Hvorfor gør man det?

Idag startede Frida så til lydighedstræning igen. Det er flere år siden vi sluttede med det fordi jeg ikke kunne få alle aktiviteter passet ind i kalenderen. Frida lavede den gang agility, lydighed og hyrdning.

I 2003 blev hun Dansk Lydighedschampion og jeg følte at det var en meget god tid at stoppe på, for jeg var godt klar over at vi ikke rigtig var indstillede på den præcision der skulle til i eliteklassen. Og der må man ikke rose og give godbidder mellem øvelserne og det passede slet ikke Frida (og egentlig heller ikke mig).

Nu hvor hun så er blevet 10 år og jeg har skåret ned på hyrdningen og også er ved at skære lidt ned på agilityen for at skåne hende, så tænkte jeg at vi måske skulle prøve lidt igen for sjov.Jeg meldte os derfor til hos vores “gamle” instruktør Marianne - http://www.gladehunde.dk/ og idag var så første trænings gang.

Men hvilken start. På vejen ud var der en kæmpe ulykke og jeg var bange for at blive sendt den modsatte vej af politiet og ende et helt forkert sted. Jeg skulle et godt stykke ud på landet, hvor jeg aldrig havde været før, så jeg ville ikke ane hvor jeg skulle hen,. Men heldigvis kunne jeg kun komme forbi ulykken den vej som jeg skulle.

Regnen stod bare ned hele aftenen. Jeg havde været forudseende og imprægneret min ellers noget utætte vinterkedeldragt. Men det var ikke særlig godt vejr, sikke en debut. Og så er det man spørger sig selv hvorfor man står i øsregnvejr på en øde sportsplads fredag aften, hvor man kunne sidde lunt og rart foran fjernsynet???Og svaret er: FRIDA! Hun var bare så glad og dejlig at træne med, hun havde slet ikke glemt kommandoerne og hun var bare vildt på. Hun lavede fælles dæk og sit, indkald, højre apport, stå og sit under gang og bedst af alt: spring apport. Hun ELSKER apport og hun ELSKER at spring og præcis som i gamle dage ville hun helst ha’ en metalapport. Hvorfor hun bedst kan li’ dem fatter jeg ikke. Jeg puttede ikke frivilligt en kold gang metal i munden, men Frida ville slet ikke lægge den fra sig. Hun bar lykkelig rundt på den.Så hvor svært det end er at komme afsted i sådan et vejr en fredag aften, så ta’r vi også afsted de næste par fredage, for jeg bli’r så glad af at se Frida være glad.

Og nu vil jeg så sætte mig ind foran fjernsynet med dynen og få varmen igen ;-)