Da Bjarne Riis i 1996 var sikker på at vinde Tour de France sad min lillebror og jeg om fredagen før og snakkede og pludselig var vi enige om at vi var da bare nødt til at køre til Paris og se ham komme på podiet. For det var jo bare den mest fantastiske præstation som vi havde fulgt tæt i TV.
Der var ikke langt fra tanke til handling. Jeg susede ud og købte gule trøjer og flag og lidt proviant. Vores mor stegte frikadeller og lavede kartoffelsalat og tidligt næste morgen susede vi afsted mod Paris.
Vi kørte i min lillebror's lille bitte gamle Nissan Cherry, som med jævne mellemrum blev for varm og skulle ha' en kølepause og vand på køleren. Men afsted gik det og tidlig søndag morgen var vi i Paris.
Vi havde en fantastisk dag i Paris, stemningen blandt de mange danske som havde fået samme ide var helt i top og vi hyldede Bjarne Riis og var vildt stolte over at være danske.Da hele "showet" var slut begyndte vi på hjemturen. Vi var dog noget trætte og ved midnats tid måtte vi køre ind og sove. Og så sov vi til næste morgen. Det var jo ikke lige meningen. De lød godt en smule forbavsede da jeg ringede ud på arbejde og sagde at jeg desværre ikke kom for jeg holdt på en motorvej langt nede i Tyskland. "Jammen du sagde da ikke noget om at du skulle derned i fredags". Sådan er det med impulsive beslutninger.
Min lillebror og jeg havde den mest fantastiske tur med mange sjove oplevelser og det er en tur som tit bli'r nævnt stadig.
En oplevelse for livet - som nu desværre bli'r skæmmet af oplysningerne om at Bjarne var dopet da han vandt.Øv hvor er jeg skuffet, Bjarne.......
Jeg har siden også haft mange gode oplevelser med Tour de France. I albummet er lidt billeder fra 2005 hvor jeg har været i en af målbyerne under touren. Min far og jeg havde nærmest lavet en tradition ud af at besøge den målby, som er nærmest ved hvor de bor. Men om vi snart gider det mere ved jeg ikke. Der har været for mange dårlige ting ved cykelsporten de sidste par år og det ødelægger glæden ved at se det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar