Trist årsdag

Idag er det så præcis et år siden Wilma var igang med at føde. Det varede hele dagen indtil der pludselig kom noget mærkeligt slimet ud. Efter en snak med dyrlægen susede vi afsted og en scanning viste at den ene hvalp som jeg godt vidste der kun var tilbage var død. Så istedet for glæden ved en fødsel blev det til et akut kejsersnit for at redde Wilma.

Flere års planlægning af et fantastisk kuld hvalpe blev til skuffelse og sorg. Endnu en gang må jeg sende en taknemme´lig tanke til Lone, som var med under hele den skrækkelige oplevelse. Jeg er meget glad for at jeg ikke skulle klare det hele alene.

Heldigvis overlevede Wilma og hun kom ret hurtigt oven på. Vi tilbragte en måned i Frankrig hos mine forældre. Væk fra det hele, hvilket var tiltrængt.

I det forløbne år er Wilma så istedet blevet Rallychampion - noget som jeg aldrig havde tænkt mig hun skulle.

Og jeg har langsomt acccepteret at Wilma bare ikke skal ha' hvalpe. Og om præcis en uge flytter lille Asta ind her istedet for den Wilma hvalp som jeg drømte om.

Asta er Wilma's niece så lidt Wilma får jeg da i hende og samtidig noget af den familie som hannen Wilma var parret med. Nok det nærmeste jeg kan komme på det jeg selv ville ha' lavet ;O)

I denne uge er Asta blevet chippet og hvalpetestet. Ifølge hvalpetesten er Asta den der er mest glad for mennesker og vil meget gerne putte, men er stadig en stærk tæve og på ingen måde en kylling, så hun passer vist lige til mig. Men det vidste jeg godt uden testen ;O) Har jo mødt hende et par gange og hun er uden tvivl den hvalp jeg skal ha'. Ingen af de andre "taler" til mig. Men ellers var det ifølge testen nogle super fine meget ens hvalpe. Ikke en eneste bange eller nervøs trækning ved nogen overhovedet.

Så nu skal jeg bare igennem en meget laaaaaaaaaaaaaaang uge inden jeg kan hente hende hjem og begynde vores forhåbentligt meget lange liv sammen.