Det begynder at ligne noget...

Sidste weekend var Wilma jo i skarp træning hos Erik Holmgaard. Vi trænede nok næsten 5 timer på 2 dage. Hun fik bare lov til at drive, drive, drive, drive og drive. Og hun rykkede virkelig meget på de 2 dage. Se tidligere indlæg: http://kennellitgov.blogspot.com/2007/05/hyrdetrning-og-badning-af-far.html

I denne weekend har Erik så været på djævleøen og gi kursus og Wilma har igen trænet drivning i lange baner. Og det går virkelig fremad, hun er ganske enkelt ved at få godt fat i det. Hun har fået næsten styr på de helt små sidebevægelser. Og det mest fantastiske er hendes tempo, hun har fået et helt fantastiskt roligt drive tempo og fårene har bare fuld tillid til hende når hun drive afsted med dem. De stoler helt på, at der ikke sker dem dem noget og lader hende arbejde med dem i fuldkommen ro.

Hun lavede idag en rigtig flot kl. 3 tværdrivning (iflg. Erik). Hun mangler stadig lidt selvtillid eller hvad det nu er, når hun driver der ud af. Så skal hun lige ha' et par støtte kommandoer "fremad", så tøffer hun videre.

Jeg skal arbejde meget mere med det og især med at hun er utrolig bange for at miste fårene. Og hun prøver hele tiden at kompensere for træk i fårene. Det er selvfølgelig en rigtig god egenskab, men når jeg vil ha' fårene i en anden retning, så skal hun lære at høre hvad jeg siger og ikke blive ved med at prøve at holde fårene fra at løbe. Det er jo ikke sikkert at hun ved hvor jeg vil ha' fårene hen. Men på neutralt område uden træk er hun utrolig lydhør og tar alle sidekommandoer fint og flanker rigtig godt.

Så vi nærmer os da at være klar til Dutch Open.

Billeder fra Border Collie Classics 2006

Dejlige billeder fra BCC 2006. Nogle af dem taget af en proffesionel fotoraf.

Border Collie Classic 2006 - videofilm

I 2006 deltog jeg i Border Collie Classic Open European Agility Championships i Holland. Der deltog 217 border collier fra hele Europa. Fra Danmark deltog kun Lone Sommer med Panik og DuDer, Klaus Osterhoff med Tani og så selvfølgelig mig selv med Frida og Wilma.

Det var en dejlig oplevelse med spændende baner, godt arrangement og en masse søde mennesker og sjovt nok en masse border collier. Og hold da op hvor de løber hurtigt.Frida havde faktisk en del rigtig gode løb, men kun et helt fejlfrit. Hun havde svært ved at nå under de stramme banetider og jeg kunne simpelthen ikke presse hende mere i fart. Trods nogle meget lette vipper og meget anderledes belægninger påfeltforhindringerne så havde hun ikke en eneste feltfejl ellerflyvervipper. Hun fik en 24. og en 25. plads.

Men hun fik da alligevel kvalificeret sig til Country Team finalen. Danmark og Slovakiet var slået sammen fordi vi ikke var nok og 4 hunde blev udtaget til finaleløbet. Trods en del fejl i finalen endte vi alligevel på en 3. plads og fik fine rosetter, medaljer og en sæk foder hver.Wilma's løb i fredag i kl. 1 er ikke rigtig noget at prale af. Hun kunne simpelthen ikke finde ud af de meget lette vipper og endte med nærmest at nægte at gå op på den. Men ellers løb hun faktisk meget pænt, men vi endte alligevel med en del disk.

Her er 2 videor af Frida fra BCC:





PS. Glemte lige: Opvarmningsforhindringer er FORBUDT i Holland.

Fordi de har haft problemer med at folk trænede med for unge hunde eller var for hårde ved deres hunde før de skulle på banen. Så det er der bare ingen mulighed for. De fleste hiver deres hunde direkte fra buret og ind på banen og skridter dem heller ikke af bagefter.

Derimod stresser de deres hunde helt vildt op ved at lade dem stå og gø som sindsyge. Ham som skulle løbe efter mig hele lørdagen, gik ind foran mig og stillede sig ved start så hans hund kunne stå og stresse totalt op over at se løbet før mig. Hamrende irriterende og stressende for mig fordi Frida skulle tæt forbi en total vild hund på vej til start. Til sidst fattede han vist at jeg ikke ville ha' det og holdt sig lidt tilbage.

Men jeg kunne aldrig finde på at løbe med en hund, der ikke var opvarmet ordentlig og jeg bruger også tid på "varme ned" bagefter. Måske er det grunden til at Frida stadig kan løbe som snart 11 årig.

Jeg er skuffet...

Da Bjarne Riis i 1996 var sikker på at vinde Tour de France sad min lillebror og jeg om fredagen før og snakkede og pludselig var vi enige om at vi var da bare nødt til at køre til Paris og se ham komme på podiet. For det var jo bare den mest fantastiske præstation som vi havde fulgt tæt i TV.

Der var ikke langt fra tanke til handling. Jeg susede ud og købte gule trøjer og flag og lidt proviant. Vores mor stegte frikadeller og lavede kartoffelsalat og tidligt næste morgen susede vi afsted mod Paris.

Vi kørte i min lillebror's lille bitte gamle Nissan Cherry, som med jævne mellemrum blev for varm og skulle ha' en kølepause og vand på køleren. Men afsted gik det og tidlig søndag morgen var vi i Paris.

Vi havde en fantastisk dag i Paris, stemningen blandt de mange danske som havde fået samme ide var helt i top og vi hyldede Bjarne Riis og var vildt stolte over at være danske.Da hele "showet" var slut begyndte vi på hjemturen. Vi var dog noget trætte og ved midnats tid måtte vi køre ind og sove. Og så sov vi til næste morgen. Det var jo ikke lige meningen. De lød godt en smule forbavsede da jeg ringede ud på arbejde og sagde at jeg desværre ikke kom for jeg holdt på en motorvej langt nede i Tyskland. "Jammen du sagde da ikke noget om at du skulle derned i fredags". Sådan er det med impulsive beslutninger.

Min lillebror og jeg havde den mest fantastiske tur med mange sjove oplevelser og det er en tur som tit bli'r nævnt stadig.

En oplevelse for livet - som nu desværre bli'r skæmmet af oplysningerne om at Bjarne var dopet da han vandt.Øv hvor er jeg skuffet, Bjarne.......

Jeg har siden også haft mange gode oplevelser med Tour de France. I albummet er lidt billeder fra 2005 hvor jeg har været i en af målbyerne under touren. Min far og jeg havde nærmest lavet en tradition ud af at besøge den målby, som er nærmest ved hvor de bor. Men om vi snart gider det mere ved jeg ikke. Der har været for mange dårlige ting ved cykelsporten de sidste par år og det ødelægger glæden ved at se det.

Michael Ramussen

Sådan en spadenakke...

Igår på vej til arbejde bremser jeg ned fordi lastbilen foran blinker og skal svinge.

Men i sidespejlet ser jeg bare bilen bagved komme bragende i fuld fart - jeg kan intet gøre - så kommer braget.Heldigvis er min bil jo ret stor og tung og den tog sammenstødet ret godt. Hvilket man ikke kan sige om ham bagved. Den var total krøllet i fronten og der løb vand ud.

Min første tanke var Frida og Wilma, men de lå heldigvis i deres bure og havde det fint. De så ikke engang bange ud. Jeg holder lidt øje med dem de næste par dage og ser om der kommer nogle skader frem.

Det var sådan en ung fyr i starten af 20'erne. Og han var pissesur: "Nu var det fandeme 2. gang i denne måned". Sådan et kvaj, hvis skyld er det lige? Hvis han ikke kan nå at bremse op, ja, så kører han jo for stærkt.Det viste sig så at det var en vens bil (eller måske ex-ven nu?) og den er ikke kaskoforsikret. Men selvfølgelig havde den den lovpligtige ansvarsforsikring.Jeg fik noteret alt ned og har heldigvis også lastbil chaufføren som vidne. Han havde også fået både fingeren og meget andet af idioten, som jo var møgsur over at "der plejer aldrig at være nogen der drejer her".

Jeg fik også en sludder med politiet, der dog ikke gad køre forbi når vi ikke holdt i vejen for trafikken eller skulle bruge ambulance.

Skaden er nu anmeldt til forsikringen, men jeg kan først få bilen lavet d. 13.6. Den kan heldigvis køre. Men bagkofangeren er godt bulet og bagsmækken er også skadet. Jeg kunne ikke åbne den, men nu er kofangeren trykket lidt ned, så jeg kan komme ind alligevel. Heldigvis har jeg jo sidedørene.

I løbet af aftenen fik jeg så ret ondt i nakken og havde haft underlig susen for ørerne hele dagen, så jeg kontaktede lægevagten og blev bedt om straks at komme ud på sygehuset.

Jeg har fået et mindre piskesmæld og skal ta' den med ro nogle dage og derefter skal jeg så til fysioterapeut. Men det skal jeg først når hævelsen og forstrækningen har fortaget sig.Men nu er jeg så glad for at jeg placerede hundenes bur midt i bilen og ikke bagerst. Jeg har nemlig før prøvet at få en bil op bag i. Den gang holdt jeg stille i kø på motorvejen.

Nå men vi har det ellers godt nok alle 3.

DM i Agility 2005 - videofilm

Juuuha, endelig kan jeg uploade videofilm på bloggen.
Så her starter vi lige med en film af Frida til DM i agility 2005.

Det var desværre ikke jordens bedste løb. Frida lå ellers rigtig godt placeret efter springløbet, men så mistede hun lige hovedet i agilityløbet og tog alt mulig hun ikke skulle. Men da vi så var disket løb hun rigtig fint.

Men jeg var totalt ligeglad med at vi blev disket. Jeg var bare så lykkelig over at hun overhovedet var i live og i stand til at at løbe. Måneden før d. 14.08.05 blev Frida nemlig opereret for en kræftknude. Og hun måtte genoplives efter operationen - se tidligere indlæg: http://kennellitgov.blogspot.com/2007/03/vi-slap-med-skrkken.html

Ganske useriøst men jeg elsker den bare - videofilm

Og at det så er en af mine yndlingssange gør det jo ikke værre.

European Open 2006 i Luxembourg - videofilm

I 2006 var Frida og jeg for 3. gang til European Open og Wilma var også med for 1. gang. Det var i Luxembourg d. 29.-30. juli og det var som altid en stor oplevelse. Hele arrangementet var gennemført fra ende til anden og der var virkelig tænkt på at gøre det bedst muligt for deltagerne, både hunde og mennesker.Det er utroligt at et stævne med næsten 700 deltagende hunde kan fungere så godt og så gnidningsløst og næsten efter tidsplanen. Det er noget de danske stævnearrangører kan lære noget af.

Der deltog som sædvanlig kun en lille håndfuld danskere nemlig Regin Reinhard og Acer, Kirsten Nielsen og Spike, Jørn Platz og Quincy, Lena Rahbek og Tarco (alle fra NPA) og Annett Rasmussen med Zoey.

Frida løb ikke særlig godt om lørdagen i de individuelle. Et løb med 10 fejl og en disk, men trods det var hun en af de 2 danske hunde med bedst resultat og hun blev derfor udtaget til finalen. I finalen havde den finske dommer Mia Laamanen lavet en meget nordisk bane, som passede meget bedre til Frida og min handling end de baner vi havde i dagens løb. Mange af deltagerne fra de sydlige lande var virkelig på den med hvordan de skulle handle banen. Frida løb rigtig godt, men desværre endte det med en disk alligevel.

Søndag løb Frida rigtig godt og jeg følte vi virkelig havde fået kontakt igen. Hun løb to dejlige fejlfrie, det samme gjorde hendes bror Acer, men desværre blev vores 2 holdkammerater begge disket i begge deres løb og vores løb talte derfor ikke med i holdfinalen. Øv altså. I Agility blev Frida nr. 33 af 329 hunde og i spring nr. 76. Ikke dårligt af en gammel dame på næsten 10 år.

Wilma deltog også i alle løb, men hun var dengang kun lige startet i kl. 1 herhjemme og banerne var alt alt for svære for hende, hun kom igennem et løb med mange fejl og 3 med disk. Men hun havde det vildt sjovt (lidt for sjovt måske ;-) og heldigvis får man jo lov til at løbe banerne færdig uanset hvad.

På videoen kan ses de første 19 deltagere i finalen. Frida løber som 3. sidste hund og er selvfølgelig den hvide border collie. Frida's løb starter så 12.25 minutter inde i filmen.

Lige før Frida er det Jørn Platz og Quincy der løber. Nr. 2 løb på videoen er Alen Marekovich fra Kroatien med sin bc Cap, de vandt finalen.

Wilma som hvalp - videofilm

Så tager vi lige en lille film fra da Wilma var hvalp. Det er hele kuldet der spiser i kassen.

Adrrr jeg lugter af parfume.....

Nu havde jeg ellers lige fundet den perfekte parfume. Den var kraftig duftende og langtidsholdbar.

Men får man så lov til at beholde den vidunderlige duft?? Nej selvfølgelig ikke. Janne sagde at jeg stank af rådden mose. Ja selvfølgelig gjorde jeg det. Det var jo der jeg fandt den perfekte parfume.

Og lige meget hvor meget jeg prøvede at forklare hende at seje hyrdehunde ikke går i bad, så insisterede hun og sagde jeg var et lille svin. Det kan man da ikke tillade sig at kalde en lille superhund, som hun ellers kalder mig.

Og så sagde hun, at hvis vi nogensinde flytter et sted hen hvor jeg kan få lov til at blive ude i hundegården, så kan jeg beholde min parfume, men så længe jeg skal med ind i lejligheden så gider hun altså ikke at lugte til mig.OG HVORFOR ER DET SÅ VI IKKE BARE FLYTTER? Hvis nogen har et lille landsted med plads til lidt får til en billig penge så vil jeg gerne høre om det.

Jeg hader at komme i bad. Heldigvis var det noget rigtig godt mudder jeg har været i, så hun var tæt på at opgi at få det af. Jeg skal vist bare rulle mig endnu bedre næste gang.... he he.Nu har jeg så hygget mig med at tørre mig i håndklædet. Det er bare det bedste ved at komme i bad - hvis der absolut skal være noget godt ved det.

Hilsen Wilma (våd, stinkende af parfume og ret utilfreds)

Hyrdetræning og badning af får...

Ja jeg kan jo godt regne ud at jeg lige så godt kan fortælle historien.

I torsdags efter det meget våde agilitystævne i Gundsølille kørte jeg direkte videre til Fyn og overnattede hos Rikke (hende med Bailey, ikke Daff's chef). Vi havde en rigtig hyggelig aften og fik da også lige trænet en smule på Rikke's får.

Næste morgen kørte jeg så over til Erik Holmgaard i Sdr. Felding og trænede med Wilma. Gitte og Jeppe var der også med Zia og deres 2 unghunde. Vi arbejde især på hendes fradrivning. Sidst jeg var hos Erik og træne arbejdede vi meget med hendes optag og det virker bare så godt nu. Jeg tror faktisk Erik var lidt imponeret over hvor meget der var sket med hendes optag. Hun kan nu levere fårene for fødderne af mig i stille og rolig tempo uden overhovedet at fårene bliver det mindste stressede. Hun har før haft tendens til at komme blæsende med dem i ret høj fart, men det er nu slut. På kursus i påsken med Bobby Dalziel fik jeg også lagt en "time" kommando på, så hun lige sætter farten ned og den virker også rigtig godt.

Vi trænede ret meget lørdag og Wilma havde besluttet sig for at teste både mine og Erik's grænser grundigt. Bare fordi stor mand siger "lie down" så betyder det sikkert ikke at han mener det... Wilma er under ingen omstændigheder en lille kylling og hun er ret overbevist om at hun ved bedst mht. får. Men hun kender jo ikke min plan, så det kræver af og til noget seriøs overbevisning at få hende til at gøre præcis hvad der blir sagt og ikke hvad hun mener der burde være blevet sagt. Men det gik rigtig godt og hun flyttede sig et stykke i den rigtige retning.Om aftenen kørte vi ned til Maria Christensen i Holsted og sov. Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi blev inviteret på middag hos Maria's mor og der fik Wilma også lige en lille omgang massage.

Lørdag kørte jeg op til Erik igen. Vi tog ned til et lækkert kuperet område ved Skjern Å. Og Wilma havde åbenbart tænkt seriøst over træningen dagen før, for det var tydeligt at se at hun var kommet meget længere i fradrivning og hun er blevet helt god til små sidebevægelser uden at sætte i fuld fart fordi man skal 2 meter. Hun knoklede løs og vi arbejde meget på at ramme linier. Hun mangler stadig en del selvstændighed i drivningen, men vi er helt sikkert på rette vej.På et tidspunkt stod fårene i en lavning. Jeg sendte Wilma "away" for at hent fårene. Hun kunne slet ikke se dem men hun spænede afsted. Desværre kom hun lige lidt for kort ud, så hun kom på den forkert side af fårene. Hun krydsede så og fik vendt flokken og kom tilbage med dem. På nær et får som sprang modsat flokken og ned på bredden ved åen. Fåret kom ikke efter de andre, så Erik gik ned for at se hvad det lavede. Og gud hjælpe mig om det ikke svømmede rundt midt ude i åen (som på det sted er ca. 6 meter bred og 4 meter dyb).

Både Erik og jeg var overbevist om at nu druknede fåret helt sikkert. Men det svømmede afsted over mod den modsatte bred. Jeg fik hentet resten af flokken og dem gik vi så med langs åen indtil fåret så dem. Så vendte det om og svømmede mod den modsatte bred. Det kom så tæt på at Erik lige kunne få fat i det. Og så måtte vi ellers slæbe det kæmpe store får (Erik mente det var den største han har, en Suffolk med kæmpe uld) op på bredden lidt ad gang og fåret lå bare stille og hjalp aldeles ikke til. Da vi så fik det op på bredden rejste det sig og gik fint afsted mod resten af flokken. Jeg holdt Wilma mellem fåret og åen så den ikke fik flere gode ideer.

Erik var bare gennemblødt op til livet. Men han fortsatte bare med at træne en af sine egne hunde.Wilma var på fårene 2 gange og det var 2 lange omgange hvor hun virkelig blev arbejdet igennem. Hun fik lidt pauser, hvor hun hoppede i åen og nød vandet (hun kunne modsat fåret selv komme op). Så holdt vi frokost og Erik fik en lur og tørt tøj. Så spurgte han om jeg mente at hun kunne klare mere og jeg havde været ude og kigge på Wilma og hun var frisk igen.

Så hun fik en tur til, hvor vi så også fik arbejdet med deling. Erik er ret imponeret over hvor sej og udholdende Wilma er. Hun gir bare ikke op. Hun kører på også selvom hun er træt. Og selv om hun er træt mister hun ikke hovedet. Hun er en lille superhund.

Jeg kan ikke lade være med at grine når jeg tænker på den første gang jeg havde Wilma på en udstilling. Der sagde dommeren at hun var for lille og tynd til at kunne arbejde en hel dag. Ja for søren hvor kan hun ikke holde til det... Hvis hun kan imponere en som Erik med sin udholdenhed, så betyder det en del mere for mig end hvad en udstillingsdommer, der aldrig har set hende arbejde siger.Men efter den sidste omgang, så var det endelig lykkedes at gøre Wilma træt. Jeg tror det er første gang det er lykkedes mig. Hun sov hele vejen hjem i bilen og gik direkte i seng da vi kom hjem.

Idag tror jeg at hun har kvalificeret sig til et bad. Hun skulle selvfølgelig lige rulle sig i en mose. Og hun stinker bare stadig af råddent vand.

Nu skulle den altså være god nok!!!!

Den 5. maj fik jeg jo råbt ud til alle og enhver at NU var Frida kvalificeret til årets DM i agility. Og jeg var da heller ikke det mindste i tvivl. Jeg var 1.000 % sikker, men åbenbart kan jeg ikke hverken regne eller huske. Og desværre viste det sig at Frida havde 3 kvalifikationer i spring og kun 1 i agility. For at kvalificere sig skal man ha' 2 af hver.

Men i torsdags i Gundsølille på en dødsyg regnvejrsdag, hvor alt var vådt og gennemblødt og hvor jeg seriøst overvejede hvorfor jeg frivilligt tog til agilitystævner og endda betalte for det, gjorde hun det så.I agility åben løb hun et dejligt fejlfrit løb med fine sikre felter. Hun løb i tiden 37,49 og banetiden var 42 sek.

Og dermed er hun så virkelig kvalificeret til DM. I en alder af 10½ år er det 8. gang i hendes lange karriere at hun er kvalificeret.

Wilma løb også et par rigtig gode løb, men desværre får vi altid liiige en enkelt fejl, men det kommer. Hun fik ros af dommeren for sit A-felt og sin slalom. Vi er på rette vej, der mangler bare den sidste præcision og lide mere erfaring, så skal hun nok begynde at blande sig i toppen. Farten fejler i hvert tilfælde ikke noget.

2. del af cykelprojektet

Ja så blev det igen tid til at øve cykling med 2 hunde og denne gang gik det meget bedre. Faktisk helt uden problemer.

Det er gået meget hurtigere end jeg havde turde håbe på at lære dem begge at følge med cyklen.

Der er nu gået næsten 14 dage siden vi prøvede sidste gang, men vi har simpelthen ikke haft nogle fridage til det. Og så var jeg lige med arbejdet i Stuttgart nogle dage.

Vi er jo inde i årets travleste tid. I maj måned har vi f.eks. 21 trænings- eller konkurrencedage. Og de få dage vi har haft hjemme har vi brugt til hvile og rengøring.

Men idag skulle vi så prøve igen. Turen ned til parken gik fint. De var slet ikke i tvivl om at de skulle holde sig på højre side og helst løbe på fortovet, men skal med uden om de parkerede biler.

I parken er det jo ikke noget problem for der er de løs - eneste problem var at cyklen på vej op ad en bakke pludselig pludselig besluttede sig for at hoppe i det tungeste gear, så jeg var nødt til at stå af og trække cyklen op på toppen.

Fra parken til skoven kører vi et stykke på en blind vej. Her løber hundene løs inde på fortovet. Der er små træer på stykket mellem vejen og fortovet, så det er ikke til at ha' dem i snor. Men idag blev de begge (dvs. også Wilma) inde på fortovet og løb bare fint ved siden af cyklen. Når vi krydsede små sideveje stoppede de pænt og ventede til de fik besked på at krydse over.

Så gik vi en dejlig tur rundt i den meget flotte grønne skov, mens hundene fik ordnet og snuset hvad de nu skulle. Og Wilma fandt selvfølgelig et vandhul hun kunne hoppe i.... Se tidligere indlæg om "Hvordan man opnår det perfekte resultat?" - http://kennellitgov.blogspot.com/2007/05/hvordan-man-opnar-det-perfekte-resultat.html

Og så cyklede vi stille og roligt hjem igen. Nu er de godt nok meget trætte begge 2.

