Rallyprøve i Sorø og 2 x nr. 2 i Årets Rallyhund

I lørdags var vi til BCKs store julekonkurrence i Sorø Hallerne. Der var lydighed, udstilling, dogdancing og rally. Og selvfølgelig masser af border collier og "sekt"medlemmer ;O) så det var som altid hyggeligt.

Vi skulle deltage i rally. Ekspertklassen stod til at starte kl. 13, men jeg ville være i god tid, så jeg kørte så jeg kunne være dernede ca. 11.45. Men nej, jeg nåede ind på Motorring 3 og det årelange vejarbejde, hvor vi skulle flette sammen fra 3 til 1 bane. Og det kunne jo bare ikke fungere, så der holdt jeg. Jeg var ikke en gang nået til Jyllingevej afkørslen da telefonen ringer: "Hvor er du?" - "Ved Jyllingevej" - "De går altså bane i Ekpertklassen lige om lidt" ...... Og der holdt jeg og holdt og holdt. Det blev så arrangeret sådan at der var banegennemgang for første halvdel og så gik dommeren til 45 min. frokost og så ville der være banegennemgang igen. Dejligt at det kunne lade sig gøre og at folk hjælper på den måde. TAK! Jeg nåede efter 45 min i kø nåede jeg lige derned 5 minutter inden 2. banegennemgang og stressede ind med Wilma på slæb, uden at hun blev luftet eller noget. Hvilket så resulterede i at hun brillierede med at tisse på gulvtæppet. Heldigvis ikke inde på banen.

Wilma var nr. 4 hund der skulle op efter noget bytten rundt fordi der var et par hanner som helst ikke skulle være på banen samtidig, så kom søde Wilma ind imellem.

Ud og lufte, finde frikadeller frem og varme lidt op og så ind på banen. Wilma gik rigtig godt. Hun hoppede lidt op ad mig en enkelt gang. Hun mente vist at hun snart havde fortjent en guf. Så skulle vi sidder Æresplads men den næste hund var inde og jeg mener "sidde". Wilma har aldrig lært at sidde ret længe ad gange. Hun er meget bedre til "lie down", så hun altid bruger til hyrdning og som hun kan selvom der galoperer får forbi hende, så den er ret sikker. Og på selve banen havde der været rigtig mange gange sit, så hun var noget urolig og gad ikke. Men jeg fik hende ned og sidde, lige så stille begyndte hun at glide ned for at lægge sig, op og sidde, så gled hun ned ad igen, op og sidde, så prøvede hun at køre baglæns på rumpen. Heldigvis blev hun i sit hele tiden, men det holdt hårdt. Men jeg var godt nok nervøs for at Ærespladsen ikke blev godkendt for så var det farvel til 10 point.

Men den var godkendt og Wilma fik 98 ud af 100 point, blev nr. 4 og fik dermed sit 2. cert, så hun nu kun mangler et for at blive Rallychampion. Det håber jeg så, at vi kan få ved BCKs næste konkurrence i februar.

Frida skulle op i championklassen og der var 8 champions tilmeldt. Det er vist den største championklassen endnu. Banen var egentlig fin, en del skift fra højre til venstre side og omvendt og springvand på højre side, men de ting kan Frida. MEN til min skræk skulle vi lave 3 skridt baglæns på højre side. UPPS, det har jeg bare aldrig tænkt over at man kunne blive udsat for og har ALDRIG trænet det med Frida.

Det har i forvejen været rigtig svært at lære Frida at bakke på venstre side. Hun har lært det efter hun blev døv og hun gør det ikke særlig godt, men nok til at det blir godkendt. Jeg prøvede at se om hun tilfældigvis bare lige kunne gøre det på højre side, men nej, hun blev totalt forvirret og gøede og anede simpelthen ikke hvad jeg ville. Så jeg besluttede at vi ville prøve på banen og lykkedes det ikke ville jeg bare gå videre.

Frida startede rigtig fint, så kom vi til bakke og det gik bare ikke, vi prøvede igen og hun blev totalt forvirret og så helt ulykkelig ud over at hun ikke fattede hvad jeg ville, så vi gik videre. Næste øvelse var spiral med hund inderst (på højre side) her var hun stadig lidt forvirret og havde mistet fokus. Snusede til skiltene og var ikke rigtig på. Men så fik jeg hende igang igen og hun kørte resten af banen fint. Hun fik kun 80 point, minus 10 for en mistet øvelse og lidt snus til skiltene, så jeg er rigtig godt tilfreds alligevel.

Så skulle ÅRETS RALLYHUNDE kåres.

Og utroligt nok blev Wilma nr. 2 i Begynderklassen. Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Så jeg er da rigtig stolt af wimsebimsen.

I championklassen blev Frida nr. 2 kun slået af Lis Steen Hansen og Gigi som bl.a. havde fået 98 point på dagen. Ikke dårligt af en gammel hund på 13 år der er døv. Jeg er ret stolt af hende.

Det er nogle gang sjovt som tingene udvikler sig. Da jeg begyndte at træne rally med Frida sidste år var det udelukkende for at hun havde en aktivitet som pensionist. Nu hvor jeg har trappet meget ned på agility med hende.

Men så viste det sig jo at hun faktisk var rigtig god til det og elskede det. Så jeg kom jo til at melde hende til en prøve. og det gik jo rigtig godt og "pludselig" næsten 13 år gammel og døv var hun Rallychampion.

I sommers da Wilma var gravid tænkte jeg at lidt rally kunne hun da godt prøve nu hvor jeg alligevel var til træning med Frida og hun holdt pause fra hyrdning. Det viste sig så at Wilma som aldrig har trænet lydighed faktisk er skidegod til rally. Så jeg kom jo lige til at melde hende til en prøve og det gik rigtig godt. Wilma har fået 100 point af 100 både i begynderklassen og øvet. I ekspertklassen har hun været oppe 3 gange og indtil videre fået 2 certer med henholdsvis 97 og 98 point. Og nu mangler hun så kun et cert for at blive Rallychampion også. Det havde jeg godt nok aldrig troet om min lille vildhund og superspurter.

Tak til Iben M K Pedersen for billederne.

Man skal høre meget før ørerne falder af

Ifølge en norsk artikel (klik her for at læse den) er agility dyreplageri på linie med tyrefægtning.

Man kan jo kun ta' sig selv til hovedet og tænke "hvilken uvidende idiot har dog skrevet det?"

Det er i hvert fald en som aldrig har set hverken Frida eller Wilma på agilitybanerne. Frida har nu løbet agility siden hun var 15 mdr. og nu i en alder af 13 år elsker hun det stadig overalt og er ikke til at holde fra banen.

Der er aldrig taget et billede af Frida på agilitybanen, hvor hun ikke smiler og hele hovedet og bare udstråler total glæde ved agility. Så hvis det er dyreplageri så fortsætter jeg med at "plage" mine hunde.

Frida's champion roset

Når ens border collie bli'r champion får man en fin roset fra Border Collie Klubben og den kom igår.

Så jeg tog rosetten med ud på agilitybanen for at tage et billede af Frida med den. Det blæste ret meget så det var ret svært at få taget et billede hvor rosetten ikke blafrede underligt og hvor Frida ikke havde lukkede øjne.

Men det lykkedes da ;O)

Frida fejrede fødselsdag

Frida havde en rigtig dejlig dag igår og hun var igang med sin yndlingsbeskæftigelse "pakke gaver ud", hvilket hun gør med stor entusiasme ;O)

Jeg kan nok finde små stykker gavepapir rundt omkring de næste par måneder.

Se film af den store udpakning her: http://www.youtube.com/watch?v=f86Yjc8goZc

Lagkagen var også et stort hit.

Tak for alle hilsnerne pr. mail, brev, facebook og her ;O)

Idag er det Frida's fødselsdag!!!!!

Min fantastisk dejlige vidunderlige Frida-pige fylder idag (d.28.10.2009) 13 år.

Jeg kan slet ikke forstå at hun er så gammel. Men hun er jo heldigvis frisk og i fin form.

Jeg tænker tit på den lille tynde bange hund på 15 mdr. som jeg overtog i februar 1998. Jeg troede ikke at hun skulle komme til at forandre mit liv så meget og betyde så ufattelig meget for mig. Jeg glemmer aldrig hvordan den tidligere ejer sagde: "at den hund kan ikke bruges til noget". Det har hun modbevist mange gang og på mange måder.

Hun er uden tvivl min bedste ven, min soulmate, min trofaste følgesvend og verdens dejligste hund. Og jeg har været meget glad for at være "hende med den hvide border" i så mange år.

Vi har haft så mange dejlige oplevelser sammen inden for agility, lydighed, hyrdning og senest rally. Vi har været til agilitystævner i Norge, Sverige, Polen, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Schweiz.

Frida har altid været der for mig og er den der har fået mig op og videre efter sygdom og ulykker. Hun har sin helt egen blide måde at sparke til mig på ;O)

Frida fik for få uger siden sin 4. championtitel, nemlig Rallychampion, så hun er nu Agility-, Spring-, Lydighed- og Rallychampion. Det var også Frida jeg startede hyrdning med. Hun var måske ikke verdens største talent, men hun lærte mig en masse og det var det som gjorde at jeg kastede mig ud i at købe Wilma. Hvilket jeg ikke et sekund har fortrudt.

Jeg har besluttet at gøre lidt ekstra ud af denne fødselsdag. Alt for mange af de gamle hunde, som vi har konkurreret mod og trænet med gennem mange år er væk. Det sidste års tid har godt nok taget mange fra os. Så Frida skal fejres og jeg vil gøre en indsats for virkelig at nyde den tid vi har tilbage sammen.

Jeg har lavet en speciel lagkage til Frida, som jeg er overbevist om falder i hendes smag:

Og så skal hun selvfølgelig have gaver. Jeg har ledt for at finde noget helt specielt, men jeg synes ikke rigtig det er lykkedes, men hun bli'r nok glad for dem alligevel. Hun ELSKER jo at pakke gaver ud.

Billedet af Frida er taget i søndags af Camilla Johannessen. Det er taget ved rallyprøve i Herfølge. Og man kan jo ikke se på hende at hun er 13 år. Ved prøven i søndags var hun for første gang oppe i championklassen i rally og fik 95 point ud af 100. Wilma deltog i ekspertklassen og fik 97 point og cert. Så hun vil åbenbart også gerne være rallychampion ligesom Frida ;O)

Frida blev Rallychampion og Wilma blev Rallyvideregåendemester

Igår var vi i Holmegaard til rallyprøve. Jeg må indrømme at jeg var meget tæt på ikke at tage afsted for jeg var bare syg og snotforkølet og havde det bare generelt aht. Men afsted kom vi.


Jeg skulle først ind med Wilma i øvet klasse. Jeg havde besluttet at gå lidt hurtigere end normalt for det passer bedre til Wilmas tempo og det virekde. Hun gik bare så flot og var helt på og opmærksom.

Hun fik 100 ud af 100 mulige point, så det kan jo ikke være bedre. Hun blev dermed Rallyvideregåendemester og var nr. 2 på dagen. Nr. 1 havde en lidt bedre tid på banen end Wilma.

Det var Wilma's 5. rallyprøve og hendes 2. gang med 100 point. Så jeg er da lidt stolt af min ikke lydighedshund, som åbenbart kan det hele alligevel. Nu skal hun så op i ekspertklassen i næste weekend og nu begynder det vist at kræve at vi træner lidt ;O) Bl.a. med at lære at bakke.





























Så blev det Frida's tur i ekspertklassen. Frida havde i forvejen 2 certer med Frank Kuhfeld som dommer, så hun manglede et cert for at blive rallychampion, men det skulle være ved en anden dommer. Så da Trine Dyrgaard var dommer her var det jo chancen.


Og Frida gik rigtig fint, kun et par små skævsidninger og en enkelt gang hvor hun mistede fokus, men ellers var hun fint på og fulgte mine håndtegn flot.


Vi kom igennem banen med kun 5 minuspoint og så var der bare den forhadte Æresplads tilbage. Her skal hunden sidde eller ligge (alt efter hvad dommeren har valgt) inde på banen, mens den næste hund går banen.


Vi skulle heldigvis dække. Frida er meget nemmere at fastholde i en dæk end en sit. I sit begynder hun at tilbyde giv pote, sidde pænt og dæk m.m. efter et stykke tid, mens dæk håndtegnet virker meget bedre.


Jeg dækkede Frida af og næste hund gik igang. Da Frida havde ligget lidt syntes hun åbenbart at nu var det nok og overvejede er rejse sig, hun løftede lige maven lidt, men beholdt albuerne i jorden og jeg var straks over hende og fik hende helt ned igen og så lå hun bare stille og fint resten af tiden. Men jeg var jo lidt bekymret for hvad dommeren ville dømme. Ærespladsen blev heldigvis godkendt. Og dermed fik Frida 95 point og sit 3. cert og blev Dansk Rallychampion (DKRCH).


