onsdag den 27. juni 2007

Endelig fik jeg taget mig sammen...


Så har jeg langt om længe fået taget mig sammen og digtet tekster om hundene til Border Collie Klubbens Årbog. Det er en årlig parade af border collier og det er altid sjov læsning.


Mine hunde er altid med, men det kræver jo at jeg får skrevet noget tekst om hvad de har bedrevet i det forgangne år. Sidste dag er den 1. juli og eftersom jeg skal til Jylland og træne fra fredag så var det ved at være ret meget oppe over.


Man har max. 700 tegn til hver beskrivelse og det prøver jeg altid at ramme.


Årets tekst om Frida blev:

Frida nærmer sig hastigt 11 år, men pensionsplanerne udskudt lidt endnu. Hun er i fin form og elsker stadig agility. Hendes glæde er smittende og så længe hun kan og vil får hun lov. I 2006 deltog Frida i Border Collie Classics — Europamesterskab for border collier i Holland. Her blev hun og resten af det danske hold nr. 3 i finalen. Vi fortsatte videre til European Open i Luxembourg, hvor hun søndag i agility blev nr. 33 af 329 hunde og kvalificerede sig til finalen. Hun kvalificerede sig også til DM i agility for 7. gang og blev nr. 9 individuelt. Ved DM for hold blev hun nr. 2 på hold med bl.a. sin kuldbror Acer. I 2007 har hun igen kvalificeret sig til DM. Læs mere her: www.litgov.dk(697 tegn)


Og Wilma's tekst blev:

Wilma er stadig verdens dejligste møgunge. Vi tilbringer al den tid vi kan med at hyrde og kører jævnligt til Jylland på træningsophold. Og hun er virkelig kommet langt det sidste års tid. Ved Landskonkurrencen i kl. 1 fik hun søndag 90 point af 100 og en 2. plads. Hun deltager pt. i kl. 2 og fik i November 2006 titlen HYRDPR2. Vi arbejder nu mod deltagelse i kl. 3. Wilma deltager også i agilitykonkurrencer og her er hun lynhurtig. Hun mangler stadig lidt erfaring og sikkerhed, men hun har stort potentiale og skal nok nå langt. Til BCK’s klubmesterskab fik hun 1. præmie på udstilling og vandt Brugshundeklassen. I 2008 er det planen at hun skal ha’ et kuld hvalpe. Læs mere her: www.litgov.dk(699 tegn)


Og så skulle der jo også vælges billeder. Det blev de 2 billeder vist her som jeg valgte.

I kan læse mere om Årbogen på http://www.bordercollieklubben.dk/

lørdag den 23. juni 2007

Så har vi også prøvet det...


Normalt er agilitystævner en hel dags forestilling, men man har jo lov til at blive ovverrasket.


Dagens stævne i Ølstykke blev afviklet på 3 baner. Jeg startede med banegennemgang kl. 8.30 og kl. 13.00 var jeg færdig og havde løbet 6 løb, 3 med hver hund og så kunne jeg jo bare køre hjem.


Nu er klokken lidt over 14 og jeg er hjemme. Underlig fornemmelse. Så nu vil jeg kaste mig over lidt rengøring hvilket jeg jo slet ikke havde regnet med at kunne nå i denne weekend.


Jeg håber at dagen i morgen bli'r lige så kort.


PS. Har nu fået min egen bil tilbage - det er vel nok dejligt efter over en uge i den skramlende lånebilen - Peugeot Partner - med 50 cm revne i forruden, der vandrer og underlig gearkasse der hellere ville i 5. gear end 1.

søndag den 17. juni 2007

Frida fortsætter stilen




Efter dagens stævne i Hillerød har Frida nu 2 DM-udtagelser mere. Dvs. at hun nu har 3 for meget, for hun er jo allerede udtaget. Hun kører bare med klatten... Min dejlige gamle hund er bare så dejlig, glad og nem at løbe med. Hun kan bare alle de svære ting og hun udstråler en utrolig glæde ved at løbe. Det er svært at forstå at hun om 4 måneder bli'r 11.




Ellers var dagens stævne en blandet fornøjelse med både sol og regn. Jeg var faldet lidt i søvn i teltet, da det pludselig tordnede og Frida som ellers bare lå og sov røg ud af teltet og gøede. Hun er rædselsslagen for torden og fyrværkeri.




Jeg lagde hende ind i hendes bur og der lå hun og smågøede og stressede over vejret. Så tog jeg hende ud og i snor og så lagde hun sig bare ned i teltet og kiggede roligt på vejret med lyn og torden, på hundene der løb og sagde ikke en lyd. Nogen gange så fatter jeg ikke hvad der foregår... men det var åbenbart det der skulle til.

lørdag den 16. juni 2007

Det blev en and...




Så er vi hjemme fra hundebutikken og som sædvanlig var det lidt af et show at ha' hundene med. De ELSKER bare at komme med ind og kigge på alle de spændende ting.








Både Frida og Wilma får altid lov til at vælge en ting selv på deres fødselsdag og det er svært, men pludselig er der en eller anden ting, som de bare må ha' og som er det helt store hit.

Idag blev det en and, som Wilma valgte og hun hoppede rundt i butikken og rystede den. Frida fik så en kanin. Det er jo ikke nemt at gøre forskel på "børnene" i legetøjsbutikken.

Nu har Wilma så suset rundt og leget med anden og er faldet i søvn. Resten af dagen bli'r vi inde, det er godt nok blevet et rigtig møgvejr. Håber sandelig det bli't bedre imorgen når vi skal til agilitystævne....Men det kan under ingen omstændigheder være Wilma's skyld at det er sådan et møgvejr, for hun har været sød hele året. Der må godt nok være nogle med fødselsdag idag som har meget dårlig samvittighed ;-)

Wilma 3 år


Idag bli'r Wilma så 3 år. Hold da op hvor tiden er fløjet.Jeg ved ikke hvad jeg var så nervøs for mht. at få hund nr. 2.


Wilma har vist sig at være alt det jeg ønskede mig og meget mere.Jeg har sat lidt billeder sammen om hendes liv indtil nu: http://www.litgov.dk/images/wilma/Wilma-3aar.gif


Fylder ca. 1 MB - så bredbånd anbefales ;-)


Wilma er jo i mine øjne intet mindre end fantastisk. Hun er den sødeste, mest kærlige og omgængelige hund man kan tænke sig. Hun elsker at putte og kramme. Men samtidig er hun en lækker arbejdshund. Hun elsker at hyrde og hun knokler på uden nogen som helst forbehold. Hun flytter ehvert får og er ved at være nået så langt at kl. 3 ikke mere er noget fjernt, som jeg kun kunne drømme om, men et reelt og opnåeligt mål.


Hun løber også agility hvilken hun gør med super hastighed. Hun er lynhurtig, men hun kræver meget mere præcision fra min side, så det er en konstant udfordring af mine evner at løbe med hende. Hun mangler pt. 1 placering i agility og i spring for at flytte op i kl. 2. Selv agility ikke er højeste prioritet med Wilma, så har hun vist sig at have store evner i den retning også. Så det prøver vi sideløbende med hyrdningen.Og nu vil vi så køre en tur i hundeforretningen og se hvad hun vælger på hylderne i gave og så ud og se om vi ikke kan få fat i et par kødben.

onsdag den 13. juni 2007

Ny håndtaske


Idag har jeg så afleveret min dejlige bil på værksted, så jeg kan få repareret skaden efter spadenakken, der kørte op bag i mig.


Peugeot har været så flinke at udlevere mig en ny håndtaske at køre rundt i....En 107, den er godt nok lille. Man åbner ikke en bagsmæk, men åbner bagruden og der er så ca. 30 cm "bagagerum", som nu er totalt proppet af en sæk foder og en taske.


Hundene kan lige være på bagsædet. Jeg har fundet deres sikkerhedsseler frem så de sidder i det mindste godt fast.


Jeg nævnte for Peugeot at jeg jo havde sagt at det var nødvendigt med plads til hunde og bagage (men det havde de åbenbart "glemt") og har brokket mig lidt over at jeg jo slet ikke kunne være der, så nu har de fundet en større bil til mig som jeg kan få i aften. Det var håbløst at skulle køre rundt i den lille bitte bil i en hel uge, med stævner og træning de kommende dage.Skridtet fra 807 ned til 107 er godt nok enormt. Jeg ville ikke ane hvordan jeg skulle komme rundt og ha' alle mine ting med mig hvis jeg havde sådan en til daglig.


Og agilitystævner er da nærmest umuligt. Stængerne til mit stævnetelt er længere end bilen er bred (den er søreme hele 1,63 m bred og 3,43 m lang).


JEG ELSKER MIN 807!!! Den har plads til alt og lidt til.

lørdag den 9. juni 2007

Han har da i det mindste accepteret skylden


Spadenakken der kørte op bag i mig d. 22. maj har nu accepteret at det var hans skyld. Se tidligere indlæg: http://kennellitgov.blogspot.com/2007/05/sadan-en-spadenakke.html


Har fået brev fra forsikrings selskabet om det. Ikke fordi jeg var i tvivl om hvis skyld det var, men det er nu rart at ha' det sort på hvidt.Jeg syntes først ikke rigtig at jeg var skadet, men hold da kæft hvor har jeg fået ondt siden hen. Min venstre skulder og nakken gør bare vildt ondt. Jeg har nærmest uafbrudt været på smertestillende piller den sidste uges tid.


Min lænd er simpelthen så stiv som et brædt og jeg kan næsten ikke rejse mig. Når jeg er kommet op og gå hjælper det lidt.Jeg går til fysioterapeut med nakken og skulderen, men det hjælper kun kort tid. Fysioterapeuten siger jeg har rykket et led i nakken lidt.Mandag skal jeg heldigvis endelig til kiropraktor (hun havde selvfølgelig ferie) og så håber jeg at hun kan rette op på nakken og få løsnet min lænd op.


Jeg er total træt og det går ud over min træning med hundene. Jeg burde jo knokle rundt og træne med Wilma, så hun kan blive klar til Dutch Open, men jeg har måttet pjække et par gange pga. smerter. Pt. er Wilma så også HØJLØBSK (virkelig seriøst højløbsk) så hun har haft mistet hjernen et par dage.


Heldigvis er min mor hjemme fra Frankrig for at besøge mig, men det var jo ikke meningen at hun skulle rende rundt og hjælpe mig, men at vi skulle ha' shoppet og gået på familievisitter. Nå, men hun siger da at hun hygger sig alligevel og det vigtigste er at vi er lidt sammen.


For fanden hvor ville det være rar hvis folk kunne holde deres bremseafstand og være lidt mere opmørksomme på hvad der foregår i trafikken. Jeg prøver altid selv at forudse hvad der sker længere fremme og være på forkant med situationen, men det virker desværre ikke når man bli'r braget op i bagfra.