Dejlig rally dag

Så er vi hjemme efter en meget varm, lang, men også meget hyggelig dag til rally hos Dansk Hundeskole Roskilde.

Wilma var for første gang nogensinde oppe i rally. Normalt træner hun jo slet ikke lydighed og har ikke gjort det siden hun gik på hvalpekursus. Hun træner jo hyrdning og agility. Men mens hun har været gravid har jeg et par gange trænet lidt med hende på Frida's hold, når jegsynes Frida trængte til en pause. Og jeg syntes egentlig at Wilma var overraskendende nem at træne med. Da hun jo så ikke har nogle hvalpe alligevel og Frida skulle til konkurrence meldte jeg også Wilma til i begynderklassen. Mest for sjov.

Og det gik rigtig fint. Wilma fik 95 ud af 100 point. Hvilket er en oprykningsplacering. Så jeg tror hun får lov til at prøve igen ;O)

Frida var jo så også oppe, men i expert klassen. Det var vores 3. officielle prøve efter Frida er blevet døv. Det har været lidt af en omstilling, men nu er vi ved at være enige om hvad håndsignalerne betyder og har fået indført de nødvendige som manglede. Og jeg har fundet ud af hvordan jeg får glæden tilbage i hende nu hvor hun ikke kan høre min ros, hvilket hun ellers elskede ved rally.

Så idag lykkedes det at få et cert. Det er vores første cert og der skal 3 til for at hun kan blive rally champion, men nu virker det som om det kan lykkes alligevel. Frida fik 97 af 100 point.

Så jeg er sq lidt stolt af mine piger idag ;O)

Frida & Wilma hygger sig med ben

Jeg var heldig og få et par rigtig flotte ben til hundene idag hos slagteren.

De elsker bare at ligge og gnave og det er helt sikkert derfor de har så flotte tænder begge to. De har ingen problemer med at ligge sammen og gnave. Efter et stykke tid så bytter de.

Til tjek hos dyrlægen

Idag har Wilma været til tjek hos dyrlægen. Jeg var lidt bekymret for den ene af hendes brystvorter. Den blev i løbet af igår meget lyserød, varm og med små sår omkring og hun ville helst ikke røres i området.

Så jeg var bange for om det var det dyrlægen havde ment , da hun sagde at jeg skulle holde øje med hendes bryster efter kejsersnittet.


Og jeg ville ikke risikere at køre på ferie og så var der noget galt med hende.


Det var heldigvis ikke begynde mælkekirtelinfektion, men en slags eksemagtig reaktion. Måske fordi hun har slikket sig en del på maven og det så er blevet irriteret der. Ellers hvad ved jeg? Men det er i hvert fald ikke alvorligt. Hun skal smøres 2xdaglig med en cortison creme og så skulle hun forhåbentlig hurtig slippe af med det.

Dyrlægen var i øvrigt imponeret over hvor frisk Wilma allerede var og hvor godt hun så ud.
Hun fjernede de små stykker sytråd fra enderne af såret. Resten af tråden er indevendig og forsvinder af sig selv.

Kan godt være jeg er lidt overforsigtig med Wilma, men jeg synes hun har været igennem nok, så hellere et tjek for meget end et for lidt.

Imorgen er der afslutning på sæsonen til agility og der får Wilma lov til at træne med på lave højder og torsdag ta'r vi så til hyrdetræning og ser om fårene skulle ha' savnet Wilma.

Frida's nye kurv

Som det kan ses i filmen er Frida blevet så glad for den kurv der ellers var beregnet til Wilma med hvalpe. Men eftersom der jo ikke kommer nogle hvalpe, så har Frida fået lov til at beholde kurven. Den fylder godt nok en del, men hvad så. Frida er glad og hvad skal jeg ellers bruge kurven til andet end smide ud? Så det er nu Frida's nye kurv.

Grøn border collie?

Wilma var med til hyrdekonkurrence igår. Det er jo desværre stadig for tidligt til at hun kan deltage.

Mens vi gjorde banen klar løb Wilma og Frida rundt på banen og hyggede sig. Frida fik smagt på lidt af hver og Wilma fik rigtig pyntet sig, så hun var klar til at møde alle deltagerne.

Hun rullede sig godt og grundigt ind i fårelort. Det sidder bare i kager i pelsen og hun stinker.

Men hun var så glad og det var jo bare dejligt at se. Så skidt pyt med lidt lort. Hun kan jo heldigvis bades, så det er et af dagens projekter.

Senere på aftenen da konkurrencen var slut løb nogle af hundene rundt og snusede og der var også Misty. Det var jo længe siden Wilma havde set nogle af de hunde vi normalt hyrder sammen med. Men Wilma var tydeligvis glad for at se nogle kendte ansigter og pludselig gik de 2 bare i totalt fjollemode.

Og så skulle der leges. Det er første gang siden kejsersnittet at Wilma har sagt ja til en invitation til at lege, så det var dejligt at se at hun ville. Det gik dog meget roligt for sig. De hoppede mest overfor hinanden og lavede playbow, ikke nogle vilde løbeture, så Willma fik lov til at lege. Hun skal jo stadig passe lidt på så længe såret ikke er helt groet sammen.

Men det er dejligt at Wilma bli'r mere og mere sit eget glade og fjollede selv.

Billedet er ikke fra igår, men bare et af utallige eksempler på Wilma's evne for at pynte sig ;O)

En tur hos kiropraktoren

Idag har både Frida og Wilma været en tur hos hundekiropraktoren.

Vi har prøvet en ny kiropraktor, som ligger meget tættere på os end normalt og som jeg havde hørt godt om fra andre, så det var jo værd at prøve.

Frida har det sidste stykke tid ikke rigtig villet sætte sig til rally. Jeg troede det var en blanding af at hun er gammel, stædig og døv. Men så ikke alligevel. At sætte sig på plads når jeg stopper er så indgroet i hende fra de gamle dage med lydighed og nu ville hun ikke rigtig. Hun har også haft lidt svært ved at komme ud fra under sofaen.

Så jeg tænkte at det vist var på tide og få tjekket hendes hofter igen. Hun vred jo for snart mange år siden begge hofter af led.

Da Wilma for en uge siden fik kejsersnit (ja, det er faktisk en hel ude siden netop idag) spurgte dyrlægen om hun ikke lige skulle klippe Wilma's negle nu hun alligevel var bedøvet og sygeplejersken havde travlt med at sy. For hun syntes neglene var meget lange. Det undrede mig. Men det viste sig at det var de kun på den ene forpote. Det har undret mig lige siden. For det måtte jo betyde at hun på en eller anden måde skånede den pote???

For snart en del år siden røg Wilma i en grusgrav på vej i fuld fart ud og hente får. Hun så simpelthen ikke at der var et kæmpe hul og løb lige ud over skrænten. Den gang slog hun nakken og var i kiropraktorbehandling flere gange.

Siden har hun en gang imellem haft lidt ondt, men det har jeg kunnet klare med nogle nakkeøvelser, som kiropraktoren viste mig den gang.

Men måske var det kommet igen?

Så jeg besluttede at vi nok hellere måtte en tur til kiropraktor og tjekkes grundigt igennem.

Og det var godt jeg gjorde for som sædvanlig viste det sig at jeg havde ret i at der var noget galt med mine hunde.

Frida havde rykket den ene hofte ca. 1 cm og havde lidt stivhed i nakken. Det er nu sat på plads.

Wilma havde lidt problemer i nakken og den ene skulder, hvilket jo så forklarer den mærkelige måde hun slider neglene på.

Derudover var Wilma's ene hofte lidt forstrakt. Det mente kiropraktoren kunne skyldes den måde hun var blevet flyttet rundt på af dyrlægen under narkosen. Ved f.eks. at dreje hende ved at trække i benene.

