Projekt om Senil Demens hos hunde

Frida og dyrlæge Trine Schütt på Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab. Trine er igang med et forskningsprojekt om senil demens hos hunde. Frida er blevet tjekket og har fået taget masser af blodprøver. Men faktisk er Frida ikke så senil. Trine var meget imponeret over hvor god form Frida er i og hvor frisk hun er. De ser meget sjældent hunde i så høj alder. Jeg synes jo ellers selv Frida har nogle senile tendenser, men det er åbenbart ikke så meget som det kan være. Efter nogle dage kom så også svarene på alle blodprøverne og der er bare intet galt med Frida. Hendes nyrer, lever og alt hvad de ellers kunne tjekke via blodet fungerer bare så fint. Jeg skal nu observere Frida de næste 6 mdr. og så skal vi til tjek igen. Jeg er blevet anbefalet at gi Frida et tilskud, der hos nogle hunde har haft god effekt med at udskyde senilitet. jeg kan vælge mellem Senilife eller Aktivait. Begge dele skal bestilles via internettet fra udlandet. Du kan læse mere om projektet her: http://www.dyrehospitalet.ku.dk/Forskning/Forskningsprojekter/Neurologi3.aspx

Seniortjek

Frida har idag været til seniortjek. En gratis kampagne som nogle dyrlæger har for tiden. Jeg tænkte at det var en god mulighed for at få en "second oppinion" på Fridas helbreds tilstand.

Jeg synes jo selv hun er i utrolig god form af en hund på næsten 16 år at være.

Frida blev tjekket i hoved og røv. Resultat: Utrolig fin form, fantastisk hjerte, fin vægt. Lidt øm og stiv i bagben (det får hun Meloxidyl for), lidt begyndende grå stær, lidt inkontinens og lidt tandsten (hun gider ikke gnave ben så meget mere). Alt i alt en gammel hund i fantastisk form for sin alder og intet jeg ikke selv vidste.

Wilma hos tanddyrlægen

Tirsdag var jeg på stranden med Frida og Wilma og jeg gjorde noget ufattelig dumt. Der var ingen pinde at finde og Wilma løb ivrig rundt ude i vandet og ventede på at jeg kastede noget. Så jeg kastede et par sten. Jeg var meget forsigtig med at kaste dem totalt modsat af Wilma, så hun bare så et plask i vandet og løb hen og prøvede at finde "pinden".

Men åbenbart var jeg ikke forsigtig nok for pludselig strøg Wilma gennem luften og greb en sten og jeg hørte en meget grim lyd af sten mod tænder. Hun så helt upåvirket ud og ville lege videre, men jeg kaldte hende ind for at se på hendes tænder og jeg kunne intet se. Så jeg troede vi var sluppet med forskrækkelsen.

Men igår da vi var til agility sad Wilma foran mig stønnende, med totalt åben mund og lang tunge og pludselig kunne jeg se at 2 kindtænder var brækkede og der var frit lige ned til nerverne.

Hold da kæft, hvor er jeg bare sur på mig selv over sådan et dumt og uansvarlig stunt, som gik ud over min elskede Wilma. Jeg burde sparke mig selv HÅRDT.

Idag måtte jeg så igang med at finde en tanddyrlæge. Vidste at det her ikke var en opgave for en almindelig dyrlæge. Flere folk anbefalede mig Jens Ruhnau, så ham fandt jeg frem til via nettet. Han har TandDyreklinikken i Måløv. Heldigvis ligger det så kun 15 min. fra mit arbejde. Jeg ringede og fik tid til Wilma kl. 13.

Vi kom derind og Jens kiggede på Wilma's tænder og bekræftede at rødderne var blottet og det skulle fixes straks. Man kan redde rødderne hvis behandlingen sker indenfor 48 timer, så det var jo lige i sidste sekund.

Han ville tage røntgen og operere tænderne, enten med fyldning eller fuld rodbehandling eller i yderste konsekvens fjerne tænderne hvis de var flækket igennem.

Så jeg måtte efterlade Wilma hos ham. Det er første gang jeg har efterladt hende sådan og det havde jeg det rigtig dårligt med. Hver gang mine hunde skal i narkose er jeg tæt på at gå i panik efter den gang for snart mange år siden, hvor Frida døde under en operation (men blev genoplivet).

Jeg kørte tilbage på arbejde og sad som på stilke indtil mobilen ringede kl 15.45 og dyrlægen meddelte, at Wilma var ved at vågne og alt var gået godt.

Jeg susede ud for at hente hende og blev mødt af en groggy hund, der slingrede på benene som var hun døddrukken.

Dyrlægen fortalte om operationen og viste mig røntgen og billeder og forklarede en masse om det.
Jeg fik et sammendrag af journalen med hjem, hvor der bl.a. står:

Vurdering: Coronale frakturer med blottet pulpa på 408 og 409.

Vejledning og information: Vi har idag lavet en delvis rodbehandling (vital overkapning) på Wilmas to knækkede kindtænder i højre underkæbe. Hun må spise og drikke som hun plejer, men bør få lidt smertestillende (Flexicam en gang daglig i 4 dage). Tandnerven skal leve videre under fyldningen og det vil vi gerne kontrollere med et røntgenbillede om 5-6 mdr. Wilma har iøvrigt pæne tænder.

Før fyldning og rodbehandling:

Efter behandling. De meget skarpe kanter er væk og det åbne hul ned til rødder er boret ud og fyldt op. Man bygger ikke tanden op til normal højde.

Den nye tand skulle nu kunne holde til normal brug dvs. også til at gnave ben.

Wilma havde selvfølgelig været den perfekte patient. Det var tæt på at de ville beholde hende ;O) Hun havde bare været så sød og nem og alle var helt vilde med hende.

Iøvrigt så var dyrlægen meget imponeret over hvor flotte tænder begge mine hunde har. Jeg viste ham lige Frida's for at høre om det kun er mig, der synes de er flotte for så gammel en dame. Men han var imponeret og spurgte om jeg børstede meget tænder på dem. Nej, det gør jeg ikke og har aldrig gjort det. Så fattede han ikke at de kunne være så pæne. Men de får altid mange ben til at gnave i og deres foder er ikke de der mini kugler, men nogle der skal tygges og det holder deres tænder pæne. Han var nu glad for, at ikke alle hunde har tænder som mine for så kunne han godt lukke klinikken ;O)

På vejen hjem lå Wilma puttet med tæpper på gulvet ved passagersædet foran så jeg kunne holde øje med hende. Hun gik ud som et lys og kiggede kun en gang imellem rundt. Hun lå med hovedet i den kurv jeg har stående i midten af bilen.

Jeg stoppede på vejen hjem i Brugsen og købte noget dåsemad til hende så hun ikke skal tygge i noget for hårdt de første par dage. Da jeg kom tilbage havde hun alligevel været lidt vågen og var kravlet op på mit sæde, men ned kunne hun ikke finde ud af at komme, så jeg måtte løfte hende ud, går rundt om bilen og putte hende igen.

Nu er vi så hjemme. Wilma er stadig groggy og slingrer rundt. Hun har spist lidt mad. Så nu skal hun bare ha' lov til at hvile sig. Og det gør hun så:



Hvis nogen har brug for en tanddyrlæge kan jeg kun anbefale Jens Ruhnau og TandDyreklinikken: http://www.tanddyreklinikken.dk/

Men det var en dyr og tåbelig ting jeg gjorde: kr. 5.870,63, så det er med garanti både første og sidste gang jeg har kastet med sten i nærheden af mine hunde.

Wilma opdatering

Wilma var lige en tur til dyrlægen igen i går for at få tjekket operationsarret.

Det har ellers set rigtig fint med, men i fredags begyndte det at blive lidt rødt og hævet i den ene halvdel. Jeg var bange for om der måske var betændelse i det. Det har så været mere eller mindre hævet og rødt siden.


Den anden halvdel er næsten helt groet sammen og man kan kun se en fin streg i huden, hvor der blev skåret. Under huden kan man så stadig se den blå sytråd.


Det viste sig så at Wilma's hud istedet for at absorbere sytråden, prøver at udstøde den. Tråden burde ellers forsvinde af sig selv efter 14-21 dage, men den ser ud som da den blev syet i.


I den røde halvdel af såret var tråden skubbet så meget ud at den var lige til at få fat i og fjerne. I den anden halvdel ligger tråden som en blå streg under huden. Den del ville dyrlægen ikke fjerne for så skulle vi til at snitte i Wilma igen. Så nu må jeg bare vente og se hvad der sker og evt. selv prøve at fjerne tråden, hvis den kommer helt ud til overfladen. Men der var heldigvis ikke noget betændelse.


Ellers har Wilma det rigtig godt og er begyndt at træne lidt på får igen og det nyder hun. Selvom det er meget varmt at løbe rundt på den måde. Igår tømte hun 4 skåle vand, a vi kom ud fra fårene og lå bare totalt stønnende i skyggen. Men det er dejligt at se hvor glad hun er for at komme igang igen. Nu holder vi så ferie fra træning i hele juli.

Til tjek hos dyrlægen

Idag har Wilma været til tjek hos dyrlægen. Jeg var lidt bekymret for den ene af hendes brystvorter. Den blev i løbet af igår meget lyserød, varm og med små sår omkring og hun ville helst ikke røres i området.

Så jeg var bange for om det var det dyrlægen havde ment , da hun sagde at jeg skulle holde øje med hendes bryster efter kejsersnittet.


Og jeg ville ikke risikere at køre på ferie og så var der noget galt med hende.


Det var heldigvis ikke begynde mælkekirtelinfektion, men en slags eksemagtig reaktion. Måske fordi hun har slikket sig en del på maven og det så er blevet irriteret der. Ellers hvad ved jeg? Men det er i hvert fald ikke alvorligt. Hun skal smøres 2xdaglig med en cortison creme og så skulle hun forhåbentlig hurtig slippe af med det.

Dyrlægen var i øvrigt imponeret over hvor frisk Wilma allerede var og hvor godt hun så ud.
Hun fjernede de små stykker sytråd fra enderne af såret. Resten af tråden er indevendig og forsvinder af sig selv.

Kan godt være jeg er lidt overforsigtig med Wilma, men jeg synes hun har været igennem nok, så hellere et tjek for meget end et for lidt.

Imorgen er der afslutning på sæsonen til agility og der får Wilma lov til at træne med på lave højder og torsdag ta'r vi så til hyrdetræning og ser om fårene skulle ha' savnet Wilma.

På besøg hos dyrlægen

Så har vi været hos dyrlægen til det årlige helbredstjek.

Og begge hunde er jo i imponerende god form. Dyrlægen var især imponeret over at Frida slet ingen stivhed har. Hun er trods alt 10 år og igår var hun til agilitystævne, så måske kunne der ha' været lidt. Men nej, hun er bare i "fit for fight". Og har de flotteste hvide tænder. Han var overbevist om at jeg børstede tænder på hundene. Men de får bare en del ben og et foder med ikke for små kugler, så der er noget at gnave i.

Da jeg i sin tid fik Frida 15 mdr. gammel havde hun de grimmeste brune belægninger på tænderne og jeg troede aldrig det ville blive pænt igen, men efter kort tid med et godt foder og en hel del ben var de flotte igen og det har de været lige siden.Begge hundene kan bruge timevis på at ligge og gnave i kødben.

Den grimme byld som Frida havde i sidste uge skulle han selvfølgelig også kigge på, men den var så fin at der ikke skulle gøres noget ved den og hun skulle ikke ha' noget penicillin.

Dejligt at den sag er overstået.

Begge hundene er nu vaccineret mod kennelhoste og alskens andre sygdomme, så vi rolig kan gå stævne sæsonen i møde. De møder så mange andre hunde hele tiden at det er rart at vide at deres vacciner altid er OK.

Og så har de begge fået ormekur så vi kan kommer på hyrdekursus i Sverige i påsken. De fik det denne gang som en pasta som blev sprøjtet ind i munden istedet for de sædvanlige piller. Det smagte tydeligvis ganske rædselsfuldt.

Hundene var også en tur på vægten: Wilma - 17,2 kg. og Frida 18.2 kg. Så de er i perfekt stand.

Jeg fik og lige sikret mig at min gode dyrlæge også laver hjemmebesøg helt til Helsingør og det gjorde han selvfølgelig. Jeg vil nemlig helst bruge ham når Wilma en gang skal ha' hvalpe og det var jo dejligt at vide. Så skal vi ikke ud og finde en nærmere på. Jeg er ret kritisk mht. dyrlæger - har skiftet flere gange. De skal behandle mine hunde ordentligt og på en måde som jeg føler mig tryg ved og samtidig skal de heller ikke bare flå penge ud af lommen på mig for det mindste. En anden ting de gerne skal er at høre på hvad jeg siger. Jeg kender mine hunde utrolig godt og bruger dem til diverse sport hele tiden, så jeg ved udmærket godt hvornår der er noget galt og hvornår der ikke er noget særligt i vejen. Men nu har jeg haft den samme dyrlæge i et par år og er godt tilfreds.

Hilsen Janne

Ingen hjerteorm denne gang m.m.

Har lige fået svar tilbage fra dyrlægen og både Frida & Wilma er negative for hjerteorm. Dvs. de er ikke angrebet af de lede orm.

Jeg er snart ved at være træt af alle de ting ens hunde kan blive udsat for af parasitter. Indtil for et par år siden var der ingen der havde hørt om hjerteorm og ingen der kunne finde på at teste deres hunde for det. Men nu er det snart mere reglen end undtagelsen at hundene har haft det. Der er så mange af de hunde vi træner sammen eller kender på anden måde som har måttet igennem en eller flere behandlinger.

For næsten præcis et år siden fik jeg Frida & Wilma testet. Mest fordi Frida har en vane med at spise græs og derfor er ret udsat for smitte, da snegle med orm kan ha' efterladt slimspor i græsset som er inficeret.

Og hun var positiv, så den stod på 21 dages medicin og ingen træning, hvilket er nemmere sagt end gjort med en aktiv border collie.

Nu er de så begge checket igen for en sikkerheds skyld og heldigvis med godt resultat.

Ræveskab er også vildt udbredt nu og hver gang hundene klør sig får man lige tanken om det nu er det der er galt. I julen blev Frida & Wilma passet hos en veninde, som har katte også, og kom hjem med en ordentlig omgang lopper. Så den stod på bade, Frontline, og total rengøring og storvask.Men det hjalp ikke på Frida, hun blev ved med at klø sig. Men flere lopper kunne jeg ikke finde på nogen af dem. Så til sidst tog vi til dyrlægen. Han mente det nok var loppeallergi og Frida fik en indsprøjtning med noget kløedæmpende medicin. Jeg kunne tydelig se på hende at det bare var en stor lettelse at slippe for kløen.Der gik en måneds tid så var den gal igen og jeg troede jo straks at lopperne havde angrebet igen, men nej. Så var gode råd jo dyre og jeg tænkte som en gal på hvad jeg skulle gøre indtil min veninde sagde det lignede proteinallergi. Og pludselig kunne jeg huske alle de problemer vi havde for mange år siden med vores 1. schæfer der netop led at proteinallergi. Og det her var jo akkurat de samme symptomer. Og jeg fik læst lidt på det foder hundene får for tiden - indhold af protein 32% - hvilket er ret højt. Foderet var noget jeg havde vundet i efteråret og som jeg ligeså godt synes jeg kunne bruge. Men Frida er jo en ældre dame på 10 år, som ikke har brug for helt så meget energi i foderet. Fra i fredags er hun røget på diæt af kogte ris, kogt fisk eller kylling og kogte grøntsager, og det ser ud til at det er begyndt at hjælpe. Frida klør sig stadig men ikke så meget og i lange perioder klør hun sig slet ikke.Jeg har også været hos vores fodersponsor og hentet noget af vores normale foder, dog en lidt anden type denne gang som er specielt velegnet til allergihunde. Og så er det fremover slut med at Frida får af det vi vinder.