Frida, Wilma og Asta's blog

Jagten på Danmarks ældste border collie

2012-02-06T19:43:00.002+01:00

Er Frida Danmarks ældste border collie?

Klik på billedet for at se det i større format.
Billedet er taget af Camilla Johannesen.

Fototur del 2: Smukke Wilma

2011-11-15T19:01:00.005+01:00

På fototuren med Camilla (www.grafiko.dk) i lørdags blev der også taget billeder af Wilma og fjolletøsen er jo bare smuk (og jeg er jo slet ikke forudindtaget ;O)

Glæder mig vildt til DVDen med alle billederne kommer. 483 billeder er det endt med efter sorteringen.

På fototur

2011-11-13T11:16:00.009+01:00

Igår var vi på fototur med Camilla Johannesen (www.grafiko.dk).
Jeg havde bedt Camilla om at tage nogle billeder af min dejlige gamle Frida. Jeg synes efter at hun er blevet døv at det er lidt svært selv at tage billeder af hende. Sætter Frida i position, tilbage til kameraet, fokusere, trykke, kamera tænker, tage billedet og på det tidspunkt er Frida for længst trasket afsted.

Vi tog en masse billeder af Frida, både siddende pænt og legende m.m. og til sidst kunne vi ikke finde på flere positioner og Frida begyndte at blive lidt træt og måske lidt mæt af alle ocktailpølserne som hun fik som guffer.

Så jeg hentede Wilma og Asta frem også og så blev der ellers skudt en masse billeder af de 2 fjollehoveder. Vi fik søreme også taget nogle billeder af mig med hundene. Det er første gang der nogensinde er taget et billede af mig med alle 3 piger.

I løbet af 1½ time tog Camilla 1200 billeder, så mon ikke der er blevet en masse gode. Jeg glæder mig til at få CDen med dem alle. Foreløbig har Camilla lagt et par stykker på min fb-side som kan ses nedenfor.

Men det var en hyggelig tur og jeg er glad for at ha' fået en masse billeder af mine dejlige hunde, især af min gamle Frida.

Frida 15 år

2011-10-28T20:45:00.005+02:00

Idag fylder min elskede Frida 15 år. Utroligt at jeg har haft hende så længe. Tænker tilbage på den lille bange hund jeg hentede i Helsingborg Færgeterminal i februar 1998. Hun var 15 mdr. gammel.

Da jeg kom gående i færgeterminalen, så jeg på den café hvor jeg skulle mødes med hendes 1. ejer, en lille hund der stak hovedet ud af døren. Og jeg tænkte "Jeg håber det er den". For jeg vidste ikke hvordan hun så ud. Men det var Frida og ingen af os var i tvivl om at vi skulle være sammen. Hun gik bare med mig og kiggede sig aldrig tilbage.

På færgen sad jeg og kiggede på hende og tænkte "hvad skal hun hedde?" For Gro som hun hed da gik ikke. Og Frida sad og kiggede på mig og lagde hovedet på og så bare så fræk ud og så blev hun til "Frække Frida".

Frida er min soulmate og jeg elsker den hund over alt. Vi har været igennem så meget sammen. Fantastiske rejser til agility i hele Europa, masser af konkurrencer og dejlige oplevelser, men hun har også været min faste støtte og den der har holdt mig igang under sygdom, gennem ulykker, sorger og skader.

Nu er hun så 15 år og hun er stadig i ret fin form. Selvfølgelig kan jeg godt se at hun er blevet gammel, men jeg håber da at hun holder længe endnu. Vi har lige været til tjek hos dyrlægen og hendes hjerte og lunger har det fint. Og hendes led er stadig ret smidige, men hun har mistet en del muskler i baglårene.

Frida har fejret dagen med skovtur, leverpostejlagage og gaver. Nu er hun helt udmattet og ligger mæt og glad og sover.

Tillykke min elskede hund.

Her er lidt billeder fra idag

Wilma på får igen

2011-06-20T08:45:00.005+02:00

Igår fik Wilma endelig langt om længe lov til at hyrde igen.

Jeg var på Feddet hos Erik Holmgaard for at træne med Asta og havde besluttet at Wilma også skulle ha' en tur.

Og hun var bare lykkelig og fuldstændig fantastisk. Tog alle kommandoer, flotte udløb og fine optag. Og kom hurtigt ind i deling. Ingen diskussioner med hende, hun gjorde bare det hele rigtigt og så fuldstændig lykkelig ud. Faktisk var hun nærmest bedre end før skaden. Så hun er da tæt på at være klar til en konkurrence, men det venter jeg nu lidt med under alle omstændigheder.

Nøj hvor har jeg savnet den Wilma, min glade arbejdsnarkoman. Men jeg har næsten ikke turdet træne med hende.

Wilma ser ud til at ha' det fint idag. Ingen problemer med skulderen efter hyrdning. Hverken lige efter, efter at ha' ligget i bilen eller nu dagen efter.

Burde jo også være i orden, men jeg er nærmest rædselsslagen for at hun skal blive skadet igen, så jeg tør jo nærmest ikke træne med hende, selvom hun faktisk blev raskmeldt i januar og jeg så skulle starte langsomt op. Det har vi så også gjort kan man vel roligt sige.

Så nu tror jeg hun får lov til at træne lidt mere normalt fremover. Men dog ikke så meget ad gangen.

Wilma 7 år

2011-06-16T20:14:00.005+02:00

Idag er det Wilmas fødselsdag. Hun bli'r 7 år. Kan slet ikke forstå at min lille wimsebimse nu faktisk kan betegnes som seniorhund, men det ved hun heldigvis ikke selv.

Efter en lang skadespause pga. skulderen er hun nu ved at være på toppen igen. Hun har løbet agility på mellemhøjde hele denne sæson, men jeg tror at jeg tar hende op på almindelig højde efter sommerferien. På søndag har jeg også besluttet at hun lov til at træne på fårene på Feddet.

Idag har Wilma fejret sin fødselsdag på stranden. Der er vist ikke meget hun hellere vil end komme en tur i vandet. Fødselsdagsgaven var et Rogz Lighthouse - simpelthen det perfekte flydelegetøj og helt sikkert den perfekte gave til Wilma.

Her Wilma og hendes gave:

Fødselsdagsmiddagen var lammekød med ris og sjældent er 3 skåle blevet tømt så hurtigt ;O)

TILLYKKE MIN SØDE DEJLIGE KÆRLIGE VIDUNDERLIGE WILMA!

Smukke og sunde Asta

2011-06-15T15:57:00.003+02:00

Asta er jo ikke bare smuk uden på, men nu har jeg bevis på at hun også er det inden i ;O)

Idag kom resultater på hendes røntgenfotografering af hofter, skuldre og albuer. Og de er bare perfekte:

HD: A/A = A (hofter = det bedste det kan være)
AD: 0/0 = 0 (albuer = det bedste det kan være)
OCD: FRI (skuldre = det bedste det kan være)

Og oven i disse gode resultater så er hun jo i forvejen genetisk fri for CEA, CL og TNS.

Min lille elskede super sprinter.

Asta er blevet Rallybegyndermester

2011-06-12T23:28:00.003+02:00

Idag blev Asta rallybegyndermester ved Sydkystens Hundeskoles rallyprøve i Herfølge.

Hun var til sin første rallyprøve d. 15.5. i Måløv og bestod. Dommer Frank Kuhfeld.
2. prøve var d. 22.5. i Hørsholm. Dommer Frank Kuhfeld.

Og idag var det så hendes 3. prøve. Dommer Trine Dyrgaard.

Det var Astas bedste prøve hidtil, men desværre opdagede hun midt på banen nogle guffer, så hun mistede lige koncentraionen og gik nærmest spor, men så fik jeg fat i hende igen. Det kostede lidt point, men hun fik alligevel 89 point.

Og så blev hun samtidig Rallybegyndermester og fik sin første titel RALLY-B Asta hedder hun så nu ;O)

Førstehjælp til hunde – foredrag torsdag 28. april

2011-03-12T07:39:00.008+01:00

For et par måneder siden var Wilma ved at blive kvalt af noget hun havde siddende i halsen. Det var en frygtelig oplevelse og jeg frygtede virkelig at det skulle gå helt galt. Det varede i flere timer og Wilma var helt udmattet bagefter. Mens det stod på krampede hun alle muskler i kroppen for at prøve at presse det der sad i halsen ud.

Ved hjælp af videoer på youtube fandt jeg 2 metoder til at hjælpe hende. Bl.a. Heimlich manøvren (som vi jo kender fra førstehjælp til mennesker, hvor man holder om personen bagfra og giver et hårdt kraftigt klem på mellemgulvet som skyder det der sidder fast i halsen ud). Men hvordan gør man lige det på en hund?

Denne videoer af Melanie Montero hjalp mig:

Link til filmen.

Jeg kan anbefale Melanie's youtube kanal hvor hun lægger videoer ud om forskellige førstehjælpsteknikker og sikkerhedsråd til hunde.

Hun har også en gruppe på Facebook "The Safe Dog Handbook".
Jeg skrev til hende og takkede hende for at lave disse videoer som var med til at redde Wilma. Og hun blev meget glad for at høre at hun havde hjulpet en hund helt i Danmark. Om gnaveben til hunde skrev hun bl.a.:

"By the way, I don't like pig ears and raw hide because in addition to being a choking hazard, they can also get stuck in the intestines and cause a blockage (they are VERY slow to digest). Especially if your dog is an enthusiastic chewer. So be careful with those!

I'm glad to hear your dog is all better, and you are a great dog owner for being so concerned about her safety!"

Normalt synes jeg ellers jeg har ret godt styr på førstehjælp til mine hunde når de skær en pote eller noget lignende, men at stå med en hund der er ved at blive kvalt en sen lørdag aften var en grim oplevelse. Efterfølgende har jeg snakket med flere og foreslået at der bliver lavet nogle Førstehjælpskurser, så vi hundejere kan være lidt bedre forberedte på de ting, der kan ramme vores elskede hunde. Kan jo også være skader til konkurrencer og træning. Se bare denne video hvor en hund er faldet om til træning, men blir reddet ved hjælp af CPR (hjertemassage og mund til snude metode);

Link til filmen.

Ejerens frygt for hendes hunds liv går bare lige i hjertet på mig.

Lene Dyrner var hurtigt til at tage ideen op og har nu arrangeret et kursus. Tusind tak til Lene for det flotte initiativ:

Førstehjælp til hunde – foredrag torsdag 28. april
Fagdyrlæge Troels Dalgaard fra Himmelev Dyreklinik kommer, og holder foredrag om førstehjælp. Han fortæller om hjertemassage, mund til snude metode, transport af tilskadekomne hunde, Heimlich-metoden, hvad skal der være i en førstehjælpskasse, hvilken fødevarer der er giftige for hunde, forbinding af poter osv.

Troels Dalgaard blev uddannet som dyrlæge i 1990, og fagdyrlæge i hunde-og kattesygdomme i foråret 2006.

Denne spændende aften finder sted torsdag den 28. april 2011 kl.19.00 i kantinen hos DSV Miljø A/S, Kumlehusvej 1, Øm (Lejre/Roskilde), 4000 Roskilde (tæt på Holbækmotorvejen).

Tilmelding sker ved indbetaling af kr. 60,00 pr. person. Alle er velkommen. Betalingsfrist er inden den 15. april 2011. Tilmelding er bindende.

Denne aften er uden hunde, da det elles vil komme til at tage alt for lang tid, hvis alle skal prøve de forskellige øvelser.

Hvis du ønsker at deltage så send mig en mail , så sender jeg besked videre til Lene.

Frida har været til kiropraktor

2011-02-26T07:33:00.007+01:00

I sidste uge gled Frida på noget is på stranden og svingede hele bagdelen rundt og faldt så jeg kunne se at hun slog hoften. Et par dage efter gjorde hun det samme igen.

Jeg må jo sige at jeg begyndte at blive lidt bekymret for hende. Hun er jo en gammel dame med sine 14½ år og hvor nødig jeg end vil det, så ved jeg jo godt inderst inde at hun nok ikke holder så lang tid endnu. Puha, det blir hårdt får tårer i øjnene bare ved tanken.

Nå, men jeg tænkte at jeg nok hele måtte få hende tjekket for en sikkerheds skyld. Jeg kender jo Frida så godt at jeg kunne se at noget ikke var helt i orden. Men hun er jo ikke en hund der viser smerte.

Så igår var vi en tur hos kiropraktoren. Frida elsker de guffer hun får hos Lone og er meget utvetydig i sine krav "GIV MIG GUFFER NU!!!!!!!!!!". Tror slet ikke hun opdager at hun blir behandlet så længe hun får en lind strøm af guffer.

Og det var godt vi kom for Frida havde rykket begge sine hofter, en op og en ned. Det har hun gjort flere gange før. For mange mange år siden kom Frida til skade på et hyrdekursus (og det er nok 8-9 år eller mere siden, i hvert før Wilma kom til). Den gang tog det ret lang tid før Frida var på toppen igen. I mange år har hun så ikke haft nogle problemer og har jo løbet mange agilitykonkurrencer m.m. uden nogle problemer, men de sidste par år er det sket et par gange. Tror det handler om at hun mister muskelmasse med alderen og derfor ikke længere er så god til at holde hofterne på plads. Men heldigvis kan det nemt rettes på plads igen og holder ret længe ad gangen.

Så i denne omgang beholder Frida lidt længere, men jeg går jo hele tiden med tanken om hvornår skal jeg ta den sværeste beslutning af alle. Heldigvis er hun stadig frisk, elsker at gå med på ture og det er stadig Dronningen der bestemmer i flokken. Så helt affældig er hun jo ikke endnu. Heldigvis. For jeg beholder hende gerne mange år endnu. Kan slet ikke forestille mig livet uden hende.

Her er en lille film af Frida med hendes elskede Buster Cube forleden:

Klonerne

2011-02-23T09:31:00.007+01:00

Folk har det jo med at drille mig med at Asta og Wilma ligner hinanden så meget at man slet ikke kan se forskel på dem. Kun ører er forskellige. Så her er de i flere versioner med de samme ører.

Og øverst originalen.

Jeg synes nu de begge er kønnest med deres egne ører.

Det er Åsa der har leget i Photoshop ;O)

Klik på på billedet hvis du vil se det i større udgave.

Wilma update

2011-02-13T16:14:00.017+01:00

Efter ca. 135 dage med at gå i snor, water walking, fysioterapiøvelser, bliven løftet ud af bil m.m. og absolut ingen træning af nogen slags blev Wilma d. 4. januar endelig erklæret for rask. Dyrlæge Claus Sloth kunne denne gang ikke finde noget som helst galt med hendes skulder - uanset hvilke usandsynlige vinkler han vred hendes skulder i.

Så nu må vi begynde at træne lidt igen og hun har nu fået lov til at gå løs på turene. Vi har gået rigtig meget på stranden, da den har været isfri (så hun ikke har skullet gå på is og risikere at skride ud og ødelægge skulderen igen) og desuden er det at gå i sand god træning for hendes skulder ifølge fysioterapeuten.

Vi går stadig til water walking, men har nu kun en gang tilbage. Jeg tror aldrig at den ellers meget vandglade ilma kommer til at elske water walking, men det er blevet meget bedre jo flere gang vi har været der. Her ses Wilma til træningen:

Wilma må jo så nu gerne træne igen, men hun skal starte LANGSOMT op og vi skal ha' bygget hendes muskler op igen. Heldigvis har water walking været med til at holde hende i nogenlunde form og begrænset hendes muskeltab, men stadig er hun langt fra normal form.

Men bare det at hun nu må gå løs hjælper meget, både på hendes humør (hun har godt virket noget depri i perioder) og på hendes form. Hun har stadig ikke helt vænnet sig til at gå løs igen. Hun kommer tit hen til mig og ser næmest lidt forvirret og går så lidt ved siden af mig indtil hun så løber lidt afsted igen.

Også det at hun nu må lege lidt med Asta igen er en lettelse for os alle. Det har været vildt svært og meget belastende hele tiden at skulle stoppe og vildt syndt for både Wilma og Asta og for deres indbyrdes forhold. Wilma har jo været mere eller mindre skadet siden før Asta flyttede ind hos os.

I fredags fik hun lov til at komme en lille tur på får. Hun hylede i bilen da hun fandt ud af hvor vi var på vej hen. Og hun var bare lykkelig for at komme igang igen. Hun fik kun lov til at drive lidt i en lille fold, ikke noget med store fine udløb eller noget andet meget krævende. Bagefter var hun bare så glad og havde fået det rigtige glimt tilbage i øjnene og hun rullede og rullede rundt i den smule sne der var faldet mens vi trænede. Ingen tvivl om at hun havde savnet det.

Nu skal jeg så også finde ud af hvordan vi kommer igang med agility igen. Men det varer lidt endnu. Hun må ikke træne for koldt sted eller med for hård bund, så ridehustræning lige nu er udelukket. Jeg planlægger at starte hende op på lave højder og så mp jeg se om jeg kan styre hendes hastighed bare lidt (ved ikke helt hvordan - for Wilma har normalt kun en hastighed til agility og det er "full speed").

Nå, men vi ser frem mod normale tilstande og jeg åber, at jeg kan slippe den frygt jeg lige for tiden har hvis jeg ser Wilma lave noget der potentielt kunne skade hendes skulder. Jeg ved ikke om hun nogensinde kommer til at kunne deltage i konkurrencer i hyrdning og agility igen, men jeg håber da meget. 6 år gammel er jo alt for tidligt til pension.

Men nu tror jeg mere på det end jeg har gjort længe. Jeg har godt nok haft tabt modet i perioder. Nu går det mod lysere tider både vejrmæssigt, træningsmæssigt og helbredsmæssigt.

Frida har haft en dejlig dag

2010-10-28T21:02:00.008+02:00

Frida har idag fejret sin 14 års fødselsdag nogle gode oplevelser.

Skovtur i yndlingsskoven Egebæksvang:

Lagkage med levercreme og den var et hit:

Også selvfølgelig gaver:

TILLYKKE FRIDA

2010-10-27T23:24:00.006+02:00

Min dejlige vidunderlige Frida bli'r idag d. 28.10.2010 14 år.

Hun mener selv det er 14 måneder ;O)

Frida er min bedste ven og tro følgesvend, som jeg har været så mange ting igennem med både gode og dålige. Glemmer aldrig da vi kørte gaalt i bilen og hun lå ved siden af mig en hel uge ville ikke ud at gå eller ud i haven. Da jeg begyndte at få det lidt bedre begyndte hun stille og roligt at presse mig til at gå lidt. Og uden hende var jeg ikke kommet igang så hurtigt som jeg gjorde. Et brækket led i ryggen er jo ikke bare sjov. Men Frida var min trofaste støtte.

Vi har så mange dejlige ture sammen. Og jeg håber hun holder mange år endnu.

Her er en lille film om Frida i dagens anledning:

Øhhh Touch behandling?

2010-10-23T21:51:00.004+02:00

I mit tidligere indlæg idag nævnte jeg at Wilma får noget touch behandling.
Og hvad er så det? Jeg kender ikke ret meget til det selv, men fik det tilbudt af en bekendt og eftersom det ikke på nogen måde er noget der ødelægger noget, så er jeg villig til at prøve det. Jeg er faktisk snart villig til hvad som helst bare jeg kan få en rask Wilma igen.

Har fundet disse beskrivelser af Canine Touch (bruges også til heste (equine touch) og til mennesker):

What Is The Canine Touch
The Canine Touch is a hands on technique that has the capability to affect the whole animal - body and mind. Optimizing the function of soft tissue, balancing the nervous system and positively affecting the body energetically can ‘open the door' for the natural healing (physical and emotional) to work to its potential.

One of the primary goals of Canine Touch is to encourage and promote relaxation of the dog. Relaxation leads to decreased stress and triggers the releases of many important substances and hormones important to the healing process. In this state the body can maximize its inborn ability to heal and cure itself, thus returning to a healthy and balance state.

The technique can help to release tight muscles, reduce the pain spiral, improve the blood and lymphatic circulation, allow neuro-muscular re-education and increase awareness of the nervous system.

Se mere her: Equinetouch Ireland

Her er en anden beskrivelse:

Canine Touch Description

Canine Touch is aimed at encouraging the relaxation of the dog, which is believed to decrease stress. By lessening the canine’s stress levels, many hormones that are important to healing are triggered to be released into the nervous system. The treatment itself is holistic, and addresses the dog as a system rather than focusing on any particular problem areas. It also takes into consideration the emotional well-being of the canine as an individual, as this is believed to alter from breed to breed. It uses body balancing procedures to encourage an general canine wellness.

Canine Touch is intended to assist a dog on both a cellular and over-arching level. The techniques promote homoeostasis in the canine, which in turn allows its innate healing ability to function at peak levels. The treatment is believed to release tight muscles and reduce pain. It is also credited with improving blood and lymphatic circulation, which are important for the maintenance of the immune system and encourage system detoxification.

Kilde: http://www.methodsofhealing.com/Types_of_Healing/canine-touch/

Lidt opdatering

2010-10-23T16:24:00.032+02:00

Ja, det er ikke meget jeg får opdateret min hjemmeside eller skrevet i bloggen for tiden.

De som kender mig bli'r mest opdateret via facebook, hvor jeg også uploader en masse billeder, men de andre ting er blevet forsømt. Det skyldes mange ting:

1. Hvalp

Asta er jo flyttet ind og fylder idag 6 måneder. Jeg må jo nok indrømme at jeg havde glemt hvor meget sådan en hvalp kræver.

Når man bor i lejlighed, så er det jo op og i tøjet og ned med hvalpen HELE TIDEN. Hold da op hvor sådan skal tisse mange gange ;O) Så det blev ikke til meget nattesøvn i den første tid. Hun er nu renlig, men når vi står op om morgenen så skal hun altså akut ned og tisse. De fleste morgener når hun lige ud af døren så tisser hun flere liter...

2. Træning af hvalp

Sådan en hvalp skal jo også trænes, så vi har gået til Hvalpemotivation hos Johanna Allanach i Ll. Skensved, til pre-school agility i Vallensbæk, har været på trick kursus med Silvia Trkman:

Nu er vi meldt på unghunde hold hos Annette Dalgaard i Hillerød. Så vi kommer jo lidt omkring. Hun er rigtig fin at træne med og gør alt for en frikadelle, men hun vil også gerne lige stikke af og lave ballade midt i undervisningen ;O)

Der udover er vi startet lidt på hyrdning og her viser Asta rigtig fint potentiale. Hun har været på får 3 forskellige steder og det er alle steder gået godt.

Hun har tilpas med eye, fint gå på mod og dejligt stil. Hun har fuld fart på, men tænker alligevel over hvad hun laver.

Hun mangler selvfølgelig meget træning endnu, men vi ta'r det stille og roligt. Jeg havde regnet med at ha' Wilma som trænerassistent på fårene, men da hun er skadet er det desværre ikke en mulighed. Det havde ellers gjort alting meget nemmere og sjovere.

Jeg havde også glemt hvor meget man får løbet rundt på marken med sådan en unghund. Med Wilma kan jeg jo bare sende hende efter fårene og så nærmeste bare stå stille og dirigere hende rundt på marken, men sådan fungerer det jo ikke med en nybegynder hund.

Men vi har jo masser af tid fremover til at træne på fårene.

3. Wilma er skadet

En gang i foråret kom Wilma til skade med skulderen. Den blev rettet på plads og hun fik nogle ugers pause. Det samme skete igen kort tid efter og hun fik pause til efter sommerferien. Vi trænede lidt agility og var til et par agilitystævner (hvor jeg forvred mit knæ, hvilket jeg staig har problemer med). Men jeg syntes stadig ikke Wilma virkede helt "rigtig" kan ikke sige hvad det præcis var, men der var noget galt.

Hun blev undersøgt af dyrlæge Claus Sloth og det viste sig at hun havde ødelagt mere end jeg regnede med ved at rykke skulderen så voldsomt, som den var inden den sat på plads. Ledbånd, ledkapsel m.m. er skadet. Hun skal derfor gå i snor. Først gik hun i 6 uger og var til kontrol. Der var bedring men ikke det helt store. Hun er nu i snor på 9. uge og ved at blive vanvittig af ikke at lave noget. Det er bare ikke noget for en aktiv hund der elsker at bruge sin krop. Hun har tabt ca. 2 kilo muskler. Men hvis ikke jeg ta'r det her alvorligt nu så risikerer jeg at hun aldrig blir rask.

Hun går nu til fysioterapi med water walking for at træne muskler op, hun har vægtmanchetter på forbenene når vi går tur og jeg har et program af øvelser som vi er i gang med og der ud over skal hun også gerne til svømning ind i mellem. Hun går også til noget "touch" behandling, som ser ud til at virke rigtig godt. I hvert fald reagerer Wilma meget positivt på behandling og efter sidste behandling begyndte hun at strække sig både fremad og bagud. Noget hun ikke rigtig gjort meget længe.

Jeg har meldt hende til rallytræning så hun får lov til at komme ud og bruge hovedet lidt.

Det er bare så svært at ha en hund, der ikke må noget men gerne vil alt sammen med en hvalp. De vil så gerne lege sammen og det må jeg stoppe hele tiden for at det ikke blir for vildt og går ud over Wilma's skulder. Heldigvis er Asta og Wilma ved at finde ud af at lege stille lege sammen.

Jeg savner vildt at træne med Wilma, jeg savner den totale glæde hun plejer at udvise ved agility eller på fårene. Nu kigger hun bare lidende på mig og forstår ikke hvorfor hun ikke må noget mere. Det er en af grundene til at jeg ikke er så tit på får med Asta. Jeg hader at være så "ond" ved Wilma. Ifølge fysioterapeuten kan Wilma være klar til foråret hvis jeg betragter vinteren som genoptræningsperiode. Men om hun nogensinde blir helt i orden tvivler jeg på.

Så Wilma og Asta ta'r rigtig meget af min tid. Frida er heldigvis dejlig nem og jeg prøver virkelig ikke at glemme hende, hvilket kan være nemt for hun gør ikke aå meget opmærksom på sig selv. Har nok ikke givet hende den opmærksomhed hun burde ha', men hun er heldigvis begyndt selv at komme og kræve min opmærksomhed bla. ved at komme op i sengen og putte. Noget hun ellers aldrig gør. Hun løber desværre ikke agility i denne sæson for jeg vil ikke løbe med hende på det sene hold, så jeg skal køre hjem efter arbejde og så køre afsted senere dvs. Lynge - Helsingør - Hillerød - Helsingør. Det er alt for meget kørsel og alt for meget tid der går til at løbe et par løb med en gammel hund, der jo ikke skal løbe så meget som de andre på holdet. Så vil jeg hellere bruge tiden på en tur i skoven som alle hundene får noget ud af.

Frida får så lov til at gå et par rallybaner når jeg er til træning med Wilma og det elsker hun. Hun gøer og fjoller og hopper rundt og vælter skiltene og tar det ikke særlig seriøst, men hun har det sjovt.

Hun er jo ellers frisk og fin, udover at hun er døv har hun det rigtig fint og på torsdag fejrer vi hendes 14 års fødselsdag. Jeg har købt gaver ;O)

Dette billede af Frida er taget af Åsa Eriksson i september 2010 (det samme gælder billedet af Asta med fåret).

Så det vat lidt om hvorfor jeg ikke har haft overskud til at opdatere så meget.

Trist årsdag

2010-06-11T06:05:00.002+02:00

Idag er det så præcis et år siden Wilma var igang med at føde. Det varede hele dagen indtil der pludselig kom noget mærkeligt slimet ud. Efter en snak med dyrlægen susede vi afsted og en scanning viste at den ene hvalp som jeg godt vidste der kun var tilbage var død. Så istedet for glæden ved en fødsel blev det til et akut kejsersnit for at redde Wilma.

Flere års planlægning af et fantastisk kuld hvalpe blev til skuffelse og sorg. Endnu en gang må jeg sende en taknemme´lig tanke til Lone, som var med under hele den skrækkelige oplevelse. Jeg er meget glad for at jeg ikke skulle klare det hele alene.

Heldigvis overlevede Wilma og hun kom ret hurtigt oven på. Vi tilbragte en måned i Frankrig hos mine forældre. Væk fra det hele, hvilket var tiltrængt.

I det forløbne år er Wilma så istedet blevet Rallychampion - noget som jeg aldrig havde tænkt mig hun skulle.

Og jeg har langsomt acccepteret at Wilma bare ikke skal ha' hvalpe. Og om præcis en uge flytter lille Asta ind her istedet for den Wilma hvalp som jeg drømte om.

Asta er Wilma's niece så lidt Wilma får jeg da i hende og samtidig noget af den familie som hannen Wilma var parret med. Nok det nærmeste jeg kan komme på det jeg selv ville ha' lavet ;O)

I denne uge er Asta blevet chippet og hvalpetestet. Ifølge hvalpetesten er Asta den der er mest glad for mennesker og vil meget gerne putte, men er stadig en stærk tæve og på ingen måde en kylling, så hun passer vist lige til mig. Men det vidste jeg godt uden testen ;O) Har jo mødt hende et par gange og hun er uden tvivl den hvalp jeg skal ha'. Ingen af de andre "taler" til mig. Men ellers var det ifølge testen nogle super fine meget ens hvalpe. Ikke en eneste bange eller nervøs trækning ved nogen overhovedet.

Så nu skal jeg bare igennem en meget laaaaaaaaaaaaaaang uge inden jeg kan hente hende hjem og begynde vores forhåbentligt meget lange liv sammen.

Besøg hos Asta

2010-06-07T17:28:00.006+02:00

Igår var jeg så på besøg hos Asta igen. Vejret var ret varmt så hvalpene var ikke så aktive, men sov en del i skyggen. Idag hvor det er koldere har jeg set på webcam at de har knoklet rundt og leget meget mere.

Men så blev der jo en masse tid til at nusse, kramme, kysse på Asta, mens hun småsov. Hun er utrolig tryg ved at blive flyttet rundt og man kan vende og dreje hende uden at hun vågner. Jeg benyttede tiden til at børste hende, nusse hendes poter, kigge i ørerne m.m. så hun vænner sig til den slags (negleklipning f.eks.).
Det er næsten uhyggeligt så meget Asta ligner Wilma. Jeg havde faktisk ikke lagt mærke til hvor meget det var før jeg så dem ved siden af hinanden på billede.

Generelt er alle hvalpe meget trygge og tillidsfulde og meget lidt lydfølsomme. De elsker at lege på et omvendt børnebassin og når man trommer på bunden, så kommer de allesammen susende og kravler op. Et tabt bundt nøgler som landede på bassinbunden var bare et sjovt stykke legetøj.

Asta fik også mødt både Frida og Wilma. Wilma synes hun er en sjov størrelse og hun er lidt bange for at træde på hende. Frida synes hun er ganske uinteressant og prøvede at undgå hende mest muligt. Frida har aldrig været specielt glad for hvalpe, men hvis bare de lader hende være så må de gerne være der.

Det var mit sidste besøg hos Asta inden jeg henter hende d. 18.6. Men jeg er stadig ikke i tvivl om at hun er den helt rigtige hvalp til mig. Så jeg glæder mig vildt til splitface duoen bli'r til en trio ;O)

Næste spændende dato er d. 14.6. hvor hvalpene skal øjenspejles.

Så nu vil jeg fortsætte min hvalpesikring af hjemmet: altanen har fået fintmasket net hele vejen rundt, de rå trægulve er sæbemættet så de ikke suger så meget (og skulle nu kunne klare en lille tissetår) og jeg har kigget på de elektriske ting og fjernet tilgængelige ledninger. Er der mon andet jeg skal huske?

Asta 6 uger

2010-06-04T19:42:00.006+02:00

Idag bli'r Asta så 6 uger. Så nu er der kun 2 uger til hun flytter hjem til os.
Glæder mig vildt, men begynder da også at få lidt betænkeligheder ved at skulle ha' 3 hunde, men heldigvis er de 2 andre jo så nemme i det daglige.

Miss Naugthy ser ud til at vokse godt til og blive større og større, men det er lidt svært at forestille sig ud fra billederne. Så søndag smutter jeg lige over og gramser lidt ;O) Men her er lige et par dejlige billeder af Asta taget af Åsa Eriksson.

Asta 5 uger

2010-05-29T09:30:00.003+02:00

Igår blev Asta så 5 uger. Så nu er der kun 3 uger til hun flytter ind. Uh, hvor jeg glæder mig. Idag vil jeg gå igang med at kigge på hvad jeg har liggende af ledninger som en Med Frida og Wilma er den slags jo ikke et problem - de kunne jo ikke finde på at røre dem. Men en lille hvalp med kløe i bisserne er noget helt andet.

Jeg har allerede sat fintmasket net op hele altanen rundt så hun i hvert fald ikke kan komme til at falde ned fra den.

Lader til at Asta nu har fået øgenavnet Miss Naughty af opdrætteren. Mon det tegner godt ;O)

Her er et par billeder af Asta fra 5 ugers dagen taget af Åsa Eriksson:

Hun bli'r jo bare mere og mere nuttet og fræk at se på.

Familieforøgelse ventes

2010-05-24T08:11:00.014+02:00

Igår var jeg på hvalpebesøg på Fyn for at møde min forhåbentligt kommende hvalp.

Jeg har fulgt med i kuldet siden parringen blev annonceret og har nu kigget på hvalpene via webcam i 4 uger, men nu var det tid til at møde den hvalp som jeg havde udset mig og se om hun virkelig var den rigtig hvalp til mig.

Så det blev til over 7 timers hvalpegrams. Jeg synes selv at jeg har brugt rigtig meget tid med min hvalp både med at kramme og nusse, men også med at observere hende blandt de andre hvalpe.

Og efter dette besøg er jeg ikke i tvivl - det er den helt rigtige hvalp til mig.
Så Asta flytter hjem til os d. 18.6. Hun er bare så sød og kær og fin. Hun er også en lille frækkert og jeg blev bidt i både næse, fingre, ører og hår ;O)

Så må jeg præsentere Asta - DK08177/2010 - født d. 23.4.2010:

På billederne ses:
1. Lille søde Asta.
2. Puttesove Asta.
3. Helt trygge Asta
4. Kramme Asta.
5. Ædedolken Asta. Kan godt være hun ikke er stor, men hun æder konstant ;O)
6. Wilma mødte også Asta. Tvillinger?

Men hvorfor så lige denne hvalp?

Jeg har kendt moren, Bailey, i mange år. Hun er halvsøster til Wilma idet de har samme far, nemlig Moss of Clwyd. Og Bailey har det samme glade sind som Wilma og er samtidig en lækker arbejdshund.

Faren, Theo, har jeg også kunnet følge de sidste par år, da jeg kender hans ejer.

Begge forældrene er meget samarbejsvillige og arbejder godt. Bailey på får og Theo mest LP, men også på får.

Via denne kombination får jeg både Wilma's linier og jeg får de linier som jeg ville ha' fået hvis Wilma havde fået de planlagte hvalpe med Moel Hugo. Hvalpens oldefar er nemlig Moel Nap (Jaran Knive, Norge), som er samme kombination som Hugo, men et par år ældre. Moel Nap har været på det norske landshold i hyrdning i mange år og vundet norsk mesterskab flere gange. Samtidig er han både svensk og norsk lydigshedschampion. Moel Nap's far er den berømte Bwlch Hemp. En anden berømt hyrdehund i hvalpens familie er Serge van der Sweep's Glen (3. plads v. World Trial 2005 - European Champion 2005 (Continental, National Champion 2006 - 2. plads v. European Championship 2007 (Continental).

Forældrenes sundhedsresultater er som følger:

Bailey:
HD: B/B
Øjenspejling: 2007, 2010 FRI
SPONDYLOSIS: Intet
DNA CEA/CH: Normal
DNA TNS: Normal
DNA CL: Normal

Theo:
HD: A/A
Ad: 0/0
OCD: Fri
SPONDYLOSIS: Fri 25.11.2009
DNA CEA/CH: Normal
DNA TNS: Normal
DNA CL: Normal
DNA MDR1: Normal)
Øjenspejling: 02.05.2007, 06.07.2009 Fri
GLAUCOMA: Fri 06.07.2009
DNA profil (ISAG Dog Comparison Test 2006)

Se mere på www.bc-world.dk

Alle hvalpene i kuldet (10 stk.) er søde og virkelig dejlige og jeg tror alle køberne får nogle rigtig gode hvalpe. Der en enkelt der stadig er til salg, hvis nogen skulle være interesserede ;O)

Her er en lille video af Asta og hendes søskende:

Wilma vandt

2010-05-16T12:05:00.013+02:00

Igår var vi til stævne i Skælskør. Et rigtig hyggeligt stævne i et forfærdeligt møgvejr. Jeg kørte hjemme fra kl. 5.15 og var der nede lidt over 7.

Så satte jeg telt op sammen med Nete og vi fik indrettet os sammen med Tina.Det småregnede lidt og vi tænkte at hvis det bare er sådan så gør det ikke noget det regner. Men snart åbnede sluserne og regnen væltede bare ned næsten uafbrudt hele tiden. Heldigvis kunne bilerne stå lige bag ved teltene, så hundene kunne ligge der i tørvejr og nogenlunde lunt.

Inde i teltet sad vi andre pakket ind i tæpper, alskens vintertøj og regntøj og var våde og frøs og undrede os over at vi reelt gjorde det frivilligt.

Ved de sidste 2 sævner har Wilma løbet forbi vippen, men ville gerne ta' den til træning? Jeg var totalt frustreret og anede ikke hvad jeg skulle gøre. For en sikkerheds skyld kom hun en tur til kiropraktor og det viste sig at hun var skredet i ryggen mellem skulderbladene og venstre skulder. Skaden kunne være opstået ved at hun har trådt ned i et hul f.x. til hyrdetræning. Jeg har ikke set det ske, men skadet var hun og som den skøre border collie hun er viser hun jo ikke smerte.

Efter behandlingen fik hun 2 dages fred og ro, hvilket jo var en nem opgave ;O) Fredag tog jeg så ud og trænede en smule vippe med hende for at hun kunne mærke at det ikke længere gjorde ondt (hvis altså det der var blevet rettet havde været skyld i at hun ikke ville ta' vippen). Hun tog vippen fint til træning og fik en masse guffer når hun stod på nedgangsfeltet.

Mit succeskriterie for agilityløbene i Skælskør var derfor at hun tog vippen uden problemer. Og det gjorde hun i begge løbene. At hun så blev disket i begge løb ærgrede mig nu alligevel.

I denne sæson har jeg ikke rigtig kunnet få det til at fungere med Wilma´og agility. Hun er vildt på, super tændt og lynende hurtig, men desværre har hun ikke rigtig haft hverken hjerne eller ører med på banen. Vi har ikke haft et eneste fejlfrit løb hele forårs sæsonen og jeg må indrømme at jeg har været ved at opgive totalt. Og det irriterer mig for Wilma kan så mange ting på en agilitybane, som Frida aldrig har kunnet plus at hun har farten. Men Frida har altid villet løbe agility MED mig. Wilma løber mere agility MED Wilma og tror hun kan det hele selv. Hun er vildt selvstændig hvilket Frida aldrig har været. Men det gør det så meget svært når vi skal løbe SAMMEN og jeg bestemmer banen.

I det aller sidste løb igår havde jeg sagt til Wilma inden løbet "Nu ta'r jeg kontrollen og det er mig der bestemmer" om det var der virkede ved jeg ikke. Men vi havde et fantastisk løb. FEJLFRIT og i en super tid på 29,59. Til trods for at jeg kæmpede rundt i mudder og var ved at glide å røven flere gange. Det var bare en så fed fornemmelse. Og jeg var så glad da jeg kom ud. Nete og Tina havde heppet vildt og jeg fik krammere efter løbet.

Så var det bare at vente. Jeg besluttede at køre min bil udenfor området for mange havde allerede hængt fast. Og det var jeg fast besluttet om ikke at gøre, men lige før udkørslen skred bilen ud og havde retning lige mod hegnet, så jeg var nødt til at bremse op og så hang jeg der. Ubehjælpeligt fast og måtte skubbes fri. Tak til dem der hjalp ;O) Mens jeg kørte bilen ud ringede Nete "du skal ind med din bog".

Så jeg susede ind med min bog og fik skrevet i den. Og YES YES YES.
WILMA VANDT SPRING KL. 2.

(Billedet er fra 2.5. i Hillerød)

Det var hendes 2. oprykning i spring, så nu mangler der kun en før hun rykker i kl. 3. Men hvis Wilma fortsætter sin stil, så går der mange disk igen før hun pludselig vinder igen. Hende første oprykning fik hun også ved at vinde klassen. Der er åbenbart ikke rigtig nogen mellemvej med hende.

Så trods vejret og kulden så endte det med at være en god dag. Nu er alle tæpper og tøj så hængt til tørre. Og mine nye agilitysko er vasket rene. Men hold da op hvor er jeg glad for dem. Ingen problemer med min skade på foden. Jeg kan ha' dem på hele dagen uden at få ondt i fødderne. Jeg får ikke lige så ondt i ryggen efter stævner pga. lidt affjedring (modsat mine gamle fodstøvler) og så hold de mine fødder tørre hele dagen trods nærmest knæhøjt mudder. De har godt været en god investering.
(Billedet er fra den dag jeg købte dem)

Idag slapper vi så af. Wilma er stadig ikke stået op. Vi har været i haven et par gange men hun går direkte i seng og putter når vi kommer op.

Frida til agilitystævne

2010-04-25T21:05:00.006+02:00

Frida er jo ved at være en gammel dame og jeg overvejer tit om jeg skal blive ved med at løbe agility med hende. Men hun er så glad og lykkelig når hun løber, så hun får lov lidt endnu.

Hun er aldrig træt eller stiv efter den almindelige træning. Hun springer enten som lille eller mellem hund alt efter hvad der passer den dag og hun erligeglad hvad højde det er.

Da jeg skulle til at melde til de første agilitystævner i år var jeg meget i tvivl om hun skulle deltage. Men jeg meldte hende til et par løb ved hvert stævne. Og det er jeg glad for idag.

Ved denne weekends stævne i Albertslund har hun bare løbe så godt. Hun er ikke så hurtig mere og hun vandt ikke noget, men hun var lykkelig. Og så har hun oplevet en masse og nydt det gode vejr. Så nu er hun godt nok træt og ligger under sofaen og snorker højlydt.

Her hendes løb fra idag:

Wilma i beboerbladet

2010-04-17T11:10:00.003+02:00

I sidste nye nummer af Helsingør Boligselskabs beboerblad Tagryggen er der lige sneget sig et billede ind af Wilma.

Der var en herude for at interviewe min nabo om vores nye altaner og da han så skulle ned og tage billeder fik han jo øje på Wilma der lå på sin snart faste plads på altanen. Sådan nogle (border collier) havde han da i set i Australien og de var jo bare fantastiske ;O) Klik på billedet for at få en større udgave.

Teksten til billedet lyder: "Naboens Wilma er en hund efter frisk luft og holder et vågent øje med livet på plænen nedenfor."

Og det kan man jo kun give ham ret i. Wilma elsker "sin" altan.

Citat...

2010-04-10T08:42:00.004+02:00

Nogle gange støder man tilfældigt på et citat på nettet, som bare siger så meget.

Her er et af dem som jeg fandt idag:

"I can't think of anything that brings me closer to tears than when my old dog -- completely exhausted after a hard day in the field -- limps away from his nice spot in front of the fire and comes over to where I'm sitting and puts his head in my lap, a paw over my knee, and closes his eyes and goes back to sleep. I don't know what I've done to deserve that kind of friend."

af Gene Hill

Hertil passer et par helt nye billeder af min dejlige gamle Frida - nu 13½ år:

Er foråret mon virkelig kommet?

2010-03-21T12:15:00.010+01:00

Igår startede jeg op på hyrdetræning med Wilma igen efter en laaaaang pause. Jeg var i Frankrig et par par uger ved juletid, så blev der for meget sne, så havde Wilma skåret poten og så var der stadig for meget sne.

Men igår lykkedes det. Godt nok i øsregnvejr, hvilket vi selvfølgelig godt kunne ha' undværet. Men den slags er Wilma ligeglad med og jeg måtte jo bare hoppe i regntøjet.

Wilma var som sædvanlig super tændt, men trods den lange pause var hun meget fornuftigt, lydhør og kunne huske alle kommandoer. Det var nærmest som om vi ikke havde holdt pause. Eneste hun ikke lige var så god til var deling, men efter hver pause skal jeg starte forfra med det. Men efter nogle forsøg så begyndte hun at komme hurtigt ind igen.

Hun afsluttede træningen med at åbne badesæsonen i en sø på marken. Hun lå bare pladask midt i den og drak af vandet. Typisk Wilma! Om sommeren må hun jo gerne, men hun er åbenbart ligeglad med temperaturen på vandet.

Så afsluttede hun lige dagen med at rulle sig i mudder. Så det var en meget lidt lækker hund jeg havde med hjem. Hun blev som altid puttet i sit dækken inden hun kom i bilen og det hjalp meget på det våde.

Fra april starter vi som vanligt op på at træne 3 gange om ugen.

Idag har stået i oprydningens tegn. Vejret var så fint imorges at jeg startede med at åbne altanedøren for at lufte lidt ud. Så Wilma indtog straks altanen og har opholdt sig derude siden kl. 7 indtil jeg lukkede døren ved 12tiden. Hun kom ind en gang imellem og smed en bold til mig. Og når jeg havde kastet den løb hun ud på altanen og lå og hyggede sig med den. Jeg tror hun nok skal få meget glæde af altanen nu hvor vejret blir bedre og bedre.

Jeg har også gået og gjort altanen klar til sommeren. Jeg har købt en hjørnereol i IKEA, som jeg har samlet og stillet der ud. Den skal bruges til bl.a. krydderurter, andre små planter og hvad jeg nu finder på. Reolen er faktisk ret stabil og kostede kun 260 kr.

Jeg har også fået monteret 2 altankasser idag. Den ene kan ses på billedet med Wilma øverst. Her skal jeg ha' plantet blomster. Jeg har sået asters i blandede farver i et minidrivhus, som skal stå til spiring indendørs til vejret er så lunt at de kan plantes ud. Har også sået basilikum og persille på samme måde. På billedet kan man også se den ene af de solcellelamper jeg har købt. Jeg håber at de vil gi lidt hygge der ude og lyse så man kan sidde længe ude om aftenen.

Nu er døren til altanen lukket for idag. Det begyndte at blive for koldt inde og blæste en del op og fuglene skal også ha en chance for at komme til maden. Nu har Frida været ude og rydde op efter dem ;O)

Wilma er blevet Dansk Rally Champion

2010-02-13T17:44:00.005+01:00

Ved Border Collie Klubbens konkurrencer i Sorø idag blev Wilma DANSK RALLY CHAMPION!

Så nu kan hun smykke sig med følgende titler: HYRDPR, HYRDPR2, GK VALLH PR, RBM, RVM, DKRCH.

Wilma er jo slet ikke "beregnet" til lydighed, men rally gør hun altså godt. Hun fik idag 99 point ud af 100 mulige. Og blev nr. 3 på dagen.

Wilma startede sin rallykarriere d. 28.6.2009 og idag d. 13.2.2010 er hun så champion.

Hun har haft følgende rallyresultater på vejen - alle har været bestået:

28.6.2009: 95 point i Begynderklassen
23.8.2009: 100 point i Begynderklassen og Rallybegyndermester
12.9.2009: 93 point i Øvet klasse
26.9.2009: 73 point i Øvet klasse - Ups, den var ikke så god ;O)
18.10.2009: 100 point i Øvet klasse og Rallyøvetmester
25.10.2009: 97 point i Ekspertklassen og 1. cert
14.11.2009: 93 point i Ekspertklassen
05.12.2009: 98 point i Ekspertklassen og 2. cert.
13.2.2010: 99 point i Ekspertklassen og 3. cert. Og dermed DANSK RALLY CHAMPION.

Så jeg er faktisk ret stolt af min lille Wilma.

Nu venter vi så bare på at få den flotte championroset fra Border Collie Klubben, som blir med både navn og dato. Så kommer der nok lige lidt flere billeder ;O)

Frida gjorde det også rigtig godt idag. Hun fik 93 point i championklassen. Utroligt at hun kan blive ved den gamle pige, men hun elsker det.

Besøg på altanen

2010-01-24T11:28:00.009+01:00

Endelig lykkedes det at få fuglene til at spise af alle de ting jeg har hængt op til dem på altanen. Har hængt der et par uger nu uden besøg.

De snakkede i nyhederne om hvor hård vinteren var for fuglene så jeg kørte straks ud og købte lidt af hvert: fedtkugler, nødder, solsikkefrø og et neg og hængte det op på min nye altan i håb om at de ville komme på besøg.

Men jeg var bange for om det var for højt oppe for dem, selvom jeg bor i stuen. Når jeg står i haven kan jeg lige nå bunden af altanen, så kuglene hænger vel 2,5 meter oppe.

Idag så jeg pludselig den første gæst, en lille sød musvit i gang med nødderne. Heldigvis sad jeg i stuen og havde kameraet indenfor rækkevidde og med en kraftig gang zoom kunne det lige lade sig gøre at tage et billede. Da den var fløjet igen trak jeg gardinerne for så den ikke blir forstyrret af at jeg går rundt og gør rent.

Solsortene finder deres mad på jorden og til dem har jeg haft købt en hel pakke æbler, som jeg har lagt rundt omkring i bedene i haven og de forsvinder som dug for solen.

Jeg kan kun opfordre alle til at fodre fuglene og give dem en hjælpende hånd her i kulden. Den meget lange frostperiode vi har er hård for dem. Og så er det jo hyggeligt med besøg ;O)

I denne uge har jeg ellers også fået købt bord og stole til min nye altan, så nu kan foråret bare komme an. Jeg er klar!

Vintertur i Hornbæk Plantage

2010-01-23T22:55:00.005+01:00

Idag har vi gået en dejlig tur i Hornbæk Plantage jeg tog lidt billeder og film af Frida og Wilma.

Jeg er begyndt at filme lidt hverdagssituationer med Frida, så jeg kan huske også de små ting, når hun en gang ikke er her mere (som at hun letter ben når hun tisser). Hun er jo ved at være gammel (13 år og 3 måneder), hun har været døv siden juni og nu begynder jeg at være lidt bekymret for hendes syn også. Men hun er stadig frisk og rørig og vil hellere end gerne lave noget, så det får hun lov til så længe hun kan.

Træning er det ikke blevet til noget af her i januar. Wilma startede året med at skære sin ene store trædepude på forbenet i et grimt V formet snit dvs. der var en stor løs flap. Alt for stor til at blive skåret af så den skulle gro fast. Men det har godt nok taget lang tid. Nu er såret ved at se pænt ud og det forsvinder gradvis, men der er stadig en lille flap som ikke rigtig vil som den skal. Håber, at hun kan være klar til agility på onsdag.

Rallyprøve i Sorø og 2 x nr. 2 i Årets Rallyhund

2009-12-07T19:44:00.021+01:00

I lørdags var vi til BCKs store julekonkurrence i Sorø Hallerne. Der var lydighed, udstilling, dogdancing og rally. Og selvfølgelig masser af border collier og "sekt"medlemmer ;O) så det var som altid hyggeligt.

Vi skulle deltage i rally. Ekspertklassen stod til at starte kl. 13, men jeg ville være i god tid, så jeg kørte så jeg kunne være dernede ca. 11.45. Men nej, jeg nåede ind på Motorring 3 og det årelange vejarbejde, hvor vi skulle flette sammen fra 3 til 1 bane. Og det kunne jo bare ikke fungere, så der holdt jeg. Jeg var ikke en gang nået til Jyllingevej afkørslen da telefonen ringer: "Hvor er du?" - "Ved Jyllingevej" - "De går altså bane i Ekpertklassen lige om lidt" ...... Og der holdt jeg og holdt og holdt. Det blev så arrangeret sådan at der var banegennemgang for første halvdel og så gik dommeren til 45 min. frokost og så ville der være banegennemgang igen. Dejligt at det kunne lade sig gøre og at folk hjælper på den måde. TAK! Jeg nåede efter 45 min i kø nåede jeg lige derned 5 minutter inden 2. banegennemgang og stressede ind med Wilma på slæb, uden at hun blev luftet eller noget. Hvilket så resulterede i at hun brillierede med at tisse på gulvtæppet. Heldigvis ikke inde på banen.

Wilma var nr. 4 hund der skulle op efter noget bytten rundt fordi der var et par hanner som helst ikke skulle være på banen samtidig, så kom søde Wilma ind imellem.

Ud og lufte, finde frikadeller frem og varme lidt op og så ind på banen. Wilma gik rigtig godt. Hun hoppede lidt op ad mig en enkelt gang. Hun mente vist at hun snart havde fortjent en guf. Så skulle vi sidder Æresplads men den næste hund var inde og jeg mener "sidde". Wilma har aldrig lært at sidde ret længe ad gange. Hun er meget bedre til "lie down", så hun altid bruger til hyrdning og som hun kan selvom der galoperer får forbi hende, så den er ret sikker. Og på selve banen havde der været rigtig mange gange sit, så hun var noget urolig og gad ikke. Men jeg fik hende ned og sidde, lige så stille begyndte hun at glide ned for at lægge sig, op og sidde, så gled hun ned ad igen, op og sidde, så prøvede hun at køre baglæns på rumpen. Heldigvis blev hun i sit hele tiden, men det holdt hårdt. Men jeg var godt nok nervøs for at Ærespladsen ikke blev godkendt for så var det farvel til 10 point.

Men den var godkendt og Wilma fik 98 ud af 100 point, blev nr. 4 og fik dermed sit 2. cert, så hun nu kun mangler et for at blive Rallychampion. Det håber jeg så, at vi kan få ved BCKs næste konkurrence i februar.

Frida skulle op i championklassen og der var 8 champions tilmeldt. Det er vist den største championklassen endnu. Banen var egentlig fin, en del skift fra højre til venstre side og omvendt og springvand på højre side, men de ting kan Frida. MEN til min skræk skulle vi lave 3 skridt baglæns på højre side. UPPS, det har jeg bare aldrig tænkt over at man kunne blive udsat for og har ALDRIG trænet det med Frida.

Det har i forvejen været rigtig svært at lære Frida at bakke på venstre side. Hun har lært det efter hun blev døv og hun gør det ikke særlig godt, men nok til at det blir godkendt. Jeg prøvede at se om hun tilfældigvis bare lige kunne gøre det på højre side, men nej, hun blev totalt forvirret og gøede og anede simpelthen ikke hvad jeg ville. Så jeg besluttede at vi ville prøve på banen og lykkedes det ikke ville jeg bare gå videre.

Frida startede rigtig fint, så kom vi til bakke og det gik bare ikke, vi prøvede igen og hun blev totalt forvirret og så helt ulykkelig ud over at hun ikke fattede hvad jeg ville, så vi gik videre. Næste øvelse var spiral med hund inderst (på højre side) her var hun stadig lidt forvirret og havde mistet fokus. Snusede til skiltene og var ikke rigtig på. Men så fik jeg hende igang igen og hun kørte resten af banen fint. Hun fik kun 80 point, minus 10 for en mistet øvelse og lidt snus til skiltene, så jeg er rigtig godt tilfreds alligevel.

Så skulle ÅRETS RALLYHUNDE kåres.

Og utroligt nok blev Wilma nr. 2 i Begynderklassen. Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Så jeg er da rigtig stolt af wimsebimsen.

I championklassen blev Frida nr. 2 kun slået af Lis Steen Hansen og Gigi som bl.a. havde fået 98 point på dagen. Ikke dårligt af en gammel hund på 13 år der er døv. Jeg er ret stolt af hende.

Det er nogle gang sjovt som tingene udvikler sig. Da jeg begyndte at træne rally med Frida sidste år var det udelukkende for at hun havde en aktivitet som pensionist. Nu hvor jeg har trappet meget ned på agility med hende.

Men så viste det sig jo at hun faktisk var rigtig god til det og elskede det. Så jeg kom jo til at melde hende til en prøve. og det gik jo rigtig godt og "pludselig" næsten 13 år gammel og døv var hun Rallychampion.

I sommers da Wilma var gravid tænkte jeg at lidt rally kunne hun da godt prøve nu hvor jeg alligevel var til træning med Frida og hun holdt pause fra hyrdning. Det viste sig så at Wilma som aldrig har trænet lydighed faktisk er skidegod til rally. Så jeg kom jo lige til at melde hende til en prøve og det gik rigtig godt. Wilma har fået 100 point af 100 både i begynderklassen og øvet. I ekspertklassen har hun været oppe 3 gange og indtil videre fået 2 certer med henholdsvis 97 og 98 point. Og nu mangler hun så kun et cert for at blive Rallychampion også. Det havde jeg godt nok aldrig troet om min lille vildhund og superspurter.

Tak til Iben M K Pedersen for billederne.

Man skal høre meget før ørerne falder af

2009-11-24T19:17:00.012+01:00

Ifølge en norsk artikel (klik her for at læse den) er agility dyreplageri på linie med tyrefægtning.

Man kan jo kun ta' sig selv til hovedet og tænke "hvilken uvidende idiot har dog skrevet det?"

Det er i hvert fald en som aldrig har set hverken Frida eller Wilma på agilitybanerne. Frida har nu løbet agility siden hun var 15 mdr. og nu i en alder af 13 år elsker hun det stadig overalt og er ikke til at holde fra banen.

Der er aldrig taget et billede af Frida på agilitybanen, hvor hun ikke smiler og hele hovedet og bare udstråler total glæde ved agility. Så hvis det er dyreplageri så fortsætter jeg med at "plage" mine hunde.

Frida's champion roset

2009-11-01T22:57:00.002+01:00

Når ens border collie bli'r champion får man en fin roset fra Border Collie Klubben og den kom igår.

Så jeg tog rosetten med ud på agilitybanen for at tage et billede af Frida med den. Det blæste ret meget så det var ret svært at få taget et billede hvor rosetten ikke blafrede underligt og hvor Frida ikke havde lukkede øjne.

Men det lykkedes da ;O)

Frida fejrede fødselsdag

2009-10-29T08:51:00.006+01:00

Frida havde en rigtig dejlig dag igår og hun var igang med sin yndlingsbeskæftigelse "pakke gaver ud", hvilket hun gør med stor entusiasme ;O)

Jeg kan nok finde små stykker gavepapir rundt omkring de næste par måneder.

Se film af den store udpakning her: http://www.youtube.com/watch?v=f86Yjc8goZc

Lagkagen var også et stort hit.

Tak for alle hilsnerne pr. mail, brev, facebook og her ;O)

Idag er det Frida's fødselsdag!!!!!

2009-10-28T05:37:00.000+01:00

Min fantastisk dejlige vidunderlige Frida-pige fylder idag (d.28.10.2009) 13 år.

Jeg kan slet ikke forstå at hun er så gammel. Men hun er jo heldigvis frisk og i fin form.

Jeg tænker tit på den lille tynde bange hund på 15 mdr. som jeg overtog i februar 1998. Jeg troede ikke at hun skulle komme til at forandre mit liv så meget og betyde så ufattelig meget for mig. Jeg glemmer aldrig hvordan den tidligere ejer sagde: "at den hund kan ikke bruges til noget". Det har hun modbevist mange gang og på mange måder.

Hun er uden tvivl min bedste ven, min soulmate, min trofaste følgesvend og verdens dejligste hund. Og jeg har været meget glad for at være "hende med den hvide border" i så mange år.

Vi har haft så mange dejlige oplevelser sammen inden for agility, lydighed, hyrdning og senest rally. Vi har været til agilitystævner i Norge, Sverige, Polen, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Schweiz.

Frida har altid været der for mig og er den der har fået mig op og videre efter sygdom og ulykker. Hun har sin helt egen blide måde at sparke til mig på ;O)

Frida fik for få uger siden sin 4. championtitel, nemlig Rallychampion, så hun er nu Agility-, Spring-, Lydighed- og Rallychampion. Det var også Frida jeg startede hyrdning med. Hun var måske ikke verdens største talent, men hun lærte mig en masse og det var det som gjorde at jeg kastede mig ud i at købe Wilma. Hvilket jeg ikke et sekund har fortrudt.

Jeg har besluttet at gøre lidt ekstra ud af denne fødselsdag. Alt for mange af de gamle hunde, som vi har konkurreret mod og trænet med gennem mange år er væk. Det sidste års tid har godt nok taget mange fra os. Så Frida skal fejres og jeg vil gøre en indsats for virkelig at nyde den tid vi har tilbage sammen.

Jeg har lavet en speciel lagkage til Frida, som jeg er overbevist om falder i hendes smag:

Og så skal hun selvfølgelig have gaver. Jeg har ledt for at finde noget helt specielt, men jeg synes ikke rigtig det er lykkedes, men hun bli'r nok glad for dem alligevel. Hun ELSKER jo at pakke gaver ud.

Billedet af Frida er taget i søndags af Camilla Johannessen. Det er taget ved rallyprøve i Herfølge. Og man kan jo ikke se på hende at hun er 13 år. Ved prøven i søndags var hun for første gang oppe i championklassen i rally og fik 95 point ud af 100. Wilma deltog i ekspertklassen og fik 97 point og cert. Så hun vil åbenbart også gerne være rallychampion ligesom Frida ;O)

Frida blev Rallychampion og Wilma blev Rallyvideregåendemester

2009-10-19T20:55:00.011+02:00

Igår var vi i Holmegaard til rallyprøve. Jeg må indrømme at jeg var meget tæt på ikke at tage afsted for jeg var bare syg og snotforkølet og havde det bare generelt aht. Men afsted kom vi.

Jeg skulle først ind med Wilma i øvet klasse. Jeg havde besluttet at gå lidt hurtigere end normalt for det passer bedre til Wilmas tempo og det virekde. Hun gik bare så flot og var helt på og opmærksom.

Hun fik 100 ud af 100 mulige point, så det kan jo ikke være bedre. Hun blev dermed Rallyvideregåendemester og var nr. 2 på dagen. Nr. 1 havde en lidt bedre tid på banen end Wilma.

Det var Wilma's 5. rallyprøve og hendes 2. gang med 100 point. Så jeg er da lidt stolt af min ikke lydighedshund, som åbenbart kan det hele alligevel. Nu skal hun så op i ekspertklassen i næste weekend og nu begynder det vist at kræve at vi træner lidt ;O) Bl.a. med at lære at bakke.

Så blev det Frida's tur i ekspertklassen. Frida havde i forvejen 2 certer med Frank Kuhfeld som dommer, så hun manglede et cert for at blive rallychampion, men det skulle være ved en anden dommer. Så da Trine Dyrgaard var dommer her var det jo chancen.

Og Frida gik rigtig fint, kun et par små skævsidninger og en enkelt gang hvor hun mistede fokus, men ellers var hun fint på og fulgte mine håndtegn flot.

Vi kom igennem banen med kun 5 minuspoint og så var der bare den forhadte Æresplads tilbage. Her skal hunden sidde eller ligge (alt efter hvad dommeren har valgt) inde på banen, mens den næste hund går banen.

Vi skulle heldigvis dække. Frida er meget nemmere at fastholde i en dæk end en sit. I sit begynder hun at tilbyde giv pote, sidde pænt og dæk m.m. efter et stykke tid, mens dæk håndtegnet virker meget bedre.

Jeg dækkede Frida af og næste hund gik igang. Da Frida havde ligget lidt syntes hun åbenbart at nu var det nok og overvejede er rejse sig, hun løftede lige maven lidt, men beholdt albuerne i jorden og jeg var straks over hende og fik hende helt ned igen og så lå hun bare stille og fint resten af tiden. Men jeg var jo lidt bekymret for hvad dommeren ville dømme. Ærespladsen blev heldigvis godkendt. Og dermed fik Frida 95 point og sit 3. cert og blev Dansk Rallychampion (DKRCH).

Så Frida hedder nu officielt DKAGCH LP1 LP2 LP3 DKLPCH HYRDPR DKSPCH RBM RVM DKRCH Villrikke's Elleville Babe. Og det var jo så nok den sidste titel til hende. Men det kan vel også siges at ha' været en flot karriere.

Jeg må jo sige at jeg er ret stolt af min dejlige gamle døve hund. Frida bli'r 13 år om få dage og har været døv siden maj måned. Hun nåede kun en prøve i ekspertklassen, mens hun stadig kunne høre. Lige inden vores 2. prøve blev hun pludselig stokdøv. Jeg startede hurtig på træning med håndtegn og vi kom da igennem prøven, men kun med 77 point. Og så er der jo langt til de min. 95 point som et cert kræver. Efter en uges træning var vi til prøve igen og fik så 92 point og så vidste jeg jo at vi var på rette vej.

D. 28.6. i år fik Frida så sit første cert med 97 point. Så kom der 2 prøver hvor jeg mistede Frida totalt på banen og slet ikke kunne få det til at virke med 80 og 81 point - det viste sig så at Frida havde ondt i den ene hofte. Så et par besøg til kiropraktor måtte der til.

Men så d. 26.9. lykkedes det igen og vi fik 95 point og 2. cert. Og igår d. 18.10 kom så det 3. og sidste i hus også med 95 point.

I næste weekend starter Frida så i championklassen for vi er jo meldt til, men den er vi godt nok ikke rigtig klar til. Udover et par nye øvelser, så skal man kunne alle øvelser på højre side også, så det er faktisk over 80 nye øvelser og det er hun ikke klar til. Hun er godt nok vant til at være på højre side i agility, men når det bare minder om lydighed så SKAL det være på venstre side mener hun og hun forstår simpelthen ikke at man kan gøre det samme på den anden side. Men vi må jo bare øve lidt.

Wilma har fået sin præmie

2009-10-19T20:40:00.005+02:00

Idag fik Wilma sin præmie fra Best Friend fotokonkurrencen og den vakte stor lykke, både hos hende og hos Frida.

Jeg tror nu nok Wilma var lidt overvældet over mængden af ting hun bare kunne vælge frit mellem, men hun kastede sig hurtigt over legetøjet og senere har de så fået lidt at gnave i.

Der er til mange timers hygge det næste stykke tid.

Wilma billedet blev nr. 2

2009-10-09T15:24:00.003+02:00

Så er Best Friends konkurrence på facebook afgjort.

Billedet af Wilma blev nr. 2 med 109 stemmer.

Nr. 1 var et billede af en lille nuttet labradorhvalp der sover. Den fik 162 stemmer og vandt helt sikkert på nuttethedsfaktoren ;O)

Nr. 3 fik 97 point.

Præmien er guffer fra Best Friend for 500 kr., så både Frida og Wilma glæder sig til postmand Per kommer forbi.

Jeg har skrevet til Best Friend med adresse og ønsket om at de sender nogle gode gnaveting, for Wilma elsker bare at gnave og kan hygge sig med det i timevis.

Tak til alle, der stemte på billedet!

Billede af Wilma er i finalen

2009-10-06T13:01:00.005+02:00

Dette billede af Wilma, der springer i poolen taget på vores sommerferie i Frankrig er blevet udvalgt blandt ca. 1000 billeder til at være blandt de 32 billeder, der gået videre i finalen i BEST FRIENDS fotokonkurrence på Facebook.

Nu gælder det så om at få flest stemmer fra folk.

Så hvis du vil hjælpe os med at vinde så gå ind på Best Friends side på Facebook og "bliv fan": http://www.facebook.com/home.php#/bestfrienddk

Gå derefter ind på konkurrence billederne og tryk på "Synes godt om" på Wilma. Du finder billedet her: http://www.facebook.com/home.php#/photo.php?pid=2580318&id=78840108404

Tak for hjælpen ;O)

Wilma is back

2009-10-03T15:46:00.007+02:00

Ved dagens hyrdekonkurrence i Frederikssund vandt Wilma kl. 2 med 79 point. 10 point foran nr. 2.

Jeg må indrømme at jeg hvade været meget i tvivl om hvor vidt hun var klar til konkurrence igen oven på den meget lange pause hun har holdt, men hun var rigtig god at arbejde med og hørte fint efter.

Udløb var rigtig flot til fulde 20 point. Optag stille og roligt. Tildrivningen blev noget skæv fordi fårene absolut ville løbe ud til den ene side så hun skulle rette dem meget ind. Første bens drivning gik nogenlunde, men fårene prøvede at stikke af flere gange. På tværdrivningen havde jeg helt ro på Wilma og hun tog alle kommandoer, men fårene var ikke helt enige om retningen og zigzaggede nåede i forsøg på at stikke af, men vi fik dem da igennem alle grinder.

Ved træningen i torsdag var jeg meget i tvivl mht. deling. Det virkede som om Wilma helt havde glemt hvad det gik ud på. Men straks jeg havde hul i flokken og kaldte hende ind kom hun i fuld fart.

Fangefold gik stille og roligt. Fårene skulle overbevises om at det var der de skulle ind, men det gik fint med lidt pres og stop. Det ene får ville ikke lige ha' rumpen helt ind, så jeg stod og ventede på at kunne smække lågan i. Wilma måtte lige hen og lægge lidt pres på den før den flyttede sig de sidste 10 cm som jeg skulle bruge for kunne smække lågen.

Alt i alt var jeg rigtig godt tilfreds med hendes præstation idag.

Vejret var ikke rigtig med os. Regnen væltede ned, men heldigvis blæste det dog ikke så meget som vejrudsigten havde truet med.

Frida var jo selvfølgelig med, men måtte nøjes med at gå rundt og hygge sig og være tilskuer.

Rallyprøver i Måløv

2009-09-26T17:18:00.006+02:00

Idag har vi været til rallyprøver i Måløv.

Wilma var oppe for 2. gang i øvet klasse. Sidste gang gik hun virkelig godt og fik 93 point, men idag gik det mindre godt.

Jeg startede banen med at vride om på foden ved 3-4. skilt fordi banen var vildt ujævn og hullet. Det gjorde bare ondt og jeg stod lige lidt ved det næste skilt og bandede, mens jeg tog mig sammen til at gå videre. Tror egentlig det påvirkede Wilma. Hun blev totalt fjollet og lagde sig når hun skulle sidde på plads og jeg måtte lave flere øvelser om.

Men vi kom da igennem banen og Wilma fik 73 point, hvilket ved sige at hun lige akkurat bestod. Det kræver min. 70 point. Så selvom det var vildt dårligt og jeg var ret utilfreds med hende, så tæller det dog som oprykning. Nu mangler hun så en mere for at rykke op i øvet klasse.

Frida skulle op i ekspert klassen. Det var hendes 7. gang i klassen. Hun har bestået hver gang. Men for at blive rallychampion skal man ha' min. 95 point ud af 100 tre gang under 2 forskellige dommere.

Idag gik Frida rigtig fint, kun et par enkelte steder mistede hun orienteringen, men det er altså ret svært at holde fokus på en døv hund. Men hun gjorde godt og klarede også den forhadte "æresplads", hvor de skal være i 2,5 minut mens hunden efter går banen igennem. Føreren efter os hoppede og gjorde "sjove ting" for at peppe sin noget sløve hund, så Frida lå og rystede, ivrig efter at komme ind på banen til hende. Men det lykkedes og hun blev liggende.

Frida fik 95 point og dermed sit 2. cert. Hun mangler nu kun et cert for at blive rallychampion, men det SKAL så være ved en anden dommer end Frank Kuhfeld.

Frida blev 3. vinder på dagen og skulle derfor ha' haft en roset, men den bliver tilsendt. ØV, det er jo ikke det samme som at få den på dagen.

Begge hunde fik et gavekort på 50 kr. til zoodom, så der kørte vi forbi på hjemvejen og byttede gavekortene til gnaveben, guffer og en pose Frolic.

Benene har de hygget sig med de sidste par timer. Så her er et billede af dagens cert vinder med sit præmieben, når det nu ikke kan blive til et billede med den manglende roset.

Ferie i Frankrig - juli 2009

2009-09-06T09:41:00.013+02:00

I juli var vi jo på ferie. Vi tilbragte en hel måned i Provence hos mine forældre. De bor i en lille by, der hedder Entrecasteaux. Vi brugte ferien på hygge og afslapning og på at se forskellige ting i Provence.

Og så brugte vi tiden på at komme os oven på Wilma's kejsersnit m.m. Det var tiltrængt at komme væk fra det hele.

Mange af billederne har venner set på Facebook, hvor jeg opdaterede jævnligt med historier fra vores ferie. Men jeg tog mange flere billeder end dem. Og langt om længe har jeg fået taget mig sammen og uploadet dem allesammen med kommentarer etc. Der er også et par små stemningsvideoer.

Alle billederne ligger i mit Picasa Webalbum - opdelt i 4 albums:

1. Masser af dejlige blandede feriebilleder med Frida og Wilma og forskellige steder fra vores udflugter i området: http://picasaweb.google.dk/villrikke/FerieIFrankrigJuli2009

2. Tour de France - dagen efter jeg ankom var Brignoles målby i touren, så det måtte vi jo ind og se: http://picasaweb.google.dk/villrikke/TourDeFrance5Juli2009AnkomstIBrignoles

3. På tur i Camarguen - for første gang har jeg været i Camarguen. Et utrolig spændende og meget anderledes område i Frankrig. Jeg fik set både de berømte tyre, flamingoer og hvide heste og meget mere: http://picasaweb.google.dk/villrikke/PaTurICamarguenJuli2009

4. Vægmalerier i Provence. Jeg fik en ide om at jeg skulle fotografere nogle af de mange flotte vægmalerier i Provence. Jeg har kigget på dem gennem flere år og set nogle af dem udvikle sig. Se dem her: http://picasaweb.google.dk/villrikke/VGmalerierIProvence

Vi havde en utrolig dejlig måned med mine forældre og fik set en masse spændende steder og generelt bare nydt stemningen i Provence.

Wilma hos tanddyrlægen

2009-09-03T18:21:00.019+02:00

Tirsdag var jeg på stranden med Frida og Wilma og jeg gjorde noget ufattelig dumt. Der var ingen pinde at finde og Wilma løb ivrig rundt ude i vandet og ventede på at jeg kastede noget. Så jeg kastede et par sten. Jeg var meget forsigtig med at kaste dem totalt modsat af Wilma, så hun bare så et plask i vandet og løb hen og prøvede at finde "pinden".

Men åbenbart var jeg ikke forsigtig nok for pludselig strøg Wilma gennem luften og greb en sten og jeg hørte en meget grim lyd af sten mod tænder. Hun så helt upåvirket ud og ville lege videre, men jeg kaldte hende ind for at se på hendes tænder og jeg kunne intet se. Så jeg troede vi var sluppet med forskrækkelsen.

Men igår da vi var til agility sad Wilma foran mig stønnende, med totalt åben mund og lang tunge og pludselig kunne jeg se at 2 kindtænder var brækkede og der var frit lige ned til nerverne.

Hold da kæft, hvor er jeg bare sur på mig selv over sådan et dumt og uansvarlig stunt, som gik ud over min elskede Wilma. Jeg burde sparke mig selv HÅRDT.

Idag måtte jeg så igang med at finde en tanddyrlæge. Vidste at det her ikke var en opgave for en almindelig dyrlæge. Flere folk anbefalede mig Jens Ruhnau, så ham fandt jeg frem til via nettet. Han har TandDyreklinikken i Måløv. Heldigvis ligger det så kun 15 min. fra mit arbejde. Jeg ringede og fik tid til Wilma kl. 13.

Vi kom derind og Jens kiggede på Wilma's tænder og bekræftede at rødderne var blottet og det skulle fixes straks. Man kan redde rødderne hvis behandlingen sker indenfor 48 timer, så det var jo lige i sidste sekund.

Han ville tage røntgen og operere tænderne, enten med fyldning eller fuld rodbehandling eller i yderste konsekvens fjerne tænderne hvis de var flækket igennem.

Så jeg måtte efterlade Wilma hos ham. Det er første gang jeg har efterladt hende sådan og det havde jeg det rigtig dårligt med. Hver gang mine hunde skal i narkose er jeg tæt på at gå i panik efter den gang for snart mange år siden, hvor Frida døde under en operation (men blev genoplivet).

Jeg kørte tilbage på arbejde og sad som på stilke indtil mobilen ringede kl 15.45 og dyrlægen meddelte, at Wilma var ved at vågne og alt var gået godt.

Jeg susede ud for at hente hende og blev mødt af en groggy hund, der slingrede på benene som var hun døddrukken.

Dyrlægen fortalte om operationen og viste mig røntgen og billeder og forklarede en masse om det.
Jeg fik et sammendrag af journalen med hjem, hvor der bl.a. står:

Vurdering: Coronale frakturer med blottet pulpa på 408 og 409.

Vejledning og information: Vi har idag lavet en delvis rodbehandling (vital overkapning) på Wilmas to knækkede kindtænder i højre underkæbe. Hun må spise og drikke som hun plejer, men bør få lidt smertestillende (Flexicam en gang daglig i 4 dage). Tandnerven skal leve videre under fyldningen og det vil vi gerne kontrollere med et røntgenbillede om 5-6 mdr. Wilma har iøvrigt pæne tænder.

Før fyldning og rodbehandling:

Efter behandling. De meget skarpe kanter er væk og det åbne hul ned til rødder er boret ud og fyldt op. Man bygger ikke tanden op til normal højde.

Den nye tand skulle nu kunne holde til normal brug dvs. også til at gnave ben.

Wilma havde selvfølgelig været den perfekte patient. Det var tæt på at de ville beholde hende ;O) Hun havde bare været så sød og nem og alle var helt vilde med hende.

Iøvrigt så var dyrlægen meget imponeret over hvor flotte tænder begge mine hunde har. Jeg viste ham lige Frida's for at høre om det kun er mig, der synes de er flotte for så gammel en dame. Men han var imponeret og spurgte om jeg børstede meget tænder på dem. Nej, det gør jeg ikke og har aldrig gjort det. Så fattede han ikke at de kunne være så pæne. Men de får altid mange ben til at gnave i og deres foder er ikke de der mini kugler, men nogle der skal tygges og det holder deres tænder pæne. Han var nu glad for, at ikke alle hunde har tænder som mine for så kunne han godt lukke klinikken ;O)

På vejen hjem lå Wilma puttet med tæpper på gulvet ved passagersædet foran så jeg kunne holde øje med hende. Hun gik ud som et lys og kiggede kun en gang imellem rundt. Hun lå med hovedet i den kurv jeg har stående i midten af bilen.

Jeg stoppede på vejen hjem i Brugsen og købte noget dåsemad til hende så hun ikke skal tygge i noget for hårdt de første par dage. Da jeg kom tilbage havde hun alligevel været lidt vågen og var kravlet op på mit sæde, men ned kunne hun ikke finde ud af at komme, så jeg måtte løfte hende ud, går rundt om bilen og putte hende igen.

Nu er vi så hjemme. Wilma er stadig groggy og slingrer rundt. Hun har spist lidt mad. Så nu skal hun bare ha' lov til at hvile sig. Og det gør hun så:

Hvis nogen har brug for en tanddyrlæge kan jeg kun anbefale Jens Ruhnau og TandDyreklinikken: http://www.tanddyreklinikken.dk/

Men det var en dyr og tåbelig ting jeg gjorde: kr. 5.870,63, så det er med garanti både første og sidste gang jeg har kastet med sten i nærheden af mine hunde.

Frida i konkurrencen om Den Gyldne Apport

2009-08-23T20:45:00.010+02:00

Som fortalt i det sidste indlæg så deltog Frida igår i konkurrencen om Den Gylne Apport. Det kan du læse mere detaljeret om her: http://kennellitgov.blogspot.com/2009/08/dejlig-dag-til-bck-klubmesterskab.html

Men nu har jeg så også fået en masse dejlige billeder af Frida fra konkurrencen. De er taget af Helle Larssen - http://www.cookie-doggie.blogspot.com/

Tusind tak til Helle for billederne!

Frida med tennisbold.

Vandflaske - den var ret tung, hvilket flere hunde ikke kunne li.

Pølse - den var svær, men det lykkedes.

Stadig pølsen. Den "onde" dommer ser grinende til.

Hvis jeg får pølsen får du en frikadelle... hun fik så også pølsen.

Plastikform

Plastik vandkande. Frida var den eneste der tog den i håndtaget og hun spildte ikke en dråbe.

Kaninskind

Den sidste opgave. Det her er efter at frikadellen som lå i kurven på mystisk vis er forsvundet ;O)

Dejlig dag til BCK Klubmesterskab

2009-08-23T09:10:00.007+02:00

Igår var vi til Border Collie Klubbens årlige klubmesterskab. Det foregik i Sorø. Vejret var fantastisk - ikke så vildt varmt, ingen vind og sol. Og så var det som sædvanlig hyggeligt at møde alle de andre "sektmedlemmer" ;O)

Vi ankom kl. 9 og så at de var igang med gå bane i rallybegynderklassen, men jeg skulle jo først op i ekspertklassen med Frida, så det tog jeg mig ikke af. Fik sat telt op og ellers flyttet ind og gik lidt rundt og kiggede. Så blev det tid til banegennemgang i spring på agilitybanen. Frida skulle løbe som nr. 6 i seniorklassen. Jeg varmede Frida op og gik på toilettet og på vej tilbage møder jeg Johanna som spørger om jeg ikke skal op i rally. Jo, da men Frida er først i ekpertklassen. "Du har tilmeldt Wilma i begynderklassen", svarede hun. UPS, det havde jeg bare totalt svedt ud. Begynderklassen var næsten færdig, så jeg fik lov til at få 2 minutter til banegennemgang efter sidste hund og så kunne jeg gå op med Wilma.

Jeg løb over på agilitybanen med Frida. Fik hende rykket frem, så vi kunne løbe straks. Ind og løbe med Frida. Hun løb rigtig fint og var også på vej i den rigtige retning, da jeg pludselig mente at vi skulle dreje. Så hun blev disket.

Ind med Frida i buret. Ud med Wilma. Over til rally og gå bane. Og ind på banen med Wilma. Hun gik bare så fint, helt fantastisk lydhør og gjorde bare alt jeg sagde.

Og hun må virkelig ha' gået godt for hun fik 100 point ud af 100 mulige og dermed blev hun RALLYBEGYNDERMESTER og rykkede direkte op i øvet klasse.

Jeg må sige, at jeg er lidt imponeret over Wilma. Hun er jo min ikke-lydighedshund, som kun har gået på hvalpehold. Hun træner ikke lydighed og jeg har kun et par gang haft hende hevet ind på Frida's rallyhold og gå en bane, mens hun var gravid. Men hun er bare så glad for at arbejde og gør alt hvad man ber om.

Nå, men direkte fra rallyprøven løb vi over til agilitybanen. Der var nu 2 hunde til det var Wilma's tur. Ind og løbe og det gjorde hun rigtig fint. Hun rev en enkelt pind, men løb ellers godt.

Så det var lige 3 ting overstået på 10 min. Puha, hvor jeg trængte til at sidde lidt og få noget at drikke.

Så blev det Frida's tur til at skulle op i Ekspertklassen i rally. Hun virkede fint opmærksom, da jeg varmede op med hende, men på banen mistede hun fokus og var meget ukoncentreret. Da vi nåede til det "fristende 8-tal" med frikadeller i skålene mistede jeg hende totalt. Jeg måtte hoppe rundt og klappe i hænderne (hvilket man ikke må i ekpsertklassen) for at få fat i hende. Det er sq ikke nemt med en døv hund. Og derefter havde jeg bare ingen kontakt med hende og hun sejlede afsted i sin egen verden. Det er meget ulig Frida at være så ukoncentreret. Så det var en rigtig dårlig prøve - kun 80 point og altså ikke et skridt nærmere mod at blive champion.

På agilitybanen blev så tur til at løbe agility. Frida løb et rigtig godt og fejlfrit agilityløb og blev nr. 2. Bagefter var der en der sagde: "hvor er det bare dejligt at se hende løbe, hun er så glad" og ja, det er hun. Hun elsker jo bare agility og selvom hun nærmer sig de 13 år, så nyder hun det.
Wilma startede rigtig godt ud. Men da jeg så siger "fremad spring" - drejer hun istedet 90 grader og løber lige ind foran mig så jeg er ved at falde og løber op på A'et. Øh, hvad skete der lige, Wilma?

Som det sidste på dagen deltog Frida i kampan om Den Gyldne Apport. Jeg var meget i tvivl om hun skulle være med i år. Har ikke trænet apport med hende efter hun blev døv. Jeg prøvede lige et par gange i løbet af dagen og det så egentlig ud til at hun godt kunne aligevel. Så jeg meldte hende til.

Den Gyldne Apport går som sædvanlig ud på at hundene skal apportere alle mulige mærkelige ting. De som ikke apportere en ting ryger ud og den som står tilbage til sidst er vinderen.

Vi apporterede f.x. en avis, en plastiksandkasseform, en 1½ liter blød sodavandsflaske med en 1/3 vand i (den var tung for hundene), et papkrus, en pølse, en stor kiks, en tennisbold, et kaninskind, en næseprøvepind, en lille børnevandkand med vand (tingene er ikke nævnt i den rigtig rækkefølge).

Ved den lille vandkande var vi 3 hunde tilbage. Vandkanden blev stillet ude på banen og så skulle hundene hente den. Mads's Haley så slet ikke vandkanden som noget der havde noget med apport at gøre. Lis's Frøken løb ud og væltede den, men bar den så ind. Frida derimod gik lige ud til den. Tog forsigtigt håndtaget i munden og bar den lige så fint ind og satte sig på plads uden at spilde en dråbe.

Så var vi 2 tilbage. Lis m. Frøken og Frida og jeg. Så skulle vi apportere en lille børnecykelkurv hvor i der lå en frikadelle som de ikke måtte spise. Frøken løb direkte ud og spiste frikadellen og kom så tilbage med kurven. Frida løb direkte ud og spiste frikadellen og syntes ikke hun så gad ta' kurven med, men jeg fik hende da til sidst til at komme med den.... Men så blev Frøken kåret som vinder. Øv, jeg havde ellers håbet at det endelig var Frida's tur til at vinde den.

Så frikadeller var generelt Frida's problem igår. Jeg havde ellers selv frikadeller med til hende, som hun fik som godbidder, så det var ikke fordi hun manglede.

Efter apporten sagde en til mig "hun bliver 10 år yngre når hun skal ud efter apporten". Ja, det er også altid noget hun har syntes var sjovt ;O)

Så alt i alt var det det en hyggelig dag i godt selskab. Som altid når man er sammen med andre border collie freaks ;O)

Wilma opdatering

2009-07-01T11:16:00.006+02:00

Wilma var lige en tur til dyrlægen igen i går for at få tjekket operationsarret.

Det har ellers set rigtig fint med, men i fredags begyndte det at blive lidt rødt og hævet i den ene halvdel. Jeg var bange for om der måske var betændelse i det. Det har så været mere eller mindre hævet og rødt siden.

Den anden halvdel er næsten helt groet sammen og man kan kun se en fin streg i huden, hvor der blev skåret. Under huden kan man så stadig se den blå sytråd.

Det viste sig så at Wilma's hud istedet for at absorbere sytråden, prøver at udstøde den. Tråden burde ellers forsvinde af sig selv efter 14-21 dage, men den ser ud som da den blev syet i.

I den røde halvdel af såret var tråden skubbet så meget ud at den var lige til at få fat i og fjerne. I den anden halvdel ligger tråden som en blå streg under huden. Den del ville dyrlægen ikke fjerne for så skulle vi til at snitte i Wilma igen. Så nu må jeg bare vente og se hvad der sker og evt. selv prøve at fjerne tråden, hvis den kommer helt ud til overfladen. Men der var heldigvis ikke noget betændelse.

Ellers har Wilma det rigtig godt og er begyndt at træne lidt på får igen og det nyder hun. Selvom det er meget varmt at løbe rundt på den måde. Igår tømte hun 4 skåle vand, a vi kom ud fra fårene og lå bare totalt stønnende i skyggen. Men det er dejligt at se hvor glad hun er for at komme igang igen. Nu holder vi så ferie fra træning i hele juli.

Dejlig rally dag

2009-06-28T18:27:00.007+02:00

Så er vi hjemme efter en meget varm, lang, men også meget hyggelig dag til rally hos Dansk Hundeskole Roskilde.

Wilma var for første gang nogensinde oppe i rally. Normalt træner hun jo slet ikke lydighed og har ikke gjort det siden hun gik på hvalpekursus. Hun træner jo hyrdning og agility. Men mens hun har været gravid har jeg et par gange trænet lidt med hende på Frida's hold, når jegsynes Frida trængte til en pause. Og jeg syntes egentlig at Wilma var overraskendende nem at træne med. Da hun jo så ikke har nogle hvalpe alligevel og Frida skulle til konkurrence meldte jeg også Wilma til i begynderklassen. Mest for sjov.

Og det gik rigtig fint. Wilma fik 95 ud af 100 point. Hvilket er en oprykningsplacering. Så jeg tror hun får lov til at prøve igen ;O)

Frida var jo så også oppe, men i expert klassen. Det var vores 3. officielle prøve efter Frida er blevet døv. Det har været lidt af en omstilling, men nu er vi ved at være enige om hvad håndsignalerne betyder og har fået indført de nødvendige som manglede. Og jeg har fundet ud af hvordan jeg får glæden tilbage i hende nu hvor hun ikke kan høre min ros, hvilket hun ellers elskede ved rally.

Så idag lykkedes det at få et cert. Det er vores første cert og der skal 3 til for at hun kan blive rally champion, men nu virker det som om det kan lykkes alligevel. Frida fik 97 af 100 point.

Så jeg er sq lidt stolt af mine piger idag ;O)

Frida & Wilma hygger sig med ben

2009-06-24T22:02:00.004+02:00

Jeg var heldig og få et par rigtig flotte ben til hundene idag hos slagteren.

De elsker bare at ligge og gnave og det er helt sikkert derfor de har så flotte tænder begge to. De har ingen problemer med at ligge sammen og gnave. Efter et stykke tid så bytter de.

Til tjek hos dyrlægen

2009-06-23T19:19:00.008+02:00

Idag har Wilma været til tjek hos dyrlægen. Jeg var lidt bekymret for den ene af hendes brystvorter. Den blev i løbet af igår meget lyserød, varm og med små sår omkring og hun ville helst ikke røres i området.

Så jeg var bange for om det var det dyrlægen havde ment , da hun sagde at jeg skulle holde øje med hendes bryster efter kejsersnittet.

Og jeg ville ikke risikere at køre på ferie og så var der noget galt med hende.

Det var heldigvis ikke begynde mælkekirtelinfektion, men en slags eksemagtig reaktion. Måske fordi hun har slikket sig en del på maven og det så er blevet irriteret der. Ellers hvad ved jeg? Men det er i hvert fald ikke alvorligt. Hun skal smøres 2xdaglig med en cortison creme og så skulle hun forhåbentlig hurtig slippe af med det.

Dyrlægen var i øvrigt imponeret over hvor frisk Wilma allerede var og hvor godt hun så ud.
Hun fjernede de små stykker sytråd fra enderne af såret. Resten af tråden er indevendig og forsvinder af sig selv.

Kan godt være jeg er lidt overforsigtig med Wilma, men jeg synes hun har været igennem nok, så hellere et tjek for meget end et for lidt.

Imorgen er der afslutning på sæsonen til agility og der får Wilma lov til at træne med på lave højder og torsdag ta'r vi så til hyrdetræning og ser om fårene skulle ha' savnet Wilma.

Frida's nye kurv

2009-06-21T10:35:00.005+02:00

Som det kan ses i filmen er Frida blevet så glad for den kurv der ellers var beregnet til Wilma med hvalpe. Men eftersom der jo ikke kommer nogle hvalpe, så har Frida fået lov til at beholde kurven. Den fylder godt nok en del, men hvad så. Frida er glad og hvad skal jeg ellers bruge kurven til andet end smide ud? Så det er nu Frida's nye kurv.

Grøn border collie?

2009-06-20T08:16:00.005+02:00

Wilma var med til hyrdekonkurrence igår. Det er jo desværre stadig for tidligt til at hun kan deltage.

Mens vi gjorde banen klar løb Wilma og Frida rundt på banen og hyggede sig. Frida fik smagt på lidt af hver og Wilma fik rigtig pyntet sig, så hun var klar til at møde alle deltagerne.

Hun rullede sig godt og grundigt ind i fårelort. Det sidder bare i kager i pelsen og hun stinker.

Men hun var så glad og det var jo bare dejligt at se. Så skidt pyt med lidt lort. Hun kan jo heldigvis bades, så det er et af dagens projekter.

Senere på aftenen da konkurrencen var slut løb nogle af hundene rundt og snusede og der var også Misty. Det var jo længe siden Wilma havde set nogle af de hunde vi normalt hyrder sammen med. Men Wilma var tydeligvis glad for at se nogle kendte ansigter og pludselig gik de 2 bare i totalt fjollemode.

Og så skulle der leges. Det er første gang siden kejsersnittet at Wilma har sagt ja til en invitation til at lege, så det var dejligt at se at hun ville. Det gik dog meget roligt for sig. De hoppede mest overfor hinanden og lavede playbow, ikke nogle vilde løbeture, så Willma fik lov til at lege. Hun skal jo stadig passe lidt på så længe såret ikke er helt groet sammen.

Men det er dejligt at Wilma bli'r mere og mere sit eget glade og fjollede selv.

Billedet er ikke fra igår, men bare et af utallige eksempler på Wilma's evne for at pynte sig ;O)

En tur hos kiropraktoren

2009-06-18T20:43:00.010+02:00

Idag har både Frida og Wilma været en tur hos hundekiropraktoren.

Vi har prøvet en ny kiropraktor, som ligger meget tættere på os end normalt og som jeg havde hørt godt om fra andre, så det var jo værd at prøve.

Frida har det sidste stykke tid ikke rigtig villet sætte sig til rally. Jeg troede det var en blanding af at hun er gammel, stædig og døv. Men så ikke alligevel. At sætte sig på plads når jeg stopper er så indgroet i hende fra de gamle dage med lydighed og nu ville hun ikke rigtig. Hun har også haft lidt svært ved at komme ud fra under sofaen.

Så jeg tænkte at det vist var på tide og få tjekket hendes hofter igen. Hun vred jo for snart mange år siden begge hofter af led.

Da Wilma for en uge siden fik kejsersnit (ja, det er faktisk en hel ude siden netop idag) spurgte dyrlægen om hun ikke lige skulle klippe Wilma's negle nu hun alligevel var bedøvet og sygeplejersken havde travlt med at sy. For hun syntes neglene var meget lange. Det undrede mig. Men det viste sig at det var de kun på den ene forpote. Det har undret mig lige siden. For det måtte jo betyde at hun på en eller anden måde skånede den pote???

For snart en del år siden røg Wilma i en grusgrav på vej i fuld fart ud og hente får. Hun så simpelthen ikke at der var et kæmpe hul og løb lige ud over skrænten. Den gang slog hun nakken og var i kiropraktorbehandling flere gange.

Siden har hun en gang imellem haft lidt ondt, men det har jeg kunnet klare med nogle nakkeøvelser, som kiropraktoren viste mig den gang.

Men måske var det kommet igen?

Så jeg besluttede at vi nok hellere måtte en tur til kiropraktor og tjekkes grundigt igennem.

Og det var godt jeg gjorde for som sædvanlig viste det sig at jeg havde ret i at der var noget galt med mine hunde.

Frida havde rykket den ene hofte ca. 1 cm og havde lidt stivhed i nakken. Det er nu sat på plads.

Wilma havde lidt problemer i nakken og den ene skulder, hvilket jo så forklarer den mærkelige måde hun slider neglene på.

Derudover var Wilma's ene hofte lidt forstrakt. Det mente kiropraktoren kunne skyldes den måde hun var blevet flyttet rundt på af dyrlægen under narkosen. Ved f.eks. at dreje hende ved at trække i benene.

Faktisk fortalte kiropraktoren at hun må rette mange hunde efter HD og albue fotograferinger, fordi dyrlægerne netop vender hundene ved at trække i benene. Det synes jeg er tankevækkende!

Lige nu ligger begge hundene og hviler. Mon hundene bli'r lige så trætte som jeg gør det efter en tur hos kiropraktoren?

Og så en lille Wilma update:

Det er nu præcis en uge siden kejsersnittet og såret heler rigtig fint. Hun viser gerne maven frem ;O) Hun virker nu glad og helt normal igen.

Om en uge må jeg starte med at træne med hende igen. Det bli'r dejligt at komme igang igen.

Hvor besværligt kan det dog gøres?

2009-06-16T18:11:00.002+02:00

Jeg har tænkt på at tage til UK og træne med Wilma.

Men Frida skal jo selvfølgelig med som tilskuer. Jeg kan jo ikke lade hende være alene hjemme.

Både Frida og Wilma har alle papirer i orden til at rejse til UK.MEN så er det lige det probleme at jeg ikke længere kan finde Frida's chip. Det er jo en over 12 år gammel norsk chip. Ikke ISO certificeret, men den har virket fint så længe det var en af de scannere som kan læse flere slags chips. Men nu er der ingen der kan finde den? Om sådan en bare holder op med at virke aner jeg ikke.

Men uden chip ingen adgang til UK, så jeg ringede til Department for Environment, Food and Rural Affairs i England som står for den slags og spurgte hvad jeg skulle gøre? Kunne jeg ikke bare sætte en ny chip i og så få dyrlægen til at bekræfte at det er den samme hund, som på alle papirerne?

"NEJ NEJ NEJ det kan man ikke bare. Der er helt fast procedure for den slags", sagde den ellers meget flinke og hjælpsomme mand.

Procedure er

1. tjek hund totalt igennem med alle typer scanner

2. hvis den ikke kan findes så røtgen fotografer hund og find chip

3. operer chip ud og indsæt ny

4. send gammel chip til producenten og bed dem skrive dokument med bekræftelse på at det er den rigtige chip

5. få udfyldt en million skemaer

6. start hele proceduren med godkendelse af rabiesantistoffer etc forfra igen.

Se reglerne nedenfor.

KONKLUSION: Drop alle planer om at rejse til England med Frida.

"What if my pet’s microchip fails?

A. If the microchip cannot be read or found, so that its number cannot be matched up with the one on your pet’s documents, your animal will not be allowed to travel under the Pet Travel Scheme. If your pet's microchip fails, you will need to either: make arrangements to put your pet into quarantine when you arrive in the UK or delay your journey back to the UK until your pet meets the conditions of PETS if your pet's microchip cannot be found, it will have to begin the PETS process again.

Failed microchip procedure

Before considering removal of a microchip from an animal, every effort should be made to read it. The vet should first ensure that the scanner is working by testing it on the microchip in another animal or an unimplanted microchip. Because microchips can migrate within an animal, the whole animal should be scanned slowly and thoroughly. If the microchip is not of a type usually used in Europe, it may be necessary to try a different type of scanner. Another option is to scan the animal with other, more powerful, scanners. As a final measure to locate the microchip the animal may be given an X-ray. If it is established that an animal has a failed microchip the following action may be taken. This action involves surgery and the animal’s health and welfare must always be considered by the vet in deciding whether to follow the procedure. The failed microchip should be surgically removed from the animal and sent to the manufacturer with an explanation of the circumstances and a request to (a) verify its number in their laboratory and (b) provide a letter to the veterinary surgeon who removed it confirming the number. The vet should not refer to the number of the failed microchip. If an animal in quarantine needs to have its microchip removed outside the quarantine premises, the vet must first obtain authorisation from the Divisional Veterinary Manager at the local Animal Health Divisional Office.

At the same time as the vet surgically removes the failed microchip, a new microchip should be implanted and the vet should retain a formal record of the new identification. The vet must also provide the pet owner with a veterinary certificate containing a declaration that a non-functional microchip has been removed and sent to the manufacturer. The certificate must also record the method of despatch together with details of the name and address of the owner, and the name and breed of the pet. This certificate should be on practice headed paper, signed and validated with the practice stamp. If the manufacturer is able to read the failed microchip it should provide a document to the veterinary surgeon confirming that the microchip has been identified, the date it was read and stating the number. This document, along with the veterinary surgeon's certificate, can then be used to support the re-identification of the pet. The pet owner should take the document from the microchip manufacturer confirming the failed microchip number, the certificate from the vet, their pet and any documentation issued under the Pet Travel Scheme (PETS) that relates to the animal (e.g. passport) to their Local Veterinary Inspector (LVI), assuming that their vet is not an LVI. The LVI must be satisfied, on the basis of the documentation presented, that the pet meets the requirements of the Pet Travel Scheme. If the animal has a PETS certificate or a third country official veterinary certificate, the LVI should issue a pet passport. In this case, or if the animal already has a pet passport, the LVI should make an entry in section XI of the passport. This should read "Microchip number [insert new number] was inserted on removal of failed microchip number [insert original chip number] which was originally implanted on [date] and sent to the manufacturer on [date] which read the number successfully on [date]". The LVI should sign, date and stamp this with his/her official stamp.In addition to the letter from the laboratory confirming the number of the failed microchip, we recommend the LVI should give the pet owner as supporting evidence a letter on practice headed paper detailing similar information with a short note describing the circumstances in a little more detail. This should also be signed, dated and stamped.The LVI should keep copies of the document(s) received from the laboratory stating the failed microchip's number and any other relevant documents, including a photocopy of Section XI of the passport and their separate statement. A copy of these documents should be sent to the Divisional Veterinary Manager.Assuming the microchip number has been read by the laboratory, and the LVI is satisfied that the animal is PETS compliant, there is no need for another rabies vaccination until the next booster is due in accordance with the vaccine manufacturer's datasheet. Neither is there need for a further blood sample to be taken and tested, or a six month wait. If the number of the failed microchip cannot be verified, the pet will need to begin the PETS process again."

Wilma's fødselsdag

2009-06-16T06:12:00.001+02:00

Idag er det Wilma's 5 års fødselsdag.

Så gik der endnu et år med verdens dejligste møgunge, som jo nok snart ikke mere kan betegnes som en unge.

Denne gang er jeg bare endnu mere glad for at jeg har hende og kan fejre dagen sammen med hende. Det kunne bare være gået så gruelig galt med død hvalp og kejsersnit.

Men heldigvis er hun her sammen med mig og det er hun forhåbentlig i rigtig mange år endnu.

Jeg glæder mig til vi snart kan komme igang med træningen igen. Jeg tror helt sikkert at Wilma har savnet fårene. Men de har sikkert ikke savnet hende ;O)

Wilma update

2009-06-14T15:00:00.009+02:00

Wilma er nu ved at se ud til at ha' det rigtig godt igen.

Lige efter kejsersnittet var hun totalt forvirret, virkede meget trist og træt.

Igår var hendes sår meget hævet og rødt, men idag er det helt fint og flot igen.

Hun får stadig penicillin mod evt. infektion og det skal hun ha' i 2 dage mere. Igår var sidste dag hun fik smertestillende, men det ser ikke ud til at hun mangler det.

Patterne ser ud til at forsvinde stille og rolig og det ser ikke ud som om hun producerer mere mælk, så det kommer vist ikke til at give nogle problemer.

Hun er nu også ved at ha' fået sit sædvanlige gode humør tilbage og er begyndt at pjatte og lege igen. Og vigtigst af alt: hun har fået det glade glimt tilbage i øjnene. Det har jeg godt nok savnet.

Så det ser ud til at Wilma hurtigt kommer sig, både fysisk og psykisk. Det er vist mig der tager det hårdest.

Men jeg er nu igang med at planlægge ferie, træning og konkurrencer. Alt er jo pludselig anderledes nu hvor jeg ikke skal bruge tid på hvalpe alligevel.

Jeg glæder mig til at Wilma igen kan komme ud og hyrdetræne på over 2 måneder. Det har godt nok været en lang pause.

Og så jeg har faktisk meldt Wilma til en rally konkurrence, så må vi se hvordan det går. Det er jo ikke lige hendes normale aktivitet, men vi prøver.

Billedet af Wilma er taget idag, hvor vi gik en dejlig tur i Hornbæk Plantage. Det hjælper altid på humøret at blive blæst godt igennem og se de 2 fjollede hunde hoppe rundt og lege og hygge sig.

Dagen efter

2009-06-12T08:13:00.012+02:00

Wilma har sovet i mine arme hele natten, mens jeg har våget over hende i skræk for at der skulle ske hende noget. Hun er gradvis kommet sig oven på bedøvelsen og er nu nogenlunde i stand til at styre benene igen.

Hun har sovet meget i nat og jeg har tudet i spandevis, så jeg har bare den mest hamrende og insisterende hovedpine idag. Her til morgen har Wilma drukket en del vand og hun hoster lidt irriteret efter at have haft slange i halsen under kejsersnittet. Hun er noget urolig, går og småpiver og totalt forvirret over hvad der foregår med hende. Hun bygger stadig rede, men det er jo desværre helt formålsløst.

Jeg drømte fornylig en meget realistisk drøm om at Wilma skulle ha' kejsersnit og at hun døde under operationen. Så jeg var i totalt chok og ren panik igår, da dyrlægen sagde at hun ville operere. Fik forklaret hende at det var verdens vigtigste hund hun havde fat i, så hun havde bare at gøre det godt for jeg kan jo ikke undvære hende.

Wilma kom ind på operationsbordet og under operationen kom dyrlægen ud og spurgte om jeg ville se hvalpen. Den havde tydeligvis været død et stykke tid og var ved at gå i opløsning. Det så ud til at det var en lille pige. Den havde de sødeste små poter med småbittenegle.

Selve forløbet op til fødslen med temperatur svingninger, opblokningsfase og alt var ellers lige efter bogen, men da der så kom noget mærkelig hindeagtigt ud, var det helt tydeligt at noget var galt. Så det var godt at vi kom afsted og fik den fjernet. Den var på vej ud, men fordi den var død kom der aldrig nogle veer og Wilma blev aldrig udvidet som ved en normal fødsel. Og selvom den var død var kraniet stadig så stort at hun aldrig ville ha' kunnet føde det selv.

Nu er hun så på penicillin og smertestillende piller de næste par dage og jeg skal holde øje med om mælkeproduktionen stopper af sig selv.

Hun har nu et 11 cm langt sår på maven. Men det er syet rigtig flot med indvendige sting som ikke skal fjernes.

Jeg er glad for at jeg valgte ikke at bruge min egen dyrlæge under hvalpeforløbet, men en som havde meget stor erfaring med fødsler og kejsersnit.

Jeg ved ikke hvad jeg skulle ha' gjort uden min veninde Lone her til at berolige mig, trøste og bare være her for mig. Det har været en skrækkelig oplevelse.

Vejret idag passer rigtig fint til mit humør. Gråt, stormende og regnfuldt. Jeg er bare totalt trist, skuffet, ked af det, udmattet og har nærmest kvalme, som om jeg skal kaste op hele tiden.

Nu kan jeg så gå igang med at nedlægge hvalperummet. Alle planer om hvalpe er slut. Wilma skal aldrig nogensinde udsættes for noget i den retning igen. Så jeg får aldrig den hvalp efter hende som jeg så gerne ville ha'. Men det vigtigste er at jeg har Wilma.

Tak til alle som har sendt tanker og trøst til os. Det er en stor hjælp at vide at så mange tænker på os.

Trist status

2009-06-11T22:23:00.001+02:00

er lige kommet hjem fra dyrlægen. Wilma har fået kejsersnit og de har fjernet en død hvalp. Hvalpen har vist været død i ca. en uge. Wilma har det godt men er noget groggy oven på operationen.

Wilma bygger rede - optaget ca. 12.30

2009-06-11T14:19:00.003+02:00

Vente vente vente

2009-06-11T10:41:00.001+02:00

Og hvad sker der så her?

Vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente vente

Dyrlægen siger at hun er igang med opblokningsfasen, men det går godt nok langsomt.

Temperaturudvikling - opdateres løbende

2009-06-11T05:58:00.006+02:00

Opdateret: 11.6. morgen

Efter en noget urolig nat, hvor vi dog har fået sovet lidt er vi nu nået til den dag, hvor jeg hele tiden har regnet med at hvalpene skulle komme og det ser ud til at holde stik. Egentlig lidt utroligt at man kan regne det så præcist ud.

Temperaturen ligger nu på 37.0.

SÅ nu er det bare at vente på opblokningsfasen og så derefter fødslen. Min veninde og fødselshjælper kommer idag. Glæder mig til at ha' lidt assistance og en til at spørge til råds.

Klik på billedet for at se det i større udgave.

Dagens mavebillede

2009-06-09T18:43:00.003+02:00

Wilma er nu ca. lige så fed som en alm. udstillingsborder ;O)
Hvilket vil sige at hun er meget tyk i forhold til hendes normale slimline spurtmodel form.

Webcam

2009-06-08T19:28:00.010+02:00

Jeg har nu installeret et nyt og meget bedre webcamera, så det bli'r muligt at følge hvalp(e) i rigtig god kvalitet direkte på internettet. Og fra imorgen skulle jeg også få en 20 MB internet forbindelse, så det skulle faktisk kunne gå hen og blive rigtig godt.

Sammen med online udsendelsen er der også mulighed for live chat med mig og andre der kigger på.

MEN kameraet er ikke offentlig tilgængeligt. Kun folk som jeg kender får adgang. Hvis du vil ha' adgang så send mig en email. Så sender jeg link og password.

Wilma til svømning

2009-06-05T12:25:00.005+02:00

Idag har Wilma igen været til svømning. Det er rigtig god motion og en måde at holde hende i form på til fødslen.

OG HUN ELSKER DET!!

Temperaturen ligger stadig konstant omkring de 38 grader.

Bevægelse

2009-06-03T20:43:00.005+02:00

Idag har jeg for første gang mærket noget der bevæger sig i Wilma's mave. Det var en underlig, men også vidunderlig fornemmelse.

Maven er jo ikke så stor, men den vokser. Temperaturen ligger stadig på ca. 38 grader.

Hvalperummet er færdigt

2009-06-02T21:30:00.003+02:00

Så har jeg lagt gulv i hvalpeområdet. Fik et stykke vinyl som kunne dække det hele (Tak, Maria!). Gulvlægger bli'r jeg nok aldrig, men nu kan der tisses uden at skade de rå trægulve. Og det er nemt at gøre rent.

Wilma's temperatur er konstant på 38 grader.

Frida's første rallyprøve som døv

2009-06-02T17:27:00.002+02:00

Det gik faktisk ok at være til prøve med en døv hund. Der er en del tegn som vi mangler at træne for at få det hele til at virke, men det er begrænset hvad man kan nå på 14 dage.Så længe hun er så glad for at arbejde og viser glæde ved prøverne, så får hun lov til at fortsætte.

Redebygning

2009-06-01T22:14:00.012+02:00

Så er der kun ca. 10 dage tilbage:

Wilma er idag begyndt at bygge rede, hvilket vil sige at hun roder alle tæpper rundt. Heldigvis foregår det i hvalpekurven, så forhåbentlig er der også der hun vælger at føde hvalpene. Ikke fordi det ser så behageligt ud med alle tæpper rodet sammen i en bunke. Men hun synes åbenbart det er sådan det skal være.

Jeg har fået nummeret på den dyrlæge som vil være på vagt under fødslen, så jeg kan ringe hvis der skulle blive brug for det til f.x. kejsersnit.

Min veninde har lovet at komme og være hos mig under fødslen. Et tilbud som jeg tog imod med kyshånd. Det er dejligt at vide at jeg ikke skal være helt alene om det.

Og jeg har også fået tilbud om at kunne ringe efter hjælp. Tak til jer alle.

Fra imorgen begynder jeg at tage Wilma's temperatur 3 gange om dagen, så jeg kan følge udviklingen op mod fødslen. Når temperaturen går under 37 grader og bli'r der kan fødslen ventes indenfor et døgn.

Svømmetræning

2009-05-25T18:48:00.007+02:00

Idag har Wilma og Frida været i en ny hundesvømmehal. Det er vigtigt at Wilma er i god form til fødslen. Normalt er hun jo i super form, men da hun ikke får lov til at hyrde mens hun er gravid, så laver hun jo ikke helt så meget.

Gåturene er udvidet kraftig, men igår fandt jeg en ny hundesvømmehal, der havde åbnet. Den ligger ikke så langt fra mit arbejde, så jeg tog hundene med på arbejde og så direkte i svømmehallen.

Og det var bare noget de nød. Wilma svømmede og svømmede og var ikke til at drive i land igen.
Så det er helt sikkert noget vi gentager.

Her et billede af Wilma fra idag. Hun viser meget gerne sin mave frem:

Nedtællingen: 17 dage til forventet fødsel.

Frida er døv

2009-05-24T14:28:00.001+02:00

Ja jeg bli'r nødt til at acceptere det. I løbet af sidste weekend opdagede jeg at Frida ikke reagerede på helt almindelige ting, såsom når jeg kaldte for at vi skulle ud og gå tur. Hun plejer godt nok ikke være den der står sidst i køen for at komme med ud. Men nu lå hun bare og sov, selvom jeg stod helt henne ved hende og kaldte snorkede hun bare videre. Jeg måtte helt hen og røre ved hende før hun vågnede også godt forvirret ud.

Flere forsøg i løbet af weekenden endte med den samme konklusion: hun er stokdøv.

Hun har længe haft selektiv hørsel, men det er jo noget helt andet, for der kan jeg se at hendes ører reagerer på hvad jeg siger, hun vælger bare at ignorere mig. Men nu er der ikke den mindste reaktion eller bevægelse af ørerne.Men jeg skal godt vænne mig til at hun er døv, jeg går stadig og snakker til hende som jeg plejer, men får bare ingen reaktion. Jeg skal også passe på ikke at snige mig bag på hende så hun blir forskrækket.

Men ellers virker hun lige så glad og frisk som altid. Hun virker ikke bange over at være døv og der er intet anderledes at se på hende opførsel.Gåture er lidt et kapitel for sig. Frida har altid gået løs alle vegne og følger altid med. For det meste lufter vi i en hundeskov.

Forleden kørte jeg til hundeskoven, men valgte at parkere på den anden side af skoven ned mod vandet fordi der har været så mange indbrud i bilerne på den normale parkeringsplads på det sidste.Vi gik ind i skoven og hundene gik lige i nærheden af mig. Da vi drejede for at gå tilbage mod bilen satte Frida pludselig i løb. Hun løb bare afsted igennem skoven og med mig efter. Ned over skrænten og ud mod den meget trafikerede Strandvej. Jeg nåede skrænten hvor det går lodret ned og der kunne jeg ikke følge med. Jeg så hende bare løbe afsted, hun skulle helt tydeligt ned til vandet. Så jeg skreg så højt som jeg aldrig har skreget før og måske trængte det igennem for 2 meter fra vejen stoppede hun op og vendte sig om og kiggede efter mig. Jeg hoppede rundt oppe på skrænten og viftede med armene for at hun skulle se mig. Det lykkedes og jeg fik fat i hende.

Et dage senere gjorde hun noget lignede fordi hun havde mistet orienteringen, så nu står den på flexiline. Kan godt være hun er en gammel dame, men hun kan godt nok stadig løbe stærkt.

Fredag var jeg hos dyrlægen for at få tjekket hendes ører. Men der er intet at se, ingen infektion eller noget andet der kan forklare hvorfor hun bare blev døv fra dag til dag. Den ene trommehinde er helt fin, den anden er lidt slidt, men intet der mærkeligt.

Så nu må jeg altså bare lære at leve med at hun er døv. Eneste gode ved det er at hun nu er holdt med at gø når det ringer på døren og når der er fyrværkeri.

Heldigvis har jeg altid brugt tegn til hende for sit, dæk, stå og lignende så det ser ud til at vi stadig kan træne rally. Det gik fint i mandags. Hun har jo altid været utrolig opmærksom på mig, så med lidt fagter kan det faktisk godt lade sig gøre at gå en bane.Vi skal til en prøve d. 1.6. så det bli'r spændende at se hvordan det går.

Hvalperummet er næsten klar

2009-05-24T12:19:00.003+02:00

Idag er jeg gået rigtig igang med at indrette hvalperummet (hed tidligere kontoret ;O), så Wilma kan nå at vænne sig til forandringerne.

Jeg har lagt noget gulvbelægning på som kan tåle vand. Der var dog ikke helt så meget i den rulle jeg havde regnet med, så det dækker ikke det hele. Så hvis nogen har en rest vinyl eller linoleum stående så jeg vil meget gerne ha' det.

Hvalpekurven er også kommet frem så Wilma kan vænne sig til den og forhåbentlig beslutte sig for at det er der hun vil føde sin hvalp(e) og ikke f.eks. i min seng. Jeg havde ellers tænkt mig at bygge en større hvalpekasse, men med udsigten til kun en enkelt hvalp har jeg valgt benytte plastkurven, som egentlig også blev indkøbt til formålet for et par år siden.

Nu mangler jeg så kun at hente noget hvalpehegn hos min veninde, så jeg kan indhegne området. Så skulle det helle faktisk være klar.

Wilma har allerede indtaget kurven. Hun har elsket den fra første dag jeg købte den, men da den er for stor til at ha' stående til daglig ligger hun ikke så tit i den.

Nedtællingen er begyndt: 18 dage til forventet fødsel.

Scanning

2009-05-22T23:14:00.008+02:00

Wilma er nu lidt over 6 uger henne. Jeg syntes ikke rigtig at der er sket så meget på det sidste nærmere tvært imod. De første uger virkede hun meget meget gravid og viste alle tegn på det, men så i løbet af et par dage ændrede hun sig og virkede pludselig slet ikke gravid.

Så for at slippe for en masse spekulationer og for ikke at drive mig selv helt til vanvid med spekulationer besluttede jeg at få Wilma scannet. Hun er nu blevet scannet 2 gange med nogle dages mellemrum og begge gange kan dyrlægen kun se en hvalp.

Så det er jo ikke ligefrem det store dejlige kuld hvalpe som jeg have håbet på og glædet mig til.

Men der kan godt gemme sig et par stykker til, så det håber jeg meget på så hvalpen i det mindste har en at lege med. Man har hørt om tæver der er bllevet scannet og dyrlægen har sagt at der ikke er nogen hvalpe og så alligevel kommer der 6. Så jeg håber og krydser fingre de næste par uger.

Der er jo faktisk ikke så længe til fødslen, der forventes ca. d. 11. juni.

Billedet forestiller Wilma 16 dage gammel.

4 uger henne

2009-05-07T20:38:00.004+02:00

Idag er Wilma så forhåbentlig 4 uger henne. Man kan stadig ikke rigtig se noget på hende, men jeg synes hun er blevet noget bredere om brystkassen.

Det er svært at vide helt præcist om hun er med hvalpe eller ej. I hvalpebogen står der:

"Mange tæver ændrer psyke, når de bliver drægtige. De bliver mere stille og indadvendte, deltager ikke så aktivt i leg med andre hunde,

får perioder med kvalme og spisevægring.

Andre blomstrer op og virker, som intet var sket, indtil de går i gang med fødslen."

Altså ikke noget entydigt. Jeg synes Wilma er mere stille, passer ligesom mere på sig selv og hun gider ikke lege så meget med andre hunde som ellers. Men ellers er hun lige så dejlig som før ;O)

Hvalpebogen skriver om de næste par uger:

"Nogle uger inde i drægtigheden (ca. 5. uge) kommer der et sejt, ufarvet slimet sekret fra skeden kontinuerligt gennem resten af drægtigheden. (Det tror jeg hun havde forleden)

Hanhundene vil under hele drægtigheden være interesserede i at snuse tæven bagi. (Hanner har altid elsket Wilma og gør det stadig, så det er svært at se nogen forskel)

Tævens bugomfang begynder synligt at øges lige bag brystkassens slutning. (Det synes jeg er ved at ske). Først en uges tid før fødslen synker livmoderen ned i bunden af bughulen. (Der er vi jo så slet ikke nået til endnu.)

Den førnævnte spisevægring kan hos nogle tæver ses i 3. uge og eventuelt også i 5. uge. (Wilma har aldrig været meget interesseret i mad, men hun har ligesom holdt lidt pauser).

Tævens brystkirtelvæv begynder at vokse og bliver spændt fra ca, 5. uge, og op til 3 uger før fødslen kan der være mælk i brysterne. (Jeg synes brysterne er lidt større, men kun lidt).

Hvis man har den fornødne tålmodighed til at sidde og holde på tævens bug med sin flade hånd nogen tid, kan man være heldig allerede fra begyndelsen af 7. uge at føle fosterbevægelser. Ellers kan de den sidste uge ses med det blotte øje. (Der er vi jo så heller ikke nået til endnu).

Så vi venter bare tålmodigt.... (eller måske ikke så tålmodigt ;O)

Her er en lille video af Wilma, der leger. Optaget forleden. Hvis du kender Wilma godt vil du kunne se at hun har taget noget på og er blevet lidt bredere.

Border collie hvalpe på vej!

2009-05-02T10:09:00.000+02:00

Wilma kom i løbetid d. 27.3.2009. Hun er parret d. 6.4 - 9.4. og 11.4.2009 med Moel Hugo.

Så forhåbentlig er der små nuttede border collie hvalpe på vej. De ventes født ca. d. 11. juni.

Læs mere om både Wilma og Hugo her: http://www.litgov.dk/kuldA.htm

Wilma er nu lidt over 3 uger henne. Det er ikke til at afgøre om hun er med hvalpe endnu eller ej. Indenfor de næste 2 uger skulle det gerne begynde at blive mere tydeligt. Jeg synes der er små teng, men måske er det bare fordi jeg VIL se det. Men Wilma har taget lidt på, hvilket hun ellers ikke er god til normalt. Hun virker som om hun er blevet lidt mere forsigtig og farer ikke bare afsted. Og hendes bryster virker lidt større.

Den årlige anemonetur

2009-04-10T14:32:00.000+02:00

Hvert forår når anemonerne blomstrer så er en tur i Egebæksvang skov et must. Der er simpelthen så smukt og hundene og jeg nyder det fuldt ud.Og så må kameraet jo frem. Der er så mange gamle træstubbe og lignende hvor de nemt kan sidde og få taget billeder.

Vi gik turen meget tidligt imorges - startede kl. 7.30, så anemonerne var ikke helt vågnet, men dejligt var det jo alligevel.

Egebæksvang er sådan en dejlig skov, faktisk min barndomsskov hvor jeg har leget og kælket og luftet hunde som barn.

At den så også er hundeskov så hundene må løbe løs er jo bare en ekstra bonus. Jeg tror vi bli'r nødt til at køre derud en tur til når bøgen er sprunget ud ;O)På billederne ses Frida 12½ år gammel og Wilma på snart 5 år.

Frida blev idag Rallyvideregåendemester

2009-03-22T20:24:00.000+01:00

Idag kørte vi til Odense for at gå til prøve i Rally lydighed. Frida havde i forvejen 2 placeringer med Frank Kuhfeld som dommer, så for at kunne rykke op skulle vi til prøve hos en anden dommer, så vi måtte en tur uden for Sjælland.

Vejret var solrigt men noget blæsende. Men det var alligevel dejligt vejr til en udendørs prøve. Frida virkede allerede før prøven meget tændt. Om det var de kyllingefrikadeller jeg havde med som godbidder i dagens anledning eller om hun bare havde en dejlig dag ved jeg ikke, men på det var hun uden tvivl.

Prøven gik bare fantastisk. Frida gjorde alt perfekt og jeg huskede både alle skilte og gjorde alle øvelserne rigtigt. Det var bare sådan en prøve hvor alt gik op i en højere enhed og det var en fantastisk dejlig følelse. Alt fungerede og Frida var glad og kiggede nærmest beundrende op på mig under hele prøven.

Da vi var færdige kom dommeren hen til mig og sagde at det havde været en stor fornøjelse at se, at det nærmest virkede som om vi var vokset sammen og som om Frida kunne læse mine tanker.

Så måtte vi jo vente på præmieoverrækkelsen - jeg var ikke i tvivl om at vi havde bestået klassen, men at vi havde gjort til 100 point ud af 100 mulige viste jeg jo ikke. Men det havde vi. Det er første gang vi har fået 100 point og det var bare en skøn fornemmelse.

Ved præmieoverrækkelsen roste dommeren os igen og sagde at der vidste vi alle at vi så et helt specielt gennemløb. Med dagens resultat blev Frida så Rallyvideregåendemester og er rykket op i expertklassen (rally klasse 3)

.Frida var den eneste i klassen der fik 100 point idag, så hun blev også vinder af klassen.

Så lad mig bare sige det:

JEG ER VILDT STOLT AF MIN GAMLE HUND PÅ 12½ ÅR.

(Billedet er taget idag af Åsa Erikson - tak for det!)

Ny sø i haven

2007-07-06T16:42:00.000+02:00

Hermed lige et hurtig billede taget i haven idag. Jeg overvejer om der måske skal sættes fisk ud;-)

Men både Frida og Wilma synes det er fedt med soppebassin.

Så er regntøjet da gennemtestet

2007-07-05T16:39:00.000+02:00

Har været ude og hyrdetræne her til aften. Og at sige at det regnede er da en underdrivelse. Det stod bare ned og flere steder på vej ud til fårene stod vejen under vand og vi måtte "padle" os igennem.

I sidste weekend var vi jo 3 dage i Jylland og træne hos Erik Holmgaard og hvem tog afsted med 2 regnjakker og ingen regnbukser? Nå, men en hurtig smuttur til Jem & Fix i Skjern lige inden lukketid resulterede i et drønbilligt regnsæt til 198 kr. Men det er bare det bedste jeg nogensinde har haft og det holder mig helt tør.

Kørte direkte til træning fra arbejde idag og måtte stå i læ under bagklappen på bilen og klæde om. Og så ellers ud på marken med Wilma. Fårene troede ellers de havde skjult sig godt i en lille skov, men Wilma lod sig ikke narre og kom med dem alle. Og så blev der ellers trænet deling, deling, deling og deling. Lad os bare sige at det er vores største problem, men nu begynder det vidst at sive ind hos Wilma og jeg er også ved at forstå fidusen. Det hjælper med sådan et par dages træning hos Erik.

Men Dutch Open nærmer sig, så det hjælper ikke med en pjækkedag uanset hvad vejret planlægger. Heldigvis så er Wilma fuldstændig ligeglad med om det regner eller ej, hun skal bare arbejde med fårene. Det er det eneste der tæller i hendes verden. Og så elsker hun jo vand.På vejen hjem måtte vi køre en lang omvej fordi den normale vej var blevet lukket pga. vand på kørebanen.

