Igår var vi til stævne i Skælskør. Et rigtig hyggeligt stævne i et forfærdeligt møgvejr. Jeg kørte hjemme fra kl. 5.15 og var der nede lidt over 7.
Så satte jeg telt op sammen med Nete og vi fik indrettet os sammen med Tina.Det småregnede lidt og vi tænkte at hvis det bare er sådan så gør det ikke noget det regner. Men snart åbnede sluserne og regnen væltede bare ned næsten uafbrudt hele tiden. Heldigvis kunne bilerne stå lige bag ved teltene, så hundene kunne ligge der i tørvejr og nogenlunde lunt.
Inde i teltet sad vi andre pakket ind i tæpper, alskens vintertøj og regntøj og var våde og frøs og undrede os over at vi reelt gjorde det frivilligt.
Ved de sidste 2 sævner har Wilma løbet forbi vippen, men ville gerne ta' den til træning? Jeg var totalt frustreret og anede ikke hvad jeg skulle gøre. For en sikkerheds skyld kom hun en tur til kiropraktor og det viste sig at hun var skredet i ryggen mellem skulderbladene og venstre skulder. Skaden kunne være opstået ved at hun har trådt ned i et hul f.x. til hyrdetræning. Jeg har ikke set det ske, men skadet var hun og som den skøre border collie hun er viser hun jo ikke smerte.
Efter behandlingen fik hun 2 dages fred og ro, hvilket jo var en nem opgave ;O) Fredag tog jeg så ud og trænede en smule vippe med hende for at hun kunne mærke at det ikke længere gjorde ondt (hvis altså det der var blevet rettet havde været skyld i at hun ikke ville ta' vippen). Hun tog vippen fint til træning og fik en masse guffer når hun stod på nedgangsfeltet.
Mit succeskriterie for agilityløbene i Skælskør var derfor at hun tog vippen uden problemer. Og det gjorde hun i begge løbene. At hun så blev disket i begge løb ærgrede mig nu alligevel.
I denne sæson har jeg ikke rigtig kunnet få det til at fungere med Wilma´og agility. Hun er vildt på, super tændt og lynende hurtig, men desværre har hun ikke rigtig haft hverken hjerne eller ører med på banen. Vi har ikke haft et eneste fejlfrit løb hele forårs sæsonen og jeg må indrømme at jeg har været ved at opgive totalt. Og det irriterer mig for Wilma kan så mange ting på en agilitybane, som Frida aldrig har kunnet plus at hun har farten. Men Frida har altid villet løbe agility MED mig. Wilma løber mere agility MED Wilma og tror hun kan det hele selv. Hun er vildt selvstændig hvilket Frida aldrig har været. Men det gør det så meget svært når vi skal løbe SAMMEN og jeg bestemmer banen.
I det aller sidste løb igår havde jeg sagt til Wilma inden løbet "Nu ta'r jeg kontrollen og det er mig der bestemmer" om det var der virkede ved jeg ikke. Men vi havde et fantastisk løb. FEJLFRIT og i en super tid på 29,59. Til trods for at jeg kæmpede rundt i mudder og var ved at glide å røven flere gange. Det var bare en så fed fornemmelse. Og jeg var så glad da jeg kom ud. Nete og Tina havde heppet vildt og jeg fik krammere efter løbet.
Så var det bare at vente. Jeg besluttede at køre min bil udenfor området for mange havde allerede hængt fast. Og det var jeg fast besluttet om ikke at gøre, men lige før udkørslen skred bilen ud og havde retning lige mod hegnet, så jeg var nødt til at bremse op og så hang jeg der. Ubehjælpeligt fast og måtte skubbes fri. Tak til dem der hjalp ;O) Mens jeg kørte bilen ud ringede Nete "du skal ind med din bog".
Så jeg susede ind med min bog og fik skrevet i den. Og YES YES YES.
WILMA VANDT SPRING KL. 2.(Billedet er fra 2.5. i Hillerød)
Det var hendes 2. oprykning i spring, så nu mangler der kun en før hun rykker i kl. 3. Men hvis Wilma fortsætter sin stil, så går der mange disk igen før hun pludselig vinder igen. Hende første oprykning fik hun også ved at vinde klassen. Der er åbenbart ikke rigtig nogen mellemvej med hende.
Så trods vejret og kulden så endte det med at være en god dag. Nu er alle tæpper og tøj så hængt til tørre. Og mine nye agilitysko er vasket rene. Men hold da op hvor er jeg glad for dem. Ingen problemer med min skade på foden. Jeg kan ha' dem på hele dagen uden at få ondt i fødderne. Jeg får ikke lige så ondt i ryggen efter stævner pga. lidt affjedring (modsat mine gamle fodstøvler) og så hold de mine fødder tørre hele dagen trods nærmest knæhøjt mudder. De har godt været en god investering.
(Billedet er fra den dag jeg købte dem)
Idag slapper vi så af. Wilma er stadig ikke stået op. Vi har været i haven et par gange men hun går direkte i seng og putter når vi kommer op.
