkendt. Og dermed fik Frida 95 point og sit 3. cert og blev Dansk Rallychampion (DKRCH).


Så Frida hedder nu officielt DKAGCH LP1 LP2 LP3 DKLPCH HYRDPR DKSPCH RBM RVM DKRCH Villrikke's Elleville Babe. Og det var jo så nok den sidste titel til hende. Men det kan vel også siges at ha' været en flot karriere.


Jeg må jo sige at jeg er ret stolt af min dejlige gamle døve hund. Frida bli'r 13 år om få dage og har været døv siden maj måned. Hun nåede kun en prøve i ekspertklassen, mens hun stadig kunne høre. Lige inden vores 2. prøve blev hun pludselig stokdøv. Jeg startede hurtig på træning med håndtegn og vi kom da igennem prøven, men kun med 77 point. Og så er der jo langt til de min. 95 point som et cert kræver. Efter en uges træning var vi til prøve igen og fik så 92 point og så vidste jeg jo at vi var på rette vej.


D. 28.6. i år fik Frida så sit første cert med 97 point. Så kom der 2 prøver hvor jeg mistede Frida totalt på banen og slet ikke kunne få det til at virke med 80 og 81 point - det viste sig så at Frida havde ondt i den ene hofte. Så et par besøg til kiropraktor måtte der til.


Men så d. 26.9. lykkedes det igen og vi fik 95 point og 2. cert. Og igår d. 18.10 kom så det 3. og sidste i hus også med 95 point.


I næste weekend starter Frida så i championklassen for vi er jo meldt til, men den er vi godt nok ikke rigtig klar til. Udover et par nye øvelser, så skal man kunne alle øvelser på højre side også, så det er faktisk over 80 nye øvelser og det er hun ikke klar til. Hun er godt nok vant til at være på højre side i agility, men når det bare minder om lydighed så SKAL det være på venstre side mener hun og hun forstår simpelthen ikke at man kan gøre det samme på den anden side. Men vi må jo bare øve lidt.

Wilma har fået sin præmie

Idag fik Wilma sin præmie fra Best Friend fotokonkurrencen og den vakte stor lykke, både hos hende og hos Frida.

Jeg tror nu nok Wilma var lidt overvældet over mængden af ting hun bare kunne vælge frit mellem, men hun kastede sig hurtigt over legetøjet og senere har de så fået lidt at gnave i.

Der er til mange timers hygge det næste stykke tid.

Wilma billedet blev nr. 2

Så er Best Friends konkurrence på facebook afgjort.

Billedet af Wilma blev nr. 2 med 109 stemmer.

Nr. 1 var et billede af en lille nuttet labradorhvalp der sover. Den fik 162 stemmer og vandt helt sikkert på nuttethedsfaktoren ;O)

Nr. 3 fik 97 point.

Præmien er guffer fra Best Friend for 500 kr., så både Frida og Wilma glæder sig til postmand Per kommer forbi.

Jeg har skrevet til Best Friend med adresse og ønsket om at de sender nogle gode gnaveting, for Wilma elsker bare at gnave og kan hygge sig med det i timevis.

Tak til alle, der stemte på billedet!