Idag kørte vi til Odense for at gå til prøve i Rally lydighed. Frida havde i forvejen 2 placeringer med Frank Kuhfeld som dommer, så for at kunne rykke op skulle vi til prøve hos en anden dommer, så vi måtte en tur uden for Sjælland.
Vejret var solrigt men noget blæsende. Men det var alligevel dejligt vejr til en udendørs prøve. Frida virkede allerede før prøven meget tændt. Om det var de kyllingefrikadeller jeg havde med som godbidder i dagens anledning eller om hun bare havde en dejlig dag ved jeg ikke, men på det var hun uden tvivl.
Prøven gik bare fantastisk. Frida gjorde alt perfekt og jeg huskede både alle skilte og gjorde alle øvelserne rigtigt. Det var bare sådan en prøve hvor alt gik op i en højere enhed og det var en fantastisk dejlig følelse. Alt fungerede og Frida var glad og kiggede nærmest beundrende op på mig under hele prøven.
Da vi var færdige kom dommeren hen til mig og sagde at det havde været en stor fornøjelse at se, at det nærmest virkede som om vi var vokset sammen og som om Frida kunne læse mine tanker.
Så måtte vi jo vente på præmieoverrækkelsen - jeg var ikke i tvivl om at vi havde bestået klassen, men at vi havde gjort til 100 point ud af 100 mulige viste jeg jo ikke. Men det havde vi. Det er første gang vi har fået 100 point og det var bare en skøn fornemmelse.
Ved præmieoverrækkelsen roste dommeren os igen og sagde at der vidste vi alle at vi så et helt specielt gennemløb. Med dagens resultat blev Frida så Rallyvideregåendemester og er rykket op i expertklassen (rally klasse 3)
.Frida var den eneste i klassen der fik 100 point idag, så hun blev også vinder af klassen.
Så lad mig bare sige det:
JEG ER VILDT STOLT AF MIN GAMLE HUND PÅ 12½ ÅR.
(Billedet er taget idag af Åsa Erikson - tak for det!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar