Min fantastisk dejlige vidunderlige Frida-pige fylder idag (d.28.10.2009) 13 år.
Jeg kan slet ikke forstå at hun er så gammel. Men hun er jo heldigvis frisk og i fin form.
Jeg tænker tit på den lille tynde bange hund på 15 mdr. som jeg overtog i februar 1998. Jeg troede ikke at hun skulle komme til at forandre mit liv så meget og betyde så ufattelig meget for mig. Jeg glemmer aldrig hvordan den tidligere ejer sagde: "at den hund kan ikke bruges til noget". Det har hun modbevist mange gang og på mange måder.
Hun er uden tvivl min bedste ven, min soulmate, min trofaste følgesvend og verdens dejligste hund. Og jeg har været meget glad for at være "hende med den hvide border" i så mange år.
Vi har haft så mange dejlige oplevelser sammen inden for agility, lydighed, hyrdning og senest rally. Vi har været til agilitystævner i Norge, Sverige, Polen, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Schweiz.
Frida har altid været der for mig og er den der har fået mig op og videre efter sygdom og ulykker. Hun har sin helt egen blide måde at sparke til mig på ;O)
Frida fik for få uger siden sin 4. championtitel, nemlig Rallychampion, så hun er nu Agility-, Spring-, Lydighed- og Rallychampion. Det var også Frida jeg startede hyrdning med. Hun var måske ikke verdens største talent, men hun lærte mig en masse og det var det som gjorde at jeg kastede mig ud i at købe Wilma. Hvilket jeg ikke et sekund har fortrudt.
Jeg har besluttet at gøre lidt ekstra ud af denne fødselsdag. Alt for mange af de gamle hunde, som vi har konkurreret mod og trænet med gennem mange år er væk. Det sidste års tid har godt nok taget mange fra os. Så Frida skal fejres og jeg vil gøre en indsats for virkelig at nyde den tid vi har tilbage sammen.
Jeg har lavet en speciel lagkage til Frida, som jeg er overbevist om falder i hendes smag:
Og så skal hun selvfølgelig have gaver. Jeg har ledt for at finde noget helt specielt, men jeg synes ikke rigtig det er lykkedes, men hun bli'r nok glad for dem alligevel. Hun ELSKER jo at pakke gaver ud.Billedet af Frida er taget i søndags af Camilla Johannessen. Det er taget ved rallyprøve i Herfølge. Og man kan jo ikke se på hende at hun er 13 år. Ved prøven i søndags var hun for første gang oppe i championklassen i rally og fik 95 point ud af 100. Wilma deltog i ekspertklassen og fik 97 point og cert. Så hun vil åbenbart også gerne være rallychampion ligesom Frida ;O)
Et kæmpe stort og hjerteligt tillykke til dejlige, søde Frida med de 13 år!!!
SvarSletSå godt som du passer på hende er jeg sikker på at hun nok skal blive hos dig i mange år endnu. Hun holder sig jo også rigtig flot, man kan ikke se hvor gammel hun er:o)
Dooby har siddet og savlet over billedet af Fridas lagkage og han vil gerne vide hvornår festen starter!?!
Håber Frida får en vidunderlig dag og at hun har rigtig mange gode år tilbage sammen med dig og Wilma:o)
Stort knus fra
Vicky, Zim og drillevennen Dooby