tirsdag den 23. juni 2009
Til tjek hos dyrlægen
Idag har Wilma været til tjek hos dyrlægen. Jeg var lidt bekymret for den ene af hendes brystvorter. Den blev i løbet af igår meget lyserød, varm og med små sår omkring og hun ville helst ikke røres i området.
Så jeg var bange for om det var det dyrlægen havde ment , da hun sagde at jeg skulle holde øje med hendes bryster efter kejsersnittet.
Og jeg ville ikke risikere at køre på ferie og så var der noget galt med hende.
Det var heldigvis ikke begynde mælkekirtelinfektion, men en slags eksemagtig reaktion. Måske fordi hun har slikket sig en del på maven og det så er blevet irriteret der. Ellers hvad ved jeg? Men det er i hvert fald ikke alvorligt. Hun skal smøres 2xdaglig med en cortison creme og så skulle hun forhåbentlig hurtig slippe af med det.
Dyrlægen var i øvrigt imponeret over hvor frisk Wilma allerede var og hvor godt hun så ud.
Hun fjernede de små stykker sytråd fra enderne af såret. Resten af tråden er indevendig og forsvinder af sig selv.
Kan godt være jeg er lidt overforsigtig med Wilma, men jeg synes hun har været igennem nok, så hellere et tjek for meget end et for lidt.
Imorgen er der afslutning på sæsonen til agility og der får Wilma lov til at træne med på lave højder og torsdag ta'r vi så til hyrdetræning og ser om fårene skulle ha' savnet Wilma.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar