Viser opslag med etiketten border collie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten border collie. Vis alle opslag

fredag den 19. oktober 2012

Frida i BC News

Så kom det nye nummer af BC news og der er en fin lille artikel om Frida og Den Gyldne Apport. Under "Bestyrelsen orienterer" står der følgende:

"Hvad der i den grad var SUPER FLOT var, at Janne Litgovs gamle Frida kunne vinde den "gyldne apport". Frida er lige ved at være 16 år - det i sig selv er meget flot for en border collie. At hun så også kunne apportere samtlige ting, vi "smed" ud var vildt flot! Frida er døv, så Janne måtte vinke hende ud til apporten og ind igen."

Tak for de flotte ord om min gamle super tøs.

torsdag den 28. juni 2012

Frida er Danmarks Ældste Border Collie

I sidste nummer af BC News indledte vi Jagten på Danmarks ældste border collie. Jeg håbede, at der gik flere gamle hunde rundt og gemte sig ude i det ganske danske land. Men nej, Frida er nu officielt kåret til Danmarks Ældste Border Collie. En lidt ambivalent ære, for jeg ved jo godt at hun nok ikke lever så lang tid mere og jeg er slet ikke parat til at undvære hende. Men indtil videre har hun det fint. Hun er glad og frisk, altid med på ture og hun leger også stadigvæk. Ikke så ofte, men pludselig er det legetid eller også skal støvsugeren angribes. SÅ forhåbentlig er hun Danmarks Ældste et par år endnu. Her er 2 af siderne fra artiklen i det nyeste nummer af BC News:





















De to næstældste var Stormy og Aussie. Stormy døde desværre samme dag som bladet udkom. RIP Stormy:

mandag den 6. februar 2012

Jagten på Danmarks ældste border collie

Er Frida Danmarks ældste border collie?

Klik på billedet for at se det i større format.
Billedet er taget af Camilla Johannesen.

tirsdag den 15. november 2011

Fototur del 2: Smukke Wilma

På fototuren med Camilla (www.grafiko.dk) i lørdags blev der også taget billeder af Wilma og fjolletøsen er jo bare smuk (og jeg er jo slet ikke forudindtaget ;O)

Glæder mig vildt til DVDen med alle billederne kommer. 483 billeder er det endt med efter sorteringen.





onsdag den 15. juni 2011

Smukke og sunde Asta



Asta er jo ikke bare smuk uden på, men nu har jeg bevis på at hun også er det inden i ;O)

Idag kom resultater på hendes røntgenfotografering af hofter, skuldre og albuer. Og de er bare perfekte:

HD: A/A = A (hofter = det bedste det kan være)
AD: 0/0 = 0 (albuer = det bedste det kan være)
OCD: FRI (skuldre = det bedste det kan være)

Og oven i disse gode resultater så er hun jo i forvejen genetisk fri for CEA, CL og TNS.

Min lille elskede super sprinter.

fredag den 4. juni 2010

Asta 6 uger

Idag bli'r Asta så 6 uger. Så nu er der kun 2 uger til hun flytter hjem til os.
Glæder mig vildt, men begynder da også at få lidt betænkeligheder ved at skulle ha' 3 hunde, men heldigvis er de 2 andre jo så nemme i det daglige.

Miss Naugthy ser ud til at vokse godt til og blive større og større, men det er lidt svært at forestille sig ud fra billederne. Så søndag smutter jeg lige over og gramser lidt ;O) Men her er lige et par dejlige billeder af Asta taget af Åsa Eriksson.







lørdag den 29. maj 2010

Asta 5 uger

Igår blev Asta så 5 uger. Så nu er der kun 3 uger til hun flytter ind. Uh, hvor jeg glæder mig. Idag vil jeg gå igang med at kigge på hvad jeg har liggende af ledninger som en Med Frida og Wilma er den slags jo ikke et problem - de kunne jo ikke finde på at røre dem. Men en lille hvalp med kløe i bisserne er noget helt andet.

Jeg har allerede sat fintmasket net op hele altanen rundt så hun i hvert fald ikke kan komme til at falde ned fra den.

Lader til at Asta nu har fået øgenavnet Miss Naughty af opdrætteren. Mon det tegner godt ;O)

Her er et par billeder af Asta fra 5 ugers dagen taget af Åsa Eriksson:







Hun bli'r jo bare mere og mere nuttet og fræk at se på.

søndag den 25. april 2010

Frida til agilitystævne

Frida er jo ved at være en gammel dame og jeg overvejer tit om jeg skal blive ved med at løbe agility med hende. Men hun er så glad og lykkelig når hun løber, så hun får lov lidt endnu.



Hun er aldrig træt eller stiv efter den almindelige træning. Hun springer enten som lille eller mellem hund alt efter hvad der passer den dag og hun erligeglad hvad højde det er.

Da jeg skulle til at melde til de første agilitystævner i år var jeg meget i tvivl om hun skulle deltage. Men jeg meldte hende til et par løb ved hvert stævne. Og det er jeg glad for idag.

Ved denne weekends stævne i Albertslund har hun bare løbe så godt. Hun er ikke så hurtig mere og hun vandt ikke noget, men hun var lykkelig. Og så har hun oplevet en masse og nydt det gode vejr. Så nu er hun godt nok træt og ligger under sofaen og snorker højlydt.



Her hendes løb fra idag:

søndag den 1. november 2009

Frida's champion roset


Når ens border collie bli'r champion får man en fin roset fra Border Collie Klubben og den kom igår.
Så jeg tog rosetten med ud på agilitybanen for at tage et billede af Frida med den. Det blæste ret meget så det var ret svært at få taget et billede hvor rosetten ikke blafrede underligt og hvor Frida ikke havde lukkede øjne.
Men det lykkedes da ;O)

søndag den 23. august 2009

Dejlig dag til BCK Klubmesterskab

Igår var vi til Border Collie Klubbens årlige klubmesterskab. Det foregik i Sorø. Vejret var fantastisk - ikke så vildt varmt, ingen vind og sol. Og så var det som sædvanlig hyggeligt at møde alle de andre "sektmedlemmer" ;O)


Vi ankom kl. 9 og så at de var igang med gå bane i rallybegynderklassen, men jeg skulle jo først op i ekspertklassen med Frida, så det tog jeg mig ikke af. Fik sat telt op og ellers flyttet ind og gik lidt rundt og kiggede. Så blev det tid til banegennemgang i spring på agilitybanen. Frida skulle løbe som nr. 6 i seniorklassen. Jeg varmede Frida op og gik på toilettet og på vej tilbage møder jeg Johanna som spørger om jeg ikke skal op i rally. Jo, da men Frida er først i ekpertklassen. "Du har tilmeldt Wilma i begynderklassen", svarede hun. UPS, det havde jeg bare totalt svedt ud. Begynderklassen var næsten færdig, så jeg fik lov til at få 2 minutter til banegennemgang efter sidste hund og så kunne jeg gå op med Wilma.


Jeg løb over på agilitybanen med Frida. Fik hende rykket frem, så vi kunne løbe straks. Ind og løbe med Frida. Hun løb rigtig fint og var også på vej i den rigtige retning, da jeg pludselig mente at vi skulle dreje. Så hun blev disket.


Ind med Frida i buret. Ud med Wilma. Over til rally og gå bane. Og ind på banen med Wilma. Hun gik bare så fint, helt fantastisk lydhør og gjorde bare alt jeg sagde.


Og hun må virkelig ha' gået godt for hun fik 100 point ud af 100 mulige og dermed blev hun RALLYBEGYNDERMESTER og rykkede direkte op i øvet klasse.


Jeg må sige, at jeg er lidt imponeret over Wilma. Hun er jo min ikke-lydighedshund, som kun har gået på hvalpehold. Hun træner ikke lydighed og jeg har kun et par gang haft hende hevet ind på Frida's rallyhold og gå en bane, mens hun var gravid. Men hun er bare så glad for at arbejde og gør alt hvad man ber om.





















Nå, men direkte fra rallyprøven løb vi over til agilitybanen. Der var nu 2 hunde til det var Wilma's tur. Ind og løbe og det gjorde hun rigtig fint. Hun rev en enkelt pind, men løb ellers godt.


Så det var lige 3 ting overstået på 10 min. Puha, hvor jeg trængte til at sidde lidt og få noget at drikke.


Så blev det Frida's tur til at skulle op i Ekspertklassen i rally. Hun virkede fint opmærksom, da jeg varmede op med hende, men på banen mistede hun fokus og var meget ukoncentreret. Da vi nåede til det "fristende 8-tal" med frikadeller i skålene mistede jeg hende totalt. Jeg måtte hoppe rundt og klappe i hænderne (hvilket man ikke må i ekpsertklassen) for at få fat i hende. Det er sq ikke nemt med en døv hund. Og derefter havde jeg bare ingen kontakt med hende og hun sejlede afsted i sin egen verden. Det er meget ulig Frida at være så ukoncentreret. Så det var en rigtig dårlig prøve - kun 80 point og altså ikke et skridt nærmere mod at blive champion.


På agilitybanen blev så tur til at løbe agility. Frida løb et rigtig godt og fejlfrit agilityløb og blev nr. 2. Bagefter var der en der sagde: "hvor er det bare dejligt at se hende løbe, hun er så glad" og ja, det er hun. Hun elsker jo bare agility og selvom hun nærmer sig de 13 år, så nyder hun det.
Wilma startede rigtig godt ud. Men da jeg så siger "fremad spring" - drejer hun istedet 90 grader og løber lige ind foran mig så jeg er ved at falde og løber op på A'et. Øh, hvad skete der lige, Wilma?


Som det sidste på dagen deltog Frida i kampan om Den Gyldne Apport. Jeg var meget i tvivl om hun skulle være med i år. Har ikke trænet apport med hende efter hun blev døv. Jeg prøvede lige et par gange i løbet af dagen og det så egentlig ud til at hun godt kunne aligevel. Så jeg meldte hende til.


Den Gyldne Apport går som sædvanlig ud på at hundene skal apportere alle mulige mærkelige ting. De som ikke apportere en ting ryger ud og den som står tilbage til sidst er vinderen.

Vi apporterede f.x. en avis, en plastiksandkasseform, en 1½ liter blød sodavandsflaske med en 1/3 vand i (den var tung for hundene), et papkrus, en pølse, en stor kiks, en tennisbold, et kaninskind, en næseprøvepind, en lille børnevandkand med vand (tingene er ikke nævnt i den rigtig rækkefølge).


Ved den lille vandkande var vi 3 hunde tilbage. Vandkanden blev stillet ude på banen og så skulle hundene hente den. Mads's Haley så slet ikke vandkanden som noget der havde noget med apport at gøre. Lis's Frøken løb ud og væltede den, men bar den så ind. Frida derimod gik lige ud til den. Tog forsigtigt håndtaget i munden og bar den lige så fint ind og satte sig på plads uden at spilde en dråbe.


Så var vi 2 tilbage. Lis m. Frøken og Frida og jeg. Så skulle vi apportere en lille børnecykelkurv hvor i der lå en frikadelle som de ikke måtte spise. Frøken løb direkte ud og spiste frikadellen og kom så tilbage med kurven. Frida løb direkte ud og spiste frikadellen og syntes ikke hun så gad ta' kurven med, men jeg fik hende da til sidst til at komme med den.... Men så blev Frøken kåret som vinder. Øv, jeg havde ellers håbet at det endelig var Frida's tur til at vinde den.


Så frikadeller var generelt Frida's problem igår. Jeg havde ellers selv frikadeller med til hende, som hun fik som godbidder, så det var ikke fordi hun manglede.


Efter apporten sagde en til mig "hun bliver 10 år yngre når hun skal ud efter apporten". Ja, det er også altid noget hun har syntes var sjovt ;O)


Så alt i alt var det det en hyggelig dag i godt selskab. Som altid når man er sammen med andre border collie freaks ;O)

torsdag den 11. juni 2009

Temperaturudvikling - opdateres løbende

















Opdateret: 11.6. morgen

Efter en noget urolig nat, hvor vi dog har fået sovet lidt er vi nu nået til den dag, hvor jeg hele tiden har regnet med at hvalpene skulle komme og det ser ud til at holde stik. Egentlig lidt utroligt at man kan regne det så præcist ud.

Temperaturen ligger nu på 37.0.
SÅ nu er det bare at vente på opblokningsfasen og så derefter fødslen. Min veninde og fødselshjælper kommer idag. Glæder mig til at ha' lidt assistance og en til at spørge til råds.

Klik på billedet for at se det i større udgave.


tirsdag den 9. juni 2009

Dagens mavebillede






















Wilma er nu ca. lige så fed som en alm. udstillingsborder ;O)
Hvilket vil sige at hun er meget tyk i forhold til hendes normale slimline spurtmodel form.

mandag den 8. juni 2009

Webcam


Jeg har nu installeret et nyt og meget bedre webcamera, så det bli'r muligt at følge hvalp(e) i rigtig god kvalitet direkte på internettet. Og fra imorgen skulle jeg også få en 20 MB internet forbindelse, så det skulle faktisk kunne gå hen og blive rigtig godt.

Sammen med online udsendelsen er der også mulighed for live chat med mig og andre der kigger på.

MEN kameraet er ikke offentlig tilgængeligt. Kun folk som jeg kender får adgang. Hvis du vil ha' adgang så send mig en email. Så sender jeg link og password.

fredag den 5. juni 2009

Wilma til svømning

Idag har Wilma igen været til svømning. Det er rigtig god motion og en måde at holde hende i form på til fødslen.

OG HUN ELSKER DET!!

Temperaturen ligger stadig konstant omkring de 38 grader.

onsdag den 3. juni 2009

Bevægelse


Idag har jeg for første gang mærket noget der bevæger sig i Wilma's mave. Det var en underlig, men også vidunderlig fornemmelse.
Maven er jo ikke så stor, men den vokser. Temperaturen ligger stadig på ca. 38 grader.

tirsdag den 2. juni 2009

Hvalperummet er færdigt



Så har jeg lagt gulv i hvalpeområdet. Fik et stykke vinyl som kunne dække det hele (Tak, Maria!). Gulvlægger bli'r jeg nok aldrig, men nu kan der tisses uden at skade de rå trægulve. Og det er nemt at gøre rent.

