Vores nyeste projekt ... eller hvordan man cykler med 2 hunde

Janne har fået den fikse ide at vi skal noget hun kalder "at cykle". Hun har derfor købt den her blå metalgenstand - en cykel. (Der var vist noget om at hun ikke orkede at sætte den gamle racercykel istand).

Idag var så den store dag hvor planen skulle sættes i værk. Så vi fik vores seler på - dem vi plejede at ha' på som sikkerhedsseler i den gamle bil. Og så hentede Janne ellers det der blå monstrum op af kælderen.

Frida mente jo nok hun havde styr på hvad der skulle ske for hun har cyklet meget før Wilma kom til. Men nu er Wilma voksen nok til at cykle. Vi var kun lige nået ud på fortovet med cyklen, da den 1. mand kørte grinende forbi og spurgte "om Janne kunne styre os" - hvad mon han mente med det?

Nå, men Janne satte sig op på cyklen og vi begyndte stille og roligt at løbe ved siden af. Og det var da meget sjovt. Wilma mente hun burde løbe forrest og da vi skulle krydse en vej mente Wilma det måtte være tid til at skifte side, så hun løb lige ind foran cyklen. Det var ikke populært. Janne sagde: "at hun var ved at vælte cyklen" og hvad så?

Efter endnu et forsøg på det der "at vælte cyklen" (hvor Janne fandt ud af bremserne virkede aldeles godt - næsten for godt) nåede vi ned til parken. Her blev vi sluppet løs og det var jo bare fedt. Men åbenbart kan Janne og cykle meget hurtigere uden os, så hun spurtede afsted i parken så vi pludselig var nødt til at løbe rigtig stærkt for at følge med.

Vi cyklede fra parken ud til skoven og vi fandt et rigtig godt tempo som passede til både Frida og til Wilma. Et godt jævnt trav, som også skulle være det der gi'r bedst motion.

Der er ca. 4 km ud til skoven og da vi nåede der ud var det meningen at vi skulle ha' cyklet en runde i skoven. Men Frida var for træt til det, så istedet blev cyklen parkeret og vi gik en dejlig tur rundt istedet og fik lidt vand.

Da vi nåede tilbage til cyklen var Frida helt på dupperne og klar igen. Så løb vi i det fineste trav hele vejen hjem.

Nu må vi vist indrømme at vi faktisk er lidt trætte begge 2, så vi har lagt os og sat Janne til tasterne.

Hilsen Frida & Wilma

Frida er tæt på at kvalificere sig til DM i agility

Så er vi hjemme efter endnu en stævneweekend. Denne gang var det det store DKK stævne i Hillerød.

Frida har løbet rigtig godt hele weekenden. Lørdag blev hun nr. 6 i Agility kl. 3 og idag har hun løbet 2 fine fejlfrie løb i Spring Åben og Agility Åben. Dermed fik hun 2 DM-udtagelser. Og hun er nu oppe på 3. Hun mangler derfor kun en i spring for at kvalificere sig til DM. Det vil så være 8. år hun gør det og det i en alder af næsten 11 år. Jeg er så glad for at hun stadig er så glad for at løbe og at hun stadig kan klare det. Hun viser slet ingen stivhed eller træthed oven på sådan en weekend. Men hun er så også utrolig god til bare at slappe totalt af og hvile sig i løbet af dagen. Hun nyder bare at ligge og kigge agility.

Wilma har også løbet et ret godt stævne. Vi havde et total kaos løb lørdag, hvor Wilma mente at lige meget hvad jeg sagde så betød det "tunnel" ;-)

Hun har haft flere rigtig gode løb med en enkelt fejl, enten et revet spring eller en glemt port i slalom. Men idag løb hun så et fint fejlfrit løb i Spring Åben. Hun blev nr. 22 ud af ca. 90 hunde og Frida blev nr. 26. Dermed fik Wilma sin første DM-udtagelse og mangler så 3. DM bli'r afholdt i weekenden d. 1-2.9.2007 og jeg ville da gerne ha' begge hundene kvalificeret. Det bli'r nok det eneste år hvor det er en mulighed. Til næste år vil Frida formodentlig løbe i senior klasser og dermed uden mulighed for kvalifikationer, da der ikke findes DM for seniorer. Det synes jeg egentlig kunne være hyggeligt.

I Spring kl. 1 løb Wilma også fejlfrit og fik dermed en oprykningsplacering. Hun har nu 2 i agility og 2 i spring, så hun mangler en i hver klasse for at kunne rykke op i klasse 2.

Heldigt pletskud

Wilma havde travlt med at kravle op i legetøjskurven for at finde det helt rigtige stykke legetøj og det så faktisk ret sjovt ud.

Heldigvis havde jeg kameraet indenfor rækkevidde og fik taget et billede.

Da jeg så fik det op på skærmen på computeren kunne jeg ikke lade være med at more mig...

Klik på det lille billede her og se det i stor udgave: Prøv at læse underteksterne på TV'et.

Årets første agilitystævne

Ja, så blev det tid til årets første udendørs stævne. Igår var vi på Amager til en laaang stævnedag.

Vi kørte hjemmefra kl. 7 og var fremme kvart i 8. Og 19.45 kørte vi så hjemad igen. Trætte oven på en dag i ikke ligefrem særlig varmt vejr. Men det regnede dog ikke, som vejrudsigten ellers havde lovet tidligere på ugen.

Frida løb et rigtig fint stævne. Hun er nu 10½ år, så vi nærmer os hastigt afslutningen på hendes agilitykarriere. Men hun er som nævnt et tidligere indlæg tjekket over alt af dyrlægen og har fået hans ord for at hun er "fit".

I det første løb, Agility kl. 3, var hun fejlfri hele banen rundt, men rev desværre det aller sidste spring. Men alligevel blev hun placeret som nr. 7.

I Spring kl. 3 nåede jeg slet ikke til banegennemgang. Så jeg stod på sidelinien og så hvordan de andre løb og hvordan rækkefølgen af forhindringerne var. Frida startede desværre med at rive 1. spring, men resten af banen kom vi fejlfrit igennem. Der tæller det jo at vi begge er så erfarne i agility.

I Agility Åben løb Frida også en fin bane. Men gled desværre af A'et fordi hun lige skulle holde øje med hvad jeg lavede, fordi jeg skiftede side bag ved A'et. Så det gav jo en feltfejl.

I Spring Åben fik vi så endelig et fejlfrit løb. Og dermed årets første DM-udtagelse. For at deltage i DM skal man ha' 4 udtagelser: 2 i Agility og 2 i Spring. Der er en del stævner endnu, så måske er der chance for at Frida kan kvalificere sig igen i år. Det bli'r så hendes 8. DM.Indtil videre er planen at Frida løber i de almindelige klasser i denne sæson og så rykker til Seniorklasse fra næste år, men vi må se hvordan det går.

Wilma løb egentlig også fint. Hun startede med et løb hvor hun hverken havde taget hjerne eller ører med på banen. Men i Agility Åben løb hun et fint løb og rev kun et spring fordi jeg pressede hende lidt for meget.

De næste 2 løb var også gode, men endte desværre i disk. Men jeg syntes stadig løbene var gode.Wilma er stadig ret uerfaren i agility. Jeg glæder mig til når vi engang kan løbe lige så godt til stævner som hun løber til træning. Men for Wilma's vedkommende er det uden tvivl hyrdning som er prioritet nr. 1, at hun så også er glad for agility er bare en bonus.

På besøg hos dyrlægen

Så har vi været hos dyrlægen til det årlige helbredstjek.

Og begge hunde er jo i imponerende god form. Dyrlægen var især imponeret over at Frida slet ingen stivhed har. Hun er trods alt 10 år og igår var hun til agilitystævne, så måske kunne der ha' været lidt. Men nej, hun er bare i "fit for fight". Og har de flotteste hvide tænder. Han var overbevist om at jeg børstede tænder på hundene. Men de får bare en del ben og et foder med ikke for små kugler, så der er noget at gnave i.

Da jeg i sin tid fik Frida 15 mdr. gammel havde hun de grimmeste brune belægninger på tænderne og jeg troede aldrig det ville blive pænt igen, men efter kort tid med et godt foder og en hel del ben var de flotte igen og det har de været lige siden.Begge hundene kan bruge timevis på at ligge og gnave i kødben.

Den grimme byld som Frida havde i sidste uge skulle han selvfølgelig også kigge på, men den var så fin at der ikke skulle gøres noget ved den og hun skulle ikke ha' noget penicillin.

Dejligt at den sag er overstået.

Begge hundene er nu vaccineret mod kennelhoste og alskens andre sygdomme, så vi rolig kan gå stævne sæsonen i møde. De møder så mange andre hunde hele tiden at det er rart at vide at deres vacciner altid er OK.

Og så har de begge fået ormekur så vi kan kommer på hyrdekursus i Sverige i påsken. De fik det denne gang som en pasta som blev sprøjtet ind i munden istedet for de sædvanlige piller. Det smagte tydeligvis ganske rædselsfuldt.

Hundene var også en tur på vægten: Wilma - 17,2 kg. og Frida 18.2 kg. Så de er i perfekt stand.

Jeg fik og lige sikret mig at min gode dyrlæge også laver hjemmebesøg helt til Helsingør og det gjorde han selvfølgelig. Jeg vil nemlig helst bruge ham når Wilma en gang skal ha' hvalpe og det var jo dejligt at vide. Så skal vi ikke ud og finde en nærmere på. Jeg er ret kritisk mht. dyrlæger - har skiftet flere gange. De skal behandle mine hunde ordentligt og på en måde som jeg føler mig tryg ved og samtidig skal de heller ikke bare flå penge ud af lommen på mig for det mindste. En anden ting de gerne skal er at høre på hvad jeg siger. Jeg kender mine hunde utrolig godt og bruger dem til diverse sport hele tiden, så jeg ved udmærket godt hvornår der er noget galt og hvornår der ikke er noget særligt i vejen. Men nu har jeg haft den samme dyrlæge i et par år og er godt tilfreds.

Hilsen Janne