lørdag den 13. februar 2010

Wilma er blevet Dansk Rally Champion


Ved Border Collie Klubbens konkurrencer i Sorø idag blev Wilma DANSK RALLY CHAMPION!

Så nu kan hun smykke sig med følgende titler: HYRDPR, HYRDPR2, GK VALLH PR, RBM, RVM, DKRCH.

Wilma er jo slet ikke "beregnet" til lydighed, men rally gør hun altså godt. Hun fik idag 99 point ud af 100 mulige. Og blev nr. 3 på dagen.

Wilma startede sin rallykarriere d. 28.6.2009 og idag d. 13.2.2010 er hun så champion.

Hun har haft følgende rallyresultater på vejen - alle har været bestået:



28.6.2009: 95 point i Begynderklassen
23.8.2009: 100 point i Begynderklassen og Rallybegyndermester
12.9.2009: 93 point i Øvet klasse
26.9.2009: 73 point i Øvet klasse - Ups, den var ikke så god ;O)
18.10.2009: 100 point i Øvet klasse og Rallyøvetmester
25.10.2009: 97 point i Ekspertklassen og 1. cert
14.11.2009: 93 point i Ekspertklassen
05.12.2009: 98 point i Ekspertklassen og 2. cert.
13.2.2010: 99 point i Ekspertklassen og 3. cert. Og dermed DANSK RALLY CHAMPION.

Så jeg er faktisk ret stolt af min lille Wilma.



Nu venter vi så bare på at få den flotte championroset fra Border Collie Klubben, som blir med både navn og dato. Så kommer der nok lige lidt flere billeder ;O)

Frida gjorde det også rigtig godt idag. Hun fik 93 point i championklassen. Utroligt at hun kan blive ved den gamle pige, men hun elsker det.

søndag den 24. januar 2010

Besøg på altanen


Endelig lykkedes det at få fuglene til at spise af alle de ting jeg har hængt op til dem på altanen. Har hængt der et par uger nu uden besøg.

De snakkede i nyhederne om hvor hård vinteren var for fuglene så jeg kørte straks ud og købte lidt af hvert: fedtkugler, nødder, solsikkefrø og et neg og hængte det op på min nye altan i håb om at de ville komme på besøg.

Men jeg var bange for om det var for højt oppe for dem, selvom jeg bor i stuen. Når jeg står i haven kan jeg lige nå bunden af altanen, så kuglene hænger vel 2,5 meter oppe.

Idag så jeg pludselig den første gæst, en lille sød musvit i gang med nødderne. Heldigvis sad jeg i stuen og havde kameraet indenfor rækkevidde og med en kraftig gang zoom kunne det lige lade sig gøre at tage et billede. Da den var fløjet igen trak jeg gardinerne for så den ikke blir forstyrret af at jeg går rundt og gør rent.

Solsortene finder deres mad på jorden og til dem har jeg haft købt en hel pakke æbler, som jeg har lagt rundt omkring i bedene i haven og de forsvinder som dug for solen.

Jeg kan kun opfordre alle til at fodre fuglene og give dem en hjælpende hånd her i kulden. Den meget lange frostperiode vi har er hård for dem. Og så er det jo hyggeligt med besøg ;O)

I denne uge har jeg ellers også fået købt bord og stole til min nye altan, så nu kan foråret bare komme an. Jeg er klar!

lørdag den 23. januar 2010

Vintertur i Hornbæk Plantage

Idag har vi gået en dejlig tur i Hornbæk Plantage jeg tog lidt billeder og film af Frida og Wilma.

Jeg er begyndt at filme lidt hverdagssituationer med Frida, så jeg kan huske også de små ting, når hun en gang ikke er her mere (som at hun letter ben når hun tisser). Hun er jo ved at være gammel (13 år og 3 måneder), hun har været døv siden juni og nu begynder jeg at være lidt bekymret for hendes syn også. Men hun er stadig frisk og rørig og vil hellere end gerne lave noget, så det får hun lov til så længe hun kan.

Træning er det ikke blevet til noget af her i januar. Wilma startede året med at skære sin ene store trædepude på forbenet i et grimt V formet snit dvs. der var en stor løs flap. Alt for stor til at blive skåret af så den skulle gro fast. Men det har godt nok taget lang tid. Nu er såret ved at se pænt ud og det forsvinder gradvis, men der er stadig en lille flap som ikke rigtig vil som den skal. Håber, at hun kan være klar til agility på onsdag.

mandag den 7. december 2009

Rallyprøve i Sorø og 2 x nr. 2 i Årets Rallyhund


I lørdags var vi til BCKs store julekonkurrence i Sorø Hallerne. Der var lydighed, udstilling, dogdancing og rally. Og selvfølgelig masser af border collier og "sekt"medlemmer ;O) så det var som altid hyggeligt.

Vi skulle deltage i rally. Ekspertklassen stod til at starte kl. 13, men jeg ville være i god tid, så jeg kørte så jeg kunne være dernede ca. 11.45. Men nej, jeg nåede ind på Motorring 3 og det årelange vejarbejde, hvor vi skulle flette sammen fra 3 til 1 bane. Og det kunne jo bare ikke fungere, så der holdt jeg. Jeg var ikke en gang nået til Jyllingevej afkørslen da telefonen ringer: "Hvor er du?" - "Ved Jyllingevej" - "De går altså bane i Ekpertklassen lige om lidt" ...... Og der holdt jeg og holdt og holdt. Det blev så arrangeret sådan at der var banegennemgang for første halvdel og så gik dommeren til 45 min. frokost og så ville der være banegennemgang igen. Dejligt at det kunne lade sig gøre og at folk hjælper på den måde. TAK! Jeg nåede efter 45 min i kø nåede jeg lige derned 5 minutter inden 2. banegennemgang og stressede ind med Wilma på slæb, uden at hun blev luftet eller noget. Hvilket så resulterede i at hun brillierede med at tisse på gulvtæppet. Heldigvis ikke inde på banen.

Wilma var nr. 4 hund der skulle op efter noget bytten rundt fordi der var et par hanner som helst ikke skulle være på banen samtidig, så kom søde Wilma ind imellem.

Ud og lufte, finde frikadeller frem og varme lidt op og så ind på banen. Wilma gik rigtig godt. Hun hoppede lidt op ad mig en enkelt gang. Hun mente vist at hun snart havde fortjent en guf. Så skulle vi sidder Æresplads men den næste hund var inde og jeg mener "sidde". Wilma har aldrig lært at sidde ret længe ad gange. Hun er meget bedre til "lie down", så hun altid bruger til hyrdning og som hun kan selvom der galoperer får forbi hende, så den er ret sikker. Og på selve banen havde der været rigtig mange gange sit, så hun var noget urolig og gad ikke. Men jeg fik hende ned og sidde, lige så stille begyndte hun at glide ned for at lægge sig, op og sidde, så gled hun ned ad igen, op og sidde, så prøvede hun at køre baglæns på rumpen. Heldigvis blev hun i sit hele tiden, men det holdt hårdt. Men jeg var godt nok nervøs for at Ærespladsen ikke blev godkendt for så var det farvel til 10 point.

Men den var godkendt og Wilma fik 98 ud af 100 point, blev nr. 4 og fik dermed sit 2. cert, så hun nu kun mangler et for at blive Rallychampion. Det håber jeg så, at vi kan få ved BCKs næste konkurrence i februar.


Frida skulle op i championklassen og der var 8 champions tilmeldt. Det er vist den største championklassen endnu. Banen var egentlig fin, en del skift fra højre til venstre side og omvendt og springvand på højre side, men de ting kan Frida. MEN til min skræk skulle vi lave 3 skridt baglæns på højre side. UPPS, det har jeg bare aldrig tænkt over at man kunne blive udsat for og har ALDRIG trænet det med Frida.

Det har i forvejen været rigtig svært at lære Frida at bakke på venstre side. Hun har lært det efter hun blev døv og hun gør det ikke særlig godt, men nok til at det blir godkendt. Jeg prøvede at se om hun tilfældigvis bare lige kunne gøre det på højre side, men nej, hun blev totalt forvirret og gøede og anede simpelthen ikke hvad jeg ville. Så jeg besluttede at vi ville prøve på banen og lykkedes det ikke ville jeg bare gå videre.

Frida startede rigtig fint, så kom vi til bakke og det gik bare ikke, vi prøvede igen og hun blev totalt forvirret og så helt ulykkelig ud over at hun ikke fattede hvad jeg ville, så vi gik videre. Næste øvelse var spiral med hund inderst (på højre side) her var hun stadig lidt forvirret og havde mistet fokus. Snusede til skiltene og var ikke rigtig på. Men så fik jeg hende igang igen og hun kørte resten af banen fint. Hun fik kun 80 point, minus 10 for en mistet øvelse og lidt snus til skiltene, så jeg er rigtig godt tilfreds alligevel.


Så skulle ÅRETS RALLYHUNDE kåres.
Og utroligt nok blev Wilma nr. 2 i Begynderklassen. Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Så jeg er da rigtig stolt af wimsebimsen.




















I championklassen blev Frida nr. 2 kun slået af Lis Steen Hansen og Gigi som bl.a. havde fået 98 point på dagen. Ikke dårligt af en gammel hund på 13 år der er døv. Jeg er ret stolt af hende.

























Det er nogle gang sjovt som tingene udvikler sig. Da jeg begyndte at træne rally med Frida sidste år var det udelukkende for at hun havde en aktivitet som pensionist. Nu hvor jeg har trappet meget ned på agility med hende.

Men så viste det sig jo at hun faktisk var rigtig god til det og elskede det. Så jeg kom jo til at melde hende til en prøve. og det gik jo rigtig godt og "pludselig" næsten 13 år gammel og døv var hun Rallychampion.

I sommers da Wilma var gravid tænkte jeg at lidt rally kunne hun da godt prøve nu hvor jeg alligevel var til træning med Frida og hun holdt pause fra hyrdning. Det viste sig så at Wilma som aldrig har trænet lydighed faktisk er skidegod til rally. Så jeg kom jo lige til at melde hende til en prøve og det gik rigtig godt. Wilma har fået 100 point af 100 både i begynderklassen og øvet. I ekspertklassen har hun været oppe 3 gange og indtil videre fået 2 certer med henholdsvis 97 og 98 point. Og nu mangler hun så kun et cert for at blive Rallychampion også. Det havde jeg godt nok aldrig troet om min lille vildhund og superspurter.








Tak til Iben M K Pedersen for billederne.

tirsdag den 24. november 2009

Man skal høre meget før ørerne falder af
























Ifølge en norsk artikel (klik her for at læse den) er agility dyreplageri på linie med tyrefægtning.

Man kan jo kun ta' sig selv til hovedet og tænke "hvilken uvidende idiot har dog skrevet det?"


Det er i hvert fald en som aldrig har set hverken Frida eller Wilma på agilitybanerne. Frida har nu løbet agility siden hun var 15 mdr. og nu i en alder af 13 år elsker hun det stadig overalt og er ikke til at holde fra banen.

Der er aldrig taget et billede af Frida på agilitybanen, hvor hun ikke smiler og hele hovedet og bare udstråler total glæde ved agility. Så hvis det er dyreplageri så fortsætter jeg med at "plage" mine hunde.























søndag den 1. november 2009

Frida's champion roset


Når ens border collie bli'r champion får man en fin roset fra Border Collie Klubben og den kom igår.
Så jeg tog rosetten med ud på agilitybanen for at tage et billede af Frida med den. Det blæste ret meget så det var ret svært at få taget et billede hvor rosetten ikke blafrede underligt og hvor Frida ikke havde lukkede øjne.
Men det lykkedes da ;O)

torsdag den 29. oktober 2009

Frida fejrede fødselsdag

Frida havde en rigtig dejlig dag igår og hun var igang med sin yndlingsbeskæftigelse "pakke gaver ud", hvilket hun gør med stor entusiasme ;O)

Jeg kan nok finde små stykker gavepapir rundt omkring de næste par måneder.

Se film af den store udpakning her: http://www.youtube.com/watch?v=f86Yjc8goZc

Lagkagen var også et stort hit.

Tak for alle hilsnerne pr. mail, brev, facebook og her ;O)