Fototur del 2: Smukke Wilma

På fototuren med Camilla (www.grafiko.dk) i lørdags blev der også taget billeder af Wilma og fjolletøsen er jo bare smuk (og jeg er jo slet ikke forudindtaget ;O)

Glæder mig vildt til DVDen med alle billederne kommer. 483 billeder er det endt med efter sorteringen.

På fototur

Igår var vi på fototur med Camilla Johannesen (www.grafiko.dk).
Jeg havde bedt Camilla om at tage nogle billeder af min dejlige gamle Frida. Jeg synes efter at hun er blevet døv at det er lidt svært selv at tage billeder af hende. Sætter Frida i position, tilbage til kameraet, fokusere, trykke, kamera tænker, tage billedet og på det tidspunkt er Frida for længst trasket afsted.

Vi tog en masse billeder af Frida, både siddende pænt og legende m.m. og til sidst kunne vi ikke finde på flere positioner og Frida begyndte at blive lidt træt og måske lidt mæt af alle ocktailpølserne som hun fik som guffer.

Så jeg hentede Wilma og Asta frem også og så blev der ellers skudt en masse billeder af de 2 fjollehoveder. Vi fik søreme også taget nogle billeder af mig med hundene. Det er første gang der nogensinde er taget et billede af mig med alle 3 piger.

I løbet af 1½ time tog Camilla 1200 billeder, så mon ikke der er blevet en masse gode. Jeg glæder mig til at få CDen med dem alle. Foreløbig har Camilla lagt et par stykker på min fb-side som kan ses nedenfor.

Men det var en hyggelig tur og jeg er glad for at ha' fået en masse billeder af mine dejlige hunde, især af min gamle Frida.

Frida 15 år

Idag fylder min elskede Frida 15 år. Utroligt at jeg har haft hende så længe. Tænker tilbage på den lille bange hund jeg hentede i Helsingborg Færgeterminal i februar 1998. Hun var 15 mdr. gammel.

Da jeg kom gående i færgeterminalen, så jeg på den café hvor jeg skulle mødes med hendes 1. ejer, en lille hund der stak hovedet ud af døren. Og jeg tænkte "Jeg håber det er den". For jeg vidste ikke hvordan hun så ud. Men det var Frida og ingen af os var i tvivl om at vi skulle være sammen. Hun gik bare med mig og kiggede sig aldrig tilbage.

På færgen sad jeg og kiggede på hende og tænkte "hvad skal hun hedde?" For Gro som hun hed da gik ikke. Og Frida sad og kiggede på mig og lagde hovedet på og så bare så fræk ud og så blev hun til "Frække Frida".

Frida er min soulmate og jeg elsker den hund over alt. Vi har været igennem så meget sammen. Fantastiske rejser til agility i hele Europa, masser af konkurrencer og dejlige oplevelser, men hun har også været min faste støtte og den der har holdt mig igang under sygdom, gennem ulykker, sorger og skader.

Nu er hun så 15 år og hun er stadig i ret fin form. Selvfølgelig kan jeg godt se at hun er blevet gammel, men jeg håber da at hun holder længe endnu. Vi har lige været til tjek hos dyrlægen og hendes hjerte og lunger har det fint. Og hendes led er stadig ret smidige, men hun har mistet en del muskler i baglårene.

Frida har fejret dagen med skovtur, leverpostejlagage og gaver. Nu er hun helt udmattet og ligger mæt og glad og sover.

Tillykke min elskede hund.

Her er lidt billeder fra idag

Wilma på får igen

Igår fik Wilma endelig langt om længe lov til at hyrde igen.

Jeg var på Feddet hos Erik Holmgaard for at træne med Asta og havde besluttet at Wilma også skulle ha' en tur.

Og hun var bare lykkelig og fuldstændig fantastisk. Tog alle kommandoer, flotte udløb og fine optag. Og kom hurtigt ind i deling. Ingen diskussioner med hende, hun gjorde bare det hele rigtigt og så fuldstændig lykkelig ud. Faktisk var hun nærmest bedre end før skaden. Så hun er da tæt på at være klar til en konkurrence, men det venter jeg nu lidt med under alle omstændigheder.

Nøj hvor har jeg savnet den Wilma, min glade arbejdsnarkoman. Men jeg har næsten ikke turdet træne med hende.

Wilma ser ud til at ha' det fint idag. Ingen problemer med skulderen efter hyrdning. Hverken lige efter, efter at ha' ligget i bilen eller nu dagen efter.

Burde jo også være i orden, men jeg er nærmest rædselsslagen for at hun skal blive skadet igen, så jeg tør jo nærmest ikke træne med hende, selvom hun faktisk blev raskmeldt i januar og jeg så skulle starte langsomt op. Det har vi så også gjort kan man vel roligt sige.

Så nu tror jeg hun får lov til at træne lidt mere normalt fremover. Men dog ikke så meget ad gangen.

Wilma 7 år

Idag er det Wilmas fødselsdag. Hun bli'r 7 år. Kan slet ikke forstå at min lille wimsebimse nu faktisk kan betegnes som seniorhund, men det ved hun heldigvis ikke selv.

Efter en lang skadespause pga. skulderen er hun nu ved at være på toppen igen. Hun har løbet agility på mellemhøjde hele denne sæson, men jeg tror at jeg tar hende op på almindelig højde efter sommerferien. På søndag har jeg også besluttet at hun lov til at træne på fårene på Feddet.

Idag har Wilma fejret sin fødselsdag på stranden. Der er vist ikke meget hun hellere vil end komme en tur i vandet. Fødselsdagsgaven var et Rogz Lighthouse - simpelthen det perfekte flydelegetøj og helt sikkert den perfekte gave til Wilma.

Her Wilma og hendes gave:



Fødselsdagsmiddagen var lammekød med ris og sjældent er 3 skåle blevet tømt så hurtigt ;O)

TILLYKKE MIN SØDE DEJLIGE KÆRLIGE VIDUNDERLIGE WILMA!

Smukke og sunde Asta

Asta er jo ikke bare smuk uden på, men nu har jeg bevis på at hun også er det inden i ;O)

Idag kom resultater på hendes røntgenfotografering af hofter, skuldre og albuer. Og de er bare perfekte:

HD: A/A = A (hofter = det bedste det kan være)
AD: 0/0 = 0 (albuer = det bedste det kan være)
OCD: FRI (skuldre = det bedste det kan være)

Og oven i disse gode resultater så er hun jo i forvejen genetisk fri for CEA, CL og TNS.

Min lille elskede super sprinter.

Asta er blevet Rallybegyndermester

Idag blev Asta rallybegyndermester ved Sydkystens Hundeskoles rallyprøve i Herfølge.

Hun var til sin første rallyprøve d. 15.5. i Måløv og bestod. Dommer Frank Kuhfeld.
2. prøve var d. 22.5. i Hørsholm. Dommer Frank Kuhfeld.

Og idag var det så hendes 3. prøve. Dommer Trine Dyrgaard.

Det var Astas bedste prøve hidtil, men desværre opdagede hun midt på banen nogle guffer, så hun mistede lige koncentraionen og gik nærmest spor, men så fik jeg fat i hende igen. Det kostede lidt point, men hun fik alligevel 89 point.

Og så blev hun samtidig Rallybegyndermester og fik sin første titel RALLY-B Asta hedder hun så nu ;O)

Førstehjælp til hunde – foredrag torsdag 28. april

For et par måneder siden var Wilma ved at blive kvalt af noget hun havde siddende i halsen. Det var en frygtelig oplevelse og jeg frygtede virkelig at det skulle gå helt galt. Det varede i flere timer og Wilma var helt udmattet bagefter. Mens det stod på krampede hun alle muskler i kroppen for at prøve at presse det der sad i halsen ud.

Ved hjælp af videoer på youtube fandt jeg 2 metoder til at hjælpe hende. Bl.a. Heimlich manøvren (som vi jo kender fra førstehjælp til mennesker, hvor man holder om personen bagfra og giver et hårdt kraftigt klem på mellemgulvet som skyder det der sidder fast i halsen ud). Men hvordan gør man lige det på en hund?

Denne videoer af Melanie Montero hjalp mig:


Link til filmen.

Jeg kan anbefale Melanie's youtube kanal hvor hun lægger videoer ud om forskellige førstehjælpsteknikker og sikkerhedsråd til hunde.

