mandag den 24. maj 2010

Familieforøgelse ventes

Igår var jeg på hvalpebesøg på Fyn for at møde min forhåbentligt kommende hvalp.

Jeg har fulgt med i kuldet siden parringen blev annonceret og har nu kigget på hvalpene via webcam i 4 uger, men nu var det tid til at møde den hvalp som jeg havde udset mig og se om hun virkelig var den rigtig hvalp til mig.

Så det blev til over 7 timers hvalpegrams. Jeg synes selv at jeg har brugt rigtig meget tid med min hvalp både med at kramme og nusse, men også med at observere hende blandt de andre hvalpe.

Og efter dette besøg er jeg ikke i tvivl - det er den helt rigtige hvalp til mig.
Så Asta flytter hjem til os d. 18.6. Hun er bare så sød og kær og fin. Hun er også en lille frækkert og jeg blev bidt i både næse, fingre, ører og hår ;O)

Så må jeg præsentere Asta - DK08177/2010 - født d. 23.4.2010:








På billederne ses:
1. Lille søde Asta.
2. Puttesove Asta.
3. Helt trygge Asta
4. Kramme Asta.
5. Ædedolken Asta. Kan godt være hun ikke er stor, men hun æder konstant ;O)
6. Wilma mødte også Asta. Tvillinger?








Men hvorfor så lige denne hvalp?

Jeg har kendt moren, Bailey, i mange år. Hun er halvsøster til Wilma idet de har samme far, nemlig Moss of Clwyd. Og Bailey har det samme glade sind som Wilma og er samtidig en lækker arbejdshund.

Faren, Theo, har jeg også kunnet følge de sidste par år, da jeg kender hans ejer.

Begge forældrene er meget samarbejsvillige og arbejder godt. Bailey på får og Theo mest LP, men også på får.

Via denne kombination får jeg både Wilma's linier og jeg får de linier som jeg ville ha' fået hvis Wilma havde fået de planlagte hvalpe med Moel Hugo. Hvalpens oldefar er nemlig Moel Nap (Jaran Knive, Norge), som er samme kombination som Hugo, men et par år ældre. Moel Nap har været på det norske landshold i hyrdning i mange år og vundet norsk mesterskab flere gange. Samtidig er han både svensk og norsk lydigshedschampion. Moel Nap's far er den berømte Bwlch Hemp. En anden berømt hyrdehund i hvalpens familie er Serge van der Sweep's Glen (3. plads v. World Trial 2005 - European Champion 2005 (Continental, National Champion 2006 - 2. plads v. European Championship 2007 (Continental).


Forældrenes sundhedsresultater er som følger:

Bailey:
HD: B/B
Øjenspejling: 2007, 2010 FRI
SPONDYLOSIS: Intet
DNA CEA/CH: Normal
DNA TNS: Normal
DNA CL: Normal

Theo:
HD: A/A
Ad: 0/0
OCD: Fri
SPONDYLOSIS: Fri 25.11.2009
DNA CEA/CH: Normal
DNA TNS: Normal
DNA CL: Normal
DNA MDR1: Normal)
Øjenspejling: 02.05.2007, 06.07.2009 Fri
GLAUCOMA: Fri 06.07.2009
DNA profil (ISAG Dog Comparison Test 2006)

Se mere på www.bc-world.dk

Alle hvalpene i kuldet (10 stk.) er søde og virkelig dejlige og jeg tror alle køberne får nogle rigtig gode hvalpe. Der en enkelt der stadig er til salg, hvis nogen skulle være interesserede ;O)

Her er en lille video af Asta og hendes søskende:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar