Projekt om Senil Demens hos hunde

Frida og dyrlæge Trine Schütt på Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab. Trine er igang med et forskningsprojekt om senil demens hos hunde. Frida er blevet tjekket og har fået taget masser af blodprøver. Men faktisk er Frida ikke så senil. Trine var meget imponeret over hvor god form Frida er i og hvor frisk hun er. De ser meget sjældent hunde i så høj alder. Jeg synes jo ellers selv Frida har nogle senile tendenser, men det er åbenbart ikke så meget som det kan være. Efter nogle dage kom så også svarene på alle blodprøverne og der er bare intet galt med Frida. Hendes nyrer, lever og alt hvad de ellers kunne tjekke via blodet fungerer bare så fint. Jeg skal nu observere Frida de næste 6 mdr. og så skal vi til tjek igen. Jeg er blevet anbefalet at gi Frida et tilskud, der hos nogle hunde har haft god effekt med at udskyde senilitet. jeg kan vælge mellem Senilife eller Aktivait. Begge dele skal bestilles via internettet fra udlandet. Du kan læse mere om projektet her: http://www.dyrehospitalet.ku.dk/Forskning/Forskningsprojekter/Neurologi3.aspx

Frida i BC News

Så kom det nye nummer af BC news og der er en fin lille artikel om Frida og Den Gyldne Apport. Under "Bestyrelsen orienterer" står der følgende:

"Hvad der i den grad var SUPER FLOT var, at Janne Litgovs gamle Frida kunne vinde den "gyldne apport". Frida er lige ved at være 16 år - det i sig selv er meget flot for en border collie. At hun så også kunne apportere samtlige ting, vi "smed" ud var vildt flot! Frida er døv, så Janne måtte vinke hende ud til apporten og ind igen."

Tak for de flotte ord om min gamle super tøs.

Seniortjek

Frida har idag været til seniortjek. En gratis kampagne som nogle dyrlæger har for tiden. Jeg tænkte at det var en god mulighed for at få en "second oppinion" på Fridas helbreds tilstand.

Jeg synes jo selv hun er i utrolig god form af en hund på næsten 16 år at være.

Frida blev tjekket i hoved og røv. Resultat: Utrolig fin form, fantastisk hjerte, fin vægt. Lidt øm og stiv i bagben (det får hun Meloxidyl for), lidt begyndende grå stær, lidt inkontinens og lidt tandsten (hun gider ikke gnave ben så meget mere). Alt i alt en gammel hund i fantastisk form for sin alder og intet jeg ikke selv vidste.

Frida vandt Den Gyldne Apport

Frida, næsten 16 år, vandt konkurrencen om Den Gyldne Apport ved Border Collie Klubbens Klubmesterskab d. 18.8.2012.

Apporterne var: alm. træapport, ½ ltr sodavandsflaske, nylonposen fra en campingstol, gummimadskål, flexiline, træ flag fra lp, bold med snor, en ½ burgerbolle, en beefstick i indpakning, og til sidst en af de kraftige indkøbsnet med lynlås. Og måske noget mere, kan ikke huske det hele.

Så hun slog alle de unge seje lp-hunde og andre deltagere ;O) Frida har deltaget i kampen om Den Gyldne Apport hver gang vi har deltaget i klubmesterskabet igennem hele hendes liv og hun er altid kommet ret langt. Hun er blevet nr.2 flere gange men det er første gang hun har vundet.

Det er så dejligt at hun stadig vil arbejde trods alderen og at hun er døv. Men hun har altid elsket at hente ting og når der så vanker frikadeller som guffer så er hun helt med på sjov.

Foto 1+2: Emmy Marie Simonsen
Foto 3: Camilla Johannesen
Foto 4: Janne Litgov

Link til andre blogindlæg om klubmesterskabet:
Pia Bergenholz
Emmy Marie Simonsen

Frida er Danmarks Ældste Border Collie

I sidste nummer af BC News indledte vi Jagten på Danmarks ældste border collie. Jeg håbede, at der gik flere gamle hunde rundt og gemte sig ude i det ganske danske land. Men nej, Frida er nu officielt kåret til Danmarks Ældste Border Collie. En lidt ambivalent ære, for jeg ved jo godt at hun nok ikke lever så lang tid mere og jeg er slet ikke parat til at undvære hende. Men indtil videre har hun det fint. Hun er glad og frisk, altid med på ture og hun leger også stadigvæk. Ikke så ofte, men pludselig er det legetid eller også skal støvsugeren angribes. SÅ forhåbentlig er hun Danmarks Ældste et par år endnu. Her er 2 af siderne fra artiklen i det nyeste nummer af BC News:

De to næstældste var Stormy og Aussie. Stormy døde desværre samme dag som bladet udkom. RIP Stormy:

Jagten på Danmarks ældste border collie

Er Frida Danmarks ældste border collie?

Klik på billedet for at se det i større format.
Billedet er taget af Camilla Johannesen.

På fototur

Igår var vi på fototur med Camilla Johannesen (www.grafiko.dk).
Jeg havde bedt Camilla om at tage nogle billeder af min dejlige gamle Frida. Jeg synes efter at hun er blevet døv at det er lidt svært selv at tage billeder af hende. Sætter Frida i position, tilbage til kameraet, fokusere, trykke, kamera tænker, tage billedet og på det tidspunkt er Frida for længst trasket afsted.

Vi tog en masse billeder af Frida, både siddende pænt og legende m.m. og til sidst kunne vi ikke finde på flere positioner og Frida begyndte at blive lidt træt og måske lidt mæt af alle ocktailpølserne som hun fik som guffer.

Så jeg hentede Wilma og Asta frem også og så blev der ellers skudt en masse billeder af de 2 fjollehoveder. Vi fik søreme også taget nogle billeder af mig med hundene. Det er første gang der nogensinde er taget et billede af mig med alle 3 piger.

I løbet af 1½ time tog Camilla 1200 billeder, så mon ikke der er blevet en masse gode. Jeg glæder mig til at få CDen med dem alle. Foreløbig har Camilla lagt et par stykker på min fb-side som kan ses nedenfor.

Men det var en hyggelig tur og jeg er glad for at ha' fået en masse billeder af mine dejlige hunde, især af min gamle Frida.

Frida 15 år

Idag fylder min elskede Frida 15 år. Utroligt at jeg har haft hende så længe. Tænker tilbage på den lille bange hund jeg hentede i Helsingborg Færgeterminal i februar 1998. Hun var 15 mdr. gammel.

Da jeg kom gående i færgeterminalen, så jeg på den café hvor jeg skulle mødes med hendes 1. ejer, en lille hund der stak hovedet ud af døren. Og jeg tænkte "Jeg håber det er den". For jeg vidste ikke hvordan hun så ud. Men det var Frida og ingen af os var i tvivl om at vi skulle være sammen. Hun gik bare med mig og kiggede sig aldrig tilbage.

På færgen sad jeg og kiggede på hende og tænkte "hvad skal hun hedde?" For Gro som hun hed da gik ikke. Og Frida sad og kiggede på mig og lagde hovedet på og så bare så fræk ud og så blev hun til "Frække Frida".

Frida er min soulmate og jeg elsker den hund over alt. Vi har været igennem så meget sammen. Fantastiske rejser til agility i hele Europa, masser af konkurrencer og dejlige oplevelser, men hun har også været min faste støtte og den der har holdt mig igang under sygdom, gennem ulykker, sorger og skader.

Nu er hun så 15 år og hun er stadig i ret fin form. Selvfølgelig kan jeg godt se at hun er blevet gammel, men jeg håber da at hun holder længe endnu. Vi har lige været til tjek hos dyrlægen og hendes hjerte og lunger har det fint. Og hendes led er stadig ret smidige, men hun har mistet en del muskler i baglårene.

Frida har fejret dagen med skovtur, leverpostejlagage og gaver. Nu er hun helt udmattet og ligger mæt og glad og sover.

Tillykke min elskede hund.

Her er lidt billeder fra idag

Frida har været til kiropraktor

I sidste uge gled Frida på noget is på stranden og svingede hele bagdelen rundt og faldt så jeg kunne se at hun slog hoften. Et par dage efter gjorde hun det samme igen.

Jeg må jo sige at jeg begyndte at blive lidt bekymret for hende. Hun er jo en gammel dame med sine 14½ år og hvor nødig jeg end vil det, så ved jeg jo godt inderst inde at hun nok ikke holder så lang tid endnu. Puha, det blir hårdt får tårer i øjnene bare ved tanken.

Nå, men jeg tænkte at jeg nok hele måtte få hende tjekket for en sikkerheds skyld. Jeg kender jo Frida så godt at jeg kunne se at noget ikke var helt i orden. Men hun er jo ikke en hund der viser smerte.

Så igår var vi en tur hos kiropraktoren. Frida elsker de guffer hun får hos Lone og er meget utvetydig i sine krav "GIV MIG GUFFER NU!!!!!!!!!!". Tror slet ikke hun opdager at hun blir behandlet så længe hun får en lind strøm af guffer.

Og det var godt vi kom for Frida havde rykket begge sine hofter, en op og en ned. Det har hun gjort flere gange før. For mange mange år siden kom Frida til skade på et hyrdekursus (og det er nok 8-9 år eller mere siden, i hvert før Wilma kom til). Den gang tog det ret lang tid før Frida var på toppen igen. I mange år har hun så ikke haft nogle problemer og har jo løbet mange agilitykonkurrencer m.m. uden nogle problemer, men de sidste par år er det sket et par gange. Tror det handler om at hun mister muskelmasse med alderen og derfor ikke længere er så god til at holde hofterne på plads. Men heldigvis kan det nemt rettes på plads igen og holder ret længe ad gangen.

Så i denne omgang beholder Frida lidt længere, men jeg går jo hele tiden med tanken om hvornår skal jeg ta den sværeste beslutning af alle. Heldigvis er hun stadig frisk, elsker at gå med på ture og det er stadig Dronningen der bestemmer i flokken. Så helt affældig er hun jo ikke endnu. Heldigvis. For jeg beholder hende gerne mange år endnu. Kan slet ikke forestille mig livet uden hende.

Her er en lille film af Frida med hendes elskede Buster Cube forleden:

Frida har haft en dejlig dag

Frida har idag fejret sin 14 års fødselsdag nogle gode oplevelser.

Skovtur i yndlingsskoven Egebæksvang:

Lagkage med levercreme og den var et hit:

Også selvfølgelig gaver:

TILLYKKE FRIDA

Min dejlige vidunderlige Frida bli'r idag d. 28.10.2010 14 år.

Hun mener selv det er 14 måneder ;O)

Frida er min bedste ven og tro følgesvend, som jeg har været så mange ting igennem med både gode og dålige. Glemmer aldrig da vi kørte gaalt i bilen og hun lå ved siden af mig en hel uge ville ikke ud at gå eller ud i haven. Da jeg begyndte at få det lidt bedre begyndte hun stille og roligt at presse mig til at gå lidt. Og uden hende var jeg ikke kommet igang så hurtigt som jeg gjorde. Et brækket led i ryggen er jo ikke bare sjov. Men Frida var min trofaste støtte.

Vi har så mange dejlige ture sammen. Og jeg håber hun holder mange år endnu.

Her er en lille film om Frida i dagens anledning:

Lidt opdatering

Ja, det er ikke meget jeg får opdateret min hjemmeside eller skrevet i bloggen for tiden.

De som kender mig bli'r mest opdateret via facebook, hvor jeg også uploader en masse billeder, men de andre ting er blevet forsømt. Det skyldes mange ting:

1. Hvalp

Asta er jo flyttet ind og fylder idag 6 måneder. Jeg må jo nok indrømme at jeg havde glemt hvor meget sådan en hvalp kræver.

Når man bor i lejlighed, så er det jo op og i tøjet og ned med hvalpen HELE TIDEN. Hold da op hvor sådan skal tisse mange gange ;O) Så det blev ikke til meget nattesøvn i den første tid. Hun er nu renlig, men når vi står op om morgenen så skal hun altså akut ned og tisse. De fleste morgener når hun lige ud af døren så tisser hun flere liter...

2. Træning af hvalp

Sådan en hvalp skal jo også trænes, så vi har gået til Hvalpemotivation hos Johanna Allanach i Ll. Skensved, til pre-school agility i Vallensbæk, har været på trick kursus med Silvia Trkman:

Nu er vi meldt på unghunde hold hos Annette Dalgaard i Hillerød. Så vi kommer jo lidt omkring. Hun er rigtig fin at træne med og gør alt for en frikadelle, men hun vil også gerne lige stikke af og lave ballade midt i undervisningen ;O)

Der udover er vi startet lidt på hyrdning og her viser Asta rigtig fint potentiale. Hun har været på får 3 forskellige steder og det er alle steder gået godt.

Hun har tilpas med eye, fint gå på mod og dejligt stil. Hun har fuld fart på, men tænker alligevel over hvad hun laver.

Hun mangler selvfølgelig meget træning endnu, men vi ta'r det stille og roligt. Jeg havde regnet med at ha' Wilma som trænerassistent på fårene, men da hun er skadet er det desværre ikke en mulighed. Det havde ellers gjort alting meget nemmere og sjovere.

Jeg havde også glemt hvor meget man får løbet rundt på marken med sådan en unghund. Med Wilma kan jeg jo bare sende hende efter fårene og så nærmeste bare stå stille og dirigere hende rundt på marken, men sådan fungerer det jo ikke med en nybegynder hund.

Men vi har jo masser af tid fremover til at træne på fårene.

3. Wilma er skadet

En gang i foråret kom Wilma til skade med skulderen. Den blev rettet på plads og hun fik nogle ugers pause. Det samme skete igen kort tid efter og hun fik pause til efter sommerferien. Vi trænede lidt agility og var til et par agilitystævner (hvor jeg forvred mit knæ, hvilket jeg staig har problemer med). Men jeg syntes stadig ikke Wilma virkede helt "rigtig" kan ikke sige hvad det præcis var, men der var noget galt.

Hun blev undersøgt af dyrlæge Claus Sloth og det viste sig at hun havde ødelagt mere end jeg regnede med ved at rykke skulderen så voldsomt, som den var inden den sat på plads. Ledbånd, ledkapsel m.m. er skadet. Hun skal derfor gå i snor. Først gik hun i 6 uger og var til kontrol. Der var bedring men ikke det helt store. Hun er nu i snor på 9. uge og ved at blive vanvittig af ikke at lave noget. Det er bare ikke noget for en aktiv hund der elsker at bruge sin krop. Hun har tabt ca. 2 kilo muskler. Men hvis ikke jeg ta'r det her alvorligt nu så risikerer jeg at hun aldrig blir rask.

Hun går nu til fysioterapi med water walking for at træne muskler op, hun har vægtmanchetter på forbenene når vi går tur og jeg har et program af øvelser som vi er i gang med og der ud over skal hun også gerne til svømning ind i mellem. Hun går også til noget "touch" behandling, som ser ud til at virke rigtig godt. I hvert fald reagerer Wilma meget positivt på behandling og efter sidste behandling begyndte hun at strække sig både fremad og bagud. Noget hun ikke rigtig gjort meget længe.

Jeg har meldt hende til rallytræning så hun får lov til at komme ud og bruge hovedet lidt.

Det er bare så svært at ha en hund, der ikke må noget men gerne vil alt sammen med en hvalp. De vil så gerne lege sammen og det må jeg stoppe hele tiden for at det ikke blir for vildt og går ud over Wilma's skulder. Heldigvis er Asta og Wilma ved at finde ud af at lege stille lege sammen.

Jeg savner vildt at træne med Wilma, jeg savner den totale glæde hun plejer at udvise ved agility eller på fårene. Nu kigger hun bare lidende på mig og forstår ikke hvorfor hun ikke må noget mere. Det er en af grundene til at jeg ikke er så tit på får med Asta. Jeg hader at være så "ond" ved Wilma. Ifølge fysioterapeuten kan Wilma være klar til foråret hvis jeg betragter vinteren som genoptræningsperiode. Men om hun nogensinde blir helt i orden tvivler jeg på.

Så Wilma og Asta ta'r rigtig meget af min tid. Frida er heldigvis dejlig nem og jeg prøver virkelig ikke at glemme hende, hvilket kan være nemt for hun gør ikke aå meget opmærksom på sig selv. Har nok ikke givet hende den opmærksomhed hun burde ha', men hun er heldigvis begyndt selv at komme og kræve min opmærksomhed bla. ved at komme op i sengen og putte. Noget hun ellers aldrig gør. Hun løber desværre ikke agility i denne sæson for jeg vil ikke løbe med hende på det sene hold, så jeg skal køre hjem efter arbejde og så køre afsted senere dvs. Lynge - Helsingør - Hillerød - Helsingør. Det er alt for meget kørsel og alt for meget tid der går til at løbe et par løb med en gammel hund, der jo ikke skal løbe så meget som de andre på holdet. Så vil jeg hellere bruge tiden på en tur i skoven som alle hundene får noget ud af.

Frida får så lov til at gå et par rallybaner når jeg er til træning med Wilma og det elsker hun. Hun gøer og fjoller og hopper rundt og vælter skiltene og tar det ikke særlig seriøst, men hun har det sjovt.

Hun er jo ellers frisk og fin, udover at hun er døv har hun det rigtig fint og på torsdag fejrer vi hendes 14 års fødselsdag. Jeg har købt gaver ;O)

Dette billede af Frida er taget af Åsa Eriksson i september 2010 (det samme gælder billedet af Asta med fåret).

Så det vat lidt om hvorfor jeg ikke har haft overskud til at opdatere så meget.

Frida til agilitystævne

Frida er jo ved at være en gammel dame og jeg overvejer tit om jeg skal blive ved med at løbe agility med hende. Men hun er så glad og lykkelig når hun løber, så hun får lov lidt endnu.



Hun er aldrig træt eller stiv efter den almindelige træning. Hun springer enten som lille eller mellem hund alt efter hvad der passer den dag og hun erligeglad hvad højde det er.

Da jeg skulle til at melde til de første agilitystævner i år var jeg meget i tvivl om hun skulle deltage. Men jeg meldte hende til et par løb ved hvert stævne. Og det er jeg glad for idag.

Ved denne weekends stævne i Albertslund har hun bare løbe så godt. Hun er ikke så hurtig mere og hun vandt ikke noget, men hun var lykkelig. Og så har hun oplevet en masse og nydt det gode vejr. Så nu er hun godt nok træt og ligger under sofaen og snorker højlydt.



Her hendes løb fra idag:

Citat...

Nogle gange støder man tilfældigt på et citat på nettet, som bare siger så meget.

Her er et af dem som jeg fandt idag:

"I can't think of anything that brings me closer to tears than when my old dog -- completely exhausted after a hard day in the field -- limps away from his nice spot in front of the fire and comes over to where I'm sitting and puts his head in my lap, a paw over my knee, and closes his eyes and goes back to sleep. I don't know what I've done to deserve that kind of friend."

af Gene Hill

Hertil passer et par helt nye billeder af min dejlige gamle Frida - nu 13½ år:

Er foråret mon virkelig kommet?

Igår startede jeg op på hyrdetræning med Wilma igen efter en laaaaang pause. Jeg var i Frankrig et par par uger ved juletid, så blev der for meget sne, så havde Wilma skåret poten og så var der stadig for meget sne.

Men igår lykkedes det. Godt nok i øsregnvejr, hvilket vi selvfølgelig godt kunne ha' undværet. Men den slags er Wilma ligeglad med og jeg måtte jo bare hoppe i regntøjet.

Wilma var som sædvanlig super tændt, men trods den lange pause var hun meget fornuftigt, lydhør og kunne huske alle kommandoer. Det var nærmest som om vi ikke havde holdt pause. Eneste hun ikke lige var så god til var deling, men efter hver pause skal jeg starte forfra med det. Men efter nogle forsøg så begyndte hun at komme hurtigt ind igen.

Hun afsluttede træningen med at åbne badesæsonen i en sø på marken. Hun lå bare pladask midt i den og drak af vandet. Typisk Wilma! Om sommeren må hun jo gerne, men hun er åbenbart ligeglad med temperaturen på vandet.

Så afsluttede hun lige dagen med at rulle sig i mudder. Så det var en meget lidt lækker hund jeg havde med hjem. Hun blev som altid puttet i sit dækken inden hun kom i bilen og det hjalp meget på det våde.

Fra april starter vi som vanligt op på at træne 3 gange om ugen.

Idag har stået i oprydningens tegn. Vejret var så fint imorges at jeg startede med at åbne altanedøren for at lufte lidt ud. Så Wilma indtog straks altanen og har opholdt sig derude siden kl. 7 indtil jeg lukkede døren ved 12tiden. Hun kom ind en gang imellem og smed en bold til mig. Og når jeg havde kastet den løb hun ud på altanen og lå og hyggede sig med den. Jeg tror hun nok skal få meget glæde af altanen nu hvor vejret blir bedre og bedre.

Jeg har også gået og gjort altanen klar til sommeren. Jeg har købt en hjørnereol i IKEA, som jeg har samlet og stillet der ud. Den skal bruges til bl.a. krydderurter, andre små planter og hvad jeg nu finder på. Reolen er faktisk ret stabil og kostede kun 260 kr.