Faktisk fortalte kiropraktoren at hun må rette mange hunde efter HD og albue fotograferinger, fordi dyrlægerne netop vender hundene ved at trække i benene. Det synes jeg er tankevækkende!

Lige nu ligger begge hundene og hviler. Mon hundene bli'r lige så trætte som jeg gør det efter en tur hos kiropraktoren?

Og så en lille Wilma update:

Det er nu præcis en uge siden kejsersnittet og såret heler rigtig fint. Hun viser gerne maven frem ;O) Hun virker nu glad og helt normal igen.

Om en uge må jeg starte med at træne med hende igen. Det bli'r dejligt at komme igang igen.

Hvor besværligt kan det dog gøres?

Jeg har tænkt på at tage til UK og træne med Wilma.

Men Frida skal jo selvfølgelig med som tilskuer. Jeg kan jo ikke lade hende være alene hjemme.

Både Frida og Wilma har alle papirer i orden til at rejse til UK.MEN så er det lige det probleme at jeg ikke længere kan finde Frida's chip. Det er jo en over 12 år gammel norsk chip. Ikke ISO certificeret, men den har virket fint så længe det var en af de scannere som kan læse flere slags chips. Men nu er der ingen der kan finde den? Om sådan en bare holder op med at virke aner jeg ikke.

Men uden chip ingen adgang til UK, så jeg ringede til Department for Environment, Food and Rural Affairs i England som står for den slags og spurgte hvad jeg skulle gøre? Kunne jeg ikke bare sætte en ny chip i og så få dyrlægen til at bekræfte at det er den samme hund, som på alle papirerne?

"NEJ NEJ NEJ det kan man ikke bare. Der er helt fast procedure for den slags", sagde den ellers meget flinke og hjælpsomme mand.

Procedure er

1. tjek hund totalt igennem med alle typer scanner

2. hvis den ikke kan findes så røtgen fotografer hund og find chip

3. operer chip ud og indsæt ny

4. send gammel chip til producenten og bed dem skrive dokument med bekræftelse på at det er den rigtige chip

5. få udfyldt en million skemaer

6. start hele proceduren med godkendelse af rabiesantistoffer etc forfra igen.

Se reglerne nedenfor.

KONKLUSION: Drop alle planer om at rejse til England med Frida.

"What if my pet’s microchip fails?

A. If the microchip cannot be read or found, so that its number cannot be matched up with the one on your pet’s documents, your animal will not be allowed to travel under the Pet Travel Scheme. If your pet's microchip fails, you will need to either: make arrangements to put your pet into quarantine when you arrive in the UK or delay your journey back to the UK until your pet meets the conditions of PETS if your pet's microchip cannot be found, it will have to begin the PETS process again.

Failed microchip procedure

Before considering removal of a microchip from an animal, every effort should be made to read it. The vet should first ensure that the scanner is working by testing it on the microchip in another animal or an unimplanted microchip. Because microchips can migrate within an animal, the whole animal should be scanned slowly and thoroughly. If the microchip is not of a type usually used in Europe, it may be necessary to try a different type of scanner. Another option is to scan the animal with other, more powerful, scanners. As a final measure to locate the microchip the animal may be given an X-ray. If it is established that an animal has a failed microchip the following action may be taken. This action involves surgery and the animal’s health and welfare must always be considered by the vet in deciding whether to follow the procedure. The failed microchip should be surgically removed from the animal and sent to the manufacturer with an explanation of the circumstances and a request to (a) verify its number in their laboratory and (b) provide a letter to the veterinary surgeon who removed it confirming the number. The vet should not refer to the number of the failed microchip. If an animal in quarantine needs to have its microchip removed outside the quarantine premises, the vet must first obtain authorisation from the Divisional Veterinary Manager at the local Animal Health Divisional Office.

At the same time as the vet surgically removes the failed microchip, a new microchip should be implanted and the vet should retain a formal record of the new identification. The vet must also provide the pet owner with a veterinary certificate containing a declaration that a non-functional microchip has been removed and sent to the manufacturer. The certificate must also record the method of despatch together with details of the name and address of the owner, and the name and breed of the pet. This certificate should be on practice headed paper, signed and validated with the practice stamp. If the manufacturer is able to read the failed microchip it should provide a document to the veterinary surgeon confirming that the microchip has been identified, the date it was read and stating the number. This document, along with the veterinary surgeon's certificate, can then be used to support the re-identification of the pet. The pet owner should take the document from the microchip manufacturer confirming the failed microchip number, the certificate from the vet, their pet and any documentation issued under the Pet Travel Scheme (PETS) that relates to the animal (e.g. passport) to their Local Veterinary Inspector (LVI), assuming that their vet is not an LVI. The LVI must be satisfied, on the basis of the documentation presented, that the pet meets the requirements of the Pet Travel Scheme. If the animal has a PETS certificate or a third country official veterinary certificate, the LVI should issue a pet passport. In this case, or if the animal already has a pet passport, the LVI should make an entry in section XI of the passport. This should read "Microchip number [insert new number] was inserted on removal of failed microchip number [insert original chip number] which was originally implanted on [date] and sent to the manufacturer on [date] which read the number successfully on [date]". The LVI should sign, date and stamp this with his/her official stamp.In addition to the letter from the laboratory confirming the number of the failed microchip, we recommend the LVI should give the pet owner as supporting evidence a letter on practice headed paper detailing similar information with a short note describing the circumstances in a little more detail. This should also be signed, dated and stamped.The LVI should keep copies of the document(s) received from the laboratory stating the failed microchip's number and any other relevant documents, including a photocopy of Section XI of the passport and their separate statement. A copy of these documents should be sent to the Divisional Veterinary Manager.Assuming the microchip number has been read by the laboratory, and the LVI is satisfied that the animal is PETS compliant, there is no need for another rabies vaccination until the next booster is due in accordance with the vaccine manufacturer's datasheet. Neither is there need for a further blood sample to be taken and tested, or a six month wait. If the number of the failed microchip cannot be verified, the pet will need to begin the PETS process again."

Wilma's fødselsdag

Idag er det Wilma's 5 års fødselsdag.

Så gik der endnu et år med verdens dejligste møgunge, som jo nok snart ikke mere kan betegnes som en unge.

Denne gang er jeg bare endnu mere glad for at jeg har hende og kan fejre dagen sammen med hende. Det kunne bare være gået så gruelig galt med død hvalp og kejsersnit.

Men heldigvis er hun her sammen med mig og det er hun forhåbentlig i rigtig mange år endnu.

Jeg glæder mig til vi snart kan komme igang med træningen igen. Jeg tror helt sikkert at Wilma har savnet fårene. Men de har sikkert ikke savnet hende ;O)

Wilma update

Wilma er nu ved at se ud til at ha' det rigtig godt igen.

Lige efter kejsersnittet var hun totalt forvirret, virkede meget trist og træt.

Igår var hendes sår meget hævet og rødt, men idag er det helt fint og flot igen.

Hun får stadig penicillin mod evt. infektion og det skal hun ha' i 2 dage mere. Igår var sidste dag hun fik smertestillende, men det ser ikke ud til at hun mangler det.

Patterne ser ud til at forsvinde stille og rolig og det ser ikke ud som om hun producerer mere mælk, så det kommer vist ikke til at give nogle problemer.

Hun er nu også ved at ha' fået sit sædvanlige gode humør tilbage og er begyndt at pjatte og lege igen. Og vigtigst af alt: hun har fået det glade glimt tilbage i øjnene. Det har jeg godt nok savnet.

Så det ser ud til at Wilma hurtigt kommer sig, både fysisk og psykisk. Det er vist mig der tager det hårdest.

Men jeg er nu igang med at planlægge ferie, træning og konkurrencer. Alt er jo pludselig anderledes nu hvor jeg ikke skal bruge tid på hvalpe alligevel.

Jeg glæder mig til at Wilma igen kan komme ud og hyrdetræne på over 2 måneder. Det har godt nok været en lang pause.

Og så jeg har faktisk meldt Wilma til en rally konkurrence, så må vi se hvordan det går. Det er jo ikke lige hendes normale aktivitet, men vi prøver.

Billedet af Wilma er taget idag, hvor vi gik en dejlig tur i Hornbæk Plantage. Det hjælper altid på humøret at blive blæst godt igennem og se de 2 fjollede hunde hoppe rundt og lege og hygge sig.

Dagen efter

Wilma har sovet i mine arme hele natten, mens jeg har våget over hende i skræk for at der skulle ske hende noget. Hun er gradvis kommet sig oven på bedøvelsen og er nu nogenlunde i stand til at styre benene igen.


Hun har sovet meget i nat og jeg har tudet i spandevis, så jeg har bare den mest hamrende og insisterende hovedpine idag. Her til morgen har Wilma drukket en del vand og hun hoster lidt irriteret efter at have haft slange i halsen under kejsersnittet. Hun er noget urolig, går og småpiver og totalt forvirret over hvad der foregår med hende. Hun bygger stadig rede, men det er jo desværre helt formålsløst.


Jeg drømte fornylig en meget realistisk drøm om at Wilma skulle ha' kejsersnit og at hun døde under operationen. Så jeg var i totalt chok og ren panik igår, da dyrlægen sagde at hun ville operere. Fik forklaret hende at det var verdens vigtigste hund hun havde fat i, så hun havde bare at gøre det godt for jeg kan jo ikke undvære hende.


Wilma kom ind på operationsbordet og under operationen kom dyrlægen ud og spurgte om jeg ville se hvalpen. Den havde tydeligvis været død et stykke tid og var ved at gå i opløsning. Det så ud til at det var en lille pige. Den havde de sødeste små poter med småbittenegle.


Selve forløbet op til fødslen med temperatur svingninger, opblokningsfase og alt var ellers lige efter bogen, men da der så kom noget mærkelig hindeagtigt ud, var det helt tydeligt at noget var galt. Så det var godt at vi kom afsted og fik den fjernet. Den var på vej ud, men fordi den var død kom der aldrig nogle veer og Wilma blev aldrig udvidet som ved en normal fødsel. Og selvom den var død var kraniet stadig så stort at hun aldrig ville ha' kunnet føde det selv.


Nu er hun så på penicillin og smertestillende piller de næste par dage og jeg skal holde øje med om mælkeproduktionen stopper af sig selv.





Hun har nu et 11 cm langt sår på maven. Men det er syet rigtig flot med indvendige sting som ikke skal fjernes.

Jeg er glad for at jeg valgte ikke at bruge min egen dyrlæge under hvalpeforløbet, men en som havde meget stor erfaring med fødsler og kejsersnit.


Jeg ved ikke hvad jeg skulle ha' gjort uden min veninde Lone her til at berolige mig, trøste og bare være her for mig. Det har været en skrækkelig oplevelse.


Vejret idag passer rigtig fint til mit humør. Gråt, stormende og regnfuldt. Jeg er bare totalt trist, skuffet, ked af det, udmattet og har nærmest kvalme, som om jeg skal kaste op hele tiden.

Nu kan jeg så gå igang med at nedlægge hvalperummet. Alle planer om hvalpe er slut. Wilma skal aldrig nogensinde udsættes for noget i den retning igen. Så jeg får aldrig den hvalp efter hende som jeg så gerne ville ha'. Men det vigtigste er at jeg har Wilma.

Tak til alle som har sendt tanker og trøst til os. Det er en stor hjælp at vide at så mange tænker på os.

Trist status

er lige kommet hjem fra dyrlægen. Wilma har fået kejsersnit og de har fjernet en død hvalp. Hvalpen har vist været død i ca. en uge. Wilma har det godt men er noget groggy oven på operationen.

Wilma bygger rede - optaget ca. 12.30

Vente vente vente

Og hvad sker der så her?

Vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente

Dyrlægen siger at hun er igang med opblokningsfasen, men det går godt nok langsomt.

Temperaturudvikling - opdateres løbende

Opdateret: 11.6. morgen

Efter en noget urolig nat, hvor vi dog har fået sovet lidt er vi nu nået til den dag, hvor jeg hele tiden har regnet med at hvalpene skulle komme og det ser ud til at holde stik. Egentlig lidt utroligt at man kan regne det så præcist ud.

Temperaturen ligger nu på 37.0.

SÅ nu er det bare at vente på opblokningsfasen og så derefter fødslen. Min veninde og fødselshjælper kommer idag. Glæder mig til at ha' lidt assistance og en til at spørge til råds.

Klik på billedet for at se det i større udgave.

Dagens mavebillede

Wilma er nu ca. lige så fed som en alm. udstillingsborder ;O)
Hvilket vil sige at hun er meget tyk i forhold til hendes normale slimline spurtmodel form.

Webcam

Jeg har nu installeret et nyt og meget bedre webcamera, så det bli'r muligt at følge hvalp(e) i rigtig god kvalitet direkte på internettet. Og fra imorgen skulle jeg også få en 20 MB internet forbindelse, så det skulle faktisk kunne gå hen og blive rigtig godt.

Sammen med online udsendelsen er der også mulighed for live chat med mig og andre der kigger på.

MEN kameraet er ikke offentlig tilgængeligt. Kun folk som jeg kender får adgang. Hvis du vil ha' adgang så send mig en email. Så sender jeg link og password.

Wilma til svømning

Idag har Wilma igen været til svømning. Det er rigtig god motion og en måde at holde hende i form på til fødslen.

OG HUN ELSKER DET!!

Temperaturen ligger stadig konstant omkring de 38 grader.

Bevægelse

Idag har jeg for første gang mærket noget der bevæger sig i Wilma's mave. Det var en underlig, men også vidunderlig fornemmelse.

Maven er jo ikke så stor, men den vokser. Temperaturen ligger stadig på ca. 38 grader.

Hvalperummet er færdigt

Så har jeg lagt gulv i hvalpeområdet. Fik et stykke vinyl som kunne dække det hele (Tak, Maria!). Gulvlægger bli'r jeg nok aldrig, men nu kan der tisses uden at skade de rå trægulve. Og det er nemt at gøre rent.

Wilma's temperatur er konstant på 38 grader.

Frida's første rallyprøve som døv

Det gik faktisk ok at være til prøve med en døv hund. Der er en del tegn som vi mangler at træne for at få det hele til at virke, men det er begrænset hvad man kan nå på 14 dage.Så længe hun er så glad for at arbejde og viser glæde ved prøverne, så får hun lov til at fortsætte.

Redebygning

Så er der kun ca. 10 dage tilbage:

Wilma er idag begyndt at bygge rede, hvilket vil sige at hun roder alle tæpper rundt. Heldigvis foregår det i hvalpekurven, så forhåbentlig er der også der hun vælger at føde hvalpene. Ikke fordi det ser så behageligt ud med alle tæpper rodet sammen i en bunke. Men hun synes åbenbart det er sådan det skal være.

Jeg har fået nummeret på den dyrlæge som vil være på vagt under fødslen, så jeg kan ringe hvis der skulle blive brug for det til f.x. kejsersnit.

Min veninde har lovet at komme og være hos mig under fødslen. Et tilbud som jeg tog imod med kyshånd. Det er dejligt at vide at jeg ikke skal være helt alene om det.

Og jeg har også fået tilbud om at kunne ringe efter hjælp. Tak til jer alle.

Fra imorgen begynder jeg at tage Wilma's temperatur 3 gange om dagen, så jeg kan følge udviklingen op mod fødslen. Når temperaturen går under 37 grader og bli'r der kan fødslen ventes indenfor et døgn.