Men det var en fin tur uden forsøg på at vælte mig af cyklen. Men at det skulle gå så nemt med at lære dem begge at cykle havde jeg ikke troet.

Billeder af hunde

Jeg har lige fået dette dejlige billede tilsendt af Wilma.

Det er taget ved stævnet i Hillerød for et par uger siden af Gitte Hoffmeister og jeg er utrolig glad for at ha' fået det flotte billede. I kan se flere af Gitte's dejlige billeder her: http://www.hoffmeister.dk/gitte/foto/fotoindex.htm

Jeg elsker at blive glædeligt overrasket over at nogen har taget et billede af min hunde i aktion. Jeg ta'r selvfølgelig selv en masse billeder af dem, men det er jo ikke muligt for mig at tage billeder når vi løber agility eller er til hyrdekonkurrencer. Og så er det jo dejligt at man pludselig får en mail med nogle flotte billeder af hundene.

Det er blevet meget populært at folk tager billeder til stævner og andre konkurencer og lægger dem ud på deres hjemmesider i albums og så annoncerer de at her er der billeder fra det og det arrangement. Og når man så kigger og ser et godt billede af sin egen hund, så kræver de penge for at man kan få billedet.

Jeg betaler af princip ikke mere for billeder af mine egne hunde. Jeg har gjort det en gang og købte samtidg rettighederne til billedet - troede jeg (det var i hvert fald hvad aftalen lød på). Men jeg er da blevet snydt godt og grundigt. Og billedet af Frida bliver stadig brugt i en reklame, som jeg overhovedet ikke har godkendt og heller ikke fik det mindste at vide om før jeg begyndte at få opringninger fra folk, som ville høre hvad min erfaringer med produktet var.

Læs mere om det her:http://www.litgov.dk/nyheder.htm#Nej%20jeg%20bruger%20ikke%20D...

PS: Billedet af Wilma fik jeg kvit og frit af Gitte og tusind tak for det. Jeg nyder at se på det.

Hvordan man opnår det perfekte resultat?

Wilma demonstrerede sin fantastiske teknik ved træningskonkurrencen d. 4.5.2007.

Vi har lavet en lille demofilm som kan ses her: http://www.litgov.dk/images/wilma/Perfekt_beskidt.gif


Det virker desværre ikke når man uploader gif-filer her på bloggen. Men se billederne nedenfor:

Wilma underviser gerne i teknikken og I er altid velkomne til at se en demonstration.

Frida gjorde det igen

Ja så er vi hjemme fra dagens stævne i Hvalsø. Målet idag var at få den sidste DM kvalifikation i Spring.

Og Frida løb et drømmeløb med god fart og dejligt flow. Hendes tid var lidt over 31 sekunder. Hun blev nr. 19 i klassen.

Men det vigtigste var at Frida dermed fik den sidste kvalifikation. På kun 3 stævner er hun nu kvalificeret til Årets DM i agility. Jeg tror faktisk det et det hurtigste hun nogensinde har gjort på.Det er 8. år Frida er kvalificeret, i hendes snart lange karriere har der kun været 1 år hvor hun ikke kom med. Det år havde hun 6 kvalifikationer i agility, men kun 1 i spring og eftersom man skal ha' 2 i hver så kom hun ikke med.

DM afholdes i september kun et par måneder før Frida bli'r 11 år.

Senere PS:

Ja hvor dum har man lov til at være?

Frida er alligevel ikke kvalificeret til DM, det var en AG hun manglede og ikke en SP. Så hun har 3xSP og kun 1xAG.FUFA har langt om længe opdateret deres hjemmeside med kvalifikationer og så kunne jeg jo se at noget var galt. Jeg har tjekket efter og det passer desværre.

Hold kæft hvor er jeg sur på mig selv lige nu.

Men vi må på den igen d. 17.5. og så håber jeg at den sidste så kommer i hus.

Hilsen Janne