Jeg har også fået monteret 2 altankasser idag. Den ene kan ses på billedet med Wilma øverst. Her skal jeg ha' plantet blomster. Jeg har sået asters i blandede farver i et minidrivhus, som skal stå til spiring indendørs til vejret er så lunt at de kan plantes ud. Har også sået basilikum og persille på samme måde. På billedet kan man også se den ene af de solcellelamper jeg har købt. Jeg håber at de vil gi lidt hygge der ude og lyse så man kan sidde længe ude om aftenen.

Nu er døren til altanen lukket for idag. Det begyndte at blive for koldt inde og blæste en del op og fuglene skal også ha en chance for at komme til maden. Nu har Frida været ude og rydde op efter dem ;O)

Vintertur i Hornbæk Plantage

Idag har vi gået en dejlig tur i Hornbæk Plantage jeg tog lidt billeder og film af Frida og Wilma.

Jeg er begyndt at filme lidt hverdagssituationer med Frida, så jeg kan huske også de små ting, når hun en gang ikke er her mere (som at hun letter ben når hun tisser). Hun er jo ved at være gammel (13 år og 3 måneder), hun har været døv siden juni og nu begynder jeg at være lidt bekymret for hendes syn også. Men hun er stadig frisk og rørig og vil hellere end gerne lave noget, så det får hun lov til så længe hun kan.

Træning er det ikke blevet til noget af her i januar. Wilma startede året med at skære sin ene store trædepude på forbenet i et grimt V formet snit dvs. der var en stor løs flap. Alt for stor til at blive skåret af så den skulle gro fast. Men det har godt nok taget lang tid. Nu er såret ved at se pænt ud og det forsvinder gradvis, men der er stadig en lille flap som ikke rigtig vil som den skal. Håber, at hun kan være klar til agility på onsdag.

Rallyprøve i Sorø og 2 x nr. 2 i Årets Rallyhund

I lørdags var vi til BCKs store julekonkurrence i Sorø Hallerne. Der var lydighed, udstilling, dogdancing og rally. Og selvfølgelig masser af border collier og "sekt"medlemmer ;O) så det var som altid hyggeligt.

Vi skulle deltage i rally. Ekspertklassen stod til at starte kl. 13, men jeg ville være i god tid, så jeg kørte så jeg kunne være dernede ca. 11.45. Men nej, jeg nåede ind på Motorring 3 og det årelange vejarbejde, hvor vi skulle flette sammen fra 3 til 1 bane. Og det kunne jo bare ikke fungere, så der holdt jeg. Jeg var ikke en gang nået til Jyllingevej afkørslen da telefonen ringer: "Hvor er du?" - "Ved Jyllingevej" - "De går altså bane i Ekpertklassen lige om lidt" ...... Og der holdt jeg og holdt og holdt. Det blev så arrangeret sådan at der var banegennemgang for første halvdel og så gik dommeren til 45 min. frokost og så ville der være banegennemgang igen. Dejligt at det kunne lade sig gøre og at folk hjælper på den måde. TAK! Jeg nåede efter 45 min i kø nåede jeg lige derned 5 minutter inden 2. banegennemgang og stressede ind med Wilma på slæb, uden at hun blev luftet eller noget. Hvilket så resulterede i at hun brillierede med at tisse på gulvtæppet. Heldigvis ikke inde på banen.

Wilma var nr. 4 hund der skulle op efter noget bytten rundt fordi der var et par hanner som helst ikke skulle være på banen samtidig, så kom søde Wilma ind imellem.

Ud og lufte, finde frikadeller frem og varme lidt op og så ind på banen. Wilma gik rigtig godt. Hun hoppede lidt op ad mig en enkelt gang. Hun mente vist at hun snart havde fortjent en guf. Så skulle vi sidder Æresplads men den næste hund var inde og jeg mener "sidde". Wilma har aldrig lært at sidde ret længe ad gange. Hun er meget bedre til "lie down", så hun altid bruger til hyrdning og som hun kan selvom der galoperer får forbi hende, så den er ret sikker. Og på selve banen havde der været rigtig mange gange sit, så hun var noget urolig og gad ikke. Men jeg fik hende ned og sidde, lige så stille begyndte hun at glide ned for at lægge sig, op og sidde, så gled hun ned ad igen, op og sidde, så prøvede hun at køre baglæns på rumpen. Heldigvis blev hun i sit hele tiden, men det holdt hårdt. Men jeg var godt nok nervøs for at Ærespladsen ikke blev godkendt for så var det farvel til 10 point.

Men den var godkendt og Wilma fik 98 ud af 100 point, blev nr. 4 og fik dermed sit 2. cert, så hun nu kun mangler et for at blive Rallychampion. Det håber jeg så, at vi kan få ved BCKs næste konkurrence i februar.

Frida skulle op i championklassen og der var 8 champions tilmeldt. Det er vist den største championklassen endnu. Banen var egentlig fin, en del skift fra højre til venstre side og omvendt og springvand på højre side, men de ting kan Frida. MEN til min skræk skulle vi lave 3 skridt baglæns på højre side. UPPS, det har jeg bare aldrig tænkt over at man kunne blive udsat for og har ALDRIG trænet det med Frida.

Det har i forvejen været rigtig svært at lære Frida at bakke på venstre side. Hun har lært det efter hun blev døv og hun gør det ikke særlig godt, men nok til at det blir godkendt. Jeg prøvede at se om hun tilfældigvis bare lige kunne gøre det på højre side, men nej, hun blev totalt forvirret og gøede og anede simpelthen ikke hvad jeg ville. Så jeg besluttede at vi ville prøve på banen og lykkedes det ikke ville jeg bare gå videre.

Frida startede rigtig fint, så kom vi til bakke og det gik bare ikke, vi prøvede igen og hun blev totalt forvirret og så helt ulykkelig ud over at hun ikke fattede hvad jeg ville, så vi gik videre. Næste øvelse var spiral med hund inderst (på højre side) her var hun stadig lidt forvirret og havde mistet fokus. Snusede til skiltene og var ikke rigtig på. Men så fik jeg hende igang igen og hun kørte resten af banen fint. Hun fik kun 80 point, minus 10 for en mistet øvelse og lidt snus til skiltene, så jeg er rigtig godt tilfreds alligevel.

Så skulle ÅRETS RALLYHUNDE kåres.

Og utroligt nok blev Wilma nr. 2 i Begynderklassen. Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Så jeg er da rigtig stolt af wimsebimsen.

I championklassen blev Frida nr. 2 kun slået af Lis Steen Hansen og Gigi som bl.a. havde fået 98 point på dagen. Ikke dårligt af en gammel hund på 13 år der er døv. Jeg er ret stolt af hende.

Det er nogle gang sjovt som tingene udvikler sig. Da jeg begyndte at træne rally med Frida sidste år var det udelukkende for at hun havde en aktivitet som pensionist. Nu hvor jeg har trappet meget ned på agility med hende.

Men så viste det sig jo at hun faktisk var rigtig god til det og elskede det. Så jeg kom jo til at melde hende til en prøve. og det gik jo rigtig godt og "pludselig" næsten 13 år gammel og døv var hun Rallychampion.

I sommers da Wilma var gravid tænkte jeg at lidt rally kunne hun da godt prøve nu hvor jeg alligevel var til træning med Frida og hun holdt pause fra hyrdning. Det viste sig så at Wilma som aldrig har trænet lydighed faktisk er skidegod til rally. Så jeg kom jo lige til at melde hende til en prøve og det gik rigtig godt. Wilma har fået 100 point af 100 både i begynderklassen og øvet. I ekspertklassen har hun været oppe 3 gange og indtil videre fået 2 certer med henholdsvis 97 og 98 point. Og nu mangler hun så kun et cert for at blive Rallychampion også. Det havde jeg godt nok aldrig troet om min lille vildhund og superspurter.

Tak til Iben M K Pedersen for billederne.

Man skal høre meget før ørerne falder af

Ifølge en norsk artikel (klik her for at læse den) er agility dyreplageri på linie med tyrefægtning.

Man kan jo kun ta' sig selv til hovedet og tænke "hvilken uvidende idiot har dog skrevet det?"

Det er i hvert fald en som aldrig har set hverken Frida eller Wilma på agilitybanerne. Frida har nu løbet agility siden hun var 15 mdr. og nu i en alder af 13 år elsker hun det stadig overalt og er ikke til at holde fra banen.

Der er aldrig taget et billede af Frida på agilitybanen, hvor hun ikke smiler og hele hovedet og bare udstråler total glæde ved agility. Så hvis det er dyreplageri så fortsætter jeg med at "plage" mine hunde.