Wilma's temperatur er konstant på 38 grader.

mandag den 1. juni 2009

Redebygning




















Så er der kun ca. 10 dage tilbage:

Wilma er idag begyndt at bygge rede, hvilket vil sige at hun roder alle tæpper rundt. Heldigvis foregår det i hvalpekurven, så forhåbentlig er der også der hun vælger at føde hvalpene. Ikke fordi det ser så behageligt ud med alle tæpper rodet sammen i en bunke. Men hun synes åbenbart det er sådan det skal være.

Jeg har fået nummeret på den dyrlæge som vil være på vagt under fødslen, så jeg kan ringe hvis der skulle blive brug for det til f.x. kejsersnit.

Min veninde har lovet at komme og være hos mig under fødslen. Et tilbud som jeg tog imod med kyshånd. Det er dejligt at vide at jeg ikke skal være helt alene om det.

Og jeg har også fået tilbud om at kunne ringe efter hjælp. Tak til jer alle.

Fra imorgen begynder jeg at tage Wilma's temperatur 3 gange om dagen, så jeg kan følge udviklingen op mod fødslen. Når temperaturen går under 37 grader og bli'r der kan fødslen ventes indenfor et døgn.

mandag den 25. maj 2009

Svømmetræning

Idag har Wilma og Frida været i en ny hundesvømmehal. Det er vigtigt at Wilma er i god form til fødslen. Normalt er hun jo i super form, men da hun ikke får lov til at hyrde mens hun er gravid, så laver hun jo ikke helt så meget.

Gåturene er udvidet kraftig, men igår fandt jeg en ny hundesvømmehal, der havde åbnet. Den ligger ikke så langt fra mit arbejde, så jeg tog hundene med på arbejde og så direkte i svømmehallen.

Og det var bare noget de nød. Wilma svømmede og svømmede og var ikke til at drive i land igen.
Så det er helt sikkert noget vi gentager.


Her et billede af Wilma fra idag. Hun viser meget gerne sin mave frem:



Nedtællingen: 17 dage til forventet fødsel.

søndag den 24. maj 2009

Hvalperummet er næsten klar


Idag er jeg gået rigtig igang med at indrette hvalperummet (hed tidligere kontoret ;O), så Wilma kan nå at vænne sig til forandringerne.

Jeg har lagt noget gulvbelægning på som kan tåle vand. Der var dog ikke helt så meget i den rulle jeg havde regnet med, så det dækker ikke det hele. Så hvis nogen har en rest vinyl eller linoleum stående så jeg vil meget gerne ha' det.

Hvalpekurven er også kommet frem så Wilma kan vænne sig til den og forhåbentlig beslutte sig for at det er der hun vil føde sin hvalp(e) og ikke f.eks. i min seng. Jeg havde ellers tænkt mig at bygge en større hvalpekasse, men med udsigten til kun en enkelt hvalp har jeg valgt benytte plastkurven, som egentlig også blev indkøbt til formålet for et par år siden.

Nu mangler jeg så kun at hente noget hvalpehegn hos min veninde, så jeg kan indhegne området. Så skulle det helle faktisk være klar.

Wilma har allerede indtaget kurven. Hun har elsket den fra første dag jeg købte den, men da den er for stor til at ha' stående til daglig ligger hun ikke så tit i den.

Nedtællingen er begyndt: 18 dage til forventet fødsel.

fredag den 22. maj 2009

Scanning

Wilma er nu lidt over 6 uger henne. Jeg syntes ikke rigtig at der er sket så meget på det sidste nærmere tvært imod. De første uger virkede hun meget meget gravid og viste alle tegn på det, men så i løbet af et par dage ændrede hun sig og virkede pludselig slet ikke gravid.

Så for at slippe for en masse spekulationer og for ikke at drive mig selv helt til vanvid med spekulationer besluttede jeg at få Wilma scannet. Hun er nu blevet scannet 2 gange med nogle dages mellemrum og begge gange kan dyrlægen kun se en hvalp.

Så det er jo ikke ligefrem det store dejlige kuld hvalpe som jeg have håbet på og glædet mig til.

Men der kan godt gemme sig et par stykker til, så det håber jeg meget på så hvalpen i det mindste har en at lege med. Man har hørt om tæver der er bllevet scannet og dyrlægen har sagt at der ikke er nogen hvalpe og så alligevel kommer der 6. Så jeg håber og krydser fingre de næste par uger.

Der er jo faktisk ikke så længe til fødslen, der forventes ca. d. 11. juni.

Billedet forestiller Wilma 16 dage gammel.