Ja, så blev det tid til årets første udendørs stævne. Igår var vi på Amager til en laaang stævnedag.
Vi kørte hjemmefra kl. 7 og var fremme kvart i 8. Og 19.45 kørte vi så hjemad igen. Trætte oven på en dag i ikke ligefrem særlig varmt vejr. Men det regnede dog ikke, som vejrudsigten ellers havde lovet tidligere på ugen.
Frida løb et rigtig fint stævne. Hun er nu 10½ år, så vi nærmer os hastigt afslutningen på hendes agilitykarriere. Men hun er som nævnt et tidligere indlæg tjekket over alt af dyrlægen og har fået hans ord for at hun er "fit".
I det første løb, Agility kl. 3, var hun fejlfri hele banen rundt, men rev desværre det aller sidste spring. Men alligevel blev hun placeret som nr. 7.
I Spring kl. 3 nåede jeg slet ikke til banegennemgang. Så jeg stod på sidelinien og så hvordan de andre løb og hvordan rækkefølgen af forhindringerne var. Frida startede desværre med at rive 1. spring, men resten af banen kom vi fejlfrit igennem. Der tæller det jo at vi begge er så erfarne i agility.
I Agility Åben løb Frida også en fin bane. Men gled desværre af A'et fordi hun lige skulle holde øje med hvad jeg lavede, fordi jeg skiftede side bag ved A'et. Så det gav jo en feltfejl.
I Spring Åben fik vi så endelig et fejlfrit løb. Og dermed årets første DM-udtagelse. For at deltage i DM skal man ha' 4 udtagelser: 2 i Agility og 2 i Spring. Der er en del stævner endnu, så måske er der chance for at Frida kan kvalificere sig igen i år. Det bli'r så hendes 8. DM.Indtil videre er planen at Frida løber i de almindelige klasser i denne sæson og så rykker til Seniorklasse fra næste år, men vi må se hvordan det går.
Wilma løb egentlig også fint. Hun startede med et løb hvor hun hverken havde taget hjerne eller ører med på banen. Men i Agility Åben løb hun et fint løb og rev kun et spring fordi jeg pressede hende lidt for meget.
De næste 2 løb var også gode, men endte desværre i disk. Men jeg syntes stadig løbene var gode.Wilma er stadig ret uerfaren i agility. Jeg glæder mig til når vi engang kan løbe lige så godt til stævner som hun løber til træning. Men for Wilma's vedkommende er det uden tvivl hyrdning som er prioritet nr. 1, at hun så også er glad for agility er bare en bonus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar