mandag den 7. december 2009

Rallyprøve i Sorø og 2 x nr. 2 i Årets Rallyhund


I lørdags var vi til BCKs store julekonkurrence i Sorø Hallerne. Der var lydighed, udstilling, dogdancing og rally. Og selvfølgelig masser af border collier og "sekt"medlemmer ;O) så det var som altid hyggeligt.

Vi skulle deltage i rally. Ekspertklassen stod til at starte kl. 13, men jeg ville være i god tid, så jeg kørte så jeg kunne være dernede ca. 11.45. Men nej, jeg nåede ind på Motorring 3 og det årelange vejarbejde, hvor vi skulle flette sammen fra 3 til 1 bane. Og det kunne jo bare ikke fungere, så der holdt jeg. Jeg var ikke en gang nået til Jyllingevej afkørslen da telefonen ringer: "Hvor er du?" - "Ved Jyllingevej" - "De går altså bane i Ekpertklassen lige om lidt" ...... Og der holdt jeg og holdt og holdt. Det blev så arrangeret sådan at der var banegennemgang for første halvdel og så gik dommeren til 45 min. frokost og så ville der være banegennemgang igen. Dejligt at det kunne lade sig gøre og at folk hjælper på den måde. TAK! Jeg nåede efter 45 min i kø nåede jeg lige derned 5 minutter inden 2. banegennemgang og stressede ind med Wilma på slæb, uden at hun blev luftet eller noget. Hvilket så resulterede i at hun brillierede med at tisse på gulvtæppet. Heldigvis ikke inde på banen.

Wilma var nr. 4 hund der skulle op efter noget bytten rundt fordi der var et par hanner som helst ikke skulle være på banen samtidig, så kom søde Wilma ind imellem.

Ud og lufte, finde frikadeller frem og varme lidt op og så ind på banen. Wilma gik rigtig godt. Hun hoppede lidt op ad mig en enkelt gang. Hun mente vist at hun snart havde fortjent en guf. Så skulle vi sidder Æresplads men den næste hund var inde og jeg mener "sidde". Wilma har aldrig lært at sidde ret længe ad gange. Hun er meget bedre til "lie down", så hun altid bruger til hyrdning og som hun kan selvom der galoperer får forbi hende, så den er ret sikker. Og på selve banen havde der været rigtig mange gange sit, så hun var noget urolig og gad ikke. Men jeg fik hende ned og sidde, lige så stille begyndte hun at glide ned for at lægge sig, op og sidde, så gled hun ned ad igen, op og sidde, så prøvede hun at køre baglæns på rumpen. Heldigvis blev hun i sit hele tiden, men det holdt hårdt. Men jeg var godt nok nervøs for at Ærespladsen ikke blev godkendt for så var det farvel til 10 point.

Men den var godkendt og Wilma fik 98 ud af 100 point, blev nr. 4 og fik dermed sit 2. cert, så hun nu kun mangler et for at blive Rallychampion. Det håber jeg så, at vi kan få ved BCKs næste konkurrence i februar.


Frida skulle op i championklassen og der var 8 champions tilmeldt. Det er vist den største championklassen endnu. Banen var egentlig fin, en del skift fra højre til venstre side og omvendt og springvand på højre side, men de ting kan Frida. MEN til min skræk skulle vi lave 3 skridt baglæns på højre side. UPPS, det har jeg bare aldrig tænkt over at man kunne blive udsat for og har ALDRIG trænet det med Frida.

Det har i forvejen været rigtig svært at lære Frida at bakke på venstre side. Hun har lært det efter hun blev døv og hun gør det ikke særlig godt, men nok til at det blir godkendt. Jeg prøvede at se om hun tilfældigvis bare lige kunne gøre det på højre side, men nej, hun blev totalt forvirret og gøede og anede simpelthen ikke hvad jeg ville. Så jeg besluttede at vi ville prøve på banen og lykkedes det ikke ville jeg bare gå videre.

Frida startede rigtig fint, så kom vi til bakke og det gik bare ikke, vi prøvede igen og hun blev totalt forvirret og så helt ulykkelig ud over at hun ikke fattede hvad jeg ville, så vi gik videre. Næste øvelse var spiral med hund inderst (på højre side) her var hun stadig lidt forvirret og havde mistet fokus. Snusede til skiltene og var ikke rigtig på. Men så fik jeg hende igang igen og hun kørte resten af banen fint. Hun fik kun 80 point, minus 10 for en mistet øvelse og lidt snus til skiltene, så jeg er rigtig godt tilfreds alligevel.


Så skulle ÅRETS RALLYHUNDE kåres.
Og utroligt nok blev Wilma nr. 2 i Begynderklassen. Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Så jeg er da rigtig stolt af wimsebimsen.




















I championklassen blev Frida nr. 2 kun slået af Lis Steen Hansen og Gigi som bl.a. havde fået 98 point på dagen. Ikke dårligt af en gammel hund på 13 år der er døv. Jeg er ret stolt af hende.

























Det er nogle gang sjovt som tingene udvikler sig. Da jeg begyndte at træne rally med Frida sidste år var det udelukkende for at hun havde en aktivitet som pensionist. Nu hvor jeg har trappet meget ned på agility med hende.

Men så viste det sig jo at hun faktisk var rigtig god til det og elskede det. Så jeg kom jo til at melde hende til en prøve. og det gik jo rigtig godt og "pludselig" næsten 13 år gammel og døv var hun Rallychampion.

I sommers da Wilma var gravid tænkte jeg at lidt rally kunne hun da godt prøve nu hvor jeg alligevel var til træning med Frida og hun holdt pause fra hyrdning. Det viste sig så at Wilma som aldrig har trænet lydighed faktisk er skidegod til rally. Så jeg kom jo lige til at melde hende til en prøve og det gik rigtig godt. Wilma har fået 100 point af 100 både i begynderklassen og øvet. I ekspertklassen har hun været oppe 3 gange og indtil videre fået 2 certer med henholdsvis 97 og 98 point. Og nu mangler hun så kun et cert for at blive Rallychampion også. Det havde jeg godt nok aldrig troet om min lille vildhund og superspurter.








Tak til Iben M K Pedersen for billederne.

2 kommentarer: