De som kender mig bli'r mest opdateret via facebook, hvor jeg også uploader en masse billeder, men de andre ting er blevet forsømt. Det skyldes mange ting:
1. Hvalp
Asta er jo flyttet ind og fylder idag 6 måneder. Jeg må jo nok indrømme at jeg havde glemt hvor meget sådan en hvalp kræver. 
Når man bor i lejlighed, så er det jo op og i tøjet og ned med hvalpen HELE TIDEN. Hold da op hvor sådan skal tisse mange gange ;O) Så det blev ikke til meget nattesøvn i den første tid. Hun er nu renlig, men når vi står op om morgenen så skal hun altså akut ned og tisse. De fleste morgener når hun lige ud af døren så tisser hun flere liter...
2. Træning af hvalp
Sådan en hvalp skal jo også trænes, så vi har gået til Hvalpemotivation hos Johanna Allanach i Ll. Skensved, til pre-school agility i Vallensbæk, har været på trick kursus med Silvia Trkman:
Nu er vi meldt på unghunde hold hos Annette Dalgaard i Hillerød. Så vi kommer jo lidt omkring. Hun er rigtig fin at træne med og gør alt for en frikadelle, men hun vil også gerne lige stikke af og lave ballade midt i undervisningen ;O)
Der udover er vi startet lidt på hyrdning og her viser Asta rigtig fint potentiale. Hun har været på får 3 forskellige steder og det er alle steder gået godt.
Hun har tilpas med eye, fint gå på mod og dejligt stil. Hun har fuld fart på, men tænker alligevel over hvad hun laver.
Hun mangler selvfølgelig meget træning endnu, men vi ta'r det stille og roligt. Jeg havde regnet med at ha' Wilma som trænerassistent på fårene, men da hun er skadet er det desværre ikke en mulighed. Det havde ellers gjort alting meget nemmere og sjovere.
Jeg havde også glemt hvor meget man får løbet rundt på marken med sådan en unghund. Med Wilma kan jeg jo bare sende hende efter fårene og så nærmeste bare stå stille og dirigere hende rundt på marken, men sådan fungerer det jo ikke med en nybegynder hund.
Men vi har jo masser af tid fremover til at træne på fårene.
3. Wilma er skadet
En gang i foråret kom Wilma til skade med skulderen. Den blev rettet på plads og hun fik nogle ugers pause. Det samme skete igen kort tid efter og hun fik pause til efter sommerferien. Vi trænede lidt agility og var til et par agilitystævner (hvor jeg forvred mit knæ, hvilket jeg staig har problemer med). Men jeg syntes stadig ikke Wilma virkede helt "rigtig" kan ikke sige hvad det præcis var, men der var noget galt.
Hun blev undersøgt af dyrlæge Claus Sloth og det viste sig at hun havde ødelagt mere end jeg regnede med ved at rykke skulderen så voldsomt, som den var inden den sat på plads. Ledbånd, ledkapsel m.m. er skadet. Hun skal derfor gå i snor. Først gik hun i 6 uger og var til kontrol. Der var bedring men ikke det helt store. Hun er nu i snor på 9. uge og ved at blive vanvittig af ikke at lave noget. Det er bare ikke noget for en aktiv hund der elsker at bruge sin krop. Hun har tabt ca. 2 kilo muskler. Men hvis ikke jeg ta'r det her alvorligt nu så risikerer jeg at hun aldrig blir rask.
Hun går nu til fysioterapi med water walking for at træne muskler op, hun har vægtmanchetter på forbenene når vi går tur og jeg har et program af øvelser som vi er i gang med og der ud over skal hun også gerne til svømning ind i mellem. Hun går også til noget "touch" behandling, som ser ud til at virke rigtig godt. I hvert fald reagerer Wilma meget positivt på behandling og efter sidste behandling begyndte hun at strække sig både fremad og bagud. Noget hun ikke rigtig gjort meget længe.
Jeg har meldt hende til rallytræning så hun får lov til at komme ud og bruge hovedet lidt.
Det er bare så svært at ha en hund, der ikke må noget men gerne vil alt sammen med en hvalp. De vil så gerne lege sammen og det må jeg stoppe hele tiden for at det ikke blir for vildt og går ud over Wilma's skulder. Heldigvis er Asta og Wilma ved at finde ud af at lege stille lege sammen.
Jeg savner vildt at træne med Wilma, jeg savner den totale glæde hun plejer at udvise ved agility eller på fårene. Nu kigger hun bare lidende på mig og forstår ikke hvorfor hun ikke må noget mere. Det er en af grundene til at jeg ikke er så tit på får med Asta. Jeg hader at være så "ond" ved Wilma. Ifølge fysioterapeuten kan Wilma være klar til foråret hvis jeg betragter vinteren som genoptræningsperiode. Men om hun nogensinde blir helt i orden tvivler jeg på.
Så Wilma og Asta ta'r rigtig meget af min tid. Frida er heldigvis dejlig nem og jeg prøver virkelig ikke at glemme hende, hvilket kan være nemt for hun gør ikke aå meget opmærksom på sig selv. Har nok ikke givet hende den opmærksomhed hun burde ha', men hun er heldigvis begyndt selv at komme og kræve min opmærksomhed bla. ved at komme op i sengen og putte. Noget hun ellers aldrig gør. Hun løber desværre ikke agility i denne sæson for jeg vil ikke løbe med hende på det sene hold, så jeg skal køre hjem efter arbejde og så køre afsted senere dvs. Lynge - Helsingør - Hillerød - Helsingør. Det er alt for meget kørsel og alt for meget tid der går til at løbe et par løb med en gammel hund, der jo ikke skal løbe så meget som de andre på holdet. Så vil jeg hellere bruge tiden på en tur i skoven som alle hundene får noget ud af.
Frida får så lov til at gå et par rallybaner når jeg er til træning med Wilma og det elsker hun. Hun gøer og fjoller og hopper rundt og vælter skiltene og tar det ikke særlig seriøst, men hun har det sjovt.Hun er jo ellers frisk og fin, udover at hun er døv har hun det rigtig fint og på torsdag fejrer vi hendes 14 års fødselsdag. Jeg har købt gaver ;O)
Dette billede af Frida er taget af Åsa Eriksson i september 2010 (det samme gælder billedet af Asta med fåret).
Så det vat lidt om hvorfor jeg ikke har haft overskud til at opdatere så meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar