søndag den 24. januar 2010

Besøg på altanen


Endelig lykkedes det at få fuglene til at spise af alle de ting jeg har hængt op til dem på altanen. Har hængt der et par uger nu uden besøg.

De snakkede i nyhederne om hvor hård vinteren var for fuglene så jeg kørte straks ud og købte lidt af hvert: fedtkugler, nødder, solsikkefrø og et neg og hængte det op på min nye altan i håb om at de ville komme på besøg.

Men jeg var bange for om det var for højt oppe for dem, selvom jeg bor i stuen. Når jeg står i haven kan jeg lige nå bunden af altanen, så kuglene hænger vel 2,5 meter oppe.

Idag så jeg pludselig den første gæst, en lille sød musvit i gang med nødderne. Heldigvis sad jeg i stuen og havde kameraet indenfor rækkevidde og med en kraftig gang zoom kunne det lige lade sig gøre at tage et billede. Da den var fløjet igen trak jeg gardinerne for så den ikke blir forstyrret af at jeg går rundt og gør rent.

Solsortene finder deres mad på jorden og til dem har jeg haft købt en hel pakke æbler, som jeg har lagt rundt omkring i bedene i haven og de forsvinder som dug for solen.

Jeg kan kun opfordre alle til at fodre fuglene og give dem en hjælpende hånd her i kulden. Den meget lange frostperiode vi har er hård for dem. Og så er det jo hyggeligt med besøg ;O)

I denne uge har jeg ellers også fået købt bord og stole til min nye altan, så nu kan foråret bare komme an. Jeg er klar!

lørdag den 23. januar 2010

Vintertur i Hornbæk Plantage

Idag har vi gået en dejlig tur i Hornbæk Plantage jeg tog lidt billeder og film af Frida og Wilma.

Jeg er begyndt at filme lidt hverdagssituationer med Frida, så jeg kan huske også de små ting, når hun en gang ikke er her mere (som at hun letter ben når hun tisser). Hun er jo ved at være gammel (13 år og 3 måneder), hun har været døv siden juni og nu begynder jeg at være lidt bekymret for hendes syn også. Men hun er stadig frisk og rørig og vil hellere end gerne lave noget, så det får hun lov til så længe hun kan.

Træning er det ikke blevet til noget af her i januar. Wilma startede året med at skære sin ene store trædepude på forbenet i et grimt V formet snit dvs. der var en stor løs flap. Alt for stor til at blive skåret af så den skulle gro fast. Men det har godt nok taget lang tid. Nu er såret ved at se pænt ud og det forsvinder gradvis, men der er stadig en lille flap som ikke rigtig vil som den skal. Håber, at hun kan være klar til agility på onsdag.