Så Frida hedder nu officielt DKAGCH LP1 LP2 LP3 DKLPCH HYRDPR DKSPCH RBM RVM DKRCH Villrikke's Elleville Babe. Og det var jo så nok den sidste titel til hende. Men det kan vel også siges at ha' været en flot karriere.


Jeg må jo sige at jeg er ret stolt af min dejlige gamle døve hund. Frida bli'r 13 år om få dage og har været døv siden maj måned. Hun nåede kun en prøve i ekspertklassen, mens hun stadig kunne høre. Lige inden vores 2. prøve blev hun pludselig stokdøv. Jeg startede hurtig på træning med håndtegn og vi kom da igennem prøven, men kun med 77 point. Og så er der jo langt til de min. 95 point som et cert kræver. Efter en uges træning var vi til prøve igen og fik så 92 point og så vidste jeg jo at vi var på rette vej.


D. 28.6. i år fik Frida så sit første cert med 97 point. Så kom der 2 prøver hvor jeg mistede Frida totalt på banen og slet ikke kunne få det til at virke med 80 og 81 point - det viste sig så at Frida havde ondt i den ene hofte. Så et par besøg til kiropraktor måtte der til.


Men så d. 26.9. lykkedes det igen og vi fik 95 point og 2. cert. Og igår d. 18.10 kom så det 3. og sidste i hus også med 95 point.


I næste weekend starter Frida så i championklassen for vi er jo meldt til, men den er vi godt nok ikke rigtig klar til. Udover et par nye øvelser, så skal man kunne alle øvelser på højre side også, så det er faktisk over 80 nye øvelser og det er hun ikke klar til. Hun er godt nok vant til at være på højre side i agility, men når det bare minder om lydighed så SKAL det være på venstre side mener hun og hun forstår simpelthen ikke at man kan gøre det samme på den anden side. Men vi må jo bare øve lidt.

Wilma har fået sin præmie

Idag fik Wilma sin præmie fra Best Friend fotokonkurrencen og den vakte stor lykke, både hos hende og hos Frida.

Jeg tror nu nok Wilma var lidt overvældet over mængden af ting hun bare kunne vælge frit mellem, men hun kastede sig hurtigt over legetøjet og senere har de så fået lidt at gnave i.

Der er til mange timers hygge det næste stykke tid.

Wilma billedet blev nr. 2

Så er Best Friends konkurrence på facebook afgjort.

Billedet af Wilma blev nr. 2 med 109 stemmer.

Nr. 1 var et billede af en lille nuttet labradorhvalp der sover. Den fik 162 stemmer og vandt helt sikkert på nuttethedsfaktoren ;O)

Nr. 3 fik 97 point.

Præmien er guffer fra Best Friend for 500 kr., så både Frida og Wilma glæder sig til postmand Per kommer forbi.

Jeg har skrevet til Best Friend med adresse og ønsket om at de sender nogle gode gnaveting, for Wilma elsker bare at gnave og kan hygge sig med det i timevis.

Tak til alle, der stemte på billedet!

Billede af Wilma er i finalen

Dette billede af Wilma, der springer i poolen taget på vores sommerferie i Frankrig er blevet udvalgt blandt ca. 1000 billeder til at være blandt de 32 billeder, der gået videre i finalen i BEST FRIENDS fotokonkurrence på Facebook.

Nu gælder det så om at få flest stemmer fra folk.

Så hvis du vil hjælpe os med at vinde så gå ind på Best Friends side på Facebook og "bliv fan": http://www.facebook.com/home.php#/bestfrienddk

Gå derefter ind på konkurrence billederne og tryk på "Synes godt om" på Wilma. Du finder billedet her: http://www.facebook.com/home.php#/photo.php?pid=2580318&id=78840108404

Tak for hjælpen ;O)

Wilma is back

Ved dagens hyrdekonkurrence i Frederikssund vandt Wilma kl. 2 med 79 point. 10 point foran nr. 2.

Jeg må indrømme at jeg hvade været meget i tvivl om hvor vidt hun var klar til konkurrence igen oven på den meget lange pause hun har holdt, men hun var rigtig god at arbejde med og hørte fint efter.

Udløb var rigtig flot til fulde 20 point. Optag stille og roligt. Tildrivningen blev noget skæv fordi fårene absolut ville løbe ud til den ene side så hun skulle rette dem meget ind. Første bens drivning gik nogenlunde, men fårene prøvede at stikke af flere gange. På tværdrivningen havde jeg helt ro på Wilma og hun tog alle kommandoer, men fårene var ikke helt enige om retningen og zigzaggede nåede i forsøg på at stikke af, men vi fik dem da igennem alle grinder.

Ved træningen i torsdag var jeg meget i tvivl mht. deling. Det virkede som om Wilma helt havde glemt hvad det gik ud på. Men straks jeg havde hul i flokken og kaldte hende ind kom hun i fuld fart.

Fangefold gik stille og roligt. Fårene skulle overbevises om at det var der de skulle ind, men det gik fint med lidt pres og stop. Det ene får ville ikke lige ha' rumpen helt ind, så jeg stod og ventede på at kunne smække lågan i. Wilma måtte lige hen og lægge lidt pres på den før den flyttede sig de sidste 10 cm som jeg skulle bruge for kunne smække lågen.

Alt i alt var jeg rigtig godt tilfreds med hendes præstation idag.

Vejret var ikke rigtig med os. Regnen væltede ned, men heldigvis blæste det dog ikke så meget som vejrudsigten havde truet med.

Frida var jo selvfølgelig med, men måtte nøjes med at gå rundt og hygge sig og være tilskuer.

Rallyprøver i Måløv

Idag har vi været til rallyprøver i Måløv.

Wilma var oppe for 2. gang i øvet klasse. Sidste gang gik hun virkelig godt og fik 93 point, men idag gik det mindre godt.

Jeg startede banen med at vride om på foden ved 3-4. skilt fordi banen var vildt ujævn og hullet. Det gjorde bare ondt og jeg stod lige lidt ved det næste skilt og bandede, mens jeg tog mig sammen til at gå videre. Tror egentlig det påvirkede Wilma. Hun blev totalt fjollet og lagde sig når hun skulle sidde på plads og jeg måtte lave flere øvelser om.

Men vi kom da igennem banen og Wilma fik 73 point, hvilket ved sige at hun lige akkurat bestod. Det kræver min. 70 point. Så selvom det var vildt dårligt og jeg var ret utilfreds med hende, så tæller det dog som oprykning. Nu mangler hun så en mere for at rykke op i øvet klasse.

Frida skulle op i ekspert klassen. Det var hendes 7. gang i klassen. Hun har bestået hver gang. Men for at blive rallychampion skal man ha' min. 95 point ud af 100 tre gang under 2 forskellige dommere.

Idag gik Frida rigtig fint, kun et par enkelte steder mistede hun orienteringen, men det er altså ret svært at holde fokus på en døv hund. Men hun gjorde godt og klarede også den forhadte "æresplads", hvor de skal være i 2,5 minut mens hunden efter går banen igennem. Føreren efter os hoppede og gjorde "sjove ting" for at peppe sin noget sløve hund, så Frida lå og rystede, ivrig efter at komme ind på banen til hende. Men det lykkedes og hun blev liggende.

Frida fik 95 point og dermed sit 2. cert. Hun mangler nu kun et cert for at blive rallychampion, men det SKAL så være ved en anden dommer end Frank Kuhfeld.

Frida blev 3. vinder på dagen og skulle derfor ha' haft en roset, men den bliver tilsendt. ØV, det er jo ikke det samme som at få den på dagen.

Begge hunde fik et gavekort på 50 kr. til zoodom, så der kørte vi forbi på hjemvejen og byttede gavekortene til gnaveben, guffer og en pose Frolic.

Benene har de hygget sig med de sidste par timer. Så her er et billede af dagens cert vinder med sit præmieben, når det nu ikke kan blive til et billede med den manglende roset.

Ferie i Frankrig - juli 2009

I juli var vi jo på ferie. Vi tilbragte en hel måned i Provence hos mine forældre. De bor i en lille by, der hedder Entrecasteaux. Vi brugte ferien på hygge og afslapning og på at se forskellige ting i Provence.

Og så brugte vi tiden på at komme os oven på Wilma's kejsersnit m.m. Det var tiltrængt at komme væk fra det hele.

Mange af billederne har venner set på Facebook, hvor jeg opdaterede jævnligt med historier fra vores ferie. Men jeg tog mange flere billeder end dem. Og langt om længe har jeg fået taget mig sammen og uploadet dem allesammen med kommentarer etc. Der er også et par små stemningsvideoer.

Alle billederne ligger i mit Picasa Webalbum - opdelt i 4 albums:

1. Masser af dejlige blandede feriebilleder med Frida og Wilma og forskellige steder fra vores udflugter i området: http://picasaweb.google.dk/villrikke/FerieIFrankrigJuli2009

2. Tour de France - dagen efter jeg ankom var Brignoles målby i touren, så det måtte vi jo ind og se: http://picasaweb.google.dk/villrikke/TourDeFrance5Juli2009AnkomstIBrignoles

3. På tur i Camarguen - for første gang har jeg været i Camarguen. Et utrolig spændende og meget anderledes område i Frankrig. Jeg fik set både de berømte tyre, flamingoer og hvide heste og meget mere: http://picasaweb.google.dk/villrikke/PaTurICamarguenJuli2009

4. Vægmalerier i Provence. Jeg fik en ide om at jeg skulle fotografere nogle af de mange flotte vægmalerier i Provence. Jeg har kigget på dem gennem flere år og set nogle af dem udvikle sig. Se dem her: http://picasaweb.google.dk/villrikke/VGmalerierIProvence

Vi havde en utrolig dejlig måned med mine forældre og fik set en masse spændende steder og generelt bare nydt stemningen i Provence.

Wilma hos tanddyrlægen

Tirsdag var jeg på stranden med Frida og Wilma og jeg gjorde noget ufattelig dumt. Der var ingen pinde at finde og Wilma løb ivrig rundt ude i vandet og ventede på at jeg kastede noget. Så jeg kastede et par sten. Jeg var meget forsigtig med at kaste dem totalt modsat af Wilma, så hun bare så et plask i vandet og løb hen og prøvede at finde "pinden".

Men åbenbart var jeg ikke forsigtig nok for pludselig strøg Wilma gennem luften og greb en sten og jeg hørte en meget grim lyd af sten mod tænder. Hun så helt upåvirket ud og ville lege videre, men jeg kaldte hende ind for at se på hendes tænder og jeg kunne intet se. Så jeg troede vi var sluppet med forskrækkelsen.

Men igår da vi var til agility sad Wilma foran mig stønnende, med totalt åben mund og lang tunge og pludselig kunne jeg se at 2 kindtænder var brækkede og der var frit lige ned til nerverne.

Hold da kæft, hvor er jeg bare sur på mig selv over sådan et dumt og uansvarlig stunt, som gik ud over min elskede Wilma. Jeg burde sparke mig selv HÅRDT.

Idag måtte jeg så igang med at finde en tanddyrlæge. Vidste at det her ikke var en opgave for en almindelig dyrlæge. Flere folk anbefalede mig Jens Ruhnau, så ham fandt jeg frem til via nettet. Han har TandDyreklinikken i Måløv. Heldigvis ligger det så kun 15 min. fra mit arbejde. Jeg ringede og fik tid til Wilma kl. 13.

Vi kom derind og Jens kiggede på Wilma's tænder og bekræftede at rødderne var blottet og det skulle fixes straks. Man kan redde rødderne hvis behandlingen sker indenfor 48 timer, så det var jo lige i sidste sekund.

Han ville tage røntgen og operere tænderne, enten med fyldning eller fuld rodbehandling eller i yderste konsekvens fjerne tænderne hvis de var flækket igennem.

Så jeg måtte efterlade Wilma hos ham. Det er første gang jeg har efterladt hende sådan og det havde jeg det rigtig dårligt med. Hver gang mine hunde skal i narkose er jeg tæt på at gå i panik efter den gang for snart mange år siden, hvor Frida døde under en operation (men blev genoplivet).

Jeg kørte tilbage på arbejde og sad som på stilke indtil mobilen ringede kl 15.45 og dyrlægen meddelte, at Wilma var ved at vågne og alt var gået godt.

Jeg susede ud for at hente hende og blev mødt af en groggy hund, der slingrede på benene som var hun døddrukken.

Dyrlægen fortalte om operationen og viste mig røntgen og billeder og forklarede en masse om det.
Jeg fik et sammendrag af journalen med hjem, hvor der bl.a. står:

Vurdering: Coronale frakturer med blottet pulpa på 408 og 409.

Vejledning og information: Vi har idag lavet en delvis rodbehandling (vital overkapning) på Wilmas to knækkede kindtænder i højre underkæbe. Hun må spise og drikke som hun plejer, men bør få lidt smertestillende (Flexicam en gang daglig i 4 dage). Tandnerven skal leve videre under fyldningen og det vil vi gerne kontrollere med et røntgenbillede om 5-6 mdr. Wilma har iøvrigt pæne tænder.

Før fyldning og rodbehandling:

Efter behandling. De meget skarpe kanter er væk og det åbne hul ned til rødder er boret ud og fyldt op. Man bygger ikke tanden op til normal højde.

Den nye tand skulle nu kunne holde til normal brug dvs. også til at gnave ben.

Wilma havde selvfølgelig været den perfekte patient. Det var tæt på at de ville beholde hende ;O) Hun havde bare været så sød og nem og alle var helt vilde med hende.

Iøvrigt så var dyrlægen meget imponeret over hvor flotte tænder begge mine hunde har. Jeg viste ham lige Frida's for at høre om det kun er mig, der synes de er flotte for så gammel en dame. Men han var imponeret og spurgte om jeg børstede meget tænder på dem. Nej, det gør jeg ikke og har aldrig gjort det. Så fattede han ikke at de kunne være så pæne. Men de får altid mange ben til at gnave i og deres foder er ikke de der mini kugler, men nogle der skal tygges og det holder deres tænder pæne. Han var nu glad for, at ikke alle hunde har tænder som mine for så kunne han godt lukke klinikken ;O)

På vejen hjem lå Wilma puttet med tæpper på gulvet ved passagersædet foran så jeg kunne holde øje med hende. Hun gik ud som et lys og kiggede kun en gang imellem rundt. Hun lå med hovedet i den kurv jeg har stående i midten af bilen.

Jeg stoppede på vejen hjem i Brugsen og købte noget dåsemad til hende så hun ikke skal tygge i noget for hårdt de første par dage. Da jeg kom tilbage havde hun alligevel været lidt vågen og var kravlet op på mit sæde, men ned kunne hun ikke finde ud af at komme, så jeg måtte løfte hende ud, går rundt om bilen og putte hende igen.

Nu er vi så hjemme. Wilma er stadig groggy og slingrer rundt. Hun har spist lidt mad. Så nu skal hun bare ha' lov til at hvile sig. Og det gør hun så:



Hvis nogen har brug for en tanddyrlæge kan jeg kun anbefale Jens Ruhnau og TandDyreklinikken: http://www.tanddyreklinikken.dk/

Men det var en dyr og tåbelig ting jeg gjorde: kr. 5.870,63, så det er med garanti både første og sidste gang jeg har kastet med sten i nærheden af mine hunde.

Frida i konkurrencen om Den Gyldne Apport

Som fortalt i det sidste indlæg så deltog Frida igår i konkurrencen om Den Gylne Apport. Det kan du læse mere detaljeret om her: http://kennellitgov.blogspot.com/2009/08/dejlig-dag-til-bck-klubmesterskab.html

Men nu har jeg så også fået en masse dejlige billeder af Frida fra konkurrencen. De er taget af Helle Larssen - http://www.cookie-doggie.blogspot.com/

Tusind tak til Helle for billederne!



Frida med tennisbold.



Vandflaske - den var ret tung, hvilket flere hunde ikke kunne li.




Pølse - den var svær, men det lykkedes.


Stadig pølsen. Den "onde" dommer ser grinende til.

Hvis jeg får pølsen får du en frikadelle... hun fik så også pølsen.

Plastikform

Plastik vandkande. Frida var den eneste der tog den i håndtaget og hun spildte ikke en dråbe.

Kaninskind

Den sidste opgave. Det her er efter at frikadellen som lå i kurven på mystisk vis er forsvundet ;O)

Dejlig dag til BCK Klubmesterskab

Igår var vi til Border Collie Klubbens årlige klubmesterskab. Det foregik i Sorø. Vejret var fantastisk - ikke så vildt varmt, ingen vind og sol. Og så var det som sædvanlig hyggeligt at møde alle de andre "sektmedlemmer" ;O)


Vi ankom kl. 9 og så at de var igang med gå bane i rallybegynderklassen, men jeg skulle jo først op i ekspertklassen med Frida, så det tog jeg mig ikke af. Fik sat telt op og ellers flyttet ind og gik lidt rundt og kiggede. Så blev det tid til banegennemgang i spring på agilitybanen. Frida skulle løbe som nr. 6 i seniorklassen. Jeg varmede Frida op og gik på toilettet og på vej tilbage møder jeg Johanna som spørger om jeg ikke skal op i rally. Jo, da men Frida er først i ekpertklassen. "Du har tilmeldt Wilma i begynderklassen", svarede hun. UPS, det havde jeg bare totalt svedt ud. Begynderklassen var næsten færdig, så jeg fik lov til at få 2 minutter til banegennemgang efter sidste hund og så kunne jeg gå op med Wilma.


Jeg løb over på agilitybanen med Frida. Fik hende rykket frem, så vi kunne løbe straks. Ind og løbe med Frida. Hun løb rigtig fint og var også på vej i den rigtige retning, da jeg pludselig mente at vi skulle dreje. Så hun blev disket.


Ind med Frida i buret. Ud med Wilma. Over til rally og gå bane. Og ind på banen med Wilma. Hun gik bare så fint, helt fantastisk lydhør og gjorde bare alt jeg sagde.


Og hun må virkelig ha' gået godt for hun fik 100 point ud af 100 mulige og dermed blev hun RALLYBEGYNDERMESTER og rykkede direkte op i øvet klasse.


Jeg må sige, at jeg er lidt imponeret over Wilma. Hun er jo min ikke-lydighedshund, som kun har gået på hvalpehold. Hun træner ikke lydighed og jeg har kun et par gang haft hende hevet ind på Frida's rallyhold og gå en bane, mens hun var gravid. Men hun er bare så glad for at arbejde og gør alt hvad man ber om.





















Nå, men direkte fra rallyprøven løb vi over til agilitybanen. Der var nu 2 hunde til det var Wilma's tur. Ind og løbe og det gjorde hun rigtig fint. Hun rev en enkelt pind, men løb ellers godt.


Så det var lige 3 ting overstået på 10 min. Puha, hvor jeg trængte til at sidde lidt og få noget at drikke.


Så blev det Frida's tur til at skulle op i Ekspertklassen i rally. Hun virkede fint opmærksom, da jeg varmede op med hende, men på banen mistede hun fokus og var meget ukoncentreret. Da vi nåede til det "fristende 8-tal" med frikadeller i skålene mistede jeg hende totalt. Jeg måtte hoppe rundt og klappe i hænderne (hvilket man ikke må i ekpsertklassen) for at få fat i hende. Det er sq ikke nemt med en døv hund. Og derefter havde jeg bare ingen kontakt med hende og hun sejlede afsted i sin egen verden. Det er meget ulig Frida at være så ukoncentreret. Så det var en rigtig dårlig prøve - kun 80 point og altså ikke et skridt nærmere mod at blive champion.


På agilitybanen blev så tur til at løbe agility. Frida løb et rigtig godt og fejlfrit agilityløb og blev nr. 2. Bagefter var der en der sagde: "hvor er det bare dejligt at se hende løbe, hun er så glad" og ja, det er hun. Hun elsker jo bare agility og selvom hun nærmer sig de 13 år, så nyder hun det.
Wilma startede rigtig godt ud. Men da jeg så siger "fremad spring" - drejer hun istedet 90 grader og løber lige ind foran mig så jeg er ved at falde og løber op på A'et. Øh, hvad skete der lige, Wilma?


Som det sidste på dagen deltog Frida i kampan om Den Gyldne Apport. Jeg var meget i tvivl om hun skulle være med i år. Har ikke trænet apport med hende efter hun blev døv. Jeg prøvede lige et par gange i løbet af dagen og det så egentlig ud til at hun godt kunne aligevel. Så jeg meldte hende til.


Den Gyldne Apport går som sædvanlig ud på at hundene skal apportere alle mulige mærkelige ting. De som ikke apportere en ting ryger ud og den som står tilbage til sidst er vinderen.

Vi apporterede f.x. en avis, en plastiksandkasseform, en 1½ liter blød sodavandsflaske med en 1/3 vand i (den var tung for hundene), et papkrus, en pølse, en stor kiks, en tennisbold, et kaninskind, en næseprøvepind, en lille børnevandkand med vand (tingene er ikke nævnt i den rigtig rækkefølge).


Ved den lille vandkande var vi 3 hunde tilbage. Vandkanden blev stillet ude på banen og så skulle hundene hente den. Mads's Haley så slet ikke vandkanden som noget der havde noget med apport at gøre. Lis's Frøken løb ud og væltede den, men bar den så ind. Frida derimod gik lige ud til den. Tog forsigtigt håndtaget i munden og bar den lige så fint ind og satte sig på plads uden at spilde en dråbe.


Så var vi 2 tilbage. Lis m. Frøken og Frida og jeg. Så skulle vi apportere en lille børnecykelkurv hvor i der lå en frikadelle som de ikke måtte spise. Frøken løb direkte ud og spiste frikadellen og kom så tilbage med kurven. Frida løb direkte ud og spiste frikadellen og syntes ikke hun så gad ta' kurven med, men jeg fik hende da til sidst til at komme med den.... Men så blev Frøken kåret som vinder. Øv, jeg havde ellers håbet at det endelig var Frida's tur til at vinde den.


Så frikadeller var generelt Frida's problem igår. Jeg havde ellers selv frikadeller med til hende, som hun fik som godbidder, så det var ikke fordi hun manglede.


Efter apporten sagde en til mig "hun bliver 10 år yngre når hun skal ud efter apporten". Ja, det er også altid noget hun har syntes var sjovt ;O)


Så alt i alt var det det en hyggelig dag i godt selskab. Som altid når man er sammen med andre border collie freaks ;O)

Wilma opdatering

Wilma var lige en tur til dyrlægen igen i går for at få tjekket operationsarret.

Det har ellers set rigtig fint med, men i fredags begyndte det at blive lidt rødt og hævet i den ene halvdel. Jeg var bange for om der måske var betændelse i det. Det har så været mere eller mindre hævet og rødt siden.


Den anden halvdel er næsten helt groet sammen og man kan kun se en fin streg i huden, hvor der blev skåret. Under huden kan man så stadig se den blå sytråd.


Det viste sig så at Wilma's hud istedet for at absorbere sytråden, prøver at udstøde den. Tråden burde ellers forsvinde af sig selv efter 14-21 dage, men den ser ud som da den blev syet i.


I den røde halvdel af såret var tråden skubbet så meget ud at den var lige til at få fat i og fjerne. I den anden halvdel ligger tråden som en blå streg under huden. Den del ville dyrlægen ikke fjerne for så skulle vi til at snitte i Wilma igen. Så nu må jeg bare vente og se hvad der sker og evt. selv prøve at fjerne tråden, hvis den kommer helt ud til overfladen. Men der var heldigvis ikke noget betændelse.


Ellers har Wilma det rigtig godt og er begyndt at træne lidt på får igen og det nyder hun. Selvom det er meget varmt at løbe rundt på den måde. Igår tømte hun 4 skåle vand, a vi kom ud fra fårene og lå bare totalt stønnende i skyggen. Men det er dejligt at se hvor glad hun er for at komme igang igen. Nu holder vi så ferie fra træning i hele juli.

Dejlig rally dag

Så er vi hjemme efter en meget varm, lang, men også meget hyggelig dag til rally hos Dansk Hundeskole Roskilde.

Wilma var for første gang nogensinde oppe i rally. Normalt træner hun jo slet ikke lydighed og har ikke gjort det siden hun gik på hvalpekursus. Hun træner jo hyrdning og agility. Men mens hun har været gravid har jeg et par gange trænet lidt med hende på Frida's hold, når jegsynes Frida trængte til en pause. Og jeg syntes egentlig at Wilma var overraskendende nem at træne med. Da hun jo så ikke har nogle hvalpe alligevel og Frida skulle til konkurrence meldte jeg også Wilma til i begynderklassen. Mest for sjov.

Og det gik rigtig fint. Wilma fik 95 ud af 100 point. Hvilket er en oprykningsplacering. Så jeg tror hun får lov til at prøve igen ;O)

Frida var jo så også oppe, men i expert klassen. Det var vores 3. officielle prøve efter Frida er blevet døv. Det har været lidt af en omstilling, men nu er vi ved at være enige om hvad håndsignalerne betyder og har fået indført de nødvendige som manglede. Og jeg har fundet ud af hvordan jeg får glæden tilbage i hende nu hvor hun ikke kan høre min ros, hvilket hun ellers elskede ved rally.

Så idag lykkedes det at få et cert. Det er vores første cert og der skal 3 til for at hun kan blive rally champion, men nu virker det som om det kan lykkes alligevel. Frida fik 97 af 100 point.

Så jeg er sq lidt stolt af mine piger idag ;O)

Frida & Wilma hygger sig med ben

Jeg var heldig og få et par rigtig flotte ben til hundene idag hos slagteren.

De elsker bare at ligge og gnave og det er helt sikkert derfor de har så flotte tænder begge to. De har ingen problemer med at ligge sammen og gnave. Efter et stykke tid så bytter de.

Til tjek hos dyrlægen

Idag har Wilma været til tjek hos dyrlægen. Jeg var lidt bekymret for den ene af hendes brystvorter. Den blev i løbet af igår meget lyserød, varm og med små sår omkring og hun ville helst ikke røres i området.

Så jeg var bange for om det var det dyrlægen havde ment , da hun sagde at jeg skulle holde øje med hendes bryster efter kejsersnittet.


Og jeg ville ikke risikere at køre på ferie og så var der noget galt med hende.


Det var heldigvis ikke begynde mælkekirtelinfektion, men en slags eksemagtig reaktion. Måske fordi hun har slikket sig en del på maven og det så er blevet irriteret der. Ellers hvad ved jeg? Men det er i hvert fald ikke alvorligt. Hun skal smøres 2xdaglig med en cortison creme og så skulle hun forhåbentlig hurtig slippe af med det.

Dyrlægen var i øvrigt imponeret over hvor frisk Wilma allerede var og hvor godt hun så ud.
Hun fjernede de små stykker sytråd fra enderne af såret. Resten af tråden er indevendig og forsvinder af sig selv.

Kan godt være jeg er lidt overforsigtig med Wilma, men jeg synes hun har været igennem nok, så hellere et tjek for meget end et for lidt.

Imorgen er der afslutning på sæsonen til agility og der får Wilma lov til at træne med på lave højder og torsdag ta'r vi så til hyrdetræning og ser om fårene skulle ha' savnet Wilma.

Frida's nye kurv

Som det kan ses i filmen er Frida blevet så glad for den kurv der ellers var beregnet til Wilma med hvalpe. Men eftersom der jo ikke kommer nogle hvalpe, så har Frida fået lov til at beholde kurven. Den fylder godt nok en del, men hvad så. Frida er glad og hvad skal jeg ellers bruge kurven til andet end smide ud? Så det er nu Frida's nye kurv.

Grøn border collie?

Wilma var med til hyrdekonkurrence igår. Det er jo desværre stadig for tidligt til at hun kan deltage.

Mens vi gjorde banen klar løb Wilma og Frida rundt på banen og hyggede sig. Frida fik smagt på lidt af hver og Wilma fik rigtig pyntet sig, så hun var klar til at møde alle deltagerne.

Hun rullede sig godt og grundigt ind i fårelort. Det sidder bare i kager i pelsen og hun stinker.

Men hun var så glad og det var jo bare dejligt at se. Så skidt pyt med lidt lort. Hun kan jo heldigvis bades, så det er et af dagens projekter.

Senere på aftenen da konkurrencen var slut løb nogle af hundene rundt og snusede og der var også Misty. Det var jo længe siden Wilma havde set nogle af de hunde vi normalt hyrder sammen med. Men Wilma var tydeligvis glad for at se nogle kendte ansigter og pludselig gik de 2 bare i totalt fjollemode.

Og så skulle der leges. Det er første gang siden kejsersnittet at Wilma har sagt ja til en invitation til at lege, så det var dejligt at se at hun ville. Det gik dog meget roligt for sig. De hoppede mest overfor hinanden og lavede playbow, ikke nogle vilde løbeture, så Willma fik lov til at lege. Hun skal jo stadig passe lidt på så længe såret ikke er helt groet sammen.

Men det er dejligt at Wilma bli'r mere og mere sit eget glade og fjollede selv.

Billedet er ikke fra igår, men bare et af utallige eksempler på Wilma's evne for at pynte sig ;O)

En tur hos kiropraktoren

Idag har både Frida og Wilma været en tur hos hundekiropraktoren.

Vi har prøvet en ny kiropraktor, som ligger meget tættere på os end normalt og som jeg havde hørt godt om fra andre, så det var jo værd at prøve.

Frida har det sidste stykke tid ikke rigtig villet sætte sig til rally. Jeg troede det var en blanding af at hun er gammel, stædig og døv. Men så ikke alligevel. At sætte sig på plads når jeg stopper er så indgroet i hende fra de gamle dage med lydighed og nu ville hun ikke rigtig. Hun har også haft lidt svært ved at komme ud fra under sofaen.

Så jeg tænkte at det vist var på tide og få tjekket hendes hofter igen. Hun vred jo for snart mange år siden begge hofter af led.

Da Wilma for en uge siden fik kejsersnit (ja, det er faktisk en hel ude siden netop idag) spurgte dyrlægen om hun ikke lige skulle klippe Wilma's negle nu hun alligevel var bedøvet og sygeplejersken havde travlt med at sy. For hun syntes neglene var meget lange. Det undrede mig. Men det viste sig at det var de kun på den ene forpote. Det har undret mig lige siden. For det måtte jo betyde at hun på en eller anden måde skånede den pote???

For snart en del år siden røg Wilma i en grusgrav på vej i fuld fart ud og hente får. Hun så simpelthen ikke at der var et kæmpe hul og løb lige ud over skrænten. Den gang slog hun nakken og var i kiropraktorbehandling flere gange.

Siden har hun en gang imellem haft lidt ondt, men det har jeg kunnet klare med nogle nakkeøvelser, som kiropraktoren viste mig den gang.

Men måske var det kommet igen?

Så jeg besluttede at vi nok hellere måtte en tur til kiropraktor og tjekkes grundigt igennem.

Og det var godt jeg gjorde for som sædvanlig viste det sig at jeg havde ret i at der var noget galt med mine hunde.

Frida havde rykket den ene hofte ca. 1 cm og havde lidt stivhed i nakken. Det er nu sat på plads.

Wilma havde lidt problemer i nakken og den ene skulder, hvilket jo så forklarer den mærkelige måde hun slider neglene på.

Derudover var Wilma's ene hofte lidt forstrakt. Det mente kiropraktoren kunne skyldes den måde hun var blevet flyttet rundt på af dyrlægen under narkosen. Ved f.eks. at dreje hende ved at trække i benene.

Faktisk fortalte kiropraktoren at hun må rette mange hunde efter HD og albue fotograferinger, fordi dyrlægerne netop vender hundene ved at trække i benene. Det synes jeg er tankevækkende!

Lige nu ligger begge hundene og hviler. Mon hundene bli'r lige så trætte som jeg gør det efter en tur hos kiropraktoren?

Og så en lille Wilma update:

Det er nu præcis en uge siden kejsersnittet og såret heler rigtig fint. Hun viser gerne maven frem ;O) Hun virker nu glad og helt normal igen.

Om en uge må jeg starte med at træne med hende igen. Det bli'r dejligt at komme igang igen.

Hvor besværligt kan det dog gøres?

Jeg har tænkt på at tage til UK og træne med Wilma.

Men Frida skal jo selvfølgelig med som tilskuer. Jeg kan jo ikke lade hende være alene hjemme.

Både Frida og Wilma har alle papirer i orden til at rejse til UK.MEN så er det lige det probleme at jeg ikke længere kan finde Frida's chip. Det er jo en over 12 år gammel norsk chip. Ikke ISO certificeret, men den har virket fint så længe det var en af de scannere som kan læse flere slags chips. Men nu er der ingen der kan finde den? Om sådan en bare holder op med at virke aner jeg ikke.

Men uden chip ingen adgang til UK, så jeg ringede til Department for Environment, Food and Rural Affairs i England som står for den slags og spurgte hvad jeg skulle gøre? Kunne jeg ikke bare sætte en ny chip i og så få dyrlægen til at bekræfte at det er den samme hund, som på alle papirerne?

"NEJ NEJ NEJ det kan man ikke bare. Der er helt fast procedure for den slags", sagde den ellers meget flinke og hjælpsomme mand.

Procedure er

1. tjek hund totalt igennem med alle typer scanner

2. hvis den ikke kan findes så røtgen fotografer hund og find chip

3. operer chip ud og indsæt ny

4. send gammel chip til producenten og bed dem skrive dokument med bekræftelse på at det er den rigtige chip

5. få udfyldt en million skemaer

6. start hele proceduren med godkendelse af rabiesantistoffer etc forfra igen.

Se reglerne nedenfor.

KONKLUSION: Drop alle planer om at rejse til England med Frida.

"What if my pet’s microchip fails?

A. If the microchip cannot be read or found, so that its number cannot be matched up with the one on your pet’s documents, your animal will not be allowed to travel under the Pet Travel Scheme. If your pet's microchip fails, you will need to either: make arrangements to put your pet into quarantine when you arrive in the UK or delay your journey back to the UK until your pet meets the conditions of PETS if your pet's microchip cannot be found, it will have to begin the PETS process again.

Failed microchip procedure

Before considering removal of a microchip from an animal, every effort should be made to read it. The vet should first ensure that the scanner is working by testing it on the microchip in another animal or an unimplanted microchip. Because microchips can migrate within an animal, the whole animal should be scanned slowly and thoroughly. If the microchip is not of a type usually used in Europe, it may be necessary to try a different type of scanner. Another option is to scan the animal with other, more powerful, scanners. As a final measure to locate the microchip the animal may be given an X-ray. If it is established that an animal has a failed microchip the following action may be taken. This action involves surgery and the animal’s health and welfare must always be considered by the vet in deciding whether to follow the procedure. The failed microchip should be surgically removed from the animal and sent to the manufacturer with an explanation of the circumstances and a request to (a) verify its number in their laboratory and (b) provide a letter to the veterinary surgeon who removed it confirming the number. The vet should not refer to the number of the failed microchip. If an animal in quarantine needs to have its microchip removed outside the quarantine premises, the vet must first obtain authorisation from the Divisional Veterinary Manager at the local Animal Health Divisional Office.

At the same time as the vet surgically removes the failed microchip, a new microchip should be implanted and the vet should retain a formal record of the new identification. The vet must also provide the pet owner with a veterinary certificate containing a declaration that a non-functional microchip has been removed and sent to the manufacturer. The certificate must also record the method of despatch together with details of the name and address of the owner, and the name and breed of the pet. This certificate should be on practice headed paper, signed and validated with the practice stamp. If the manufacturer is able to read the failed microchip it should provide a document to the veterinary surgeon confirming that the microchip has been identified, the date it was read and stating the number. This document, along with the veterinary surgeon's certificate, can then be used to support the re-identification of the pet. The pet owner should take the document from the microchip manufacturer confirming the failed microchip number, the certificate from the vet, their pet and any documentation issued under the Pet Travel Scheme (PETS) that relates to the animal (e.g. passport) to their Local Veterinary Inspector (LVI), assuming that their vet is not an LVI. The LVI must be satisfied, on the basis of the documentation presented, that the pet meets the requirements of the Pet Travel Scheme. If the animal has a PETS certificate or a third country official veterinary certificate, the LVI should issue a pet passport. In this case, or if the animal already has a pet passport, the LVI should make an entry in section XI of the passport. This should read "Microchip number [insert new number] was inserted on removal of failed microchip number [insert original chip number] which was originally implanted on [date] and sent to the manufacturer on [date] which read the number successfully on [date]". The LVI should sign, date and stamp this with his/her official stamp.In addition to the letter from the laboratory confirming the number of the failed microchip, we recommend the LVI should give the pet owner as supporting evidence a letter on practice headed paper detailing similar information with a short note describing the circumstances in a little more detail. This should also be signed, dated and stamped.The LVI should keep copies of the document(s) received from the laboratory stating the failed microchip's number and any other relevant documents, including a photocopy of Section XI of the passport and their separate statement. A copy of these documents should be sent to the Divisional Veterinary Manager.Assuming the microchip number has been read by the laboratory, and the LVI is satisfied that the animal is PETS compliant, there is no need for another rabies vaccination until the next booster is due in accordance with the vaccine manufacturer's datasheet. Neither is there need for a further blood sample to be taken and tested, or a six month wait. If the number of the failed microchip cannot be verified, the pet will need to begin the PETS process again."

Wilma's fødselsdag

Idag er det Wilma's 5 års fødselsdag.

Så gik der endnu et år med verdens dejligste møgunge, som jo nok snart ikke mere kan betegnes som en unge.

Denne gang er jeg bare endnu mere glad for at jeg har hende og kan fejre dagen sammen med hende. Det kunne bare være gået så gruelig galt med død hvalp og kejsersnit.

Men heldigvis er hun her sammen med mig og det er hun forhåbentlig i rigtig mange år endnu.

Jeg glæder mig til vi snart kan komme igang med træningen igen. Jeg tror helt sikkert at Wilma har savnet fårene. Men de har sikkert ikke savnet hende ;O)