Wilma er testet fri for TNS

2007-07-05T16:31:00.000+02:00

Endelig kom resultatet på DNA testen for TNS tilbage fra Australien. Fik lige et sug i maven da jeg skulle åbne mailen, men resultatet var heldigvis godt. Wilma er ikke bærer af TNS.

Her er mailen:

Dear Janne Litgov

We have completed testing of some of the samples you submitted for TNStesting.

UNSW_ID BC2717

Dogs Name WILMA (ISDS 271510)

Microchip Number ´208224000026909´

Registration No DKK 13547/2004

DOB 16 Jun 2004

Sex F

Result not TNS

This test is for inheritance of the TNS mutation. WILMA (ISDS 271510) didNOT inherit the chromosome with the mutation from one of its parents, MOSS(ISDS 246157) or SPUNKY (ISDS 248305).This animal does NOT carry the known TNS mutation.

Alan Wilton

Head of Canine Research

UNIVERSITY OF NSW---------------------

Dermed er Wilma nu DNA testet fri for CEA (collie eye abnomality - øjensygdom), MDR1 (overfølsomhed overfor ivermetin) og nu TNS. Kombineret med hendes dejlige sind og gode hofter (HD=A) er vi nu et skridt nærmere at være klar til hvalpe.

Og hvad er så TNS tænker mange nok?? Her er lidt info om det taget fra Border Collie Klubbens hjemmeside:TNS (Trapped Neutrophil Syndrome)TNS står for Trapped Neutrophil Syndrome, som er en arvelig sygdom, hvor knoglemarven producerer neutrophile granulocytter (hvide blodlegemer), men som ikke på en effektiv måde kan videregive disse til blodet. Hvalpe, som har sygdommen, har et svækket immunforsvar, og de vil med tiden dø af infektioner, som de ikke kan bekæmpe, ej heller ved hjælp af penicillin eller lignende.

Tidligere troede man, at denne sygdom var ret sjælden, men den seneste forskning i TNS peger på, at lidelsen bare ikke bliver diagnosticeret, og det er der flere grunde til. For det første er der ikke ret mange dyrlæger, som kender til sygdommen, og derfor ikke falder over den. For det andet, hvis dyrlægen kender til sygdommen og ”leder” efter den, er det ikke altid sådan, at en blodprøve viser et lavere antal neutrophile end normalt. Desuden vil de ”angrebne” hvalpe vise flere forskellige typer af symptomer, alt afhængigt af hvilken type infektion de har fået. En del af tilfældene bliver diagnosticeret som ”Fading Puppy Syndrome” — en samlebetegnelse for svage hvalpe.Det, som gør diagnosticeringen endnu mere besværlig, er, at alt afhængigt af infektionstypen hvalpen/hunden bliver angrebet af, viser sygdommen sig i forskellig alder — den længst kendte overlevende border collie blev 2 år og 8 måneder. De fleste af de angrebne hvalpe dør eller bliver aflivet allerede i 6-18 ugers alderen.

Forskningen i TNS foregår på University of New South Wales i Australien, her er der også udviklet en DNA test. Denne test er en såkaldt markør test, hvor man leder efter 4 forskellige markører, og derefter dobbeltchecker dette med stamtavlestudier. Hvis man ønsker at få sin hund testet, skal man kontakte Dr. Alan Wilton på email: a.wilton@unsw.edu.au.

Han fremsender så det nødvendige testmateriale, selve blodprøveudtagningen foretages af en dyrlæge, og blodprøven sendes så til University of New South Wales i Australien. Efter 3-4 uger kan man forvente at få resultatet.TNS er blevet diagnosticeret i New Zealand, Australien, USA og England. Den seneste forskning viser ifølge Dr. Alan Wilton, at TNS-genet er meget udbredt i hele border collie racen. Det kan således også forventes, at TNS forekommer hos danske border collier.TNS formodes at have såkalt autosomal recessiv arvegang - den samme type arvegang som f.eks. CEA. Det vil sige, at begge forældre skal (som minimum) være bærere af TNS-genet, for at der kan avles angrebne hvalpe.

Endelig fik jeg taget mig sammen...

2007-06-27T16:28:00.000+02:00

Så har jeg langt om længe fået taget mig sammen og digtet tekster om hundene til Border Collie Klubbens Årbog. Det er en årlig parade af border collier og det er altid sjov læsning.

Mine hunde er altid med, men det kræver jo at jeg får skrevet noget tekst om hvad de har bedrevet i det forgangne år. Sidste dag er den 1. juli og eftersom jeg skal til Jylland og træne fra fredag så var det ved at være ret meget oppe over.

Man har max. 700 tegn til hver beskrivelse og det prøver jeg altid at ramme.

Årets tekst om Frida blev:

Frida nærmer sig hastigt 11 år, men pensionsplanerne udskudt lidt endnu. Hun er i fin form og elsker stadig agility. Hendes glæde er smittende og så længe hun kan og vil får hun lov. I 2006 deltog Frida i Border Collie Classics — Europamesterskab for border collier i Holland. Her blev hun og resten af det danske hold nr. 3 i finalen. Vi fortsatte videre til European Open i Luxembourg, hvor hun søndag i agility blev nr. 33 af 329 hunde og kvalificerede sig til finalen. Hun kvalificerede sig også til DM i agility for 7. gang og blev nr. 9 individuelt. Ved DM for hold blev hun nr. 2 på hold med bl.a. sin kuldbror Acer. I 2007 har hun igen kvalificeret sig til DM. Læs mere her: www.litgov.dk(697 tegn)

Og Wilma's tekst blev:

Wilma er stadig verdens dejligste møgunge. Vi tilbringer al den tid vi kan med at hyrde og kører jævnligt til Jylland på træningsophold. Og hun er virkelig kommet langt det sidste års tid. Ved Landskonkurrencen i kl. 1 fik hun søndag 90 point af 100 og en 2. plads. Hun deltager pt. i kl. 2 og fik i November 2006 titlen HYRDPR2. Vi arbejder nu mod deltagelse i kl. 3. Wilma deltager også i agilitykonkurrencer og her er hun lynhurtig. Hun mangler stadig lidt erfaring og sikkerhed, men hun har stort potentiale og skal nok nå langt. Til BCK’s klubmesterskab fik hun 1. præmie på udstilling og vandt Brugshundeklassen. I 2008 er det planen at hun skal ha’ et kuld hvalpe. Læs mere her: www.litgov.dk(699 tegn)

Og så skulle der jo også vælges billeder. Det blev de 2 billeder vist her som jeg valgte.

I kan læse mere om Årbogen på http://www.bordercollieklubben.dk/

Så har vi også prøvet det...

2007-06-23T16:26:00.000+02:00

Normalt er agilitystævner en hel dags forestilling, men man har jo lov til at blive ovverrasket.

Dagens stævne i Ølstykke blev afviklet på 3 baner. Jeg startede med banegennemgang kl. 8.30 og kl. 13.00 var jeg færdig og havde løbet 6 løb, 3 med hver hund og så kunne jeg jo bare køre hjem.

Nu er klokken lidt over 14 og jeg er hjemme. Underlig fornemmelse. Så nu vil jeg kaste mig over lidt rengøring hvilket jeg jo slet ikke havde regnet med at kunne nå i denne weekend.

Jeg håber at dagen i morgen bli'r lige så kort.

PS. Har nu fået min egen bil tilbage - det er vel nok dejligt efter over en uge i den skramlende lånebilen - Peugeot Partner - med 50 cm revne i forruden, der vandrer og underlig gearkasse der hellere ville i 5. gear end 1.

Frida fortsætter stilen

2007-06-17T16:21:00.000+02:00

Efter dagens stævne i Hillerød har Frida nu 2 DM-udtagelser mere. Dvs. at hun nu har 3 for meget, for hun er jo allerede udtaget. Hun kører bare med klatten... Min dejlige gamle hund er bare så dejlig, glad og nem at løbe med. Hun kan bare alle de svære ting og hun udstråler en utrolig glæde ved at løbe. Det er svært at forstå at hun om 4 måneder bli'r 11.

Ellers var dagens stævne en blandet fornøjelse med både sol og regn. Jeg var faldet lidt i søvn i teltet, da det pludselig tordnede og Frida som ellers bare lå og sov røg ud af teltet og gøede. Hun er rædselsslagen for torden og fyrværkeri.

Jeg lagde hende ind i hendes bur og der lå hun og smågøede og stressede over vejret. Så tog jeg hende ud og i snor og så lagde hun sig bare ned i teltet og kiggede roligt på vejret med lyn og torden, på hundene der løb og sagde ikke en lyd. Nogen gange så fatter jeg ikke hvad der foregår... men det var åbenbart det der skulle til.

Det blev en and...

2007-06-16T16:15:00.000+02:00

Så er vi hjemme fra hundebutikken og som sædvanlig var det lidt af et show at ha' hundene med. De ELSKER bare at komme med ind og kigge på alle de spændende ting.

Både Frida og Wilma får altid lov til at vælge en ting selv på deres fødselsdag og det er svært, men pludselig er der en eller anden ting, som de bare må ha' og som er det helt store hit.

Idag blev det en and, som Wilma valgte og hun hoppede rundt i butikken og rystede den. Frida fik så en kanin. Det er jo ikke nemt at gøre forskel på "børnene" i legetøjsbutikken.

Nu har Wilma så suset rundt og leget med anden og er faldet i søvn. Resten af dagen bli'r vi inde, det er godt nok blevet et rigtig møgvejr. Håber sandelig det bli't bedre imorgen når vi skal til agilitystævne....Men det kan under ingen omstændigheder være Wilma's skyld at det er sådan et møgvejr, for hun har været sød hele året. Der må godt nok være nogle med fødselsdag idag som har meget dårlig samvittighed ;-)

Wilma 3 år

2007-06-16T16:12:00.000+02:00

Idag bli'r Wilma så 3 år. Hold da op hvor tiden er fløjet.Jeg ved ikke hvad jeg var så nervøs for mht. at få hund nr. 2.

Wilma har vist sig at være alt det jeg ønskede mig og meget mere.Jeg har sat lidt billeder sammen om hendes liv indtil nu: http://www.litgov.dk/images/wilma/Wilma-3aar.gif

Fylder ca. 1 MB - så bredbånd anbefales ;-)

Wilma er jo i mine øjne intet mindre end fantastisk. Hun er den sødeste, mest kærlige og omgængelige hund man kan tænke sig. Hun elsker at putte og kramme. Men samtidig er hun en lækker arbejdshund. Hun elsker at hyrde og hun knokler på uden nogen som helst forbehold. Hun flytter ehvert får og er ved at være nået så langt at kl. 3 ikke mere er noget fjernt, som jeg kun kunne drømme om, men et reelt og opnåeligt mål.

Hun løber også agility hvilken hun gør med super hastighed. Hun er lynhurtig, men hun kræver meget mere præcision fra min side, så det er en konstant udfordring af mine evner at løbe med hende. Hun mangler pt. 1 placering i agility og i spring for at flytte op i kl. 2. Selv agility ikke er højeste prioritet med Wilma, så har hun vist sig at have store evner i den retning også. Så det prøver vi sideløbende med hyrdningen.Og nu vil vi så køre en tur i hundeforretningen og se hvad hun vælger på hylderne i gave og så ud og se om vi ikke kan få fat i et par kødben.

Ny håndtaske

2007-06-13T16:08:00.000+02:00

Idag har jeg så afleveret min dejlige bil på værksted, så jeg kan få repareret skaden efter spadenakken, der kørte op bag i mig.

Peugeot har været så flinke at udlevere mig en ny håndtaske at køre rundt i....En 107, den er godt nok lille. Man åbner ikke en bagsmæk, men åbner bagruden og der er så ca. 30 cm "bagagerum", som nu er totalt proppet af en sæk foder og en taske.

Hundene kan lige være på bagsædet. Jeg har fundet deres sikkerhedsseler frem så de sidder i det mindste godt fast.

Jeg nævnte for Peugeot at jeg jo havde sagt at det var nødvendigt med plads til hunde og bagage (men det havde de åbenbart "glemt") og har brokket mig lidt over at jeg jo slet ikke kunne være der, så nu har de fundet en større bil til mig som jeg kan få i aften. Det var håbløst at skulle køre rundt i den lille bitte bil i en hel uge, med stævner og træning de kommende dage.Skridtet fra 807 ned til 107 er godt nok enormt. Jeg ville ikke ane hvordan jeg skulle komme rundt og ha' alle mine ting med mig hvis jeg havde sådan en til daglig.

Og agilitystævner er da nærmest umuligt. Stængerne til mit stævnetelt er længere end bilen er bred (den er søreme hele 1,63 m bred og 3,43 m lang).

JEG ELSKER MIN 807!!! Den har plads til alt og lidt til.

Han har da i det mindste accepteret skylden

2007-06-09T16:02:00.001+02:00

Spadenakken der kørte op bag i mig d. 22. maj har nu accepteret at det var hans skyld. Se tidligere indlæg: http://kennellitgov.blogspot.com/2007/05/sadan-en-spadenakke.html

Har fået brev fra forsikrings selskabet om det. Ikke fordi jeg var i tvivl om hvis skyld det var, men det er nu rart at ha' det sort på hvidt.Jeg syntes først ikke rigtig at jeg var skadet, men hold da kæft hvor har jeg fået ondt siden hen. Min venstre skulder og nakken gør bare vildt ondt. Jeg har nærmest uafbrudt været på smertestillende piller den sidste uges tid.

Min lænd er simpelthen så stiv som et brædt og jeg kan næsten ikke rejse mig. Når jeg er kommet op og gå hjælper det lidt.Jeg går til fysioterapeut med nakken og skulderen, men det hjælper kun kort tid. Fysioterapeuten siger jeg har rykket et led i nakken lidt.Mandag skal jeg heldigvis endelig til kiropraktor (hun havde selvfølgelig ferie) og så håber jeg at hun kan rette op på nakken og få løsnet min lænd op.

Jeg er total træt og det går ud over min træning med hundene. Jeg burde jo knokle rundt og træne med Wilma, så hun kan blive klar til Dutch Open, men jeg har måttet pjække et par gange pga. smerter. Pt. er Wilma så også HØJLØBSK (virkelig seriøst højløbsk) så hun har haft mistet hjernen et par dage.

Heldigvis er min mor hjemme fra Frankrig for at besøge mig, men det var jo ikke meningen at hun skulle rende rundt og hjælpe mig, men at vi skulle ha' shoppet og gået på familievisitter. Nå, men hun siger da at hun hygger sig alligevel og det vigtigste er at vi er lidt sammen.

For fanden hvor ville det være rar hvis folk kunne holde deres bremseafstand og være lidt mere opmørksomme på hvad der foregår i trafikken. Jeg prøver altid selv at forudse hvad der sker længere fremme og være på forkant med situationen, men det virker desværre ikke når man bli'r braget op i bagfra.

Det begynder at ligne noget...

2007-05-27T12:29:00.001+02:00

Sidste weekend var Wilma jo i skarp træning hos Erik Holmgaard. Vi trænede nok næsten 5 timer på 2 dage. Hun fik bare lov til at drive, drive, drive, drive og drive. Og hun rykkede virkelig meget på de 2 dage. Se tidligere indlæg: http://kennellitgov.blogspot.com/2007/05/hyrdetrning-og-badning-af-far.html

I denne weekend har Erik så været på djævleøen og gi kursus og Wilma har igen trænet drivning i lange baner. Og det går virkelig fremad, hun er ganske enkelt ved at få godt fat i det. Hun har fået næsten styr på de helt små sidebevægelser. Og det mest fantastiske er hendes tempo, hun har fået et helt fantastiskt roligt drive tempo og fårene har bare fuld tillid til hende når hun drive afsted med dem. De stoler helt på, at der ikke sker dem dem noget og lader hende arbejde med dem i fuldkommen ro.

Hun lavede idag en rigtig flot kl. 3 tværdrivning (iflg. Erik). Hun mangler stadig lidt selvtillid eller hvad det nu er, når hun driver der ud af. Så skal hun lige ha' et par støtte kommandoer "fremad", så tøffer hun videre.

Jeg skal arbejde meget mere med det og især med at hun er utrolig bange for at miste fårene. Og hun prøver hele tiden at kompensere for træk i fårene. Det er selvfølgelig en rigtig god egenskab, men når jeg vil ha' fårene i en anden retning, så skal hun lære at høre hvad jeg siger og ikke blive ved med at prøve at holde fårene fra at løbe. Det er jo ikke sikkert at hun ved hvor jeg vil ha' fårene hen. Men på neutralt område uden træk er hun utrolig lydhør og tar alle sidekommandoer fint og flanker rigtig godt.

Så vi nærmer os da at være klar til Dutch Open.

Billeder fra Border Collie Classics 2006

2007-05-25T12:19:00.014+02:00

Dejlige billeder fra BCC 2006. Nogle af dem taget af en proffesionel fotoraf.

Border Collie Classic 2006 - videofilm

2007-05-25T10:56:00.003+02:00

I 2006 deltog jeg i Border Collie Classic Open European Agility Championships i Holland. Der deltog 217 border collier fra hele Europa. Fra Danmark deltog kun Lone Sommer med Panik og DuDer, Klaus Osterhoff med Tani og så selvfølgelig mig selv med Frida og Wilma.

Det var en dejlig oplevelse med spændende baner, godt arrangement og en masse søde mennesker og sjovt nok en masse border collier. Og hold da op hvor de løber hurtigt.Frida havde faktisk en del rigtig gode løb, men kun et helt fejlfrit. Hun havde svært ved at nå under de stramme banetider og jeg kunne simpelthen ikke presse hende mere i fart. Trods nogle meget lette vipper og meget anderledes belægninger påfeltforhindringerne så havde hun ikke en eneste feltfejl ellerflyvervipper. Hun fik en 24. og en 25. plads.

Men hun fik da alligevel kvalificeret sig til Country Team finalen. Danmark og Slovakiet var slået sammen fordi vi ikke var nok og 4 hunde blev udtaget til finaleløbet. Trods en del fejl i finalen endte vi alligevel på en 3. plads og fik fine rosetter, medaljer og en sæk foder hver.Wilma's løb i fredag i kl. 1 er ikke rigtig noget at prale af. Hun kunne simpelthen ikke finde ud af de meget lette vipper og endte med nærmest at nægte at gå op på den. Men ellers løb hun faktisk meget pænt, men vi endte alligevel med en del disk.

Her er 2 videor af Frida fra BCC:

PS. Glemte lige: Opvarmningsforhindringer er FORBUDT i Holland.

Fordi de har haft problemer med at folk trænede med for unge hunde eller var for hårde ved deres hunde før de skulle på banen. Så det er der bare ingen mulighed for. De fleste hiver deres hunde direkte fra buret og ind på banen og skridter dem heller ikke af bagefter.

Derimod stresser de deres hunde helt vildt op ved at lade dem stå og gø som sindsyge. Ham som skulle løbe efter mig hele lørdagen, gik ind foran mig og stillede sig ved start så hans hund kunne stå og stresse totalt op over at se løbet før mig. Hamrende irriterende og stressende for mig fordi Frida skulle tæt forbi en total vild hund på vej til start. Til sidst fattede han vist at jeg ikke ville ha' det og holdt sig lidt tilbage.

Men jeg kunne aldrig finde på at løbe med en hund, der ikke var opvarmet ordentlig og jeg bruger også tid på "varme ned" bagefter. Måske er det grunden til at Frida stadig kan løbe som snart 11 årig.

Jeg er skuffet...

2007-05-25T10:44:00.000+02:00

Da Bjarne Riis i 1996 var sikker på at vinde Tour de France sad min lillebror og jeg om fredagen før og snakkede og pludselig var vi enige om at vi var da bare nødt til at køre til Paris og se ham komme på podiet. For det var jo bare den mest fantastiske præstation som vi havde fulgt tæt i TV.

Der var ikke langt fra tanke til handling. Jeg susede ud og købte gule trøjer og flag og lidt proviant. Vores mor stegte frikadeller og lavede kartoffelsalat og tidligt næste morgen susede vi afsted mod Paris.

Vi kørte i min lillebror's lille bitte gamle Nissan Cherry, som med jævne mellemrum blev for varm og skulle ha' en kølepause og vand på køleren. Men afsted gik det og tidlig søndag morgen var vi i Paris.

Vi havde en fantastisk dag i Paris, stemningen blandt de mange danske som havde fået samme ide var helt i top og vi hyldede Bjarne Riis og var vildt stolte over at være danske.Da hele "showet" var slut begyndte vi på hjemturen. Vi var dog noget trætte og ved midnats tid måtte vi køre ind og sove. Og så sov vi til næste morgen. Det var jo ikke lige meningen. De lød godt en smule forbavsede da jeg ringede ud på arbejde og sagde at jeg desværre ikke kom for jeg holdt på en motorvej langt nede i Tyskland. "Jammen du sagde da ikke noget om at du skulle derned i fredags". Sådan er det med impulsive beslutninger.

Min lillebror og jeg havde den mest fantastiske tur med mange sjove oplevelser og det er en tur som tit bli'r nævnt stadig.

En oplevelse for livet - som nu desværre bli'r skæmmet af oplysningerne om at Bjarne var dopet da han vandt.Øv hvor er jeg skuffet, Bjarne.......

Jeg har siden også haft mange gode oplevelser med Tour de France. I albummet er lidt billeder fra 2005 hvor jeg har været i en af målbyerne under touren. Min far og jeg havde nærmest lavet en tradition ud af at besøge den målby, som er nærmest ved hvor de bor. Men om vi snart gider det mere ved jeg ikke. Der har været for mange dårlige ting ved cykelsporten de sidste par år og det ødelægger glæden ved at se det.

Michael Ramussen

Sådan en spadenakke...

2007-05-23T10:37:00.000+02:00

Igår på vej til arbejde bremser jeg ned fordi lastbilen foran blinker og skal svinge.

Men i sidespejlet ser jeg bare bilen bagved komme bragende i fuld fart - jeg kan intet gøre - så kommer braget.Heldigvis er min bil jo ret stor og tung og den tog sammenstødet ret godt. Hvilket man ikke kan sige om ham bagved. Den var total krøllet i fronten og der løb vand ud.

Min første tanke var Frida og Wilma, men de lå heldigvis i deres bure og havde det fint. De så ikke engang bange ud. Jeg holder lidt øje med dem de næste par dage og ser om der kommer nogle skader frem.

Det var sådan en ung fyr i starten af 20'erne. Og han var pissesur: "Nu var det fandeme 2. gang i denne måned". Sådan et kvaj, hvis skyld er det lige? Hvis han ikke kan nå at bremse op, ja, så kører han jo for stærkt.Det viste sig så at det var en vens bil (eller måske ex-ven nu?) og den er ikke kaskoforsikret. Men selvfølgelig havde den den lovpligtige ansvarsforsikring.Jeg fik noteret alt ned og har heldigvis også lastbil chaufføren som vidne. Han havde også fået både fingeren og meget andet af idioten, som jo var møgsur over at "der plejer aldrig at være nogen der drejer her".

Jeg fik også en sludder med politiet, der dog ikke gad køre forbi når vi ikke holdt i vejen for trafikken eller skulle bruge ambulance.

Skaden er nu anmeldt til forsikringen, men jeg kan først få bilen lavet d. 13.6. Den kan heldigvis køre. Men bagkofangeren er godt bulet og bagsmækken er også skadet. Jeg kunne ikke åbne den, men nu er kofangeren trykket lidt ned, så jeg kan komme ind alligevel. Heldigvis har jeg jo sidedørene.

I løbet af aftenen fik jeg så ret ondt i nakken og havde haft underlig susen for ørerne hele dagen, så jeg kontaktede lægevagten og blev bedt om straks at komme ud på sygehuset.

Jeg har fået et mindre piskesmæld og skal ta' den med ro nogle dage og derefter skal jeg så til fysioterapeut. Men det skal jeg først når hævelsen og forstrækningen har fortaget sig.Men nu er jeg så glad for at jeg placerede hundenes bur midt i bilen og ikke bagerst. Jeg har nemlig før prøvet at få en bil op bag i. Den gang holdt jeg stille i kø på motorvejen.

Nå men vi har det ellers godt nok alle 3.

DM i Agility 2005 - videofilm

2007-05-21T20:38:00.001+02:00

Juuuha, endelig kan jeg uploade videofilm på bloggen.
Så her starter vi lige med en film af Frida til DM i agility 2005.

Det var desværre ikke jordens bedste løb. Frida lå ellers rigtig godt placeret efter springløbet, men så mistede hun lige hovedet i agilityløbet og tog alt mulig hun ikke skulle. Men da vi så var disket løb hun rigtig fint.

Men jeg var totalt ligeglad med at vi blev disket. Jeg var bare så lykkelig over at hun overhovedet var i live og i stand til at at løbe. Måneden før d. 14.08.05 blev Frida nemlig opereret for en kræftknude. Og hun måtte genoplives efter operationen - se tidligere indlæg: http://kennellitgov.blogspot.com/2007/03/vi-slap-med-skrkken.html

Ganske useriøst men jeg elsker den bare - videofilm

2007-05-21T10:33:00.002+02:00

Og at det så er en af mine yndlingssange gør det jo ikke værre.

European Open 2006 i Luxembourg - videofilm

2007-05-21T08:15:00.004+02:00

I 2006 var Frida og jeg for 3. gang til European Open og Wilma var også med for 1. gang. Det var i Luxembourg d. 29.-30. juli og det var som altid en stor oplevelse. Hele arrangementet var gennemført fra ende til anden og der var virkelig tænkt på at gøre det bedst muligt for deltagerne, både hunde og mennesker.Det er utroligt at et stævne med næsten 700 deltagende hunde kan fungere så godt og så gnidningsløst og næsten efter tidsplanen. Det er noget de danske stævnearrangører kan lære noget af.

Der deltog som sædvanlig kun en lille håndfuld danskere nemlig Regin Reinhard og Acer, Kirsten Nielsen og Spike, Jørn Platz og Quincy, Lena Rahbek og Tarco (alle fra NPA) og Annett Rasmussen med Zoey.

Frida løb ikke særlig godt om lørdagen i de individuelle. Et løb med 10 fejl og en disk, men trods det var hun en af de 2 danske hunde med bedst resultat og hun blev derfor udtaget til finalen. I finalen havde den finske dommer Mia Laamanen lavet en meget nordisk bane, som passede meget bedre til Frida og min handling end de baner vi havde i dagens løb. Mange af deltagerne fra de sydlige lande var virkelig på den med hvordan de skulle handle banen. Frida løb rigtig godt, men desværre endte det med en disk alligevel.

Søndag løb Frida rigtig godt og jeg følte vi virkelig havde fået kontakt igen. Hun løb to dejlige fejlfrie, det samme gjorde hendes bror Acer, men desværre blev vores 2 holdkammerater begge disket i begge deres løb og vores løb talte derfor ikke med i holdfinalen. Øv altså. I Agility blev Frida nr. 33 af 329 hunde og i spring nr. 76. Ikke dårligt af en gammel dame på næsten 10 år.

Wilma deltog også i alle løb, men hun var dengang kun lige startet i kl. 1 herhjemme og banerne var alt alt for svære for hende, hun kom igennem et løb med mange fejl og 3 med disk. Men hun havde det vildt sjovt (lidt for sjovt måske ;-) og heldigvis får man jo lov til at løbe banerne færdig uanset hvad.

På videoen kan ses de første 19 deltagere i finalen. Frida løber som 3. sidste hund og er selvfølgelig den hvide border collie. Frida's løb starter så 12.25 minutter inde i filmen.

Lige før Frida er det Jørn Platz og Quincy der løber. Nr. 2 løb på videoen er Alen Marekovich fra Kroatien med sin bc Cap, de vandt finalen.

Wilma som hvalp - videofilm

2007-05-21T07:47:00.001+02:00

Så tager vi lige en lille film fra da Wilma var hvalp. Det er hele kuldet der spiser i kassen.

Adrrr jeg lugter af parfume.....

2007-05-20T20:30:00.000+02:00

Nu havde jeg ellers lige fundet den perfekte parfume. Den var kraftig duftende og langtidsholdbar.

Men får man så lov til at beholde den vidunderlige duft?? Nej selvfølgelig ikke. Janne sagde at jeg stank af rådden mose. Ja selvfølgelig gjorde jeg det. Det var jo der jeg fandt den perfekte parfume.

Og lige meget hvor meget jeg prøvede at forklare hende at seje hyrdehunde ikke går i bad, så insisterede hun og sagde jeg var et lille svin. Det kan man da ikke tillade sig at kalde en lille superhund, som hun ellers kalder mig.

Og så sagde hun, at hvis vi nogensinde flytter et sted hen hvor jeg kan få lov til at blive ude i hundegården, så kan jeg beholde min parfume, men så længe jeg skal med ind i lejligheden så gider hun altså ikke at lugte til mig.OG HVORFOR ER DET SÅ VI IKKE BARE FLYTTER? Hvis nogen har et lille landsted med plads til lidt får til en billig penge så vil jeg gerne høre om det.

Jeg hader at komme i bad. Heldigvis var det noget rigtig godt mudder jeg har været i, så hun var tæt på at opgi at få det af. Jeg skal vist bare rulle mig endnu bedre næste gang.... he he.Nu har jeg så hygget mig med at tørre mig i håndklædet. Det er bare det bedste ved at komme i bad - hvis der absolut skal være noget godt ved det.

Hilsen Wilma (våd, stinkende af parfume og ret utilfreds)

Hyrdetræning og badning af får...

2007-05-20T20:25:00.000+02:00

Ja jeg kan jo godt regne ud at jeg lige så godt kan fortælle historien.

I torsdags efter det meget våde agilitystævne i Gundsølille kørte jeg direkte videre til Fyn og overnattede hos Rikke (hende med Bailey, ikke Daff's chef). Vi havde en rigtig hyggelig aften og fik da også lige trænet en smule på Rikke's får.

Næste morgen kørte jeg så over til Erik Holmgaard i Sdr. Felding og trænede med Wilma. Gitte og Jeppe var der også med Zia og deres 2 unghunde. Vi arbejde især på hendes fradrivning. Sidst jeg var hos Erik og træne arbejdede vi meget med hendes optag og det virker bare så godt nu. Jeg tror faktisk Erik var lidt imponeret over hvor meget der var sket med hendes optag. Hun kan nu levere fårene for fødderne af mig i stille og rolig tempo uden overhovedet at fårene bliver det mindste stressede. Hun har før haft tendens til at komme blæsende med dem i ret høj fart, men det er nu slut. På kursus i påsken med Bobby Dalziel fik jeg også lagt en "time" kommando på, så hun lige sætter farten ned og den virker også rigtig godt.

Vi trænede ret meget lørdag og Wilma havde besluttet sig for at teste både mine og Erik's grænser grundigt. Bare fordi stor mand siger "lie down" så betyder det sikkert ikke at han mener det... Wilma er under ingen omstændigheder en lille kylling og hun er ret overbevist om at hun ved bedst mht. får. Men hun kender jo ikke min plan, så det kræver af og til noget seriøs overbevisning at få hende til at gøre præcis hvad der blir sagt og ikke hvad hun mener der burde være blevet sagt. Men det gik rigtig godt og hun flyttede sig et stykke i den rigtige retning.Om aftenen kørte vi ned til Maria Christensen i Holsted og sov. Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi blev inviteret på middag hos Maria's mor og der fik Wilma også lige en lille omgang massage.

Lørdag kørte jeg op til Erik igen. Vi tog ned til et lækkert kuperet område ved Skjern Å. Og Wilma havde åbenbart tænkt seriøst over træningen dagen før, for det var tydeligt at se at hun var kommet meget længere i fradrivning og hun er blevet helt god til små sidebevægelser uden at sætte i fuld fart fordi man skal 2 meter. Hun knoklede løs og vi arbejde meget på at ramme linier. Hun mangler stadig en del selvstændighed i drivningen, men vi er helt sikkert på rette vej.På et tidspunkt stod fårene i en lavning. Jeg sendte Wilma "away" for at hent fårene. Hun kunne slet ikke se dem men hun spænede afsted. Desværre kom hun lige lidt for kort ud, så hun kom på den forkert side af fårene. Hun krydsede så og fik vendt flokken og kom tilbage med dem. På nær et får som sprang modsat flokken og ned på bredden ved åen. Fåret kom ikke efter de andre, så Erik gik ned for at se hvad det lavede. Og gud hjælpe mig om det ikke svømmede rundt midt ude i åen (som på det sted er ca. 6 meter bred og 4 meter dyb).

Både Erik og jeg var overbevist om at nu druknede fåret helt sikkert. Men det svømmede afsted over mod den modsatte bred. Jeg fik hentet resten af flokken og dem gik vi så med langs åen indtil fåret så dem. Så vendte det om og svømmede mod den modsatte bred. Det kom så tæt på at Erik lige kunne få fat i det. Og så måtte vi ellers slæbe det kæmpe store får (Erik mente det var den største han har, en Suffolk med kæmpe uld) op på bredden lidt ad gang og fåret lå bare stille og hjalp aldeles ikke til. Da vi så fik det op på bredden rejste det sig og gik fint afsted mod resten af flokken. Jeg holdt Wilma mellem fåret og åen så den ikke fik flere gode ideer.

Erik var bare gennemblødt op til livet. Men han fortsatte bare med at træne en af sine egne hunde.Wilma var på fårene 2 gange og det var 2 lange omgange hvor hun virkelig blev arbejdet igennem. Hun fik lidt pauser, hvor hun hoppede i åen og nød vandet (hun kunne modsat fåret selv komme op). Så holdt vi frokost og Erik fik en lur og tørt tøj. Så spurgte han om jeg mente at hun kunne klare mere og jeg havde været ude og kigge på Wilma og hun var frisk igen.

Så hun fik en tur til, hvor vi så også fik arbejdet med deling. Erik er ret imponeret over hvor sej og udholdende Wilma er. Hun gir bare ikke op. Hun kører på også selvom hun er træt. Og selv om hun er træt mister hun ikke hovedet. Hun er en lille superhund.

Jeg kan ikke lade være med at grine når jeg tænker på den første gang jeg havde Wilma på en udstilling. Der sagde dommeren at hun var for lille og tynd til at kunne arbejde en hel dag. Ja for søren hvor kan hun ikke holde til det... Hvis hun kan imponere en som Erik med sin udholdenhed, så betyder det en del mere for mig end hvad en udstillingsdommer, der aldrig har set hende arbejde siger.Men efter den sidste omgang, så var det endelig lykkedes at gøre Wilma træt. Jeg tror det er første gang det er lykkedes mig. Hun sov hele vejen hjem i bilen og gik direkte i seng da vi kom hjem.

Idag tror jeg at hun har kvalificeret sig til et bad. Hun skulle selvfølgelig lige rulle sig i en mose. Og hun stinker bare stadig af råddent vand.

Nu skulle den altså være god nok!!!!

2007-05-19T20:18:00.000+02:00

Den 5. maj fik jeg jo råbt ud til alle og enhver at NU var Frida kvalificeret til årets DM i agility. Og jeg var da heller ikke det mindste i tvivl. Jeg var 1.000 % sikker, men åbenbart kan jeg ikke hverken regne eller huske. Og desværre viste det sig at Frida havde 3 kvalifikationer i spring og kun 1 i agility. For at kvalificere sig skal man ha' 2 af hver.

Men i torsdags i Gundsølille på en dødsyg regnvejrsdag, hvor alt var vådt og gennemblødt og hvor jeg seriøst overvejede hvorfor jeg frivilligt tog til agilitystævner og endda betalte for det, gjorde hun det så.I agility åben løb hun et dejligt fejlfrit løb med fine sikre felter. Hun løb i tiden 37,49 og banetiden var 42 sek.

Og dermed er hun så virkelig kvalificeret til DM. I en alder af 10½ år er det 8. gang i hendes lange karriere at hun er kvalificeret.

Wilma løb også et par rigtig gode løb, men desværre får vi altid liiige en enkelt fejl, men det kommer. Hun fik ros af dommeren for sit A-felt og sin slalom. Vi er på rette vej, der mangler bare den sidste præcision og lide mere erfaring, så skal hun nok begynde at blande sig i toppen. Farten fejler i hvert tilfælde ikke noget.

2. del af cykelprojektet

2007-05-12T20:14:00.001+02:00

Ja så blev det igen tid til at øve cykling med 2 hunde og denne gang gik det meget bedre. Faktisk helt uden problemer.

Det er gået meget hurtigere end jeg havde turde håbe på at lære dem begge at følge med cyklen.

Der er nu gået næsten 14 dage siden vi prøvede sidste gang, men vi har simpelthen ikke haft nogle fridage til det. Og så var jeg lige med arbejdet i Stuttgart nogle dage.

Vi er jo inde i årets travleste tid. I maj måned har vi f.eks. 21 trænings- eller konkurrencedage. Og de få dage vi har haft hjemme har vi brugt til hvile og rengøring.

Men idag skulle vi så prøve igen. Turen ned til parken gik fint. De var slet ikke i tvivl om at de skulle holde sig på højre side og helst løbe på fortovet, men skal med uden om de parkerede biler.

I parken er det jo ikke noget problem for der er de løs - eneste problem var at cyklen på vej op ad en bakke pludselig pludselig besluttede sig for at hoppe i det tungeste gear, så jeg var nødt til at stå af og trække cyklen op på toppen.

Fra parken til skoven kører vi et stykke på en blind vej. Her løber hundene løs inde på fortovet. Der er små træer på stykket mellem vejen og fortovet, så det er ikke til at ha' dem i snor. Men idag blev de begge (dvs. også Wilma) inde på fortovet og løb bare fint ved siden af cyklen. Når vi krydsede små sideveje stoppede de pænt og ventede til de fik besked på at krydse over.

Så gik vi en dejlig tur rundt i den meget flotte grønne skov, mens hundene fik ordnet og snuset hvad de nu skulle. Og Wilma fandt selvfølgelig et vandhul hun kunne hoppe i.... Se tidligere indlæg om "Hvordan man opnår det perfekte resultat?" - http://kennellitgov.blogspot.com/2007/05/hvordan-man-opnar-det-perfekte-resultat.html

Og så cyklede vi stille og roligt hjem igen. Nu er de godt nok meget trætte begge 2.

Men det var en fin tur uden forsøg på at vælte mig af cyklen. Men at det skulle gå så nemt med at lære dem begge at cykle havde jeg ikke troet.

Billeder af hunde

2007-05-11T19:16:00.001+02:00

Jeg har lige fået dette dejlige billede tilsendt af Wilma.

Det er taget ved stævnet i Hillerød for et par uger siden af Gitte Hoffmeister og jeg er utrolig glad for at ha' fået det flotte billede. I kan se flere af Gitte's dejlige billeder her: http://www.hoffmeister.dk/gitte/foto/fotoindex.htm

Jeg elsker at blive glædeligt overrasket over at nogen har taget et billede af min hunde i aktion. Jeg ta'r selvfølgelig selv en masse billeder af dem, men det er jo ikke muligt for mig at tage billeder når vi løber agility eller er til hyrdekonkurrencer. Og så er det jo dejligt at man pludselig får en mail med nogle flotte billeder af hundene.

Det er blevet meget populært at folk tager billeder til stævner og andre konkurencer og lægger dem ud på deres hjemmesider i albums og så annoncerer de at her er der billeder fra det og det arrangement. Og når man så kigger og ser et godt billede af sin egen hund, så kræver de penge for at man kan få billedet.

Jeg betaler af princip ikke mere for billeder af mine egne hunde. Jeg har gjort det en gang og købte samtidg rettighederne til billedet - troede jeg (det var i hvert fald hvad aftalen lød på). Men jeg er da blevet snydt godt og grundigt. Og billedet af Frida bliver stadig brugt i en reklame, som jeg overhovedet ikke har godkendt og heller ikke fik det mindste at vide om før jeg begyndte at få opringninger fra folk, som ville høre hvad min erfaringer med produktet var.

Læs mere om det her:http://www.litgov.dk/nyheder.htm#Nej%20jeg%20bruger%20ikke%20D...

PS: Billedet af Wilma fik jeg kvit og frit af Gitte og tusind tak for det. Jeg nyder at se på det.

Hvordan man opnår det perfekte resultat?

2007-05-06T13:35:00.002+02:00

Wilma demonstrerede sin fantastiske teknik ved træningskonkurrencen d. 4.5.2007.

Vi har lavet en lille demofilm som kan ses her: http://www.litgov.dk/images/wilma/Perfekt_beskidt.gif

Det virker desværre ikke når man uploader gif-filer her på bloggen. Men se billederne nedenfor:

Wilma underviser gerne i teknikken og I er altid velkomne til at se en demonstration.

Frida gjorde det igen

2007-05-05T20:21:00.000+02:00

Ja så er vi hjemme fra dagens stævne i Hvalsø. Målet idag var at få den sidste DM kvalifikation i Spring.

Og Frida løb et drømmeløb med god fart og dejligt flow. Hendes tid var lidt over 31 sekunder. Hun blev nr. 19 i klassen.

Men det vigtigste var at Frida dermed fik den sidste kvalifikation. På kun 3 stævner er hun nu kvalificeret til Årets DM i agility. Jeg tror faktisk det et det hurtigste hun nogensinde har gjort på.Det er 8. år Frida er kvalificeret, i hendes snart lange karriere har der kun været 1 år hvor hun ikke kom med. Det år havde hun 6 kvalifikationer i agility, men kun 1 i spring og eftersom man skal ha' 2 i hver så kom hun ikke med.

DM afholdes i september kun et par måneder før Frida bli'r 11 år.

Senere PS:

Ja hvor dum har man lov til at være?

Frida er alligevel ikke kvalificeret til DM, det var en AG hun manglede og ikke en SP. Så hun har 3xSP og kun 1xAG.FUFA har langt om længe opdateret deres hjemmeside med kvalifikationer og så kunne jeg jo se at noget var galt. Jeg har tjekket efter og det passer desværre.

Hold kæft hvor er jeg sur på mig selv lige nu.

Men vi må på den igen d. 17.5. og så håber jeg at den sidste så kommer i hus.

Hilsen Janne