Tirsdag var jeg på stranden med Frida og Wilma og jeg gjorde noget ufattelig dumt. Der var ingen pinde at finde og Wilma løb ivrig rundt ude i vandet og ventede på at jeg kastede noget. Så jeg kastede et par sten. Jeg var meget forsigtig med at kaste dem totalt modsat af Wilma, så hun bare så et plask i vandet og løb hen og prøvede at finde "pinden".
Men åbenbart var jeg ikke forsigtig nok for pludselig strøg Wilma gennem luften og greb en sten og jeg hørte en meget grim lyd af sten mod tænder. Hun så helt upåvirket ud og ville lege videre, men jeg kaldte hende ind for at se på hendes tænder og jeg kunne intet se. Så jeg troede vi var sluppet med forskrækkelsen.
Men igår da vi var til agility sad Wilma foran mig stønnende, med totalt åben mund og lang tunge og pludselig kunne jeg se at 2 kindtænder var brækkede og der var frit lige ned til nerverne.
Hold da kæft, hvor er jeg bare sur på mig selv over sådan et dumt og uansvarlig stunt, som gik ud over min elskede Wilma. Jeg burde sparke mig selv HÅRDT.
Idag måtte jeg så igang med at finde en tanddyrlæge. Vidste at det her ikke var en opgave for en almindelig dyrlæge. Flere folk anbefalede mig Jens Ruhnau, så ham fandt jeg frem til via nettet. Han har TandDyreklinikken i Måløv. Heldigvis ligger det så kun 15 min. fra mit arbejde. Jeg ringede og fik tid til Wilma kl. 13.
Vi kom derind og Jens kiggede på Wilma's tænder og bekræftede at rødderne var blottet og det skulle fixes straks. Man kan redde rødderne hvis behandlingen sker indenfor 48 timer, så det var jo lige i sidste sekund.
Han ville tage røntgen og operere tænderne, enten med fyldning eller fuld rodbehandling eller i yderste konsekvens fjerne tænderne hvis de var flækket igennem.
Så jeg måtte efterlade Wilma hos ham. Det er første gang jeg har efterladt hende sådan og det havde jeg det rigtig dårligt med. Hver gang mine hunde skal i narkose er jeg tæt på at gå i panik efter den gang for snart mange år siden, hvor Frida døde under en operation (men blev genoplivet).
Jeg kørte tilbage på arbejde og sad som på stilke indtil mobilen ringede kl 15.45 og dyrlægen meddelte, at Wilma var ved at vågne og alt var gået godt.
Jeg susede ud for at hente hende og blev mødt af en groggy hund, der slingrede på benene som var hun døddrukken.
Dyrlægen fortalte om operationen og viste mig røntgen og billeder og forklarede en masse om det.
Jeg fik et sammendrag af journalen med hjem, hvor der bl.a. står:
Vurdering: Coronale frakturer med blottet pulpa på 408 og 409.
Vejledning og information: Vi har idag lavet en delvis rodbehandling (vital overkapning) på Wilmas to knækkede kindtænder i højre underkæbe. Hun må spise og drikke som hun plejer, men bør få lidt smertestillende (Flexicam en gang daglig i 4 dage). Tandnerven skal leve videre under fyldningen og det vil vi gerne kontrollere med et røntgenbillede om 5-6 mdr. Wilma har iøvrigt pæne tænder.
Før fyldning og rodbehandling:
Efter behandling. De meget skarpe kanter er væk og det åbne hul ned til rødder er boret ud og fyldt op. Man bygger ikke tanden op til normal højde.
Den nye tand skulle nu kunne holde til normal brug dvs. også til at gnave ben.
Wilma havde selvfølgelig været den perfekte patient. Det var tæt på at de ville beholde hende ;O) Hun havde bare været så sød og nem og alle var helt vilde med hende.
Iøvrigt så var dyrlægen meget imponeret over hvor flotte tænder begge mine hunde har. Jeg viste ham lige Frida's for at høre om det kun er mig, der synes de er flotte for så gammel en dame. Men han var imponeret og spurgte om jeg børstede meget tænder på dem. Nej, det gør jeg ikke og har aldrig gjort det. Så fattede han ikke at de kunne være så pæne. Men de får altid mange ben til at gnave i og deres foder er ikke de der mini kugler, men nogle der skal tygges og det holder deres tænder pæne. Han var nu glad for, at ikke alle hunde har tænder som mine for så kunne han godt lukke klinikken ;O)
På vejen hjem lå Wilma puttet med tæpper på gulvet ved passagersædet foran så jeg kunne holde øje med hende. Hun gik ud som et lys og kiggede kun en gang imellem rundt. Hun lå med hovedet i den kurv jeg har stående i midten af bilen.
Jeg stoppede på vejen hjem i Brugsen og købte noget dåsemad til hende så hun ikke skal tygge i noget for hårdt de første par dage. Da jeg kom tilbage havde hun alligevel været lidt vågen og var kravlet op på mit sæde, men ned kunne hun ikke finde ud af at komme, så jeg måtte løfte hende ud, går rundt om bilen og putte hende igen.
Nu er vi så hjemme. Wilma er stadig groggy og slingrer rundt. Hun har spist lidt mad. Så nu skal hun bare ha' lov til at hvile sig. Og det gør hun så:
Hvis nogen har brug for en tanddyrlæge kan jeg kun anbefale Jens Ruhnau og TandDyreklinikken:
http://www.tanddyreklinikken.dk/Men det var en dyr og tåbelig ting jeg gjorde: kr. 5.870,63, så det er med garanti både første og sidste gang jeg har kastet med sten i nærheden af mine hunde.
