Folk har det jo med at drille mig med at Asta og Wilma ligner hinanden så meget at man slet ikke kan se forskel på dem. Kun ører er forskellige. Så her er de i flere versioner med de samme ører.
Og øverst originalen.
Jeg synes nu de begge er kønnest med deres egne ører.
Det er Åsa der har leget i Photoshop ;O)
Klik på på billedet hvis du vil se det i større udgave.
Frida er jo ved at være en gammel dame og jeg overvejer tit om jeg skal blive ved med at løbe agility med hende. Men hun er så glad og lykkelig når hun løber, så hun får lov lidt endnu.
Hun er aldrig træt eller stiv efter den almindelige træning. Hun springer enten som lille eller mellem hund alt efter hvad der passer den dag og hun erligeglad hvad højde det er.
Da jeg skulle til at melde til de første agilitystævner i år var jeg meget i tvivl om hun skulle deltage. Men jeg meldte hende til et par løb ved hvert stævne. Og det er jeg glad for idag.
Ved denne weekends stævne i Albertslund har hun bare løbe så godt. Hun er ikke så hurtig mere og hun vandt ikke noget, men hun var lykkelig. Og så har hun oplevet en masse og nydt det gode vejr. Så nu er hun godt nok træt og ligger under sofaen og snorker højlydt.
I sidste nye nummer af Helsingør Boligselskabs beboerblad Tagryggen er der lige sneget sig et billede ind af Wilma.
Der var en herude for at interviewe min nabo om vores nye altaner og da han så skulle ned og tage billeder fik han jo øje på Wilma der lå på sin snart faste plads på altanen. Sådan nogle (border collier) havde han da i set i Australien og de var jo bare fantastiske ;O) Klik på billedet for at få en større udgave.
Teksten til billedet lyder: "Naboens Wilma er en hund efter frisk luft og holder et vågent øje med livet på plænen nedenfor."
Og det kan man jo kun give ham ret i. Wilma elsker "sin" altan.
Folk har det jo med at drille mig med at Asta og Wilma ligner hinanden så meget at man slet ikke kan se forskel på dem. Kun ører er forskellige. Så her er de i flere versioner med de samme ører. 