Hun har også en gruppe på Facebook "The Safe Dog Handbook".
Jeg skrev til hende og takkede hende for at lave disse videoer som var med til at redde Wilma. Og hun blev meget glad for at høre at hun havde hjulpet en hund helt i Danmark. Om gnaveben til hunde skrev hun bl.a.:

"By the way, I don't like pig ears and raw hide because in addition to being a choking hazard, they can also get stuck in the intestines and cause a blockage (they are VERY slow to digest). Especially if your dog is an enthusiastic chewer. So be careful with those!

I'm glad to hear your dog is all better, and you are a great dog owner for being so concerned about her safety!"

Normalt synes jeg ellers jeg har ret godt styr på førstehjælp til mine hunde når de skær en pote eller noget lignende, men at stå med en hund der er ved at blive kvalt en sen lørdag aften var en grim oplevelse. Efterfølgende har jeg snakket med flere og foreslået at der bliver lavet nogle Førstehjælpskurser, så vi hundejere kan være lidt bedre forberedte på de ting, der kan ramme vores elskede hunde. Kan jo også være skader til konkurrencer og træning. Se bare denne video hvor en hund er faldet om til træning, men blir reddet ved hjælp af CPR (hjertemassage og mund til snude metode);



Link til filmen.

Ejerens frygt for hendes hunds liv går bare lige i hjertet på mig.

Lene Dyrner var hurtigt til at tage ideen op og har nu arrangeret et kursus. Tusind tak til Lene for det flotte initiativ:

Førstehjælp til hunde – foredrag torsdag 28. april
Fagdyrlæge Troels Dalgaard fra Himmelev Dyreklinik kommer, og holder foredrag om førstehjælp. Han fortæller om hjertemassage, mund til snude metode, transport af tilskadekomne hunde, Heimlich-metoden, hvad skal der være i en førstehjælpskasse, hvilken fødevarer der er giftige for hunde, forbinding af poter osv.

Troels Dalgaard blev uddannet som dyrlæge i 1990, og fagdyrlæge i hunde-og kattesygdomme i foråret 2006.

Denne spændende aften finder sted torsdag den 28. april 2011 kl.19.00 i kantinen hos DSV Miljø A/S, Kumlehusvej 1, Øm (Lejre/Roskilde), 4000 Roskilde (tæt på Holbækmotorvejen).

Tilmelding sker ved indbetaling af kr. 60,00 pr. person. Alle er velkommen. Betalingsfrist er inden den 15. april 2011. Tilmelding er bindende.

Denne aften er uden hunde, da det elles vil komme til at tage alt for lang tid, hvis alle skal prøve de forskellige øvelser.

Hvis du ønsker at deltage så send mig en mail , så sender jeg besked videre til Lene.

Frida har været til kiropraktor

I sidste uge gled Frida på noget is på stranden og svingede hele bagdelen rundt og faldt så jeg kunne se at hun slog hoften. Et par dage efter gjorde hun det samme igen.

Jeg må jo sige at jeg begyndte at blive lidt bekymret for hende. Hun er jo en gammel dame med sine 14½ år og hvor nødig jeg end vil det, så ved jeg jo godt inderst inde at hun nok ikke holder så lang tid endnu. Puha, det blir hårdt får tårer i øjnene bare ved tanken.

Nå, men jeg tænkte at jeg nok hele måtte få hende tjekket for en sikkerheds skyld. Jeg kender jo Frida så godt at jeg kunne se at noget ikke var helt i orden. Men hun er jo ikke en hund der viser smerte.

Så igår var vi en tur hos kiropraktoren. Frida elsker de guffer hun får hos Lone og er meget utvetydig i sine krav "GIV MIG GUFFER NU!!!!!!!!!!". Tror slet ikke hun opdager at hun blir behandlet så længe hun får en lind strøm af guffer.

Og det var godt vi kom for Frida havde rykket begge sine hofter, en op og en ned. Det har hun gjort flere gange før. For mange mange år siden kom Frida til skade på et hyrdekursus (og det er nok 8-9 år eller mere siden, i hvert før Wilma kom til). Den gang tog det ret lang tid før Frida var på toppen igen. I mange år har hun så ikke haft nogle problemer og har jo løbet mange agilitykonkurrencer m.m. uden nogle problemer, men de sidste par år er det sket et par gange. Tror det handler om at hun mister muskelmasse med alderen og derfor ikke længere er så god til at holde hofterne på plads. Men heldigvis kan det nemt rettes på plads igen og holder ret længe ad gangen.

Så i denne omgang beholder Frida lidt længere, men jeg går jo hele tiden med tanken om hvornår skal jeg ta den sværeste beslutning af alle. Heldigvis er hun stadig frisk, elsker at gå med på ture og det er stadig Dronningen der bestemmer i flokken. Så helt affældig er hun jo ikke endnu. Heldigvis. For jeg beholder hende gerne mange år endnu. Kan slet ikke forestille mig livet uden hende.

Her er en lille film af Frida med hendes elskede Buster Cube forleden:

Klonerne

Folk har det jo med at drille mig med at Asta og Wilma ligner hinanden så meget at man slet ikke kan se forskel på dem. Kun ører er forskellige. Så her er de i flere versioner med de samme ører.

Og øverst originalen.

Jeg synes nu de begge er kønnest med deres egne ører.

Det er Åsa der har leget i Photoshop ;O)

Klik på på billedet hvis du vil se det i større udgave.

Wilma update

Efter ca. 135 dage med at gå i snor, water walking, fysioterapiøvelser, bliven løftet ud af bil m.m. og absolut ingen træning af nogen slags blev Wilma d. 4. januar endelig erklæret for rask. Dyrlæge Claus Sloth kunne denne gang ikke finde noget som helst galt med hendes skulder - uanset hvilke usandsynlige vinkler han vred hendes skulder i.

Så nu må vi begynde at træne lidt igen og hun har nu fået lov til at gå løs på turene. Vi har gået rigtig meget på stranden, da den har været isfri (så hun ikke har skullet gå på is og risikere at skride ud og ødelægge skulderen igen) og desuden er det at gå i sand god træning for hendes skulder ifølge fysioterapeuten.

Vi går stadig til water walking, men har nu kun en gang tilbage. Jeg tror aldrig at den ellers meget vandglade ilma kommer til at elske water walking, men det er blevet meget bedre jo flere gang vi har været der. Her ses Wilma til træningen:



Wilma må jo så nu gerne træne igen, men hun skal starte LANGSOMT op og vi skal ha' bygget hendes muskler op igen. Heldigvis har water walking været med til at holde hende i nogenlunde form og begrænset hendes muskeltab, men stadig er hun langt fra normal form.

Men bare det at hun nu må gå løs hjælper meget, både på hendes humør (hun har godt virket noget depri i perioder) og på hendes form. Hun har stadig ikke helt vænnet sig til at gå løs igen. Hun kommer tit hen til mig og ser næmest lidt forvirret og går så lidt ved siden af mig indtil hun så løber lidt afsted igen.

Også det at hun nu må lege lidt med Asta igen er en lettelse for os alle. Det har været vildt svært og meget belastende hele tiden at skulle stoppe og vildt syndt for både Wilma og Asta og for deres indbyrdes forhold. Wilma har jo været mere eller mindre skadet siden før Asta flyttede ind hos os.

I fredags fik hun lov til at komme en lille tur på får. Hun hylede i bilen da hun fandt ud af hvor vi var på vej hen. Og hun var bare lykkelig for at komme igang igen. Hun fik kun lov til at drive lidt i en lille fold, ikke noget med store fine udløb eller noget andet meget krævende. Bagefter var hun bare så glad og havde fået det rigtige glimt tilbage i øjnene og hun rullede og rullede rundt i den smule sne der var faldet mens vi trænede. Ingen tvivl om at hun havde savnet det.

Nu skal jeg så også finde ud af hvordan vi kommer igang med agility igen. Men det varer lidt endnu. Hun må ikke træne for koldt sted eller med for hård bund, så ridehustræning lige nu er udelukket. Jeg planlægger at starte hende op på lave højder og så mp jeg se om jeg kan styre hendes hastighed bare lidt (ved ikke helt hvordan - for Wilma har normalt kun en hastighed til agility og det er "full speed").

Nå, men vi ser frem mod normale tilstande og jeg åber, at jeg kan slippe den frygt jeg lige for tiden har hvis jeg ser Wilma lave noget der potentielt kunne skade hendes skulder. Jeg ved ikke om hun nogensinde kommer til at kunne deltage i konkurrencer i hyrdning og agility igen, men jeg håber da meget. 6 år gammel er jo alt for tidligt til pension.

Men nu tror jeg mere på det end jeg har gjort længe. Jeg har godt nok haft tabt modet i perioder. Nu går det mod lysere tider både vejrmæssigt, træningsmæssigt og helbredsmæssigt.