Vi slap med skrækken...

I tirsdags opdagede jeg en ret stor knude på Frida. Den var på størrelse med en 2-krone i diameter og sad på ydersiden af låret.

Og jeg gik i roterende selvsving med søvnløse nætter og troede at nu var det en kræftknude igen. Og at denne gang var det slut.I August 2005 blev Frida opereret og fik fjernet en knude på maven. Jeg havde den gang holdt øje med den et stykke tid og tog hende derfor til dyrlægen en fredag. Den var begyndt at vokse ret hurtigt. Dyrlægen og jeg blev enige om at den skulle fjernes for at være sikre på at det ikke var en ondartet kræftknude, som bare bredte sig.Lørdag kl. 10 skulle Frida så opereres. Selve operation gik ret hurtigt. Frida trak ikke vejret ret meget selv under operationen, men jeg sørgede for ilt til hende hver 25. sekund. Dyrlægen sagde, at det var normalt at hundene ikke selv trak vejret så meget i starten. Frida havde fået en meget mild bedøvelse, som skulle være god til ældre hunde og som de skulle vågne af meget hurtigt.

Da operationen var færdig checkede dyrlægen, at Frida var ved at vågne og begyndte at pille måleapparater af hende. Men pludselig begyndte det at gå helt modsat og hendes hjerte rytme faldt drastisk og hun holdt op med at trække vejret selv overhovedet. Jeg kunne se på dyrlægen, at han blev mere og mere febrilsk og alle måleapparaterne kom på igen. Frida's hjerte var meget tæt på at stoppe helt, men en ordentlig dosis adrenalin i hendes drop fik sat gang i det igen og lidt efter kom der også gang i hendes vejrtrækning. Jeg sad med hende i næsten 1½ time derefter og ventede på at hun vågnede bare nogenlunde og dyrlægen checkede hendes hjerte med jævne mellemrum. Derefter fik jeg en usandsynlig groggy hund med mig hjem. Under hele operationen klarede jeg næsten at holde hovedet koldt, men på vejen hjem brød jeg helt sammen og græd. Det var bare så tæt på at jeg havde mistet hende.

Hele dagen var hun groggy og havde slet ikke styr på bagkroppen.

Dagen efte var hun træt og sløv, men virker ellers rimelig ok. Men det var en chokerende dag, jeg tror det er den værste jeg overhovedet har oplevet. Men Frida overlevede og det er jeg bare lykkelig for.

Men da jeg så opdagede den nye knude anede jeg ikke mine levende råd. For turde jeg lade hende operere igen og hvad var bedst? At lade knuden vokse og at hun døde af det eller risikere at hun døde af bedøvelsen og denne gang ikke kunne reddes?

Vi har tid hos dyrlægen på mandag til vaccination og ormekur inden påsken i Sverige, så jeg besluttede mig for at vente med check til det. Men knuden voksede ret voldsomt, så jeg havde egentlig besluttet mig at køre idag. MEN så igår til agility træning gik der hul på knuden og det vidste sig at det var en kæmpebyld istedet. Måske har hun fået en torn i sig eller noget i den retning. Men en byld kan jeg håndtere. Idag er den allerede faldet meget og såret er begyndt at lukke sig fint. Nu skal det bare holdes rent og så ser det ikke ud til at ville give flere problemer.

Så denne gang slap vi med skrækken, men desværre er kræft hos hunde snart ved at være meget udbredt. Læs f.eks. mere her: http://dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Nyhedsbrev_fra_DVC270320...

I marts 2005 mistede vi vores dejlige schæfer Dinah til lymfekræft. Hende kan I se her: http://www.litgov.dk/mindes.htm#Dinah. Så det er ikke så fjernt.

Så nu vil vi nyde det dejlige forår og glæde os over at Frida er i fin fin form og stadig elsker at løbe agility i en alder af 10 år. På søndag starter vi agilitysæsonen med Border Collie Klubbens stævne i Vallensbæk.

Hilsen Janne, Frida & Wilma

Kedelig weekend

Endelig blev det weekend og vi havde jo så regnet med at skulle en masse sjov. Jeg skulle til lydighedstræning fredag aften, lørdag skulle Wilma til hyrdetræning og imorgen havde vi planlagt hundeskovtur med en masse andre hunde, som vi rigtig skulle lege og lave ballade med.

Men nej, det hele er aflyst og Janne har bare lagt sig i sengen med halsbetændelse. Eneste nogenlunde oplevelse i dag har været en lille tur i skoven. Vi skulle jo ud og snuse lidt. Og så var vi med ude og købe en masse drikkevarer og dybfrost supper, så vi nu kan blive inde i laaaaang tid.

Både Wilma og jeg har været meget søde til at gå ind og kigge til patienten og hygge lidt om hende. Wilma har også lokket hende til at kaste en bold et par gange, men ellers er hun bare drønkedelig - ligger i sengen og ser bryllup og demonstrationer på TV2 News. Det er jo ikke noget for hunde. Mon ikke vi snart kan få lov til at se Animal Planet lidt istedet? Den kanal er Wilma i hvert fald ret glad for. Personligt kan jeg ikke rigtig se noget spændende i det der TV.

Har lige vedhæftet et billede fra Janne's forældres have i Frankrig, hvor foråret er kommet. Mon vi skal derned igen i år? Det er i hvert fald bedre end bare at gå her og kede sig med en hostende patient.

Hilsen Frida

Nedlæg forbud mod bade

Tilkald Dyrenes Beskyttelse eller foreningen Hunde mod Bade straks. Bare fordi jeg stadig klør mig lidt pga. proteinallergi, så skulle jeg absolut i bad. Kan godt være Janne kalder det anti-kløe shampoo, men jeg er fuldstændig ligeglad for det involverede stadig at jeg skulle i BAD. Adr adr adr - er der noget værre?? Jeg gider kun være våd når jeg bader i havet eller i en svømmehal. For der kan jeg jo svømme rundt og lege med pivedyr og ha' det vildt sjovt. Men bare at skulle i bad og så med en ildelugtende shampoo det er hundeplageri. Jeg er da ikke en udstillingshund, så jeg finder mig simpelthen ikke i den slags. Har vi hunde mon ikke en fagforening, der kan gå ind i sagen og få nedlagt forbud??

Hilsen en meget våd og ret utilfreds Frida

PS. Jeg elsker at blive tørret. Det er bare så dejligt at få gnubbet hovedet med et dejlig stort håndklæde.